týsdagur 4. januar 1994síða 12

Síða 12 Nr. 1 — 4. JANUAR 1994 Niels Bentsen rrverandi ríkisumboðsmaður: Ríkisumboðið / endurskodast € -Allur Ríkisumboðsstovnurin eigur at endurskoðast líta vit at gongdini í Fóroyum og viðurskiftunum millum Føroyar og Danmark. Føroyar eru tað einasta staðið, har ein danskur embætismaður hevur sæti í einum fólkavaldum ráð, og verður heimastýrislógin broytt einaferð, er tað nærliggjandi at seta úr gildi skipanina, har ríkisumboðsmaðurin hevur sæti í løgtingunum. Hetta skrivar fyrrverandi ríkisumboðsmaður Niels Bentsen í eini grein í danska blaðnum “Administrativ Debat". Sosialurin hevur fingið loyvi til at endurprenta hesa greinina, sum ber heitið "Hvem styrer det færøske hjemmestyre? - samspillet mellem hjemmestyret, rigombudsmanden og de danske myndugheder". Tað er greitt, at Ríkisumboðið sum stovnur, fer at koma nógv meira í fokus í hesum árinum, og ti er áhugavert at fáa meira at vita, hvat hesin stovnurin stendur fyri og annars um samspælið millum heimastýrið, ríkisumboðið og donsku mynd- ugleikarnar. Af Niels Bentsen, stiftamt- mand, rigsombudsmand på Færøerne fra 1981 til 1988. Hjemmestyreloven Den umiddelbare anled- ning til etableringen af et hjemmestyre for Færøerne var 2. verdenskrig. Inden da havde øerne status som et dansk amt, men dog med et lagting med særlige beføjel- ser set i sammenligning med et dansk amtsråd. Lag- tinget kunne f.eks. fremsæt- ;te forslag til nye love for Færøerne, ligesom forslag til love, der udelukkende vedrørte Færøerne, så vidt muligt skulle forelægges Lagtinget til behandling, forinden de blev sat i kraft. Under 2. verdenskriv var i forbindelsen mellem Fær- » øerne og Danmark totalt af- . brudt, idet Færøerne var be- í sat af Storbritannien. Efter krigens ophør var det givet, at Færøerne efter fem års faktisk selvstyre, hvor man havde klaret sig økonomisk godt, ikke kunne vende til- bage til den gamle amtsstil- ling. Ikke mindst på bag- grund af at den færøske selvstændighedsbevægelse havde haft medvind under krigen, blev der hurtigt fra færøsk side rejst ønske om en ny styrelses-ordning. Forhandlingerne om en hjemmestyreordning for Færgerne foregik í to om- gange. Første gang i 1946, men da resultatet heraf blev forkastet ved en folkeaf- stemning på Færøerne med et meget lille flertal, blev der efter et ekstraordinært lagtingsvalg, udskrevet af den danske regering, for- handlet påny. Resultatet heraf blev lov nr. 137 af 23. marts 1948 om hjemmesty- re for Færøerne. Efter hjemmestyreloven anerkendes det færøske fol- kesamfund som selvstyren- de inden for rigsenheden og inden for de i hjemmestyre- loven angivne rammer. Hjemmestyret er organise- ret i den folkevalgte repræ- sentation, Lagtinget, og den af dette oprettede forvalt- ning, Landsstyret. Hjemmestyrets saglige kompetence er baseret pá en adskillelse mellem færøske særanliggender og rigets fællesanliggender. Iet bilag til loven er opregnet de sag- sområder, som hjemmesty- retkan bestemme skal over- gå til hjemmestyret som særanliggender. Overtagel- se af et særanliggende med- fører en overgang af den lovgivende og administra- tive myndighed, samt at de hermed forbundne udgifter påhviler hjemmestyret. I et andet bilag er angivet nogle yderligere sagsområder, som der kan forhandles om, i hvilket omfang de kan gø- res til særanliggender. Hjemmestyrets beføjel- ser begrænses dog af tra- taktmæssige og andre inter- nationale rettigheder og for- pligtelser og afrigsmyndig- hedernes kompetence til at afgøre spørgsmål angående rigets forhold til udlandet. Som »absolutte« fællesan- liggender, der således ikke kan overtages, betragtes statsforfatningen, uden- rigspolitiske anliggender, forsvaret og de almindelige retssystemer for civilretten samt strafferetsplejen. Hjemmestyreloven aner- kender det færøske flag og det færøske sprog som hovedsprog, og to medlem- meraf Folketinget