leygardagur 23. mai 1992síða 17
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 97 — 23. mai 1992 —
Oslo:
Jógvan Adolf Johannesen á dálkingarráðsteynu i
-Dalkid ikki
Atlantshavið
Á stórari rådstevnu í Oslo herfyri um nógvu dålkingina av
Eystursjónum heitti føroyska umboðið Jógvan Adolf
Johannesen á okkara norðurlendsku grannar og onnur lond
um at hjálpa fóroyingum at forða fyri, at søgan frá bæði
Eystrasalti og Norðsjónum ikki endurtekur seg og vanda-
mikið burturkast verður koyrt í Atlantshavið
Hann ynskti annars umboðunum fyri baltisku londini
tillukku við sjálvstýrinum og vísti á, at Fóroyar vóru fyrsta
landið at geva hesum londum fiskakvotur.
Í apríl var stór stevna
hildin í Oslo um viður-
skiftini í Eystrasalti og
økinum har nærhendis.
Eisini føroyingar vóru
við. Umboð fyri for-
mansskapin í løgting-
inum vórðu boðin við, og
tey vóru Jógvan Adolf
Johannesen og Terje
Davidsen. Haraftrat var
Christoffer Thomasen
frá løgtingsskrivstovuni
við.
Stevnan varð hildin i
Oslo í døgunum 22. til
24. april. Tað var Norð-
urlanda Ráðið, sum skip-
aði fyri.
Umframt umboð úr
Norðurlondum vóru eisi-
ni umboð fyri baltisku
londini, Rusland, Pó-
land, Týskalandi. Til
umrødu vóru vidurskift-
ini f umrådnum vid
Eystrasalt. Har var tosad
um ymsar trupulleikar
eitt nú við dålking,
búskap og samskifti. Ein
spurningur, sum var
nógv frammi, vóru teir
600.000 russisku her-
menninir, sum framvegis
eru í baltisku londunum.
Londini vilja hava teir
burtur alt fyri eitt, men
russar svaraðu, at teir
hava ikki møguleika at
taka ímóti øllum hesum
hermonnum. Tað fer at
taka eina tíð at fáa teir
heimaftur varð sagt.
Luttakarar úr øllum
londum høvdu orðið og
fyri Føroyar segði
Jógvan Adolf nøkur orð.
Vit prenta rødu hansara:
Hr. Præsident!
Ferst vil jeg pá det fæ-
reske lagtings vegne
takke for indbydelsen til
denne conferrence; og der-
næst vil jeg udtrykke min
glæde over, at jeg kunne
være med! Øriget, hvor
jeg kommer fra, er som be-
kendt ikke blandt de ster-
ste í verden. Nu ved jeg
godt, at intet af de nord-
iske lande — og dermed
mener jeg nordens fem
selvstændige stater og de
tre andre lande, som ikke
er helt selvstændige, men
dog har et udstrakt selv-
styre — regnes blandt
verdens store nationer; og
det regnes de baltiske
stater heller ikke!
Men, hvis vi skal tænke
i forholdet lille, mindre,
minds — da tælles vi
ihvertfall blandt de
mindste.
Hele ørigets landom-
råde er kun 1.400 km', og
indbyggernes anal er kun
lidt over 47.000 mennesk-
er. Men, med hensyn til
folketæthed; da er Færø-
erne klart det næsttættest
befolkede land i norden.
Der er der kun Danmark,
som slår os!
Men, er landet lille, og
nationen med; så er vores
havområde lidt større —
nemlig ca. 300.000 km? —
og det kan vi sandelig
også trænge til — særlig
når vi tænker på, at det
siges, at hver eneste fær-
ing er født med et par årer
i næverne!
Hermed menes selv-
følgelig hvor afhængige vi
er af havet!
Vi trænger nemlig ikke
kun til et stort hav til at
tumle os på. Nej, vi træng-
er de i langt højere grad,
da vi betragter, at over
98% af vores eksport er
fisk eller fiskeprodukter
—. Havet er simpelthen
vores livsnerve — og i rea-
liteten er havet grundlag-
et for hele vores eksi-
stens!
