týsdagur 30. mai 2000síða 14

27 tíðindablaðið sosialurin Nr. 102 - 30. mai 2000 26 tíðindablaðið sosialurin Nr. 102 - 30. mai 2000 Viðmerking: Afslutningsdebatten 25. maj 2000 Statsministeren og Dylan har fuldstændig ret, når de siger, at tiderne skifter og forholdene ændrer sig. Nog- le ændringer som resultat af politiske beslutninger, andre uafhængige af den politiske proces. Og således forholder det sig også i spørgsmålet om rigsfællesskabet — i for- holdene mellem Færøerne og Danmark. Rigsfælles- skabet går imod nye tider, hvad enten vi ønsker det op- hævet eller bevaret. Forhandlingerne mellem den danske regering og det færøske landstyre er i gang. Desværre kunne der ikke opnås den brede politiske tilslutning på Færøerne for forhandlingsoplægget, men landsstyret har selvfølgelig sin fulde ret til at føre disse forhandlinger, og det vil vi fortsat respektere. Vores parti ønsker også ændringer, men i samar- bejdets form. Vi har frem- lagt vores alternativ til landsstyrets planer, og dem står vi selvsagt stadig ved. Men der er ikke meget and- et at gøre end at stå på sid- elinjen og afvente, hvad for- handlingerne ender med. Gera fullveldi til spurning um pengar Landsstyret ønsker at op- rette Færøerne som suveræn stat. Heri indgår bl.a også forhandlinger om, hvordan de økonomiske forhold skal afvikles. Efter de to første forhandlingsrunder står det klart, at netop dette spørgs- mål er der stor uenighed om. Lagmanden har tydelig sagt, at med en økonomiske overgangstid på fire år, som er det danske udspil, vil der ikke blive afholdt en folke- afstemning på Færøerne om færøsk suverænitet. For en iagttager kan det se højst mærkværdigt ud, at det politiske flertal på Fær- øerne har gjort suveræni- teten alene til et spørgsmål om penge, og at det hele nu står og falder med, hvorvidt et andet land vil finansiere? Desuden ser det lige så mærkværdigt ud, at suve- ræniteten ikke længere af- hænger af egen motivation og vilje, men af dansk vel- vilje og forståelse. Jamen, det er da landsstyret, der har sat ønsket om udtrædelse af rigsfællesskabet på dagsor- denen. Landsstyret har dermed uddelegeret afgørelsen om færøsk suverænitet til den danske regering. Grønlendingar nýta røttu raðfylgjuna Også Grønland er gået i gang med en proces, hvor de nu forbereder indholdet af en fremtidig grønlandsk selvstyrepolitik. Men det står klart, at man fra grøn- landsk side arbejder med en selvstyreudvikling indenfor rigsfællesskabets rammer. Vores parti har to gange fremsat lovforslag i Lag- tinget om at nedsætte en selvstyrekommission. Des- værre fik vi ikke den nød- vendige tilslutning, men desto mere glæder det mig, at man fra Grønlands side har taget fat på problemet i den rigtige rækkefølge, som uden tvivl vil føre til en for- muleret grønlandsk selv- styrepolitik, der også kan få den brede folkelige opbakn- ing, som er et nødvendigt fundament. Jeg ønsker den grøn- landske selvstyrekommissi- on god arbejdslyst, og jeg glæder mig til at få en ori- entering fra kommissionen i midten af næste måned her i København. Reelt selvstyre er pr. def- inition ikke resultatet af en politisk beslutning. Reelt selvstyre er resultatet af en målrettet indsats, hvor de nødvendige forberedelser og tilpasninger indgår. Og i sagens natur er det en grad- vis udvikling, der gerne går over en årrække. Man kan ikke gå alene efter slutresultatet for siden at vende tilbage til mellem- regningerne. Menniskjansliga frælsið er málið Selvstyre — det at tage ansvar af egne forhold — er en positiv målsætning, som vi alle sammen kan til- slutte os — ingen tvivl om det. Og sådan er det også på Færøerne. Derfor er det så beklageligt, at den fær- øske selvstyrepolitik ikke blev til en folkesag. Men dette kan kun skyldes, at det forhandlingsoplæg, som landsstyret