fríggjadagur 18. februar 1994síða 19

Tíðindablaðið Økonomisk teori og lender of last resort problematikken | Figur 1. — Bank i økonomisk vanskeligheder | | lille bank | | | Í I | | ! | Í rm af central tat in er —| Bankstørrelse (Solow beg Í Barkkonkurs eller Insolvente | Í Solvente banker |Banker går fusion på markeds- | | banker | | Regulering í form | j|íkke konkurs vilkår (Dowd, | | altid konkurs | af stats/central- | |(Goodhart) | von Hayek) (Metler) | bank intervention | Thornton, Bagehot Friedman, Schwarz Metzler, Dowd Betragtes anvendelsen af økonomisk teori i praksis í for bindelse med konkrete bankkri ser i 80'erne og 90'erne, har Eu ropa i overvejende grad fulgt Goodharts tanker (Norge, Sve rige, Finland, UK, Frankrig) Tyskland kan máske højere grad at have fulgt den klassiske linie. mens der kan a gumenteres for, at Danmark sIges í hvert fald Nationalbanken overvejende har fulgt Sølows teori Det kan konkluder tt der hk # , f Ok n r ink i øk miske vansk p r nkur ro ener p MÁN anker rr e eksistens Inden for økonomisk teori er der derimod fuldstændig enig hed om, at det foretagne valg for pligter økonomisk politik eventuelle efterfølgende regule ringer i form af et absolut krav om troværdighed i økonomisk politisk sammenhæng. Jo mere en løsning adskiller sig fra en markedsløsning, des større krav om autoritet i den regulerende agents (centralbanken, staten andre myndigheder) instutmen tanvendelse og reguleringsad færd. Det indebærer, at de reg ulerende agenter skal give tyde lige og entydige signaler, og at reguleringen ikke må være en ad hoc regulering, men skal ba seres på helhedsvurderinger 3. Kan den økonomiske teori anvendes på den færøske bankkrise? Når „lender of last resort blematikken diskuteres i on til Færøerne hold. der pro relati er der to for tiisammen gør i tuationen er unik i teoretisk fo kk t k D k f ESSI len ka has | i ns Fysaktiv | Det betyder, at der indkoms Nnæssig muemæssigt bliver en meget snæver markedssammenhæng mellem fiskeriets økonomiske forhold og pengenes værdi. Re aløkonomisk er forholdene at sammenligne med Islands øko nomi. før denne blev diversifi ceret med aluminiumsprodukti I sådan en situation som fiskeriet det men onen den nuværende nærmest er være normalt at devaluere her spiller så det andet afgøren de forhold ind, fæll I denn« hvor halveret. vilk sskabet med Danmark forbind betyder mestællesskab og som samtidig. på grund ten danske krones styrkede stil 11 ling í forhold til valutaerne hos Færøernes konkurrenter pá va remarkedet konkurrenceulempe Færøerne er ikke alene om at være i denne strukturmæssige situation. Det gælder også nog ke af provinserne i Canada f.eks Her er det mest oplagt at sam menligne med Newfoundland. som på mange måder struktur mæssigt ligner Færøerne. Fiske riet er også her reduceret vold somt, ca. 70.000, dvs. 10-15 pro cent af befolkningen, har for ladt provinsen, men bankkriser er ikke så udbredte, da det dre jer sig om banker, som dækker hele Canada, således at tabene kan fordeles Hvade det været en region i Danmark med en regional bank der var blevet ramt af en kraftig økonomisk forringelse, er det nu kendt fra udviklingen i 1990'erne, at så ville staten have grebet ind og sikret. at banken ikke var gået ned. Det ses tyd: hetyder en het í relation til Bornholmer banken og Himmerlandsbanken med det meget diskutered kattefradrag o tt sf » t fiskeri on oil se banker spiller en væsi olle. og samtidig er det værd at bemærke sig, at nedgangen i det danske fiskeris indtjening ikke er nær så omfattende som ned gangen i det færøske fiskeris indtjening. Havde Færøerne med andre ord værei et dansk amt, som det så ofte populært er blevet udtrykt efter 1953 Grundloven, ville staten være indtrådt som „lender of last re- sort“, og det ville ikke være re- gionens beboere, der ville skvl- de staten penge, men tabet ville være blevet fordelt på alle lan dets indbyggere H h ø t Í jerik H ) T Ti k Riesfællessk y ler virkelighed it k pá problemstillingen. Spergsmále drejer sig om. hvem der r ret til selvbestemmelse. og hvad denne ret går ud pá. når den ikke er udmøntet i en suveræn stat. Oprindelige folk har ret til selvbestemmelse, men folk af gør selv, om de opfatter sig som oprindeligt folk. og færingerne har ikke i tiden efter 1970, hvor spørgsmålet om oprindelige folk har været drøftet i centrale fora givet udtryk for at være et op rindeligt folk. sådan som f.eks grønlænderne har gjort. Færin gerne har i spørgsmålet om op rindeligt folk haft en profil tæt på ålændingenes Hertil kommer så den gene relle manglende enighed i ver den som sådan om selvbestem melsens materielle indhold bortset fra ret til eget sprog og kultur. dvs. almindelige minori tets- og menneskerettig he tá y T} ty ens I HUSS I mr i tajer t | un tablerer ér y 18 d øvende og én dømmende myn- dighed for hele Riget. Det er værd at bemærke sig, at Grund loven ikke blev ændret, dengang Rigsdagen etablerede hjemme styre på Færøerne. Grundloven opererer således med en rigs enhed”, der hviler på et myndi ghedsmonopol — en énstrenget forfatningsstruktur — og ordet „hjemmestyre“ forekommer ikke í Grundloven.