Derfor kan det vel ikke
forundre nogen, at vi på
Færøerne er meget op-
mærksomme og interes-
serede i, at havet ikke
bliver forurenet. Vi ønsker
nemlig også, at de komm-
ende generationer kan op-
leve, at havet omkring os
er rent, og at fisk, hvaler,
samt andre havdyr ikke er
forurenede, og dermed
uspiselige.
Defor ser vi også med
voksende bekymring på,
hvad der sker omkring os
— for vores egen foruren-
ing af havet er jo minimal
— og ikke mindst er vi op-
mærksomme på, hvat der
er ved at udvikle sig i
Dounreay i Nordskotland,
som jo er vores nærmeste
nabo i syd.
Vi hørte forleden dag
om affaldet, som er sænk-
et i Østersøen.
Vi hørte om forurening-
en i dette hav, og vi for-
står ganske godt de om-
liggende landes bekym-
ringer. Vi fra Færøerne til-
slutter os helhjertet be-
slutningen om at løse pro-
blemet, endskønt vores
støtte naturligvis mest vil
blive af moralsk art. Men,
vi ønsker naturligvis hell-
er ikke, at det som er sket
i Østersøen — i alt for stor
målestok, skal gentage sig |
ved dumping af affald í |
Atlanterhavet eller ved en
katastrofe i Nordskot-
land! Det er derfor, at vi
appelerer til de andre nor-
diske lande om at gøre
deres mulige indflydelse
gældende for at forebyg-
ge, at sådant noget sker!
I denne forbindelse kan
jeg nævne, at der ikke
foreligger nogen kata-
strofeberedskabsplan for
Færøerne!
I en årrække har skibe
fra Færøerne fisket i Øst-
ersøen, og der har vi haft
gensidige kvoter fra en del
af de omliggende lande.
Blandt andet har vi også
haft kvoter i det område,
som nu er de baltiske
landes søterritorium. For-
nylig har vi også aftalt
nye, gensidige kvoter med
dem.
Jeg vil herfra talerstol-
en ønske de baltiske stat-
er hjertelig tillykke med
AO
deres genvundne selv-
stændighed og udtrykke
min glæde over at Færøer-
ne — mig bekendt — var
det første land i verden,
som gav dem fiskerettig-
heder udenfor deres eget
søterritorium.
Hvat forholdet til E.F.
angår, så er vi ikke med-
lemmer i fællesskabet.
Der findes ikke i øjeblik-
ket flertal på Færøerne for
Noreg
(Lágárstíð) kr.
Noreg
(Háárstíð)
Ísland
(Lágárstíð) kr.
Ísland
(Háárstíð)
velur kømrini og at ferðin byrjar
og endar í Føroyum.
Ringið 15900
og frættið nærri
3.990,-
ir. 4.990,-
kr. 6. 1 92,-
Einasta treytin er, at Smyril Line
at sege om medlemskab.
Der tælles stadigvæk pá
knapperne skal — skal
ikke — og vi regner for-
dele op imod det modsat-
te. Men vi vil gerne have
gode handelsaftaler med
E. F.; og vi har handelsaf-
taler med Bruxelles.
Tilsidst vil jeg fremføre
et ønske om, at vi allesam-
men kan leve i fred og har-
moni med hverandre; at
20/6 og 27/6)
Danmark (Lágárstíð,
víðkað til eisini at
umfata heimferð-
2 og 278 kr. 9.490,-
4.656,- NYTT! Bilpakki
Síða 17
motlt
framhaldandi
aalKkingini
de forskellige nationer for-
står og respekterer hver-
andre; at de samarbejder i
stedet for at slås. Kort
sagt, at vi allesammen vil
blive — eller er blevet lidt
klogere; og at vi anerkend-
er, at der findes plads for
os alle!
Da vil vi få en bedre
verden at leve i!
Tak!
til Danm. |
SMYRIL LINE
J. Broncksgøta 37 - Box 370
FR 110 Tórshavn - Tlf. 15900
eee]