leygardagur 24. oktober 1992síða 13

Anders Levinsen, geografur: -at politikarar og vinnulívsfólk, sum taka av- gerðirnar og stýra gongdini í samfelagnum, ikki hava viljað lurtað eftir ráðunum og krittikki- num frá ávísum fóroyingum. Ein teirra er John Smith. Hevði verið lurtað meira eftir slíkum monnum, so heyði stødan í Føroyum kunnað verið ødrvisi í dag. Herfyri gjørdi danski geo- grafurin Anders Levinsen eina prévtøkuuppgåvu á universitetinum í Roskilde um støduna í Føroyum. Hann fekk 11 fyri hana. Í uppgávuni, sum ætlanin nú er at geva út í bók, verður nomið við nógvar av orsøkunum til trupul- leikamar i dagsins Føroy- um. Anders Levinsen hevur ferdast vida um i Føroyum og tosað við mong fólk. Hann hevur eisini lisið eina rúgva av tilfari um Føroyar og støduna. Ein tann persónurin , sum Anders Levinsen oft- ast vísir til í ritgerð síni er John Smith á Argjum. Danski geologurin sigur, at høvdu føroyingar lurtað meira eftir monnum sum John Smith og tí hann hevur skrivað um føroyska fiskivinnu, so hevði helst sæd gðrvísi út í Føroyum í dag. Vit skulu í hesum sam- bandi prenta nøkur brot burtur úr ritgerðini hjá Anders Levinsen, sum ikki hava verið á prenti her áður. Der skal da heller ikke herske tvivl om at den bygdepatriotisme og inve- steringslyst som man bl.a. finder blandt folk pá Sandoy har kostet virk- somhederne og samfundet penge. Men set med mine øjne er problemet ikke at man har bygget mange relativt små virksomhed- er fremfor 4-6 velplaser- ede virksomheder som embedsmandsudvalget anbefalede i 1962. Tværti- mod. Som det fremgår i kapitlet om bygdamenn- ing er færingernes stærke bindinger til livet i bygd- erne en særlig del af den færøske selvopfattelse og folkeånd, og i denne sam- menhæng har de mange fi- letfabrikker utvivlsomt Hvi hava føroyingar ikki lurtað meira eftir monnum sum John Smiht spyr Anders Levinsen og vísir á, at mongu hugleiðingar og beinraknu og skilagóðu metingar hansara framvegis eru galdandi og kunnu brúkast í sambandi við, hvussu føroyingar eiga at bera seg at í framtíðini eisini haft enorm social og øko- nomisk betydning for bygdefærøerne de seneste årtier. Problemet er derimod at salgsorganisationen, po- litikerne, bankrádgiverne, virksomhedernes ledelser og fiskerne tilsyneladende har haft en blind tro pá at havets ressourcer var uudtømmelige, og at stor- drift var løsenet på alle driftsøkonomiske prob- lemer. Historien om hvor- ledes Sålarris i Skopun forsøgte at investere sig ud af sine økonomiske problemer er desværre ikke et enkeltstáefide eks- empel. Faktisk er det mere reglen end undtagel- sen at de forskellige virk- somhedsledelser har bort- forklaret dårlige drifts- resultater med at produk- tionsanlægget var for lille i forhold til produktions- omkostningerne, eller at virksomhederne fik for lidt fisk til at udnytte an- lægget rationelt. I stedet for at geare ned eller om- stille produktionen til andre produkter har virk- somhederne og bankerne derfor kastet sig ud i en række urealistiske inve- steringer i produktionsan- læg og fiskefartøjer, med det sørgelige resultat at man idag har fået opbyg- get en samlet overkapaci- tet i både fiskerflåden og filetindustrien på mindst 40%. Men hvat der er værre: Både fiskerflåden og filetfabrikkerne er bygget ud fra devisen at „meget er godt<. Produk- tionsapparatet er derfor bygget til at producere den billige mængdevare — frossen fiskeblok og ikke de dyre kvalitetsprodukt- er som markedet efter- sperger idag. Krisen i fiskeindustrien handler derfor ikke kun om at der er for mange fa- brikker, for mange skibe og for lidt fisk. Krisen handler ligeså meget om at strukturen i fiskerier- hvervet er forkert. Trawl- erne er bygget til at fiske meget og ikke godt og filetfabrikkerne kan stort set kun fremstille den bil- lige blok. Den forbandede blok En af de personer der har rettet den største og mest ihærdige kritik imod strukturen i det færøske fiskerierhverv er skibs- konstruktøren og sam- fundsdebattøren John Smith. Desværre er John Smiths kritik så omfatten- de, skarp, personlig, bitter og vedholdende at hans modstandere ofte