týsdagur 5. januar 1993síða 11

Tíðindablaðið (St Henning Holten, búskaparfróðingur: Góðsking er loysnin Neyðugt er hjá føroyingum at útbyggja fiskiidnadin, og megna føroyingar ikki sjálvir at fíggja útbyggingina, verður neyðugt at finna sær ríkan samstarvsfelaga, skrivar Henning Holten, buskaparfrødingur, um útlitini fyri næsta ár Í den aktuelle debat pá Færgerue er man meget optaget af de nærtstående beslutninger. Hvordan kommer finansloven ul at se ud? Hvad siger IMF'er ne? Der er meget mindre in teresse for, hvordan det kommer ul at gå på læn gere sigt? Hvad med muligheder ne på længere sigt Turisme Internationalt finans center Olie På alle disse tre områ der kan der ligge nogle muligheder. Da Færøerne kun råder over begrænse de ressourcer, kapital og uddannet arbejdskraft kan der ikke være nogen tvivl om at det kommer til at gå langsomt. Det er efter min opfattelse ikke real istiskt at regne med væ sentlige indtægter fra dis se områder indenfor de første 10-15 år. Forarbejdning af fisken Når man arbejder med strategier for virksomhe - der, der ikke råder over store kapitalressourcer, anbefaler man ofte at virksomheden skal kon- centrere sine ressourcer om det man har mest for- stand på. Årsagen til at man skal satse på det om- råde er, at her har man størst sandsynlighed for succes. For Færøeme må lig- nende betragtninger føre til, at Færøerne skal kon- centrere ressourcerne om fiskeprodukter, herunder måske specielt arbejds- krævende forarbejdede varer. Det væsentligste kriteri- um for at vurdere ressour- ceanvendelsen er om man får et bidrag til at forøge eksporten, fordi det er den eneste vej der kan sikre levestandarden på Færø- Hvad er truslerne? Selvom Færøerne klarer skærene lige her og nu kan der godt vise sig nye trusler, som man ikke rig- | F.eks. kan man pege tig tager í betragtning på nedenstående områder de rneiB IFEmíShavelf Man kan tænke sig at:rus serne ønsker en bedre bx taling for de færøske fangster af torsk en de nu værende blåhvilling. Mar kan f. eks. tænke sig at danske fiskere byder en højere pris for der er « I mangel på fisk í Dan mark | Den internationale lav KOnjunklur Jorlsætter Den internationale lav konjunktur begrænser ef terspørgslen også efter fisk, således at priserrk nu er lavere end de måske | bliver pá længere sigt Konsekvenserne af om lægning af EF brugspolitik í talerne Hovedparten af Færger nes eksport, ca. 85%, går til EF og EFTA. I dette omráde har landbrugspo litikken sikret verdens hø jeste fødevarepriser, ca det dobbelte af priserne på verdensmarkedet Den eneste interesse gruppe som ikke ønsker deue ændret er landmæn- dene i EF, specielt de franske landmænd Med EF landbrugsforlig fra 1992 er der taget hul på omlægningen. Priserne nedsættes, og landmæn dene får direkte tilskud Det foreløbige GATT s land 'g GATT-af | forlig mellem EF og USA om landbrugsstøtten bety der en yderligere reduk | uon af landbrugsstøtten i EF For Færøerne vil denne udvikling på længere sigt betyde en voldsom prisre- | duktion, fordi landbrug- spriserne vil smitte af på andre fødevarepriser, her- under fisk Hvad er styrken? Fiskebestandene har al- tid kommet op igen! De færøske fiskebestan- de har altid gået op og ned. Hvor skulle de ikke også gøre det denne gang? Måske ikke, fordi fangstkapaciteten er så r, at man billedlig tait fisk så I skebestanderk al hancen for at Hvornår bl iver det vet interessante er í givet Og det e fald, hvornår í Hvad er svagheden? Kan færinger indstille sig Hvor langt Færøernes mulighe- der inden år Muligheder/ styrke I inurt L I yil ede muligheder tor torarbejdning af fis KOn Fisken kan komme igen Trusler/svagheder Fangstretughederne i Ba rentshavet kan bortfalde International lavkonjunk- tur Omlægning af EF's land- brugspolitik og GATT-af- talerne Hvis jeg har ret i min analyse kan mulighederne i resten af dette årtusind eller århundrede sammen- fattes i denne opstilling Færøernes muligheder ligger indenfor et over- skueligt udsperspektiv alene i yderligere forar- bejdning, men selv en så- dan opbygning af fiskein- dustrien tager lang tid og kræver betydelig kapital Færinger må sætte alt ind på dette område Hvis en nærmere vurde- ring af mulighederne indenfor forarbejdning af fisken viser, at man ikke kan skaffe ulstrækkelig kapital på Færøerne, må man finde en kapitalstærk samarbejdspartner, som samudig kan bidrage med viden om hvad forbruger ne ønsker i fremtiden 1993??? Det er ikke let at opstille en prognose for 1993 Hvis færøske politikere skal have en Cham bedømme, hvad der kon mer ul at ske má økor meme o nimum burde øk ne udtvid rer p SKC i Lønudbetaiinger Fiskiv (14 Hand fre: Handil MSK Fíggu lær Alm. ta r(18 Opsullingen af denne | tabel for 1993 er ikk« | Men skulle dog ikke være | umuligt for de først let + politik ikk i B } 1 ø hovedgr pper » traks sværere í for tv lent CKU } he folk rret at I 1 ukerr | del anta t afgør 4 ansatte der t IvI | te tat Men hvis ikke ok at merne kan forudsige det hvem kan så? Poliukern I 1993 er hovedstra | gen for den økonomisk« okkur.. okkur... okkur... okkur.. okkur.. okkur... okkur... okkur lokkur lokkur.. „Flokkur. TÚ 1 NN NT Á T — OVoNDURUN — Fyri 3 kolli ella fleiri Í gjøldunum er íroknað Avgreiðslugj., ferming, lossing, vorugj! Flutningsgjøld innanoyggja galdandi frá 1/1 1993 Kr Kr Kr. Kr. Kr Kr Kr Kr 40 50 60 70 90 110 120 + 180 + YMISKT MINIMUM gjald kr. 31 ivi 19 = Kr 12 = Kr 14 = Kr 16 = Kr. 86 pr 21=Kr. 111 pr 26 = Kr.136 pr mvg kr mvg kr mvg kr mvg kr mvg kr mvg kr. 50 pr 62 pr 74 pr 100 kg 100 kg 100 kg 100 kg 100 kg 100 kg mvg kr. 28 = Kr. 148 pr. m? mvg kr. 42 = Kr. 222 pr. m* fyrrv. takstur + 23% mvg Minimum kr. 15 fyri hvørt kolli pakkhúsleiga (í mesta lagi 1 vika) og MVG-gjald Tórshavn, 29/12 1992 STRANDFERÐSLAN