týsdagur 1. mars 1994síða 12

at Síða 12 Nr. 41 —1. MARS 1994 Lise Lyck vil birta u undir orðaskiftið Tíðindablaðið Hverjir meguleikar eru fyri at bøta um buskapin í Føroyum? Føroyingar eiga í stórri mun at verða við til at loysa kreppuna, og danir mugu fáa eina meiri fjølbroytta fatan av viðurskiftunum í Fóroyum. Hetta er nakað av ti, sum danski búskaparfróðingurin, Lise Lyck, mælir til í hesi greinini, har hon roynir at svara spurninginum: "Hvørjir møguleikar eru fyri at bøta um fóroyska búskapin?". Lise Lyck vónar, at vitjan hennara í Føroyum fer at eggja fóroyingum til at luttaka í orðaskiftinum um, hvussu Føroyar koma burtur úr kreppuni 1. Indledning Da krisen på Færøerne blev synlig for alle i oktober 1992, var en økonomisk løsning af krisen mulig, og det fortsat- te frem til begyndelsen af 1993, men kapitaltilførslen var for lille og givet klump- vis, timingen gal og løsnings- modellen alt for snæver, jf min kommentar i Politiken februar 93. Den neoklassi- ske standardmodel, som bl.a. IMF-økonomerne rej- ser rundt med, kræver ba- lance på de offentlige bud- getter så at sige straks, hvad der er helt ødelæggende for en økonomi som den færø- ske, der er en ensidig er- hvervsøkonomi baseret på én ressource, fisk, som er blevet stærkt formindsket Oven i købet var IMF-mo- dellen inkonsistent, den hang simpelthen ikke sam- men, som påvist af Jesper Jespersen, maj 93 (1) Rent billedligt kan den fæ- røske økonomi oktober 92 sammenlignes med en syg patient, som en inkompetent læge ordinerer for lidt og for dårligt doseret medicin for en sygdom, samtidig med at andre sygdomme helt over- ses. Markedsøkonomiske løs- ninger i dag består alene af en konkursløsning, eller i en ulandsagtig gældsproblema- tik af enorme dimensioner En konkursløsning er uover- skuelig og uacceptabel for færøske og danske politike- re. Gældsproblematikken er så uendelig, at selv en ultra markedsøkonom som Mar- tin Paldam som løsning må foreslå en afvikling af me- get af gælden (2). Kort sagt, tiden er forpasset til en rer økonomisk løsning En krise som den færøske har også rent politiske løs ningsmuligh Den ene model ville indebære, at Fæ røerne blev en selvstændig stat, fik forsvarsunion med Danmark, fik afviklet gæl- den ved kapitalisering af de fremtidige bloktilskud fra Danmark til Færøerne, et beløb der kan beregnes til ca. 14 mia. Den anden mo- del ville indebære, at hjem- mestyremodellen afvikledes, og at Færøerne rent faktisk blev et dansk amt. Ingen af disse rent politiske løsnings- ekstremer forekommer rea- listiske. Kort sagt løsnings- modellen må være en poli- tisk-økonomisk model, der kan give patienten, den fæ- røske økonomi, et nyt liv. Når jeg har valgt at indle- de med disse ekstreme be- tragtninger, er det for at un- de rsíregt element at det politikiske som økonomien ser ud i dag — må være mest tungtvejende i en økono- misk-politisk løsningsmodel, hvis den skal kunne danne basis for en genrejsning af den færøske økonomi 2. Krav til en politisk- økonomisk løsnings- model I. Lósningsmodellen skal have bred accept på Fæ- røerne og i Danmark Det kræver, at færinger skal inddra- ges langt mere på alle planer, og at færinger skal kunne udpege eks- perter, der har deres til- lid. danskerne får en anden og mere nuanceret vi- den om krisen på Fæ- røerne. Den udbredte opfattelse af krisen i Danmark bragt frem i medier osv. og desvær- re også af embeds- mænd består stort set af to billeder: Det ene viser færøske politike- re til møde med rege- ringen for at hente pen- ge. Det andet viser et eller andet stort an- lægsprojekt, som alle kan se ikke burde have været realiseret. 