er begyndt for- handlingerne med, ikke er i stand til at mobilisere den færøske vælgerskare. Det brede folkelig forlig findes, det er bare et spørgsmål om, at politikerne dyrker og finder frem til den folkelige opbakning. Er det noget vi bør frygte i politik, er det de politik- ere, der har en næsten ube- grænset trang til at skrive sine egne navne ind i frem- tidens historiebøger. Vi kender alle sammen typen, og alle kender vi flere eks- empler. Men når den histor- iske begivenhed er blevet et mål i sig selv, så er al grund til at råbe vagt i gevær. Pol- itisk forfængelighed er næsten værre end politisk uduelighed. Selvfølgelig har de for- skellige politiske ideologier forskellige målsætninger og forskellige værdier, man ar- bejder for. Den politiske fri- hed — den nationale til- fredsstillelse — det er den politiske sag for nogle, bl.a. republikanere, mens den menneskelige frihed — den personlige frihed — ja, det er så den sag, som vi soci- aldemokrater sammen med andre bør arbejde for. Hvad jeg frygter ved den udvikling, som jeg kan se for mig i forbindelse med de forhandlinger, der nu for- egår, er, at den politiske fri- hed, som er landsstyrets u- ltimative ønske, den kom- mer til begrænse vores borgeres personlige frihed. Og for mig at se er det en mærkværdig politisk hand- lingsplan, der indeholder et ønske, som i sidste ende vil resultere i, at de rettigheder og de muligheder, vi har i dag, ikke længere eksistere eller eksisterer i et be- grænset omfang. Gerne er det en alminde- lig politiske målsætning — at man arbejder for at for- bedre og udvide borgernes rettigheder og muligheder. Tey lægstløntu líða Med en overgangstid på fire år, ja der ved vi, at den færøske velfærd vil få et alvorligt fald. Jeg har læst formanden for statsminist- erens Rådgivende udvalg vedrørende Færøerne, Arne Larsens udtalelser, hvor han siger, at den færøske øko- nomi sagtens kan tåle en overgangstid på fire år for afvikling af de økonomiske forhold. Men Arne Larsen har også sagt, at man selv- følgelig så også skal ind- stille sig på en velfærd, der er væsentlig lavere. Og vi ved, hvem der kom- mer til at betale den højeste pris for en nedskæring af velfærden. Det bliver dem med de laveste indkomster i samfundet. Ellers irriterer det også mig, at man både i pressen såvel som i den almindelig debat altid har en tendens til at materialisere rigsfæl- lesskabet til kun at være et spørgsmål om penge. Men det er jo ikke rigtigt, for rigsfællesskabet er så meget andet, som statsministeren også understreger i sin tale. Vi taler jo om et fælles- skab med gensidige for- pligtelser og gensidige ret- tigheder, som fra et færøsk synspunkt har været et væl- digt aktiv for mange men- nesker, unge som ældre. Hvad er det for en politik, der har som målsætning at afskære sig selv rettigheder og muligheder? Veður má sær ráða… På Færøerne har vi det mundheld at sige: ”at man skal lade sig vejr og vind råde”, hvilket betyder, at man skal ikke trodse vejr, strømforhold og vind, men at man bør vente til gunst- igere vejrforhold. Netop sådan forholder det sig med landsstyrets suverænitets- oplæg. Man vil gerne sejle selv om vejrforholdene er dårlige — man vil ikke give processen den nødvendige modningstid. En modn- ingstid, som burde blive brugt konstruktivt til at til- passe samfundet såvel ad- ministrativt som økonom- isk, således at den endelige beslutning, hvis den skal træffes, ikke er forbundet med nogen form for dram- atik eller utryghed. Ser vi på side 82 i Hvid- bogen, så står der, at det, som har sat suverænitets- projektet i gang, er et ønske om grundlæggende ændr- inger i Færøernes statsret- lige stilling. Siden bliver der henvist til følgende tre for- hold: 1.Der er behov for at få slå- et fast, at de færøske mynd- igheders kompetencer ikke stammer fra delegation fra danske myndigheder, og som derfor kan tilbagekald- es uden færøsk samtykke. 