Sosialurinarkiv
Sosialurin 1992-05-01, síða 6
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 1. mai 1992síða 6

‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Ovist við fyrsta kriggsårinum Flokkarnir á fólkatingi taka væl undir vid upp- skotinum um kríggsendur gjald, men ivasamt er, um broytingaruppskotið hjá Jákupi Lindenskov vinnur frama Uppskotið um kriggsend- urgjald ul føroyingar var ei mikudag Allir flokkar tóku væl undir við uppskotinum, og fyri á fólkaungt nakrir teirra vildu eisini taka undir við broytingar- uppskounum hjá Jákup! Lindneskov, félkatings 1 Manni. HESI vóru Javnað- arflokkurin, Centrums-De- mokratarnir, SF og Krisu- lig: Fólkaflokkurin Broytingaruppskotid hjá Jákupi Lindenskov snýr seg um fyrsta kríggsárið. Sambært stjórnaruppskouð fáa bert tey endurgjald, -elsint um kunnu sigast teimum bestu astlur. åminningin frå felagnum. -Vit fåa ikki verid allastaðni, og ti mugu limirnir sjålvir ansa eftir, at arbeiðsgevarin heldur seg til avtaladu lønina. Hvussu tidirnar eru, hevur einki vid hetta mål at gera. Sáttmálin skal haldast undir øllum umstødum, sigur forkvinnan, sum vónar, at felagið frættir frá teimum limum, sum fáa minni enn sátt- målaløn. Sáttmálin má haldast tíðirnar Havnar Arbeiðskvinnufelag hevur í lýsingum heitt á limir sínar um at gera vart við seg til felagið um tær arbeiða fyri minni løn enn hana, sáttmálin Vígdis Johannesen, forkvinna í arbeiðskvinnu- felagnum sigur, at nevndin hevur frætt, at limir teirra í einstókum førum arbeiða fyri eina minni løn enn såttmålalønina, og tað kann felagið ikki sullugandi lata fara aftur við borðinum. Tí kemur Lønin fyri vaaliga tíð er 75,86 krónur Yvirtid eftir klokkan fimm er 102,41, og eftir klokkan nýggju á kveldið 121,38. Fyri upp og nidurvask skulu sjey krónur latast eyka um tíman. Verður limur biðin til arbeiðis avmarkaða tíð, skal í minsta lagi latast løn fyri tveir tímar. sum siglu við skipum, sum vóru vápnað, og tað vóru føroysku ikki hetta árið. Men Jákup Lindenskov heldur, at vandin var ikki minni av teirri orsøk, og heldur tað tí vera natúrligt, at endur gjald eisini verður lauð fyri hesa tíðina. tey fyrsta Hinvegin hevur stjórnin víst á, at tá verður talan um munandi meira enn tær 22 milliGnirnar, sum eru settar av ul endamálið. Hesum vísir Jákup Lind enskov aftur. Hann sigur, at her má stjórnin hava ikki at vera av Vígdis Johannesen, forkvinna tór.- mistikid seg, og sambært útrokningum, røkka tær 22 milliónirnar eisini ul teirra, sum sigldu vandasigling fyrsta krígsárið. tór.- Tå málið um krigsendur- gjald var til fyrstu viðgerð í fólkatinginum mikudagin helt Jákup Lindenskow hesa rødu Behandling af lovforslag til Lov om ændring af lov om erstatning til besætt- elsestidens ofre (Færøske fiskere): Det har været et længe næret ønske fra færøsk side, at færinger, der sejl- ede i krigsfarvand under anden verdenskrig — i tiden 9. april 1940 til 5. maj 1945, blev inddraget under bestemmelserne i loven om erstatning til be- sættelsestidens ofre. Efterhånden er det dog lykkedes at vinde for- ståelse for denne holdn- ing, nemlig det rimelige i, at også færøske fiskere og søfolk skal få samme ad- gang til denne lovs be- stemmelser, som andre danske statsborgere. Ihærdig argumentation for denne holdning fra per- soner, der har speciel kendskab til sejlads i krigsfarezone under 2. verdenskrig, har nu ud- møntet sig i det lovfor- slag, som vi nu har til første behandling. I perioden 9. april 1940 til 5. maj 1945, hvilken denne lovramme omfatt- er, mistede Færøerne over 50% af sin skibstonnage — den altovervejende del af direkte krigshandling- er, der medførte smerte- lige tab af menneskeliv, såvel som materiel. Tabet af