leygardagur 16. apríl 1994síða 17

Tíðindablaðið CD Nr. 72 — 16. APRIL 1994 Síða 17 -| kommunuskrivstovuna og eisini ta fyrstu tíðina, eftir at hann var komin har, gekk Hans Hendrik á handils- skúla, har hann eitt nú hevði lært maskinskriving. — Ein stórur partur av arb- eiðinum kom tí eisini at vera at skriva brøv, ið Poul Øster hevði skrivað kladdu til frammanundan. Hini, ið vóru ákommunu- skrivstovuni á Tvøroyri tá, vóru Anna Olsen og Jaspur Holm. — Tvey ár seinni, í 1946, keypti kommunan ein sand- grabbara úr Danmark, og tað kom eisini at gerast mítt arbeiði at taka mær av hon- um, sigur Hans Hendrik. - Hesin sandgrabbarin varð brúktur til havnar- byggingar og dýpingar runt um í Føroyum, og eisini varð hann brúktur til at grabba sand upp, ið síðani varð seldur. Utnevndur til fulltrúa Í 1950 setti sóknarstýrið fram eitt ynski um, at Poul Øster útnevndi sær ein full- trúa, og tað bleiv so Hans Hendrik. Tey næstu árini førdi hendan nýggja upp- gávan eitt nú við sær, at tá tað barst frá hjá sóknarstýr- isskrivaranum, skuldi ans Hendrik taka sær av skriva á SALEN. unum, umframt at hann skrivadi brøv eisini. — Í 1955 kom so tann stóra bókhaldsumleggingin, tá vit fóru frá teimum gomlu kolonnubókunum — einari til inntøkur og einari til út- reiðslur — til Ruf, ið var eitt sokallað gjøgnumskrifts- Hendrik Strøm frá. — Hendan skipan kom at virka frå 1956, og tå gjørdist eg so samstundis bókhald- ari, umframt at røkja full- trúauppgávurnar. Hetta hevur verið arbeiði mítt alla tíðina. Settur sum kommunuskrivari So hvørt sum árini gingu, varð sóknarstýrisskrivarin avlastaður meira og meira, og tá Poul Øster doyði í 1970, fekk Hans Hendrik bræv frá sóknarstýrinum um, at hann varð settur sum nýggjur kommunuskrivari, uttan at nakar annar varð settur at taka sær av bók- haldinum. Tá Hans Hendrik Strøm kom á kommunuskriv- stovuna á Tvøroyri at arbeiða, var uppruna- liga ætlanin, at hann skuldi vera avloysari í einar tríggjar mánaðir. Men tað gjørdist til 50 ár, so sigast má, at her er talan um eina langa av- loysing, so tað forslær Árini fram til 1985, tá Óli Debes kom at arbeiða á skrivstovuni, røkti Hans Hendrik so bådar hesar upp- gåvurnar. — Tá Oli so kom, slapp eg at velja, um eg vildi halda fram sum skrivari ella bók- haldari, og tá valdi eg bók- haldið, sigur hann. — Nú er nýggjur bókhald- ari settur, Óluva Joensen, og hevur hon so avloyst meg. Í dag er arbeiði mítt ymist fyrifallandi, umframt at eg havi hjálpt Óluvu at seta seg inn í bókhaldið. Niggju formenn 50 árini — Tað skerst ikki burtur, at ein gjøgnum øll hesi árini er komin at kenna og sam- starva við nógv fólk. Nú ein dagin roknaði eg eftir, og tá kom eg fram til, at hesi 50 árini hava tilsamans sitið 46 ir — harav teir 22 ikki eru á lívi longur, sigur Hans Hendrik, ið hetta sama tíð- arskeiðið hevur arbeitt und- ir níggju ymiskum sóknar- stýris- og býráðsformonn- um. MOTTØKA Í sambandi vid 50 ára starvsdag Hans Henrik Strøm's, skrivara og bókhaldara kommununar, mána- dagin 18. apríl, verður móttgka á Hotel Tvøroyri frá kl. 14—16. Tvøroyrar kommuna Teir hava verið Petur Mohr Dam, Klæmint Elia- sen, Ove Djurhuus, Einar Larsen, Hemming Jesper- sen, Sverre Midjord, Poul Eli Bærentsen, Dánjal av Rana og nú Páll Vang. Av hesum hava Petur Mohr Dam og Sverre Midjord sit- id f fleiri setum yvir longri tíðarskeið, meðan onkrir av hinum bert í heilt stutta tíð hava verið formenn. Organiseradur javnaðarmaður — Mær hevur dámt sera væl at verið á kommunu- skrivstovuni, og eg havi kent meg væl viðfarnan av øllum, ið eg havi samstarv- að við hesi 50 árini, sigur Hans Hendrik. — Og tey eru, sum sagt, nokk so nógv í tali eftir- hondini. Líka síðani hann var blað- ungur, tá hann fór úr skúl- anum og langt áðrenn hann fekk valrætt, hevur Hans ur javnaðarmaður. Hetta hevur eisini ført við sær okkurt álitisstarv. Eitt nú hevur hann fyri Javnað- arflokkin sitið í sjúkrahús- stýrinum fyri Suðuroyar