mikudagur 23. februar 1994síða 16

Síða 16. Nr. 37 — 23. FEBR Føroyska UAR 1994 banka- kreppan At kritisere beslutningen om videreførelse af Sjóvinnubanken er der ikke belæg for. Hvad der derimod kan diskuteres og kritiseres, er udformningen af videreførelsen og den ledsa- gende økonomiske politik fra oktober 1992 og frem skrivar Lise Lyck, búskaparfróðingur í 3. partinum av fyrilestri sínum. 4. og seinasti partur kemur í blaðið hósdagin. 7. Den færøske bankkrise De ASK V K ; son k ns k 5 bank goK K ørse þá FOSKT er Í sådanne situationer plejer der at ske en fusion, eller en anden bank (en evt. køber) an sættes som Tilsynets konsulent til at gennemgå engagementer ne med henblik på en vurde ring af soliditeten Sjóvinnubankins hovedaktio nærer, Fiskasølan og forsik ringsselskabet Tryggingarsam- bandið, kunne ikke tilføre mere kapital. Færinger, færøske myn- digheder og politikerne syntes ikke at have meget viden om „lender of last resort“ proble- matikken og om bankkriser pá dette tidspunkt. Reaktionen vir- kede, som om man blev totalt overrumplet over situationen, lige som det var tilfældet i Dan- mark ved Kronebankkrisen i 1984 og 6. Juli Bank sagen i 1987. Ingen anden bank blev in- | volveret i vurderingen. Færøske politikere rejste til ÍDanmark. Resultatet blev afta- jlen mellem den danske regering og det færøske landsstyre af 6. oktober 1992. Det aftaltes at op- rette en fond, Finansieringsfon- den af 1992, og at denne skulle have et kapitalindskud pá 500 mio. kr., 200 mio. kr. skulle komme fra den i 1964 oprette- de Investeringsfonden for Fæ- røerne og 300 mio. fra et 5-årigt statslån, som Landsstyret optog. Aktiekapitalen i Sjóvinnuban- kin blev nedskrevet fra 98 milo. til 15 mio. kr. Endvidere for- pligtede Landsstyret sig til at følge et økonomisk-politisk sta- biliseringsprogram, udarbejdet efter internationale standarder ved IX sted me tredjedel. Sa tydeligt beh« dig opstår et DE v for øgede hen måske hensættelser relateret til Lands styrets aktiviteter, siden kravet om økonomisk genopretnings program indgår så kraftigt i af- taleteksten sættelser, herimellem Af de 500 mio. kr. tilført Fi- nansieringsfonden af 1992 tilfør- es 475 mio. kr. til Sjóvinnuban- kin, hvor Finansieringsfonden af 1992 bliver hovedaktionær. Si- den aktiekapitalen nok nedskri- ves med 73 mio. kr., men stadig er positiv (15 mio. kr.), er ban- ken solvent. Min formodning går i retning af, at finansierin- gen af trawlere uden egentlig eksistens af egenkapital har haft afgørende betydning for be- handlingen af bankkrisen. Finansieringsfonden af 1992 ledes af en bestyrelse på 5 med- lemmer, hvor regeringen udpe- ger 3, heriblandt formanden. Nationalbankdirektør Richard Mikkelsen bliver formand. Det synes klart, at ingen i Fi- nanstilsynet, Nationalbanken og regeringen har haft tilstrække- lig opdateret viden om fiskeriets udvikling mængdemæssigt og prismæssigt i 1992, for set i den- ne sammenhæng er kapitaltil- førslen håbløst lille. Resten af efteråret 92 og februar 93 aftalen I efteråret 1992 måtte også Før- ) y ” k H k , Den D Bank sikke D c Bank dskød nio. ki rY kr Í Færøerne lyder, at ke Bank selv fik 90 pct. af aktieudvidelsen. Regnes r med dette, tilfører Den Dansk« Bank ca. 320 mio. kr Ved udgangen af 1992 beløb afskrivning og hensættelser i bankerne sig til 1.564 mio. kr svarende til 24% af udlånene mod afskrivninger og hensæt telser de foregående år på ni veau 200-350 mio. kr I forbindelse med årsregnska- bet for 1992 måtte Sjóvinnuban kin have tilført yderligere kapi- tal, og Landsstyret måtte igen til København. Resultatet blev en tillægsaftale i februar 1993 til oktober 1992 aftalen Aftalen rummer i punkt 2 en statsgaranti for eventuel yderli- gere likviditetstilførsel til Sjó- vinnubankin fra National- banken. Her kommer „lender of last resort“ problematikken fórst frem, men vagt og í den klassiske form jf. afsnit 2, som ellers ikke benyttes i Danmark jf. afsnit 5 B-aktiekapitalen i Sjóvinnu- bankin nedskrives til 35,3 mio. kr. Der ydes et statslån på 350 mio. kr., der indskydes i Finans- ieringsfonden af 1992, som igen indskyder de 350 mio. i Sjóvin- nubankin, og Finansieringsfon- den får lov til at bestemme for- deling på aktiekapital og ansvar- lig kapital. Lånet er også 5-árigt. Lånet er betinget af en er- klæring fra Landsstyret og en fælleserklæring fra den danske regering og det færøske lands- PÅ 8. 