leygardagur 4. mai 1991síða 14

Nr. 83 — 4. mai 1991 | Nævningenes afgørelse í i Blekingegade-sagen Skyldige, skyldige men stratfri eller ikke skyldige. Hvor der ikke står noget; er sagen forældet, den pågæl- punkt Í sagen - * I Lyngby (2. marts 1983) | postkóntoret I Herlev - | (3. december 1985) |-- Reveriet mod Daels Vare- hus (22. december 1986) | - gade (3. november 1988) #8 Drabet på en politibetjent (3. november 1988) svensk milliardærsønnen RB Pian om våbentyverier fra 25 svønske polltistationer Æ Forsøg på tyvéri mod transport fra Amagerbanken 15020 hem = W Våbenhæleri og -tyveri:"" UN veg Jægersborg) ent m Våbenhæleri og "tyve = (milltærdepot I Sverige) "I Vabénloven$ $10.om opd "Oplysninger — Æ Tilskyndelse af offentligt = ansatte til at røbe oplysninger nm athjælpé tæma“ |" = ” mede efteræetningsvæsener tl 1: k i 4 at virke | Danmark (jadaarkivel) fo dg skyldig | hn Falsknarler mm | - 8 Dokumentfalsk og forsøg på "8 Forsøg På det. SEER dende Ikke tltalt eller tiltalen ' frafaldet på et tidligere tids- á Milllon-røverierne smmænene BM Røveri mod pengetransport "sæ »Kørbstolsrøveriet« Mod =" I Postrøveriet | Købmåger: — Otab Ef, miltærdapoter i Norge >" 5: ØB Plan om røveri mod penge- } Pianar IA — i | 8 Plan om kidnapning af en - tyr % FS þ x x BESS Om Danir halda at teir kærðu: í Blekingegade-sakini skuldu verið dømdir fyri morð Nevningadómurin í Blek- ingegade-sakini erkymlar nógvar danir, sum halda, at teir ákærdu áttu at verið demdir fyri morðið á ein ungan legreglumann í sambandi við bankaránið í Keypmannahavn. Ein kanning, sum Ob- serva-stovnurin hevur gjørt og sum verður al- mannakunngjørd í BT, vísir, at 65% av denum halda, at teir ákærdu áttu at verið demdir fyri dráp. Einans 5% av teimum umleið 500, sum kanning- in fevnir um, siga, at av- gerðin hjá nevningunum er rett. Avgerðin hjá nevninga- tinginum í Blekingegade- sakini at fríkenna teir ákærdu í fleiri av teimum álvarsomu ákærunum hevur skelkað donsku rættarverðina. Tí í veru- leikanum er hetta sakar- málið, sum varð lagt upp til at gerast eitt hitt stersta kriminalsakarmál- ið í danskari rættarsøgu, vorðið til lítið meira enn eitt vanligt sakarmál um bankarán og skjalfalsan. Heldur ikki mikudagin vildu nevningarnir ganga almenna ákæranum á meti, tá hann bað teir taka steðu til enn eina ákæru- grein móti einum av teim- um ákærdu. Nevningarnir komu til somu nidurstødu sum í fleiri av hinum greinunum, nevniliga frí- deming. Í gjár skuldu so teir juridisku dómararnir taka steðu til siålva revsing- ina. Av tí at teir sjey ákærdu ikki kundu dem- ast kollektivt sambært danska lóg og tí at nevn- ingarnir segdu fríkenning í samband við ætlanina at burturflyta ein svia, sleppa dómararnir ikki at brúka eina revsigrein, sum gevur meguleika fyri sera harðari fongsulsrevs- ing. Ein av teimum skuldsettu er her á veg til avhoyring- ar J Vanda Poster Drápsmenn sluppu væl — Det opleves ejendomme- ligt, at de kyniske forbryd- ere í den mest omfattende kriminalsag nogensinde slipper sá forholdsvis billigt, skrivar eitt av donsku bloðunum, Jyllands-Posten m.a. í við- merking til nevningadómin í Blekingegade-sakini. Vit hava blaðað í nøkrum av bloðunum, nú dómur lok- sins er fallin í málinum. Flestu av donsku blødun- um gera viðmerkingar til tann heldur óvæntaða dómin í oddagreinunum mikudagin. Flestu av bloðunum eru ikki í iva um at ein av teimum á- kærdu drap ein politist undir einum av bankarán- unum, men so leingi tað ikki fyriliggja haldgóð prógv, ber ikki til at dema, skriva bleðini. Men purningurin um virðið av nevningatingum verður eisini tikin fram aftur í kjakið. Politiken skrivar: „Der er ingen tvivl om, at afgørelserne igen vil vække debatten om læg- mands-deltagelse i rets- systemet. Men uanset at man altså må konstatere, at ingen blev dømt for drabet, skønt alt taler for, at drabsmanden stod i retten, finder vi den af- gørelse betryggende. Den skaber tryghed ved rets- systemet«, skrivar Politiken og heldur fram: »Trods den blæst, der har stået om sagen, har nævningene bevaret hovederne kolde og fast- holdt princippet om, at en dom for mord kræver be- viser mod den, der dømm- es. Det er ikke nok, at man f.eks. ved, at morderen er en af to. Man skal kunne bevise hvem«. Berlingske Tidende skrivar i sinum leidara: Þat nævningene i en ud- strækning, som lever op til de fornemste inten- tioner i retsplejen, har ladet enhver tvivl komme de tiltalte til gode. Derfor er der ikke sagt ja til for- højet straf, som særdeles skærpende omstændig- heder giver mulighed for. Og derfor blev gruppens drab på en ung politimand holdt uden for sagen. Drabsmanden kunne ikke identificeres. Jyllands-Posten skrivar i oddagrein m.a.: »Det opleves som ejen- dommeligt, at de kyniske forbrydere i den mest om- fattende kriminalsag nogensinde slipper så for- holdsvis billigt. Men det handler ikke om følelser. Det handler om jura, be- viser og det ukrænkelige retsprinsip, at enhver tvivl skal komme den til- talte til gode«. Ekstra Bladet skrivar: »Dommen vil sende chockbølger gennem politiet og det danske justitsvæsen. Man vil igen begynde at tale om at afskaffe nævningeinstitu- tionen. Det er der ingen grund til. Blekingegade- afgørelsen beviser tvært- imod, at systemet funger- er«. BT hevur eisini odda- grein um málið og skrivar m.a.: >Indtil Blekingegade- sagen har Danmark været at betragte som et lille fredeligt smerhul — i en verden, hærget af terror. Det har derfor ikke — før nu — været reelt behov for at overveje de grund- læggende danske retsprin- sipper. Bl.a. at man ikke i dansk retspleje aner- kender begrebet kollek- tivt ansvar for kriminelle gerninger«, skrivar BT.