fríggjadagur 1. mai 1992síða 6
‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Ovist við fyrsta
kriggsårinum
Flokkarnir á fólkatingi taka væl undir vid upp-
skotinum um kríggsendur gjald, men ivasamt er,
um broytingaruppskotið hjá Jákupi Lindenskov
vinnur frama
Uppskotið um kriggsend-
urgjald ul føroyingar var
ei mikudag
Allir flokkar tóku væl
undir við uppskotinum, og
fyri á fólkaungt
nakrir teirra vildu eisini
taka undir við broytingar-
uppskounum hjá Jákup!
Lindneskov, félkatings
1
Manni. HESI
vóru Javnað-
arflokkurin, Centrums-De-
mokratarnir, SF og Krisu-
lig: Fólkaflokkurin
Broytingaruppskotid hjá
Jákupi Lindenskov snýr
seg um fyrsta kríggsárið.
Sambært stjórnaruppskouð
fáa bert tey endurgjald,
-elsint um
kunnu sigast
teimum bestu
astlur.
åminningin frå felagnum.
-Vit fåa ikki verid
allastaðni, og ti mugu
limirnir sjålvir ansa
eftir, at arbeiðsgevarin
heldur seg til avtaladu
lønina. Hvussu tidirnar
eru, hevur einki vid
hetta mål at gera.
Sáttmálin skal haldast
undir øllum
umstødum, sigur
forkvinnan, sum vónar,
at felagið frættir frá
teimum limum, sum
fáa minni enn sátt-
målaløn.
Sáttmálin
má haldast
tíðirnar
Havnar Arbeiðskvinnufelag hevur í lýsingum heitt
á limir sínar um at gera vart við seg til felagið um
tær arbeiða fyri minni løn enn hana, sáttmálin
Vígdis Johannesen, forkvinna í arbeiðskvinnu-
felagnum sigur, at nevndin hevur frætt, at limir
teirra í einstókum førum arbeiða fyri eina minni
løn enn såttmålalønina, og tað kann felagið ikki
sullugandi lata fara aftur við borðinum. Tí kemur
Lønin fyri vaaliga tíð er 75,86 krónur Yvirtid
eftir klokkan fimm er 102,41, og eftir klokkan
nýggju á kveldið 121,38. Fyri upp og nidurvask
skulu sjey krónur latast eyka um tíman. Verður
limur biðin til arbeiðis avmarkaða tíð, skal í
minsta lagi latast løn fyri tveir tímar.
sum siglu við skipum, sum
vóru vápnað, og tað vóru
føroysku ikki hetta
árið. Men Jákup
Lindenskov heldur, at
vandin var ikki minni av
teirri orsøk, og heldur tað
tí vera natúrligt, at endur
gjald eisini verður lauð
fyri hesa tíðina.
tey
fyrsta
Hinvegin hevur stjórnin
víst á, at tá verður talan
um munandi meira enn tær
22 milliGnirnar, sum eru
settar av ul endamálið.
Hesum vísir Jákup Lind
enskov aftur. Hann sigur,
at her má stjórnin hava
ikki
at vera av
Vígdis Johannesen,
forkvinna
tór.-
mistikid seg, og sambært
útrokningum, røkka tær 22
milliónirnar eisini ul teirra,
sum sigldu vandasigling
fyrsta krígsárið.
tór.-
Tå málið um krigsendur-
gjald var til fyrstu viðgerð
í fólkatinginum mikudagin
helt Jákup Lindenskow
hesa rødu
Behandling af lovforslag
til Lov om ændring af lov
om erstatning til besætt-
elsestidens ofre (Færøske
fiskere):
Det har været et længe
næret ønske fra færøsk
side, at færinger, der sejl-
ede i krigsfarvand under
anden verdenskrig — i
tiden 9. april 1940 til 5.
maj 1945, blev inddraget
under bestemmelserne i
loven om erstatning til be-
sættelsestidens ofre.
Efterhånden er det dog
lykkedes at vinde for-
ståelse for denne holdn-
ing, nemlig det rimelige i,
at også færøske fiskere og
søfolk skal få samme ad-
gang til denne lovs be-
stemmelser, som andre
danske statsborgere.
Ihærdig argumentation
for denne holdning fra per-
soner, der har speciel
kendskab til sejlads i
krigsfarezone under 2.
verdenskrig, har nu ud-
møntet sig i det lovfor-
slag, som vi nu har til
første behandling.
I perioden 9. april 1940
til 5. maj 1945, hvilken
denne lovramme omfatt-
er, mistede Færøerne over
50% af sin skibstonnage
— den altovervejende del
af direkte krigshandling-
er, der medførte smerte-
lige tab af menneskeliv,
såvel som materiel. Tabet
af menneskeliv på natio-
nal basis er blandt de høj-
este under 2. verdenskrig,
ca. 200 mand.
