týsdagur 1. november 1994síða 8

Síða 8 Sandhedens time Nr. 208 — 1. NOVEMBER 1994 -Færóske interesser bór varetages af færingerne selv. Richard Mikkelsen má í den forbindelse fjernes som formand for Fi- nancieringsfonden, som skal have færósk bestyrelse udpeget af de færóske myndigheder. Som lángiver kan den danske stat fá observatórstatus. Den danske stat overtager den del af gælden, som hidhórer fra de sákaldte bankredninger. Hele strukturom- lægningen bliver revurderet i forhold til IMF-økonomernes an- befalinger og intentioner skrivar Jógvan Mørkøre, samfelags- frødingur m.a. i einum brævi til danska forsætisrådharran, Poul Nyrup Rasmussen, og sum Tidindabladid Sosialurin sum tad fyrsta almannakunnger i dag. Vidari sigur Jógvan Mørkøre: -Jeg er klar over, at det er tunge skridt at tage, men De skylder Deres forgængere og min morfar, at De forsøger at rydde op i det rod, De har ansvar for. Et rod, som i sandhed næppe kan leve op til sosialdemokratisk principper for samarbejde inden for et rigsfællesskab. Góði Poul Nyrup Rasmus- sen, statsminister og social- demokrat. Min morfar var socialdemokrat Jeg tillader mig at skrive et åbent brev til Dem. Ikke kun fordi jeg er færing, og De som statsminister for det samlede kongerige har fået et afgørende ord i mangt og meget, som bestemmer den færøske nations fremtid materielt og politisk. Jeg skriver også til Dem, fordi min morfar var socialdemo- krat eller javnadarmadur, som det hedder hos os. Den socialistiske grundidé om et velfærdssamfund baseret på frihed, lighed og broder- skab har min fulde sympati, men den udformning den fik på Færøerne, hvor det velfærdssamfund, som blev skabt, blev en del af det dan- ske - det danske blev udvi- det til også at omfatte Færø- erne - har altid haft min dy- beste skepsis. Til lagtings- valg har jeg stemt for løsri- velsespartier til venstre for midten, folketingsvalg har jeg holdt mig fra, også gen- nem studieårene i Køben- havn. For såvidt er det lidt paradoksalt sidenhen at henvende sig til Dem som statsminister. Men jeg gør det, fordi min morfar troede på og støttede samarbejdet mellem danske og færøske socialdemokrater omkring dette politiske projekt igen- nem et langt liv. Nu ligger han, Johannes Weihe i sin v og en ny generation orsøger i dag at videreføre det projekt, som han og an- dre færøske socialdemo- krater stod for. Et projekt ikke kun i samarbejde med danske socialdemokrater, men også i samarbejde med de partier i lagtinget, som efter anden verdenskrig støttede hjemmestyreord- ningen. Opbygningen af velfærdssamfundet på Fær- øerne blev kærnen i denne, men samtidig også forud- sætning for hjemmestyre- ordning og samhørighed med Danmark, forsåvidt denne udvikling bidrog til at give hjemmestyreord- ningen en bred tilslutning og accept i befolkningen og pacificere de løsrivelses- tendenser, som markerede sig med overbevisende kraft ide første efterkrigsår. Status efter 50 års socialdemokratisk dominans Efter knap fem årtier med hjemmestyreordning og en stadig stigende velfærd melder spørgsmålet sig, om denne epoke er slut. Deres forestående besøg og de kommende forhandlinger mellem landsstyre og rege- ring vil forhåbentlig give et klart svar. Velfærden har fået sig et bovskud, som man næppe har oplevet lignende i vor del af verden. Vi oplever i dag en massiv arbejdsløs- hed og en social flugt ud af landet først og fremst af den mest udsatte, men samtidig vigtigste generation for fremtiden: Aldersgruppen 20-35 år med børn. Det er alarmerende, for der er i denne gruppe en stor del mennesker, som efter endt uddannelse i udlandet var vendt hjem, men som siden- hen er blevet drevet på flugt igen. Disse mennesker og deres kvalifikationer ser vi næppe igen bortset fra i for- bindelse med kortere fe- rieophold. - De næstbedste må så forsøge at leve videre. Hjemmestyreordningen står ligeledes som en tom skal, hvor