menneskeliv på natio- nal basis er blandt de høj- este under 2. verdenskrig, ca. 200 mand. De meget belastende forhold, der herskede i det nordlige Atlanterhav i for- årsmånederne og i de tid- lige sommermåneder 1941, med luftangreb og undervandsangreb udover Jåkup Lindenskov, fólkatingsmaður, vil hava, at endurgjaldid eisini skal fevna um teir, sum sigldu fyrsta krígsárið. Mynd: Jan minefaren, medferte be- tydelige mennesketab samt materielle tab. Alene i denne periode gik 47 menneskeliv og 12 skibe tabt. Jeg er godt vidende om, at der har været lang- trukne forhandlinger om udformningen af det lov- forslag, der nu foreligger. Men jeg kan ikke anbefale forslaget som det nu fore- ligger og dermed vil en stor del af mulige ansøg- ere på forhånd være ude- lukket og antallet af er- statningsberettigede vil dermed falde drastisk, så næppe mere end 3—5 millioner af de allerede be- vilgede 22 millioner kron- er, komme de efterladte tilgode. Derfor vil for- ventningerne blandt mange munde ud i dyb skuffelse, fordi lovens formulering ikke vil være i overensstemmelse med sigtet med loven iøvrigt. Hvis lovforslaget bliver vedtaget i denne form, vil de fiskere og søfolk der var fuldstændig forsvar- løse ved krigens begynd- else med rette føle sig dis- kriminerede. Jeg vil derfor på Social- demokratiets vegne anbe- fale ændringsforslag til $ 1,1 pkt. sålydende: »Sidste punktum ud- går« — i stedet indsættes som nyt punktum: »Det er en betingelse, at sejladsen har fundet sted i krigsfarvand, og at sej- ladsen har fundet sted med henblik på tilførsler af fangst eller ladning (krigsforsyninger) til alli- eret havn«. Ændringsforslaget tag- er sigte på at ændre kravet om, at armering i britisk havn sættes som betingelse for, at færøske fiskere og søfolk kan blive omfattet af loven. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at de fleste færøske fartøjer blev armeret i løbet af for- året 1941, hvilket bla. skyldtes de allieredes knaphed på våben. Der foreligger rigelig doku- mentation for, at færøske fartøjer uden armering i tiden fra 9. april 1940 til foråret 1941 udøvede nøj- agtigt den samme indsats, som de udøvede efter, at de pågældende skibe var blevet armerede. Kravet om armering er derfor urimeligt. Istedet for dette krav, bør der stilles som betingelse, at der har været tale om sej- lads i krigsfarvand efter allieret bestemmelse. Som begrundelse for at foreslå kravet om ladning af fangsten i allieret havn strøget, skal der anføres: Formuleringen er uheld- ig, fordi en stor del af sej- ladsen som bekendt havde som formål at transpor- tere fisk fra Island — ofte via Færøerne — til Stor- britanien. Det skete hypp- igt, at færøske søfolk af- mønstrede på Færøerne, inden sejladsen fortsatte til britisk havn. Disse søfolk kan ikke påvise, at de har deltaget i sejlads, der førte til ladn- ing i britisk havn, selvom de har sejlet i krigsfar- vand og udsat sig for lige- så stor fare, som de søfolk, der afløste dem for at vid- erebringe ladningen til Storbritanien. Jeg skal endelig tilføje, at det ikke er hensigten at inddrage deltagelse i al- mindeligt hjemmefiskeri under lovens område. Med disse bemærkning- er vil jeg på Socialdemo- kratiets vegne anbefale forslaget til velvillig be- handling i det Sociale ud- valg. Da der er begrænset taletid skal jeg slutte med Nr. 82 — 1. mai 1992 at sige, at ændringsfor- slaget tager sigte på ikke at øve uret imod dem, der således deltog i denne farefulde sejlads. F. C. Procuction Presents NIGHT ROCK SHOW Við stórum ljós- og roykshowi, rockdiskoteki 0.Ø. (v. Hedin A. Jensen) | Bygdar- húsinum á Strondum leygarkvoldið 2. maí kl. 22.30 Bussar koyra úr Havn Bílegging á tif. 176 46