2.Der er behov for at få stadfæstet, at lagtingslove er på samme retsniveau som folketingslove, og ikke kan tilsidesættes af folketings- love. 3.Der er behov for, at Fær- øerne kan få videre be- myndigelser end de nuvær- ende til at forhandle og ind- gå aftaler med andre lande, som nu i princippet gives efter anmodning i hvert en- kelt tilfælde. Jeg har sagt det før, og jeg vil gerne gentage det endnu en gang, at jeg er fuldstænd- ig enig med Hvidbogens forfattere, at disse forhold skal fås på plads. Loysnin finst innan fyri ríkisfelagsskapin Spørgsmålet er derfor, hvilken forhandlingsløsn- ing kan indfri disse tre be- hov eller ønsker. Hvidbogen forfattere mener, at kun en associeret statsforbindelse med en færøsk suveræn stat kan indfri de tre ønsker. Heri er jeg ikke enig med Hvidbogen, da det hele tid- en har været min opfattelse, at det hele kan fås på plads i en løsning, der ligger ind- en for rigsfællesskabet. Hvor der er politisk vilje, der findes også de politiske løsninger. Vi behøver ikke hele tiden at forholde os til det bestående — det kendte, men vi har, om vi har vilje dertil, mulighed for at defi- nere de nye forhold Vi kan ikke leve med Alf Ross´s teori om Hjemme- styrelovens delegation, men vi vil gerne ind på professor Frederik Harhoff´s teori om, at Hjemmestyrloven med tiden har vundet sig en helt anden status end den oprindelige, hvorved vi ikke længere har den gamle kendte enhedsstat, men er gået over til et tredelt rige. Statsministeren brugte mange kræfter under fore- spørgselsdebatten i april til at understrege, at selvfølg- elig bør vi finde frem til en løsning, som er uigenkald- elig. D.v.s. at vi får aflivet teorien om delegation en gang for alle. Jeg mener jeg har forstået statsministeren rigtig, at han med uigen- kaldelighed mener, at så har Lagtinget en kompetence, som ikke kan tilbagekaldes. D. v. s at vi inden for rigs- fællesskabet har mulighed for at indfri det første ønske fra Hvidbogen. Det har vi statsministerens ord for. Krav nummer to om lag- tingslovenes retsniveau er for mig at se en direkte følge af det første, nemlig at Lagtingets kompetence er enestående og u-igenkalde- lig, d.v.s. øverste myndig- hed i alle anliggender, der er overtaget til Færøerne, hvorved lagtingslovenes retsniveau er på plads. Og hvis vi så med en ny Selvstyrelov får slået fast, at der ikke er nogle be- grænsninger for hvilke an- liggender, der kan overtag- es, så er vejen banet til det reelle selvstyre. Når det drejer sig om den udenrigspolitiske kompe- tence, så understregede statsministeren, at dette selvfølgelig også var en mulighed, som kunne opnås ved fornuftige forhandling- er om en nyordning ind for rigsfællesskabet. Noyðast ikki um ánna eftir vatni Så summa summarum er altså, at vi ikke behøver gå over åen for at hente vandet. Løsninger findes på denne her side af åen — på denne side af rigsfællesskabet. Forleden fik jeg tilsendt et speciale fra Instituttet for Statskundskab ved Køben- havns Universitet med titlen ”Rigsfællesskabet — Ud- vikling eller Afvikling?” Det er skrevet af Lave K. Broch og Thomas Nielsen. De siger bl.a., at ud fra et historisk perspektiv i for- hold til Island og i et inter- nationalt perspektiv i for- hold til andre stater er spørgsmålet om Rigsfælles- skabets fremtid langt mere nuanceret end et billede med to muligheder, fortsat statssamhørighed eller løs- rivelse. Der er således ad- skillige løsningsmodeller, hvorefter de lister otte for- skellige modeller op. Et af dem er et associeret statsfællesskab, hvor det substatslige område er sikr- et gennem en folkeretlig af- tale, og det associerede om- råde kan ensidigt udtræde af den fælles