fríggjadagur 8. oktober 1993síða 9

AO ALL Tíðindablaðið | amfund, der beskæftigede af fiskeskibx ig med bygger gen føje kan have dan | stal * | På ry tø attelse, at Landsstyret, ctter med I m skibsbygningsprojekterne blev og egenkapitalkravet > vanskeligere at opfylde, havde valgt í et art ulkendegivet omfang at fra ilede egenkapitalkrav e den erhvervsmæssi ge udvikling í samfundet. I lyset af den usik kerhed, som på denne måde forelå med hen syn ul grænserne for, kunne forventes at acceptere, må spørgsmålet om de tiltaltes forsæt til bedra geri bedømmes hvad Landsstyret ville Ad forhold 1. Sufterne af P/F Heygar rådede over nogen I, ligesom de må lægges ul 14 likvid kapital ati hvert fald Finnbogi Christiansen ede sådanne værdier, at han var í stand ul føre almindelig lånoptagelse at » yderligere kapital ul indskud i I forbindelse med P/F Heygars skibsbyg ningsprojekt var der en række overvejelser m at få andre end den oprindelige ejer riet vistomfang blev forhandlet her om med forskellige personer. Der kan efter bevisløre Ísen ikke ses bort fra, at1 hvert fald nogle af bestræbelserne har gået ud i føre reel ansvarlig kapital, selv om de ikke tørte ul at der opnåedes kapitalindskud, og at P/F Heygar iøvrigt har overvejet at indgå larrangementer, som efter Landsstyrets da gældende praksis má antages at ville være blevet accepteret som egenkapital P/F Heygar regnede med at kunne opnå en fortjeneste ved salget af skibet Vågaklet tur. Selv om de økonomiske beregninger í denne henseende muligt har været for opu misuske, er der dog, hensat ul usikkerhe den med hensyn til fastsættelsen af værdien af skibet, ikke grundlag for at fastslå, at det var uberettiget at kalkulere med en fortje neste ved salg af skibet. Det findes på denne baggrund ikke godt- gjort, at P/F Heygar eller tiltalte Finnbogi Christiansen, da der den 19. februar 1986 blev indgivet ansøgning til Landsstyret om Myndir: Sjúrður Skaale GB“ hl 5 ot p $ % f gm finansiel støtte ul byggenet af byggenr. 46, ikke havde vilje og evne ul at opfylde egen kapitalkravet, således som de tiltalte evfter det anførte med nogen føje måtte opfatte dette Selv om det ikke har været usædvanligt at skibsbygningskontrakter har været suf pleret med ullægskontrakter, forekommer det påfaldende, at ullægskontrakterne til skibsbygningskontrakten af 5. februar 1986 ikke blev medsendt ul Landsstyret Tillægskontrakterne giver mulighed for den af anklagemyndigheden påståede of skruning af pnser, særligt hvis der blev tale om, at en tillorhandlet provision fra under leverandører ville blive ullagt prisen, jf Magnus Petersens forklaring (retsbogen si k 3) í hvorledes ha } fjende praksis. Der foreligger vid 1987 fra værftet, der kunne giv ank om, at det ved kontraktsindgåelsen og ind givelsen af ansøgningen den 19. februar 1986 har været overvejet at lægge udgifter ul ekstraarbejder ul den samlede kontrakt pris í stedet for at lade udgiften fragå i det beløb på 5,75 mio. kr kktændnnger i byggeuden jer var af Efter den samlet vurdering finder land retten det dog overvejende betænk | anse det for bevist, at nogen af de tiltalte har haft forsæt ul på denne måde at viktled Det var underskrivelsen af k Í } | nove Þa 2 ave H i vrel OT n vedrø en if de to telefax-skriv u kke er fuld á lig k i » } AR her R tvivl or HT kk x 1 pá initiativ af en eller flere af d at imødekomme Kristoffur } ønske om dokumentation for egenk; H lens ulstedeværelse. Den fremsendte dok mentation dækkede ikke over, at d en likvid, disponibel kapital, der var til råd ighed som egenkapital. Den særpræged konstruktion, der dannede baggrund for bankerklærlingernes udfærdigelse, må tværtimod anses for egnet til at virke vildk dende og ville under normale omstændig heder ikke kunne tages som udtryk for egenkapitalens tilstedeværelse. Henset til den praksis, der havde udviklet sig med hensyn til, hvorledes egenkapitalen kunne tilvejebringes, og henset til den praksis, der havde udviklet sig, hvorefter, ofte ganske kortfattede, erklæringer fra advokat, revi- Bara tveir av E ystara leimum akærdu voru i Landsrætti og tóku móti dóminum, frikenningini, Magnus Petersen og Oli Zachariassen Christian Andreasen var einasu verjin saman við té imum ra ir dé HØRN ta lØøtuna. med. ad rd frir , - - P . i u r, skibsmægier ciier peny Utut | jestående pr. en bestemt dato blev accet teret af Landsstyret som ulstrækk g Go c, finder landsretten det dog overvejendk betænkeligt at anse det for fuld rrkk F F ' , + 4 gt be i, at Finnbogi ( Mag t rel k lt Za I … ! jet lomlældelse I øl f t r det anlørte ; « (hn LE 7 i Vid) reuæTw kt £ ab. lid ; á vidt angår K F ct á + + Má t ix 3 ø 4 Å då » » Ad forhold 2 , å kaf h h På ] í 3 * * A #1 i] ( i | Indlag få » ra februar 19K8. Efter det kendskat { Land vr havd båd } l i værftets økonmiske já pá tie ud på 4 | punkt, er der imidlerud al ig grund ul at rt „> …” , N 4 , Í aid at En saFf behan ing vill have al klaret, at egenkapitalen var indbygget i der Landsretten finder herefter ikk vendelseme ul Landsstyret efter den 3. f bruar 1988 om støtte m.v. har været egnet til at fremkalde eller udny tie en vildfarelse hos Landsstyret. Det findes endvidere af de vedrørende forhold i anførte grunde ikke godtgjort, at de tiltalte har haft det til straf ansvar fornødne forsæt Det ultrædes derfor, at de tiltalte er frifun det i forhold 2 Landsretten stadfæster herefter dommer Thi kendes for ret ærøernes rets dom stadfæste Statskassen skal betal = yer Í UNgCT IX