de smukke inten- tioner om hjemmestyre forekommer mere og mere illusoriske i takt med den stigende og snigende mag- tovertagelse fra dansk side på stadig flere og flere felter for hver kriseaftale, som er blevet indgået mellem den danske regering og det fæ- røske landsstyre. Tilbage står blot samhør- ighed. I en trængt situation står samhørigheden stadig for mange som rednings- planken. Mest markant er det kommet til udtryk i et udbredt ønske inden for fagbevægelsen om, at sta- ten overtager den færøske arbejdsløshedsforsikring. En række partier, fortrins- vis såkaldte hjemmestyre- partier, slog lignende toner an i valgkampen op til det nylig overståede lagtings- valg. For andre - et hurtigt sti- gende antal - fremstår sam- hørigheden med Danmark ikke længere som løsnin- gen, men som en basal del af problemet. Situationen efter lagtingsvalget Landsstyrekoalitionen, som blev dannet efter lag- tingsvalget, er det nærmes- te, vi kommer den traditio- nelle hjemmestyrekoali- tion, dvs. Javnadarflokku- rin, Sambandsflokkurin og Sjålvstyrisflokkurin. I til- læg til disse erklærede hjemmestyrepartier er det ny parti, Verkamannafyl- »Det er bemærkelsesværdigt at sammenligne Der- es forgængeres aktive støtte og samarbejde med færøske socialdemokrater i tidligere krisetider og så den krisepolitik, som de har stået som eksponent for«. Tíðindablaðið (371, af Jógvan Mørkøre Jógvan Mørkøre, samfelagsfréðingur skrivar opið bræv til danska forsætisráð- harran. Mynd kalmar kingin repræsenteret í koali- tionen. Ud fra den betragt- ning, at de fleste af dette partis stiftere og frontfigu- rer er udbrydere af Javna- darflokkin, må det anses for at ligge på samme linie i spørgsmålet om forholdet til Danmark. - Selv om de i mangt og meget har marke- ret en kraftig opposition til de indgåede aftaler - Oli Ja- cobsens reaktion er Dem jo bekendt - så har de på ingen måde udtrykt ønske om po- litisk adskillelse, snarere tværtimod. Resultatet af lagtingsvalget udtrykte el- lersmeget klart, at vælgerne gav deres tilslutning til en borgerlig koalition, men en- den blev efter meget lange forhandlinger og trakasse- rier påden borgerlige fløj, at hjemmestyrepartierne fandt sammen. Set i bakspejlet undrer det måske ikke så forfærdelig meget, for hvad kan en bor- gerlig koalition udrette, når det man kan kalde for fæ- røsk politik er svundet ind til sá at sige ingenting, hvor- imod politik på Færøerne i realiteten bliver fastlagt i forbindelse med aftalerne mellem regering og lands- styre. I den forbindelse har en række nye aktører, dan- ske aktører, spillet en ny og ikke uvæsentlig rolle siden den sorte oktoberdag i 1992, da den første aftale blev ind- gået. Et borgerligt landssty- re, hvor de to største partier, Sambandsflokkurin og Fól- kaflokkurin står splittet i spørgsmålet om accept af disse nye aktører, specielt Financieringsfonden = af 1992 og dets barn, mono- polselskabet inden for fis- »Den manglende indsigt í Banktilsynets vurdering- er har kostet færøske skatteborgere en øget gæld- sætning i milliardklassen i forbindelse med den skandaløse handel med de to store bankers aktie- ombytte. Det kunne og burde De have forhindret«. keindustrien, Føroya Fiska- virking, ville næppe kunne stå sammen i forhandlinger, hvor disse aktørers fremtid ville blive et centralt for- handlingsemne. Fiskavir- kings finansielle vanskelig- heder og tvivlsomme over- levelsesevne må givetvis have været kendt for parter- ne under forhandlingerne, så udsigten til en forhand- ling med den danske rege- ring, hvor en offentlig red- ningsaktion må blive en del af drøftelserne, har utvivl- somt pillet de borgerlige lyster ud af Sambandsflok- sins top. For hvorledes skulle et parti, som fasthol- der de gode relationer til den danske stat som alfa og omega i enhver sammen- hæng, kunne enes med Fól- kaflokkin om en opbryd- ning af Fiskavirking og der-