2. En dansk-færøsk erken- delse af, at hjemmestyre- loven for Færøerne er for og mudret, når det orfatningsmæssigt er uaf iklar k laret Orn dt er er telt gationsmodel, som fl il let af danske juridiske eksperter på området mere eller en rigsfælles- skabsmodel, som argu- menteret for af Frederik Harhoff og andre juridi- ske eksperter — kræver en revision af Hjemmestyreloven. 3. En færøsk forståelse for nødvendigheden af struk- BE AIS 5 i á F % 4 turændringer pá Færøer- ne. Det drejer sig især om struk- turændringr i form af: revideret valglov - revideret kommunelov - revideret kapitalmar- ked revideret skattesystem. 4. En analytisk tilgang, der ikke starter 6. oktober 1992, men i 1982, hvor Danmark går over til fa- ste kurser, og den nomi- nelle rente i Danmark halveredes. Det kræver, en analyse af færøske banker fra 1982 og frem en analyse, der tager udgangspunkt i tre selv stændige kriseelemen ter, som sammenkedes mere og mere. Krisee lementerne er a) æn dringen i grundlaget, b) den fi nansielle sektors krise og c) den finanspoliti ske ekspansion 5. En især dansk forståelse af, at den første krisepoli tik på Færøerne, specielt fra oktober 92 til somme ren 93, med utilstrækkelig kapitaltilførsel, med ukla re signaler, ad hoc løsnin ger og dårlig timing og med IMF-økonomernes krav om straks-ligevægt på Landsstyrets budget har været krisefordyben de og kriseforlængende Kræver en garanteret kapitaltil- førsel politikændring til en strukturtilpasset øko- nomisk politik. På Fæ- røerne betyder det en fiskeri-branche-orien- teret økonomisk politik med kapitaltilforsel (Uddybet nedenfor). 6. En politisk forståelse af, at ad hov løsninger og par tielle løsningr ikke duer, fordi der ikke kan skabes tilstrækkelig tillid til øko- nomien Sålænge væsentlige dele af økonomien, som kommu- ner, arbejdslashedsforsik ring m.v. er truet af beta lingsstop, genskabes tilli- den til økonomien ikke Det kræver en helhedsløsning, en social pagt 7. En erkendelse af, at Fæ tøernes kapitalmarked hele tiden har været sam- menhængende med det danske finansieringsmæs- sigt og operatørmæssigt Færøernes bankvæsen har i væsentlig grad været et segment i dansk bankvæ- sen. Kræver — nærmere tilknytning til dansk bankvæsen, så segmenteringen for- svinder eller ressource etablering af et mere selvstændigt bankvæ sen 8. En erkendelse og accept af et beskåret eller form indsket hjemmestyre i en periode fremover Kræver accept al, at økonomi ske forhold og ikke po tiske sætter grænserne for hjemmestyret og en forpligtelse til arbejde positivt for en igangsat løsningsmodel, der hvi ler på ovennævnte prin cIpper, at Jløsningsmodellen kan fremvise økono misk gode resultater inden for et kortere tidsrum 3. Uddybning af krav 5 om ændret politik 1. Gæld En løsning af krisen på Fæ røerne kræver en eftergivel se/isolering af en betydelig del af gældsbyrden. Gælds byrden er for stor til, at en sund økonomisk udvikling kan komme i i gang. Lige som personer kan opnå gældsafvikling og få mulig- hed for en ny start, kan det te også gælde for lande og regioner, og det er påkræ- vet i Færøernes tilfælde Tænk på, at selv sådan noget som krigsskadeerstat ninger ville ingen stater vel kræve btalt i dag, fordi det strider mod økonomiens love, selv om det i visse til- fælde kan stride mod retfær- dighedsfølelsen, at gæld ef- tergives. Mon dog ikke de fleste danskere ville være vil lige til at give 4-500 kr., for at Færøerne kunne få efter givet 2-3 mia. i gæld og få en mulighed for at starte en sund økonomi? For Færøerne er det til med sådan, at eftergivelse af en del af gælden kan be grundes ved at holde sig til de regler, der er selvfølgeli- ge i det øvrige rige, som Fæ- røerne er en del af. Da Born- holmerbanken f.eks. kom i vanskeligheder, ville vel in- gen nogensinde have fore- slået, at Bornholm skulle —