“ Efter den- ne opfattelse, der som nævnt deles af de fleste danske juridi- ske eksperter på det forfatnings- mæssige område, skulle cen- tralbanken/staten således ube tinget have gået ind som „len der of last resort“ Imidlertid har nyere teori, her især Harhoff selv, forkastet de legationsopfattelsen og argu menteret for. at , Hjemmestyre på Færøerne og i Grønland i stedet må fortolkes som ordnin ger sprænger rigsenheden og omdanner Ri der i realiteten get til et rigsfællesskab” bestå ende af tre selvstændige områ der med hver deres sagligt og gcografisk afgrænsede beføjcl ser. Grundlovens enstrengede myndighedsmonopol er dermed brudt, hvilket i praksis indebæ rer, at regeringens bekendtgø relser og Folketingets simpelthen ikke gælder i Grøn land og på Færøerne inden for de særområder. hvor Hjemme styret selv har overtaget kom petencen. De to hjemmestyre- løve rangerer i overensstemmel- se hermed på et niveau, der lig- ger mellem almindelige folke- tingslove og Grundloven.” En nærmere granskning af hjemmestyreloven for Færøer- ne gør det klart, at det overord- nede pengepolitiske område herunder valutaspørgsmålet. hverken er nævnt som særanlig gende i afsnit A, således at umiddelbart kan overgå til hjemmestyreområde eller som love særanliggende i afsnit B. såle des at det ved forhandling kar vergå til hjemmestyre. D nerordnede pengepolitiske om råde og valutaspørgesmål D ha 1 det k ) 14 Náationa Ik kke har vis vill påt lettc tu dt ud m 1 93 iftal on mellem staten og det fa røske Landsstyre indebærer ct afgørende ændring og et kom mitment i den retning i relation til Færøerne? Der er ingen tvivl om, at den mudrede hjemmestyrelov har stor betydning her. Også den danske forvaltnings tilbagehol denhed med at søge præcisering af hjemmestyreloven har i prak sis skabt et gråzoneområde i for fatningsmæssig forstand. Siden forhenværende statsminister Jens Otto Kragh ved regerings dannelsen i 1972 sagde. at »hordatlantiske mandater tæl ler også med,” har det også ud viklet sig til politisk praksis, at de nordatlantiske mandater også stemmer i alle danske an liggender og på områder. hvor der er hjemmestyre indregnes i regeringsflertal etc En praksis. der er og at dc opfattet som politisk merationelt. men sor i for peger retnin d xdcien., seiv kke onfa í , ' SKU fx udsp M til overophednir gen og gældsstiftelsen til finans- teringen af denne páhviler der de færøske politikere et stort og tungt ansvar Hertil kommer det selvfølge- lige faktum, at ingen instanser normalt stiller sig frivilligt og hurtigt i position til at dække milliardtab Den færøske hjemmestyre- ordning blev til i perioden efter 2. Verdenskrig, hvor spørgsmå- let drejede sig om etablering af nye nationalstater og udbredel se af nationalstatens standarder til nationalstatens randområder Det var imilationsmodetlen dk r jende. Denne mo ir ? g har und øske partid for d eraske politiske clv orståelse « » Par F ssimilationsmo p riad , Á sg GsÁ Á á r. hvilk raksis har haft stor betydning for de offent nve teringers størrelse og mfang 1980'erne På det underordnede penge politiske område gælder. at fæ røske banker er aktieselskaber og undergivet færøsk lovgiv ning. På Færøerne er den lov- virki í Íslandi beiði. Frítt innivist og fri Í um arbeitt verður. Áhugaðar bidast við: Í . | Olafur Gudmun Stoffalåg 17 - Box 1299 Arheiði i islan: Nøkur konufólk, von vid flaka- og í að fiskavirkisarbeidi, søkjast til fi givning, der sidestiller banker og sparekasser først lige gen nemført, selv om den blev gen- nemført år tilbage i Danmark. I forbindelse med den færøske bankkrise har det den konse- kvens. at risikovilligheden i ban- ker og sparekasser har været forskellig, og at den lavere risi ko i sparekasserne har íorskán et disse for bankkrise ne indtil nu Det kan konkluder il hjemmestyreloven larhed i forfatningsmæss g for valtningsmæssig fc nd har overordentlig stor Ining og for Færøern Ik stuati vad € 4 c s som 4 K d k slá unkt ci dansk« g í Ver sig klart. at krisen er betinget af forhu er øerne og at relatu el lem Danmark og 1C men at der også er on orsske forhold i k som gør sig gældende ste fiskeriafhængige s id disse år Arbeitt verður í minsta lagi 40 tíma vikuna. Roknast kann við yvirtíð: ferð fram og í tan slit í 6 måne ta seg í sami sson / Tlf. 12: 110 Tórshavn - Fax