ignorer- er hans indlæg i Sosialur- in. Men i mine øjne er der ingen tvivl om, at John Smiths kritik er berettiget og derfor fortjener hans synspunkter også at blive taget alvorligt. John Smiths udgangs- punkt er, at han mener at de færøske fiskere og filet- fabrikkerne får for lidt penge for deres fisk fordi både fiskerflåden og filet- fabrikkerne producerer den billige og standardi- serede mængdevare, i stedet for at producere fiskevarer af høj kvalitet. I Dimmalætting d. 7. januar skrev John Smith således en overbevisende artikel hvori han med ud- gangspunkt i Fiskasølans salgsstatistikker for regn- skabsåret 1988/89 påstod at fiskeindustrien kunne fordoble Færøernes samli- ede eksportindtjening med den samme mængde fisk hvis blot industrien omlagde produktionen fra den billige fiskeblok til ca- tering (storkøkkener) samt ferske bordklare var- er. Som det fremgår af fi- Et geografispeciale af: Anders Levinsen gurerne på modsatte side er John Smiths tankegang enkel og ligetil: I 1988 producerede de færøske fi- letfabrikker ca. 45.000 tons fisk som blev solgt til en samlet pris på ca. 900 mio. kr. eller 20 kr./kg. Ud af den samlede produkti- on blev ca. 73% af pro- dukterne solgt som fross- en fiskeblok. 24% af pro- duktionen blev solgt til storkøkkener eller som 5 pundsblokker pá det amerikanske marked, mens kun 3% af produkti- onen blev solgt som 1. klasses produkter, dvs. ferske fiskeprodukter som kunne sælges direkte til forbrugeren. Det er i denne sammen- hæng John Smiths påstand at Færøerne kan fordoble landets samlede valutaindtjening, hvis virksomhederne i stedet for at sælge den rå blok til de europæiske opsavn- ingsmaskiner selv opsav- ede og bearbejdede fisken således, at man kunne sælge 70% af produktion- en som catering eller 5 pundsblokke og 29% af produktionen som bord- klar vare. Fiskasøla gør filet- fabrikkerne dumme Markedet ændrer sig na- turligvis hele tiden. For- brugerne kræver nye pro- dukter som smager bedre, som ser godt ud, og som er hurtige og nemme at til- berede. SAmtidig er ud- budet så stort og konku- rencen så hård at det er nødvendigt at producent- en konstant er på forkant med udviklingen, ellers kan producenten ikke for- rente sit produktions- apparat optimalt. Skal man være en god produ- cent må man derfor vide hvad der falder i forbrug- ernes smag. Man må have en ide om hvad kunderne kan tænke sig at købe i fremtiden og man skal have en særlig evne til at udvikle, omstille og tilpas- Færøerne 1990 - et geografisk essay Sida 13 se sine produkter til de ændrede markedsforhold. Set fra et organisatorisk synsvinkel har de små virksomheder ofte en for- del fremfor de store virk- somheder fordi de små virksomheder har nemm- ere ved at omstille sig til nye forhold end store virk- somheder. Til gengæld er markedet så stort og kon- kurrencen så hård at man er nødt til at satse store penge i markedsanalyser, udvikling af nye produkt- er, samt uddannelse af ar- bejdsstyrken, og set i denne sammenhæng har de store kapitalstærke virksomheder naturligvis store fortrin fremfor de små virksomheder. De fleste nyere netværksteo- rier handler derfor om hvorledes de mindre virk- somheder både kan udnyt- te den lille virksomheds større fleksibilitet og sam- tidig opnå den store virk- somheds stordriftsfordele ved at etablere et samar- bejde på tværs af flere virksomheder hvori man udveksler viden om mar- kedsforhold, udvikler nye produkter, specialiserer sig, og eventuelt sælger produkterne sammen. Man skulle tro at Fiska- sølan som organisation passede perfekt ind i roll- en som en slags netværks- organisation. Fiskasølan er netop en andels-/ para- plyorganisation der har som hovedformål at skabe stordriftsfordele indenfor marketing, salg, produkt- udvikling m.v. Men selv- om rammerne i princippet er til stede lever Fiskasøla ikke op til de krav der stil- les til en moderne net- værksorganisation. Organisatorisk er Fiska- sølan stivnet sammen med blokken og Fiskasøl- an styrer både priser og produktion i sådan en grad at markedsorganis- men er sat ud at kraft og således at de enkelte virk- Framhald å sidu 15