statsdannelse, og hvor suveræniteten lig- ger hos staten. Men også nævner de ud- over de mange eksempler den mulighed, at der eta- bleres en nyskabelse i form af en løsningsmodel, som ikke er set før. Hjemmestyr- eloven var unik og ikke en kendt ordning før 1948, og min politiske påstand har længe været, at det er op til os selv - færingere og danskere - at finde den løsn- ing, som netop passer til vores forhold. For at repe- tere det, som Hr. Peter Du- etoft så fornuftigt sagde: ”Lad os vise lidt opfinds- omhed”. Jóannes Eidesgaard, MF Er politiskur vilji finna vit loysnina – Er politiski viljin til staðar til staðar, so finna vit loysnina. Okkum nýtist ikki alla tíðina at halda okkum til tað ver- andi — tað kenda, men vit hava møguleikan at definera nýggju viðurskiftini, segði Jóannes Eidesgaard, fólkatings- maður m. a. undir endaorðaskiftinum í Fólkatinginum í síðstu viku Jóannes Eidesgaard á fólkatingsins røðarapalli Verkfrøðingur Tórshavnar havn søkir eftir verkfrøðingi til at standa fyri teknisku umsitingini av bryggjum, bygningum o.ø. ognum hjá havnini eins o.ø. fyrireikandi og umsitandi arbeiði. Roknað verður við at umsøkjarin hevur royndir innan bygging/eftirlit/projektering, at hann kann samskifta á enskum og hevur kunnleika til EDV. Umsøkjarin skal hava lætt við at samskifta, kunna arbeiða sjálvstøðugt, vera røkin og hava vilja til at søkja nýggja vitan. Tórshavna havn kann bjóða eitt sjálvstøðugt og spennandi starv við nógvum avbjóðingum fyri framman. Løn sambært sáttmála. Meira fæst at vita um starvið við at venda sær til Tórshavnar havn. Umsóknir saman við skjølum og møguligum viðmælum skulu sendast til Tórshavnar havn Postboks 103 110 Tórshavn í seinasta lagi 16. juni 2000. U.S./International Frálík nýggj vøra. Góðir inntøkumøguleikar. Starvsvenjing. Fría ferð til Svøríkis við gisting á hotelli. Upplýsingar á tlf. 44 48 16. Stór og snotulig sethús á Argjum til sølu Um hóskandi boð fæst, verður ognin matr. nr. 56 bk á Argjum við hesum lýst til sølu. Grundøkið, sum er 547 m2 til støddar, liggur væl fyri á tann hátt, at stuttur teinur er bæði til handil, posthús og barnagarð. Gott útsýni er yvir Nólsoyarfjørð. Sethúsini, sum eru bygd í 1979, eru í tveim- um hæddum á 165 m2 til støddar hvør. Í erva eru 2 kømur, 1 hjúnakamar, 1 baðirúm, 1 gestabaðirúm, grovkøkur, køkur, stova, inn- gongd, ein stór altan, sum er á suðursíðuni á húsunum, sum hevur inngongd til grov- køkin. Í neðra er gongd, hjallur, fýrrúm, 1 stova, 1 sovikamar, 1 wc við baðstovu, og eitt stórt vaskirúm lagt við flísum, sum møguleiki er at gera um til køk. Garaga er innbygd í neðra. Snotuligur grótgarður er rundan um húsini, og er annars alt kring húsini liðugt gjørt. Nærri boð fáast við at venda sær til: Advokatfirma Annfinn V. Hansen Gongin, postrúm 106 FO 110 Tórshavn Tel.: 31 95 95 Fax: 31 54 99 teldupostur: lawyers@post.olivant.fo Honda Civic 1.4i til sølu Ein bilur í besta standi og sær út sum nýggjur. Bilurin er frá mai 1997. Meiri fæst at vita á tlf. 21 82 46 ella 44 11 26 Kom og hoyr nærri um Kristnan Eftirskúla Fylgjandi støð verður prædikað og upplýst um Evangeliskt Luthersk Missións eftirskúla: Hósdagin 1.6. Kl. 18.00 Møti í meinigheitshúsinum í Miðvági. Fríggjadag 2.6. Kl. 19.30 Møti í auluni á skúlanum í Vestmanna. Kl. 20.00 møti í Meinigheitshúsinum í Tórshavn. Leygardagur 3.6. Kl. 20.00 Møti í Missiónshúsinum á Glyvrum. Kl. 20.00 Møti í »Thabor«, Fuglafjørður. Sunnudagur 4.6. Kl. 11.00 Gudstænasta í Árnafirði. Kl. 12.00 Gudstænasta í Kunoy. Kl. 18.00 Møti í »Emmaus«, Klaksvík. Kl. 20.00 Møti í KFUM/K, Klaksvík. Fyristøðumaður Jens Dam og lærari, cand. theol. Knud Skov luttaka. Hedemølle Efterskole Evangelisk Luthersk Missions Efterskole DK-8850 Bjerringbro Tlf. 0045 86685021 www.hedemoelle.dk E-mail: hedemoelle@hedemoelle.dk