týsdagur 4. januar 1994síða 13

Tíðindablaðið greb< og brugte det siden í den politiske debat til givet ubehag for danske politike- re. Så mange år efter som i 1974 udtalte folketings- medlem for Detrepublikan- ske Parti, Erlendur Paturs- son, i folketinget, at hjemmestyreloven bygger pået eklatant retsbrud > Ved en lovlig folkeafstemning stemte Færøerne sig fri af Danmark, men ved små im- perialistiske kneb fra dansk side, fik man denne folkets vilje kuldkastet«. Den i 1953-55 pågående Klaksvig-strid mellem l0- kalbefolkningen og lands- styret om lægebetjeningen i Klaksvig, som sluttede med at regeringen efter opford- ring fra landsstyret satte en stor dansk politistyrke ind for at genoprette ro og or- den, har også givet en gen- eration av danske politikere ulyst til at blande sig for meget i forholdene på Fæ- røerne. Muligvis har også Færø- ernes strategiske betydning under den kolde krig med en NATO-radarvarslings- station ved Thorshavn haft betydning i retning af at træde varsomt. Der var i brede kredse på Færøerne stor modstand mod, at der over hovedet skulle være militæranlæg på Færøerne, og gennem årene var der en stadig charmeoffensiv fra sovjetisk side over for Fæ- røerne med gunstige fiske- riaftaler og placering af skibsreparationer på færøs- ke værfter. Endelig har det givet haft betydning, at de færøske folketingsmed- lemmer flere gange har væ- ret en del af danske regerin- gers parlamentariske grundlag. På det sidste er imidlertid sket afgørende ændringer i de politiske relationer. Ved de aftaler mellem regerin- gen og landsstyret om kapi- talførsel til de færøske ban- ker m.m., der er truffet det sidste år, har man fra dansk side stillet en række politis- ke betingelser for sin støtte, eksempelvis at nyere dansk bank- og aktielselskabslov- givning sættes i kraft, og at der sker en budgetforbed- ring på 250 mio. kr. på lag- tingsfinanslovforslaget for 1994. Danmark har herved — formentlig for første gang under hjemmestyreloven — grebet ind i interne færøske forhold, og dette vil uund- gåeligt på længere sigt få både juridiske og politiske følger for forholdet mellem de to rigsdele. Folketingets, Stats- ministeriets og rigsombudsmandens roller i »styringen« af Færøerne Lovforslag for Færøerne er normalt blevet vedtaget uden nogen debat af betyd- ning og i mange tilfælde uden udvalgsbehandling. Den skete udvikling med overgivelse af lovgivnings- kompetence til Færøerne betyder i øvrigt, at det nu hører til sjældenhederne, at Folketinget behandler for- slag til love for Færøerne. De færøske folketingsmed- lemmer tager derfor i stedet ordet under Folketingets generelle debatter, som om åbningstalen og finanslo- ven, men dette har kun sjæl- dent givet andre medlem- mer anledning til at ytre sig om det, der kommer frem fra færøsk side. De årlige rapporter fra Statsministe- riets rådgivende udvalg vedrørende Færøerne om den økonomiske situation er blevet tilstillet Folketin- get gennem årene, uden at de har vakt nogen opmærk- somhed. Statsministeriet er res- idet sager vedrørende de til- bageværende fællesanlig- gender henhører under de pågældende fagministerier. Kontakten mellem rigs- myndighederne og hjemmestyret skal foregå gennem rigsombudsman- den. Sager me særlige poli- tiske aspekter i forhold til hjemmestyret skal dog fore- lægges gennem Statsminis- teriet, ligesom dette skal underrettes om færøske sa- ger af større betydning. Under Statsministeriet er dvalget skal følge den økonomiske ud- vikling på Færøerne og