Sjúkrahús í 17 ár — tey síðstu seks sum formaður. Tá Hans Hendrik Strøm í juni í fjør fór um tey 67, skjeyt býráðsformaðurin Páll Vang upp fyri honum, at hann varð verandi á skrivstovuni, men fór niður í hálva tíð, heldur enn at gevast, sum hann tá kundi gjørt. — Eg havi so arbeitt í hálva tíð síðani, men eg rokni við, at eg helst fari at halda upp- at í summar, sigur Hans Hendrik. Hann hevur ongantíð havt nakað serligt frítíðarítriv, ið hann nú kann brúka tíðina til. Tað hava ikki stundir verið til tess hesi 50 árini, og tá friløtur hava verið, hevur hann heldur ynskt at brúkt tær saman við familj- uni. Hóast hann kanska fer at leggja frá sær í summar, hevur Hans Hendrik ikki lagt sær nakrar beinleiðis framtíðarætlanir, tá arbeið- ið á kommunuskrivstovuni ikki longur verður at fara upp til um morgnarnar. At Hans Hendrik Stróm yvirhøvur kom á komm- unuskrivstovuna at arbeiða, hevur sína søgu: — Tað var Petur Mohr Dam, ið tá sat sum sóknar- stýrisformaður, ið ein dagin møti mær á vegnum, tá hann spurdi meg, um eg hevði hug at koma á komm- unuskrivstovuna at arbeiða sum avloysari í einar triggj- ar mánaðir. So leggur Hans Hendrik aftrat: — Tað gjørdist ein long avloysing... Orð £ myndir: Hilmar Jan Framhald av síðu 2 danskeme, som gør det ubehageligt at være færing i Danmark for øjeblikket. Hvert der har skylden, skal jeg ikke udtale mig om, men det er et faktum, at man be- tragter os som vilde fråds- ere. Og det billede står jo i skærende modstrid til de 95-97 pct. af Folketingets medlemmer, der går ind for en formuftig løsning på vores problemer. — Danmark har pålagt færingerne selv at betale gælden i de krakkede banker, mens vi f.eks. har accepteret, at regningen for en krakket Bornholmer- bank en fordeles på alle de danske skatteydere. Finder du — som færing og dansk statsborger med fulde rettigheder — at det er uret- færdigt? — Nei. Det er i modstrid med mine ideer om selv- styret, at alt skal betales af de danske skatteydere. Vi må bide tænderne sammen og prøve at klare de for- pligtelser, man har pålagt os. Og vi vil kæmpe til det sidste. Men så vil vi til gen- gæld også have nogle sag- lige forhandlinger om en løsning. — Jeg mener, at Den Danske Bank har tørret et par milliarder af på os. Det burde ikke være sket. Men vi var uden muligheder for selv at gribe ind, fordi vores bankvæsen er underlagt det danske finanstilsyn. Vi har - som selvstyrenation — ikke fuld handlefrihed, hvad angår økonomien. Vi kan f.eks. ikke devaluere, da vi er bundet til den danske krone, hvilket bestemt har kostet os mange penge de senere ár. Men nuvel, det er en ulempe, vi má acceptere, hvis vi vil have fordelene med. — Vi er bedrøvede, som sagt. Og det er uheldigt, at den gode vilje fradet danske folketing — fra regeringen og de to store oppositions- partier — ikke udnyttes bedre. Man greb det sikkert forkert an i starten. De meget rigoristiske krav fra IMF-økonomerne (Den Internationale Valutafond) om at sætte det færgske samfund í stá, gav os ekstra omkostninger pá to til tre milliarder. Udlandet reagerede prompte. Alle kreditter blev stoppet. Det médførte selvfølgelig yder- ligere betalingsrisiko for bankerne, og landsstyret måtte så igen skærpe sine krav. Den negative spiral fortsatte. — Hvor længe kan Færø- erne blive ved med at klare denne karusseltur ned i dybet med tvangsauktion- er, oplægning af fisker- flåden, fallitter og voldsom udvandring? Har taget medicinen — Vi kan ikke vente til ud- vandringen bliver så stor, at det hele kollapser. Men vi har, som mange glemmer, allerede i fire år taget medi- cinen for vores højkonjunk- tur. Præcis som man i Dan- mark tog den i 12 år efter de overophedede 70'ere. Hvad der er sket på Færøerne, er det samme, som Europa har været igennem. Vi har bare fået turen med nogle års for- sinkelse. — Vi må satse på nogen initiativer, der skaber be- skæftigelse igen. Vi har i dag en arbejdsløshed på 22 pct., hvor