De meget belastende
forhold, der herskede i det
nordlige Atlanterhav i for-
årsmånederne og i de tid-
lige sommermåneder
1941, med luftangreb og
undervandsangreb udover
Jåkup Lindenskov,
fólkatingsmaður, vil
hava, at endurgjaldid
eisini skal fevna um teir,
sum sigldu fyrsta
krígsárið. Mynd: Jan
minefaren, medferte be-
tydelige mennesketab
samt materielle tab. Alene
i denne periode gik 47
menneskeliv og 12 skibe
tabt.
Jeg er godt vidende om,
at der har været lang-
trukne forhandlinger om
udformningen af det lov-
forslag, der nu foreligger.
Men jeg kan ikke anbefale
forslaget som det nu fore-
ligger og dermed vil en
stor del af mulige ansøg-
ere på forhånd være ude-
lukket og antallet af er-
statningsberettigede vil
dermed falde drastisk, så
næppe mere end 3—5
millioner af de allerede be-
vilgede 22 millioner kron-
er, komme de efterladte
tilgode. Derfor vil for-
ventningerne blandt
mange munde ud i dyb
skuffelse, fordi lovens
formulering ikke vil være i
overensstemmelse med
sigtet med loven iøvrigt.
Hvis lovforslaget bliver
vedtaget i denne form, vil
de fiskere og søfolk der
var fuldstændig forsvar-
løse ved krigens begynd-
else med rette føle sig dis-
kriminerede.
Jeg vil derfor på Social-
demokratiets vegne anbe-
fale ændringsforslag til $
1,1 pkt. sålydende:
»Sidste punktum ud-
går« — i stedet indsættes
som nyt punktum:
»Det er en betingelse, at
sejladsen har fundet sted i
krigsfarvand, og at sej-
ladsen har fundet sted
med henblik på tilførsler
af fangst eller ladning
(krigsforsyninger) til alli-
eret havn«.
Ændringsforslaget tag-
er sigte på at ændre
kravet om, at armering i
britisk havn sættes som
betingelse for, at færøske
fiskere og søfolk kan blive
omfattet af loven. Der
skal i denne sammenhæng
gøres opmærksom på, at
de fleste færøske fartøjer
blev armeret i løbet af for-
året 1941, hvilket bla.
skyldtes de allieredes
knaphed på våben. Der
foreligger rigelig doku-
mentation for, at færøske
fartøjer uden armering i
tiden fra 9. april 1940 til
foråret 1941 udøvede nøj-
agtigt den samme indsats,
som de udøvede efter, at
de pågældende skibe var
blevet armerede.
Kravet om armering er
derfor urimeligt. Istedet
for dette krav, bør der
stilles som betingelse, at
der har været tale om sej-
lads i krigsfarvand efter
allieret bestemmelse.
Som begrundelse for at
foreslå kravet om ladning
af fangsten i allieret havn
strøget, skal der anføres:
Formuleringen er uheld-
ig, fordi en stor del af sej-
ladsen som bekendt havde
som formål at transpor-
tere fisk fra Island — ofte
via Færøerne — til Stor-
britanien. Det skete hypp-
igt, at færøske søfolk af-
mønstrede på Færøerne,
inden sejladsen fortsatte
til britisk havn.
Disse søfolk kan ikke
påvise, at de har deltaget i
sejlads, der førte til ladn-
ing i britisk havn, selvom
de har sejlet i krigsfar-
vand og udsat sig for lige-
så stor fare, som de søfolk,
der afløste dem for at vid-
erebringe ladningen til
Storbritanien.
Jeg skal endelig tilføje,
at det ikke er hensigten at
inddrage deltagelse i al-
mindeligt hjemmefiskeri
under lovens område.
Med disse bemærkning-
er vil jeg på Socialdemo-
kratiets vegne anbefale
forslaget til velvillig be-
handling i det Sociale ud-
valg.
Da der er begrænset
taletid skal jeg slutte med
Nr. 82 — 1. mai 1992
at sige, at ændringsfor-
slaget tager sigte på ikke
at øve uret imod dem, der
således deltog i denne
farefulde sejlads.
F. C. Procuction Presents
NIGHT
ROCK SHOW
Við stórum ljós-
og roykshowi,
rockdiskoteki
0.Ø.
(v. Hedin A. Jensen)
| Bygdar-
húsinum
á Strondum
leygarkvoldið 2. maí
kl. 22.30
Bussar koyra úr Havn
Bílegging á tif. 176 46