år- ligt afgive beretninger her- om til statsministeren. Der har gennem årene ikke væ- ret nogen praksis for, at statsministeren eller rege- ringen iøvrigt har handlet officielt over for Færøerne på grundlag af Det rådgi- vende udvalgs rapporter el- leranden viden om den gen- erelle situation på øerne. Det har alene været i forbin- delse med konkrete pro- blemstillinger, at der har været forhandlinger eller anden kontakt med hjemmestyret, og da i langt overvejende tilfælde på færøsk foranledning. Nr. 1 — 4. JANUAR 1994 Síða 13 Set på baggrund af det tid- ligere anførte om det juri- diske grundlag og de poli- tiske relationer mener jeg imidlertid ikke, at man med rette kan kritisere Statsmi- nisteriet for ikke at have handlet mere aktivt over for Færøerne i relation til den nuværende — økonomiske krises opståen. Jeg er enig i den vurdering, som den tid- ligere formand for Det råd- givende udvalg, N. V. Skak Nielsen, kom med i Sam- fundsøkonomen nr. 5 — 1993: »Færøerne havde en hjemmestyrelov, der gav Færøerne retten til at styre økonomien og dermed an- svaret herfor. Skulle den danske regering i en situa- tion, hvor der dog kun var en risiko — omend en bety- delig — for at det ville gå galt, i fuld offentlighed ha- ve grebet ind og gennem- tvunget en ændring af landsstyrets politik? Det er nemt at forestille sig, hvor- ledes en sådan politik ville være blevet karakteriseret på Færøerne. Og i Danmark ville der heller ikke have været forståelse for et så- dant skridt«. Eller som det mere direk- te er sagt i en leder i Kriste- ligt Dagblad: »Ingen dansk statsminister og intet folke- tingsflertal ville være slup- pet godt fra at blande sig i Færøernes selvstyre eller gøre sig til formyndere for den politiske beslutnings- proces på Færøerne. Råbet om kolonistyre-tendenser ville straks have overdøvet enhver nok så berettiget kri- tik af de økonomiske dispo- sitioner deroppe«. ” Rigsombudsmandstillin- gen har gennem årene fået stadig mindre indhold som følge af, at hjemmestyret har overtaget administra- tionen af de fællesanliggen- der, der tidligere hørte un- der ham. I dag er alene tilba- ge som egentlige forvalt- ningsområder for rigsom- budsmanden sager om ikraftsættelse af dansk lov- givning på Færøerne, over- øvrighedsforretninger, og den stedlige bestyrelse for Nationalbanken af det færøske pengevæsen. Stillingen ligner nu mest en ambassadørstilling, så- dan at forstå at rigsombuds- mandens væsentligste op- gaver i dag er at være rege- ringens >forbindelses- mand« til hjemmestyret samt at følge udviklingen og indberette til Statsminis- teriet, hvad der sker på Fæ- røerne. Han har ganske vist fortsat sæde i med taleret i fællesanlig- gender, men der er meget sjældent anledning til at ta- ge ordet. Lagtingspladsen er i dag først og fremmest en observationspost. Det er det sidste sted en dansk embedsmand har sæ- deiet folkevalgt råd, og æn- dres hjemmestyreloven på et tidspunkt, er det nærlig- gende at ophæve ordnin- gen. Men i øvrigt bør hele rigsombudsmandsinstitu- tionen revurderes på bag- grund af den skete udvik- ling. JA! Eg gerist haldari av Tidinda- bladnum Sosialinum og fåid bladid 5 ferdir um vikuna. fyri 225 kr./årstj. (haldarar i Føroyum) fyri 335 kr. /årsfj. (haldarar í Danmark) Í Til ber altíð at gerast haldari og goldið verður bert fyri blødini, ið eftir eru av ársfjórðinginum. NV... eererrereeoreerereresrereeneserannånGe BÚSKAØU mm... Tíðindablaðið Fe nn SOSIALURIN Postboks 76, BL FR-110 Tórshavn LEE Kannaå postverkinum