Danmark har 10-— 12 pct. Jeg vil sige, at hvis vi kan få vores ledi ghed ned på 10-12 pct., så klarer vi skærerne. Den mangeårige færøske 'statsminister' langer vold- somt ud mod de danske hav- biologer og deres udtalelser om, at færingerne hensyns- løst har overiisket deres farvande, så fisken er for- svundet. Og am er harm over, at deres såkaldte 'videnskab' har smittet di- rekte af på de danske kraf til Færøerne om at lave kvoter og neddrosle fiskeriet. — Det er noget sludder, at vi har nedfiske vores be- stande. Vi har haft nogen ændringer i de biologiske forhold fra 1988 til 1993, som har gjort, at fisken ikke har været der. Og det, kombineret med et for stort fisketryk, gav selvfølgelig negative udslag. Fisken er tilbage — Mennukommer fisken til- bage. Der er i år væsentlig mere fisk i vore farvande på denne tid end på samme tid i fjor. Der er derfor økonom- isk skrivebordsteori, der ligger bag regeringens og fiskeriministeriets skrappe krav til os om at indføre 'omsættelige kvoter' i fiske- riet. — Jeg troede det ikke i 1992, men i dag er jeg over- bevist om, at vi er sat under administration af det danske embedsmandsvælde. Og det kan kun gå galt. Embedsmændene har ikke forudsætningerne for at administrere den færøske erhvervsudvikling. Det går ikke. De monopolfortag- ender, man nu har pålagt os — i bankvæsenet og det så- kaldte driftsselskab for fiskeindustrien — går jo ikke ien tid, hvor muren er faldet og de statskapitalistiske sy- stemer har spillet fallit. Vi vil ikke opbygge et privat- kommunistisk system på Færøerne. — Man har monopoliseret fiskeforædlingen, mono- poliseret produktionen. Man har købt alle fabrikk- erne og bragtlagt de fleste udfra en formodning om, at det hele bliver mere ratinelt. Det er vanvid. Det er da også den eneste 'lov' på Færørene, som er 'indført' uden at en eneste af Lag- tingets 32 medlemmer stemte for. Klare linier = Men hvad gør i Nu? — Vi er nødt til at sætte os ned og få de sidste beting- elser med hensyn til vores gæld på plads. Herefter må det være slut med dansk indgriben. Der er flere løsningsmodeller, men jeg tror, det ender med, at Dan- mark 'fryser' vores gæld til senere. Resultatet bliver, at den færøske landskasse skylder otte-ti mia., men private på Færøerne ejer otte-ti mia. i tilgodehave- nde i udlandet. Så vil man måske søge at ekspropriere nogle af de private midler. En retfærdig løsning ville efter min mening være, at Danmark og Færøerne for- deler gælden mellem sig. Så de færøske omg klarer to-tre mia., danske stat 'fryser ko eftergiver to-tre mia. — og de danske banker, som jo har sparet et par mia. i gælds-løsningen, bidrager med resten. Men detie sidste er desværre nok kun et tankeeksperiment. - Er I ved at være så trætte af Danmark, at I helst ville løsrive jer helt? — Nej! Den aktuelle gæld skal vi selvfølgelig gøre op, og vi skal også blive enige om, hvordan den skal be- tales. Men hvis vi skal for- blive i familie fremover, er det ikke et regnskab, vi skal gøre op daglig. Regnskabet kan ikke gøres op — I øvrigt er det næsten u- muligt at gøre netteregn- skabet op. Man kan sagtens finde ud af, hvor meget Færøerne hvert år får i blok- tilskud. Men sá enkelt er det jo ikke. Danmark har jo tjent, og tjener til stadighed, en masse på handelen med Færøerne. Broderparten af al færøsk handel med ud- landet foregår jo via mell- emhandlere i Danmark, der selvfølgelig scorer deres fortjeneste. — Kunne Færørne eksi- stere som selvstændig nation? — Ja. Selvfølgelig kunne videt. Men måske kun påen levefod på 50 pct. af den danske. Det har vi prøvet før. Det er kun de seneste 30-40 år, levestandardempå Færøerne har været samm- enlignet med den danske. Jeg ønsker ikke en fuld- stændig adskillelse, men vi kan selvfølgelig blive nød til det, hvis det hele bliver ved at være så uværdigt og pengefikseret! — I øvrigt skal man ikke glemme, at færinger er Framhald á síðu 21 TILL SRS AO 0 2