mikudagur 23. desember 1987síða 7

Síða 7 É Nr. 147 — 23. desember 1987 tidindabladid HNHMO — — Tager afstand fra apartheid Å jamboree i Australia TÅ VU JENS i É É Præcis en máned efter at dokumentarfilmen >The Cry of Reason< havde verdenspremiere i Washington presseklub blev den forleden vist ved en særforestilling í Grand i København. Filmen er et stærkt per- sonligt portræt af den sydafrikanske præst dr. Beyers Naudé, der brød med den hvide kirke for at slutt sig til en fattig sort menighed i Johannesburg. »Jeg kunne ikke kalde mig kristen uden at tage afstand fra apartheiden i mit land. Kravet om race- adskillelse er ikke nævnt noget sted i Bibelen«. Den amerikanske in- struktør, 44-årige Robert Billheimer, der var til stede ved den køben- havnske Europapremiere, lærte Naudé at kende, allerde da han som dreng boede i Geneve, hvor hans far var generalsekretær i Kirkernes Verdensråd. Og det er på baggrund af mange års venskab, at han som den første film- instruktør har fået Naudé til at medvirke i en film, der skildrer dennes modige kamp mod de hvides racepolitik. Underskriften — Der er stadig flere, der ta'r til orde mod apart- heid, siger Billheimer, men ingen har gjort det med større omkostninger end den 72-årige Beyers Naudé. Han tilhørte eliten af de hvide Afrikaners, de direkte efterkommere af de første hollandske ind- vandrere. Han var med- lem af organisationen Broederbond, der hævder de hvides førstefødselsret til landet, præst ved kirk- en i det velhavende hvide kvarter i Pretoria og af mange anset for at være et godt bud som landets næste præsident. Naudé indrømmer, at han i mange år aldrig spekulerede over de sortes tilværelse. De var der bare som pålidelige, stilfærdige tjenestefolk i de hvides huse. Måske blev han i stigende grad anfægtet af den hårdhændede race- politik, men det var først, da 69 ubevæbnede sorte blev dræbt af det hvide politi ved opstanden i Sharpeville 1960, at han tog parti. Med en lille gruppe venner og præster skrev han et hyrdebrev, der hævdede de sortes ret til jord og arbejde og adgang for hvide og sorte i de samme kirker. Ledelsen af Tann 7. desember i år hevdi danska bladid Politiken sera åhugaverda grein um tann hvita prestin Beyers Naudé. Hann er i dag 72 åra gamal og hevur kanska meira, enn nakar stridst ímóti rasuskilnadarpolitikki- num hjå hvita minnilutastyrinum. Eftir åheitan frå lesarum endur- prenta vit greinina i fullum liki. Hon sigur okkum ikki so lítið um syrgi- ligu steðuna í Suðurafrika — Eg hevði ikki kunað kallað meg kristnan, um eg ikki hevði mótmælt apartheid-politikkinum í landinum sigur tann 72 ára gamli hvíti presturin Beyers Naudé den reformerte kirke for- bød ikki bare at brevet blev læst op i kirkerne, men forlangte, at de ans- varlige skulle trække der- es underskrift tilbage. Naudé var den eneste, der nægtede, hvorefter hann blev ekskluderet af kirk- en. Blev betragtet som en kætter og ved sin over- gang til en sort menighed oven i købet som forrædd- er af sin egen race. intet at tabe I dag kan man, med en amerikansk — journalists ord, næsten synes, at Bey- ers Naudé's kamp mod apartheid er »let«. Han har ikke mere noget at miste, hverken karriere, social placering eller re- spekt blandt den gruppe mennesker, han engang tilhørte. Han har betalt den fulde pris. Først og fremmest i perioden 1977-84, hvor han havde forbud mod at tale med mere end en person af gangen, ikke måtte skrive eller tale offentligt og kun bevæge sig inden for et snævert område omkring sit hus. — I 1984 blev forbudet pludselig hævet, siger Ro- bert Billheimer. Spørg mig ikke hvorfor. Det er jo karakteristisk for en po- litistat, at beslutningerne er vilkårlige, og at der aldrig gives forklaringer. Men måske spillede det en rolle, at Naudé var kendt i udlandet og derfor ikke kunne forventes bare at blive glemt. Frygten Ved — frigivelsen blev Naudé valgt som biskop Tutu's efterfølger som leder af det Sydafrikanske kirkeråd — den eneste race-blandede organisa- tion í dagens Sydafrika. For landets sorte majori- tet er den hvide præst blevet hábets symbol. Be- viset pá at nogle í den hvide herskende klasse kan besinde sig og gá ind for fredelig sameksistens. Beyers Naudé háber også. »Men jeg prøver ikke at bilde nogen ind, at vi undgår en stor konflikt i løbet af få år. 30.000 unge sorte er allerede blevet dræbt, og vi må for- berede os på en over- gangsperiode med kon- frontationer, og optrappet vold«. På den anden side understreger Naudé, at der er en ærlig forhandl- ingsvilje blandt de sorte ledere. Det der blokerer i dag er de hvides frygt. Frygt for at miste værdier og en tilværelsesform, de har givet en moralsk- religiøs berettigelse. — Uden prest udefra vil forandringen i Sydafrika ikke ske i tide. Derfor må vi, der bor i Sydafrika aldrig opgive protesten mod apartheid. Den der tier, taber. „Cry of Reason< er stettet af en langt række internationale fonds og organisationer. Her- hjemme af Sparekassen SDS, Bikuben, Udenrigs- ministeriets humanitære bevilling og Folkekirkens Nødhjælp. Fllmen vil blive vist bl.a. í foreninger og skoler og muligvis i dansk fjernsyn. 23. desember fara 19 feroyskir skótar til Dan- markar á veg til Australia har teir skulu luttaka á eini Jamboree sum byrjar 31. desember. Tann fyrsta jamboreein var í 1920 og er henda tann 16. í reðini av hesum stóru alheims skóta- legunum har skótar úr ellum heiminum koma saman. Tað vera umleið 15.000 skótar úr 84 lond- um sum koma at luttaka á leguni. Legan endar 10. januar og skulu luttakararnir tá, í nakrar dag- ar, búgva privat hjá familjum í Sydney. Ein buss- túrur er eisini á skránni og verður hesin inn í land- ið har eitt nú gullminur og bóndagarðar verða vitja. Skótarnir verða aftur í Danmark 24. januar og i Føroyum 25. januar. Fyri at fáa pening til ferðina hava ymisk tiltøk verði og vilja luttakararnir hervið takka ellum sum hava stuðla á ymiskan hátt bæði við gávum, pengum og eðrum. Eina serliga tekk til Statoil, Norðoya Sparikassa, Shel og Skipafelagið Feroy- ar Allir luttakararnir á Jamboreeini í Australia ynskja ellum her heima eini gleðilig jól og eitt gott nýttár, siga Jamboreeskótarnir í Feroyum í einum tíðindaskrivi. Feroyskir skótar hava verið við til nógvar jambo- reeir. Tað eru júst í ár 20 ár síðani, at 13 feroyskir dreigjaskótar vóru á jamboree í USA. Í tí sam- bandi mettust teir 13 skótarnir nú um dagarnar at minnast aftur á gamlar dagar í statunum. Myndin er frá leguni í statinum Idaho. Carl Jo- hannes í Stórustovu og Bjarki Mortensen síggjast her saman við einum feroyskum borð- báti, sum amerikanski skótafelagsskapurin fekk í gávu frá feroyska liðnum. GÓÐ JÓL SU ynskir ollum foroyingum eini góð jól