5.9.9 5 3 BERT FS #5 Lise Lyck, búskaparfréðingur styre erklæring har form af en konstatering af en Landsstyrets opfølgning af, hvad der er gen nemført af tidligere mere eller mindre direkte krav fra långi ver og af nye krav og initiativer IMF-modellen følges, og der fo kuseres på udbudsbegrænsende tiltag Fælleserklæringen introduce- rer strukturpolitikken og lovpa- ragraffer fra dansk lovgivning (Aktieselskabsloven $ 163, An- partsloven $ 133, Årsregnskabs- loven $ 68, Erhvervsfondsloven $ 65, Bank- og Sparekasseloven $ 55 oglov om visse kreditinsti- tutter $ 7) sættes i kraft. Tiden til sommeren 93 I marts 93 ændres ejerforholde- ne mellem Finansieringsfonden og Den Danske Bank via et ak- tiebytte. Ejerforholdene i Sjó- vinnubankin bliver: Finansie- ringsfonden af 1992 69 pct., Den Danske Bank 30 pct. og øvrige I pct. Ejerforholdene i Føroya Ban- ki bliver: Finansieringsfonden af 1992 60 pct., Den Danske Bank 30 pct. og øvrige 10 pct. På baggrund af gældssituati- onen på Færøerne indgås d. 28 maj 1993 en rammeaftale mel- lem den danske regering og Fæ- røernes Landsstyre om refinans- iering af gælden. Det er værd at bemærke sig, at gældsspørgsm- På ålet nu for første gang spiller en central rolle i aftaleteksten! Staten > låner Færøernes Landsstyre penge til refinansie ring af afdragene på gælden som udbetales i takt med af Omfanget af refinansieringen aftales årligt Tabel I (aftalens bilag a) viser den gæld, der omfattes af afta len. (Se venligst bilag a sidst i artiklen) Lånet er på markedsvilkår I punkt 5 hedder det: ,Lands- styret vil om fornødent tilføre midler til de to store færøske banker, hvis det viser sig påkræ- vet for at opfylde banklovgiv- ningens krav om likviditet og solvens.“ (Fremhævningen af solvens er foretaget af mig.) Sta- ten anerkender her første gang sin rolle som „lender of last re- sort“ på længere sigt. (Solows opfattelse). Herved bestemmes, at ingen af de to store færøske banker kan gå konkurs Der ydes et statslån på 1 mia. kr., hvoraf 5-600 mio. kr. forud- sættes at være i beredskab til bankerne. Strukturpolitikken er nu helt central. Der tales ikke mere om IMF-økonomerne, men om en stabilitetsorienteret finanspoli- tik Havde aftalen set sådan ud i oktober 1992, havde situationen på Færøerne været meget an- derledes i dag (min påstand), men aftalen kom for sent dragsterminerne Tíðindablaðið Bankert viste som ventet et nyt stort hen es halvårsregnskab sættelsesbehov på 1 mia. Det at stort set hele beløbet pá 560 mio. kr. af lånet pá 1 mia. i majaftalen tilførtes bank De 2 bankers bestyrelser foresløg en fusion af bankerne og regeringen godkendte dette i august 1993 betød erne Efteråret 1993 Forhandlingen med Landsstyret fandt planmæssigt sted i septem ber 1993, og en ny aftale blev indgået 12. oktober 1993 mel- lem den danske regring og Fæ- røernes Landsstyre I punkt 2 blev Landsstyret pålagt en budgetforbedring på 250 mio kr., der både skulle omfatte indtægts- og udgiftssi- den. Et krav, der har været med til at forværre situationen, så si- tuationen nu i februar 1994 igen er meget alvorlig, og som har været med til at øge Huslåne- fondens problemer. Ved Finanstilsynets inspekti- on i september konstateredes et yderligere kapitaltilførselsbe- hov på 1,3 mia. kr I protokollatet af 12. oktober 1993 konstateres en række punkter, der har karakter af op- følgning/status vedrørende tid- ligere beslutninger. Der siges ja til fremsættelse af lovforslag om omsættelige kvoter i fiskeriet 1. januar 1994, og balancen mel-