Sosialurinarkiv
Sosialurin 1992-05-23, síða 17
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 23. mai 1992síða 17

‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 97 — 23. mai 1992 — Oslo: Jógvan Adolf Johannesen á dálkingarráðsteynu i -Dalkid ikki Atlantshavið Á stórari rådstevnu í Oslo herfyri um nógvu dålkingina av Eystursjónum heitti føroyska umboðið Jógvan Adolf Johannesen á okkara norðurlendsku grannar og onnur lond um at hjálpa fóroyingum at forða fyri, at søgan frá bæði Eystrasalti og Norðsjónum ikki endurtekur seg og vanda- mikið burturkast verður koyrt í Atlantshavið Hann ynskti annars umboðunum fyri baltisku londini tillukku við sjálvstýrinum og vísti á, at Fóroyar vóru fyrsta landið at geva hesum londum fiskakvotur. Í apríl var stór stevna hildin í Oslo um viður- skiftini í Eystrasalti og økinum har nærhendis. Eisini føroyingar vóru við. Umboð fyri for- mansskapin í løgting- inum vórðu boðin við, og tey vóru Jógvan Adolf Johannesen og Terje Davidsen. Haraftrat var Christoffer Thomasen frá løgtingsskrivstovuni við. Stevnan varð hildin i Oslo í døgunum 22. til 24. april. Tað var Norð- urlanda Ráðið, sum skip- aði fyri. Umframt umboð úr Norðurlondum vóru eisi- ni umboð fyri baltisku londini, Rusland, Pó- land, Týskalandi. Til umrødu vóru vidurskift- ini f umrådnum vid Eystrasalt. Har var tosad um ymsar trupulleikar eitt nú við dålking, búskap og samskifti. Ein spurningur, sum var nógv frammi, vóru teir 600.000 russisku her- menninir, sum framvegis eru í baltisku londunum. Londini vilja hava teir burtur alt fyri eitt, men russar svaraðu, at teir hava ikki møguleika at taka ímóti øllum hesum hermonnum. Tað fer at taka eina tíð at fáa teir heimaftur varð sagt. Luttakarar úr øllum londum høvdu orðið og fyri Føroyar segði Jógvan Adolf nøkur orð. Vit prenta rødu hansara: Hr. Præsident! Ferst vil jeg pá det fæ- reske lagtings vegne takke for indbydelsen til denne conferrence; og der- næst vil jeg udtrykke min glæde over, at jeg kunne være med! Øriget, hvor jeg kommer fra, er som be- kendt ikke blandt de ster- ste í verden. Nu ved jeg godt, at intet af de nord- iske lande — og dermed mener jeg nordens fem selvstændige stater og de tre andre lande, som ikke er helt selvstændige, men dog har et udstrakt selv- styre — regnes blandt verdens store nationer; og det regnes de baltiske stater heller ikke! Men, hvis vi skal tænke i forholdet lille, mindre, minds — da tælles vi ihvertfall blandt de mindste. Hele ørigets landom- råde er kun 1.400 km', og indbyggernes anal er kun lidt over 47.000 mennesk- er. Men, med hensyn til folketæthed; da er Færø- erne klart det næsttættest befolkede land i norden. Der er der kun Danmark, som slår os! Men, er landet lille, og nationen med; så er vores havområde lidt større — nemlig ca. 300.000 km? — og det kan vi sandelig også trænge til — særlig når vi tænker på, at det siges, at hver eneste fær- ing er født med et par årer i næverne! Hermed menes selv- følgelig hvor afhængige vi er af havet! Vi trænger nemlig ikke kun til et stort hav til at tumle os på. Nej, vi træng- er de i langt højere grad, da vi betragter, at over 98% af vores eksport er fisk eller fiskeprodukter —. Havet er simpelthen vores livsnerve — og i rea- liteten er havet grundlag- et for hele vores eksi- stens! Derfor kan det vel ikke forundre nogen, at vi på Færøerne er meget op- mærksomme og interes- serede i, at havet ikke bliver forurenet. Vi ønsker nemlig også, at de komm- ende generationer kan op- leve, at havet omkring os er rent, og at fisk, hvaler, samt andre havdyr ikke er forurenede, og dermed uspiselige. Defor ser vi også med voksende bekymring på, hvad der sker omkring os — for vores egen foruren- ing af havet er jo minimal — og ikke mindst er vi op- mærksomme på, hvat der er ved at udvikle sig i Dounreay i Nordskotland, som jo er vores nærmeste nabo i syd. Vi hørte forleden dag om affaldet, som er sænk- et i Østersøen. Vi hørte om forurening- en i dette hav, og vi for- står ganske godt de om- liggende landes bekym- ringer. Vi fra Færøerne til- slutter os helhjertet be- slutningen om at løse pro- blemet, endskønt vores støtte naturligvis mest vil blive af moralsk art. Men, vi ønsker naturligvis hell- er ikke, at det som er sket i Østersøen — i alt for stor målestok, skal gentage sig | ved dumping af affald í | Atlanterhavet eller ved en katastrofe i Nordskot- land! Det er derfor, at vi appelerer til de andre nor- diske lande om at gøre deres mulige indflydelse gældende for at forebyg- ge, at sådant noget sker! I denne forbindelse kan jeg nævne, at der ikke foreligger nogen kata- strofeberedskabsplan for Færøerne! I en årrække har skibe fra Færøerne fisket i Øst- ersøen, og der har vi haft gensidige kvoter fra en del af de omliggende lande. Blandt andet har vi også haft kvoter i det område, som nu er de baltiske landes søterritorium. For- nylig har vi også aftalt nye, gensidige kvoter med dem. Jeg vil herfra talerstol- en ønske de baltiske stat- er hjertelig tillykke med AO deres genvundne selv- stændighed og udtrykke min glæde over at Færøer- ne — mig bekendt — var det første land i verden, som gav dem fiskerettig- heder udenfor deres eget søterritorium. Hvat forholdet til E.F. angår, så er vi ikke med- lemmer i fællesskabet. Der findes ikke i øjeblik- ket flertal på Færøerne for Noreg (Lágárstíð) kr. Noreg (Háárstíð) Ísland (Lágárstíð) kr. Ísland (Háárstíð) velur kømrini og at ferðin byrjar og endar í Føroyum. Ringið 15900 og frættið nærri 3.990,- ir. 4.990,- kr. 6. 1 92,- Einasta treytin er, at Smyril Line at sege om medlemskab. Der tælles stadigvæk pá knapperne skal — skal ikke — og vi regner for- dele op imod det modsat- te. Men vi vil gerne have gode handelsaftaler med E. F.; og vi har handelsaf- taler med Bruxelles. Tilsidst vil jeg fremføre et ønske om, at vi allesam- men kan leve i fred og har- moni med hverandre; at 20/6 og 27/6) Danmark (Lágárstíð, víðkað til eisini at umfata heimferð- 2 og 278 kr. 9.490,- 4.656,- NYTT! Bilpakki Síða 17 motlt framhaldandi aalKkingini de forskellige nationer for- står og respekterer hver- andre; at de samarbejder i stedet for at slås. Kort sagt, at vi allesammen vil blive — eller er blevet lidt klogere; og at vi anerkend- er, at der findes plads for os alle! Da vil vi få en bedre verden at leve i! Tak! til Danm. | SMYRIL LINE J. Broncksgøta 37 - Box 370 FR 110 Tórshavn - Tlf. 15900 eee]