hósdagur 11. apríl 1991síða 7

Nr. 67 — 11. apríl 1991 Livshåttur roknaður fyri at vera brotsgerð I kriminalretten i Hjørr- ing lige før påske blev to færøske fiskeskippere anklaget for at have ind- ført 450 kg kød og spæk av grindehval fra Fær- øerne til Danmark. Skov- og Naturstyrelsen havde krævet at fá sagen rejst, idet man mente, at de to færinger havde overtrádt Wash- ingtonkonentionen, der handler om international med overlevelsestruede vilde dyr og planter og som forbyder en komm- erciel udnyttelse af disse. Desuden havde de to færinger ikke søgt Skov- og Naturstyrelsen om en forudgående til- ladelse til indførelsen af hvalkødet. Der er endnu ikke fald- et dom i sagen, men kendes de to færinger skyldige, betyder det, at tusindvis af andre fær- inger ville kunne anklag- es for nøjagtig det samme. At medtage fær- øsk mad til Danmark — også grindekød og spæk - er en udbredt trafik. Spørg blot tolderne i Kastrup lufthavn. De er vant til den specielle lugt og de spørger auto- matisk: Er det færøsk mad? Ja, svarer man glad ved tanken om de mange dejlige måltider, som man skal nyde sammen med familje og venner. Sagen er principiel. Det er færøsk kultur og levevis, der samtidigt sættes på anklagebænk- en. I retten i Hjørring er kun den ene færing mødt op. Han er bosiddende i Hirtshals. Den anden er på havet for at fiske og bor iøvrigt på Suderø på Færøerne. Den færøske fiskeskipper forklarer, at grindehvalkødet og spækket skulle bruges som proviant ombord på deres fiskekutter, »Strømnes«, der fisker ud fra Hirtshals. Kutter- en har en besætning på 15 mand hvoraf de 14 er færinger. Kødet og spækket var fremskaffet af nogle af de besætningsmedlemm- er, der boede på Færøer- ne. Ifølge de færøske myndigheder, der er blevet spurgt i sagen, var kødet og spækket er- hvervet på fuld lovlig vis og efter de færøske regler, der gælder for fordelingen af fangsten efter et grindedrab. Her kan jeg tilføje, at har man deltaget i selve drabet, får man en båds- part, bor man i det di- strikt, hvor grindedrab- et har fundet sted, får man også en part — selv børnene får en part og så fremdeles. Endelig er der også på Færøerne en gammel tradition for at dele med andre. I anklageskriftet blev der nedlagt påstand om, at de to færinger skulle betale en bøde på 5.000 kr. hver samt at de ca. 450 kg hvalkød og spæk — som lå nedsaltet i tønder — skulle kon- fiskeres. Der er mange færing- er, der undrer sig over Skov- og Naturstyrel- sens hidsige fremfærd for grindehvalen står ikke opført på listen i Washingtonkonvention- en over udryddelsestru- ede dyr. Grindehvalen er ikke genstand for komm- erciel udnyttelse på Fær- øerne. I en skrivelse som blev fremlagt i retten havde Skov- og Natur- styrelsen ansat kødets værdi til 50-55 kr. pr. kg. Den tiltalte færing op- lyste i retten, at der ikke kunne sættes anden værdi på kødet og spækket end brugs- værdien, idet kødet ikke var omsætteligt. Det ak- cepterede anklageren og Skov- og Naturstyrel- sens fiktivt ansatte pris blev fejet af bordet. Skov- og Naturstyrelsen mener, at de to færinger har overtrådt Miljo- ministeriets bekendtgør- else fra 25. januar 1984, der igen henviser til en EF-forordning om an- vendelsen af Washing- tonkonventionen. Her har man valgt at skærpe reglerne — af hensyn til miljøet — og man har besluttet at alle hvalarter er at betragte som udryddelsestruede — herunder også grinde- hvalen. I en anden EF- forordning om indførsel af hvalprodukter i EF og som de to færinger også er tiltalt efter står der: »hvalprodukter må kun indføres i Fællesskabet såfremt, der forelægges en importtilladelse. En sådan tilladelse ud- stedes ikke for produkt- er, der er bestemt til kommercielle formål«. Mærkeligt nok er grønlændere fritaget for disse bestemmelser. De kan frit indføre grøn- landske hvalprodukter til Danmark. Forklaring- en ligger måske nok i at Grønland, dengang be- kendtgørelsen trådte i kraft i 1984, var medlem af EF, mens Færøerne allerede stod udenfor. Først året efter i 85 meldte Grønland sig ud af EF. I retten blev en re- præsentant for Skov- og Naturstyrelsen spurgt om to færinger ville have fået tilladelse til at ind- føre hvalkedet som proviant til deres kutter. Og nú citerer jeg fra retsbogen: »Det var imidlertid vidnets umiddelbare opfattelse, at Skov- og Naturstyrel- sen også i en sådan situation ville fastholde sin generelle holdning om ikke at give dis- pensationer i andre situationer, der er god- kendt af EF, nemlig deis ret for den grønlandske befolkning til i Grønland at benytte hvaler, der er fanget i Grønlandske farvande, og dels i sær- lige tilfælde en ret for universiteterne i Århus Karl Johan Mikkelsen, útvarpsmaður skrivar og Kebenhavn til forskn- ingsmæssige underseg- elser af hvalkød«. Her er det jeg mener, at sagen kører af sporet for den emsige Skov- og Naturstyrelse. Grønlænderne har ret til at indføre grønlandsk hvalkød, fordi de engang har været medlem af EF, men færingerne må ikke. I dag er både Grøn- land og Færøerne tredje- lande i forhold til EF, men de er også noget andet. De er sammen med Danmark med- lemmer af rigsfælleskab- et. Her har grenlænder- ne og færingerne borger- rettigheder og kulturelle rettigheder som EF-regl- erne ikke omfatter: Rett- en til at rejse hvor de vil, arbejde hvor de vil, bo hvor de vil og spise der- es hjemlandsmad, hvis de vil. Skov- og Naturstyrel- sen burde aldrig have rejst denne sag. Samtid- ig afsløres en fatal mangel på viden om fær- øsk levevis. At besætn- ingsmedlemmerne selv skafíer sig middagsmad i form af grindehval og spæk er fuldstændig normal adfærd på Fær- øerne. På samme måde som de selv fanger den S íða 7 fisk de spiser, nár de er pá havet. Nu er sagen rejst og fordi afgerelsen ikke alene vedrerer de to fær- inger, men alle færinger, sá mener jeg at sagen er politisk. Hvis de danske mynd- igheder mener, at fær- ingerne ved deres leve- vis overtræder nogle EF-regler, så lav regler- ne om. Derfor burde sag- en retteligt ligge på statsministerens bord — nu. PS. Det færøske lands- styre har i et brev til statsminister Poul Schlúter skarpt protest- eret mod den danske fremfærd i denne sag. Karl Johan Mikkelsen