skal væl- ges på Færøerne. Ved hjemmestyreloven — blev stillingen som rigsombuds- mand oprettet. Han er efter loven rigets øverste repræ- sentant på Færøerne og le- der af rigets administration på øerne. Han har adgang til Lagtinget og til at deltage i forhandlinger om fællesan- liggender, dog uden stem- meret. Udviklingen siden 1948 En lang række sagsområder blev overtaget som særan- liggender af hjemmestyret umiddelbart efter 1948. Dette gjaldt f.eks. Færøer- nes egen styrelsesordning, skatter og afgifter, kommu- nale forhold, boligsager, ar- bejdsforhold, finansvæsen, dele af uddannelsesområ- det, kulturelle institutioner, havne- og trafikvæsen og erhvervsanliggender. Sene- re er også bl.a. råstoffer i un- dergrunden blevet overta- get (1993). De overtagne områder er herefter blevet administreret af landsstyret med hjemmel i lagtingslo- ve. Tilbage som fællesanlig- gender, der endnu ikke er overtaget som særanliggen- der, selv om der er mulighed herfor, er først og fremmest de store udgiftskrævende områder — socialvæsenet, sundhedsvæsenet og sltør- stedelen af undervisnings- væsenet, nemlig folkesko- len og erhvervsuddannel- serne. Disse områder blev tidligere administreret af rigsombudsmanden eller direkte af vedkommende danske ministerier. Den danske indflydelse pá administrationen af disse fællesanliggender blev dog kraftigt beskåret í 1970erne, ved at hjemmestyret efter aftale med regeringen med hjemmel i hjemmestyrelo- vens paragr. 9 overtog ad- ministration af socialvæse- net, sygehusvæsenet, fol- keskolen, læreruddannel- sen, fritidsundervisningen og erhvervsskolerne, men dog fortsat således at de hid- til gældende danske refu- sionsordninger blev beva- ret. Først í 1988 blev indført en bloktilskudordning. Samtidig overførtes admi- nistrationen af den primære sundhedstjeneste og sær- forsorgen til hjemmestyret. De pågældende områder ad- ministreres fremover også på grundlag af lagtingslove, men her udstedt med hjem- mel i danske rammelove. Juridisk har de danske myndigheder således ved hjemmestyreloven — og de i medfør heraf gennemførte overtagelser — afskåret sig fra at styre det færøske sam- fund på langt de fleste sam- funds-områder. Der er hjemmestyrets egne orga- ner, Lagtinget og Landssty- ret, der træffer beslutninger- ne af betydning for færin- gens hverdag. Set í relation til den aktuelle økonomiske Tíðindablaðið Niels Bentsen, fyrrverandi ríkisumhoðsmaður skrivar krise pá Færgerne betyder dette, at de foretagne over- investeringer i infrastruktu- ren og erhvervsudviklingen — og de hermed forbundne landskassegarantier og lå- neoptagelser — har kunnet ske alene i kraft af færøske beslutninger og uden nogen form for dansk medvirken. De politiske relationer Forholdet mellem Færøer- ne og Danmark kan imidler- tid ikke alene betragtes ju- ridsk, men må også ses poli- tisk. For at forstå den hidtid- ige danske »Færø-politik«, er det nødvendigt at se pá de interne færøske politiske forhold. Hermed sigtes tørst og fremmest til den opde- ling, der er i færøsk politik mellem samhørighedspar- tier og løsrivelsespartier. Forholdet til Danmark er derfor et led i den daglige politiske debat på Færøer- ne. På denne baggrund har man fra dansk side været meget tilbageholdende med at gå færingerne for nær, idet handlinger af den- ne art straks bruges i det in- terne politiske spil. Specielt da samhørighedspartierne, Det færøske Sosialdemo- krati og Sambandspartiet, har nære relationer til hen- holdsvis Socialdemokratiet i Danmark og Venstre. Her- til kommer nogle mere kon- krete forhold af betydning. I 1946 var der efter folke- afstemningen flertal i Lag- tinget for løsrivelse, men da regeringen fandt en løsri- velse grundlovsstridig, ud- skrev den ekstraordinært lagtingsvalg. Dette gav fler- tal for samhørighedspar- tierne. Den færøske løsri- velsesbevægelse tilgav al- drig Danmark dette »over- Kr Se —