hósdagur 3. november 1994síða 8

Síða 8 Nr. 210 — 3. NOVEMBER 1994 Tíðindablaðið (GSK Et forslag til en om- strukturering af den færøske fangstflåde, så omfattende, som de om lidt vil blive kon- fronteret med, må nød- vendigvis bygge på særdeles seriøse og vægtige årsager og det må forudsættes, at for- slagstilleren føler sig overbevidst om, at kunne tilbagevise, om ikke alle, så ihvertfald, de allerfleste argumen- ter, imod et sådant for- slag, der hvis det skal gennemføres, i sin hel- hed, forudsætter en in- vestering på, rundt regnet, to milliarder kroner, eller ca. 400 millioner kroner, om året, i en fem års perio- de, hvor man også skal tage med i sine bereg- ninger, en sucessiv af- skrivning af den, snart totalt, kapitalsanerede existerende flåde. Hensigten med filmen er primært, at få bragt til ophør, anvendelsen af havmiljøbelastende fangsttekniker, at stik- ke kursen ud til en ny fiskeripolitik, samt en omstrukturering af fangstflåden og en an- der'sdes, administrativt mere overskuelig "defi- nering af havet rundt Færøerne”, hvor at fis- ke, hvilke fartøjer og med hvad. Samt sucessivt med restruktureringsforløbet at nedbringe Færøer- nes valutaforbrug, til import af dieselolier, med 130 - 140 millio- ner kroner om året. Hensigten er også at bidrage med forslag om en genstart af det færøske samfund. Med udgangspunkt i erkendelsen, at der på Færøerne, er to fagom- rader, vi suverænt be- hersker: Dette at fiske og så dette at udvikle, designe og bygge, specialskibe, så er det tanken, at gøre brug af værfterne som lokomo- tiver, for at nå en sammensat målsæt- ning: At aflaste tryk- ket på fiskeresour- ferne og successivt at "producere" sig hen imod en mere hensigtsmæssig flå- desammensætning. ] Og endelig, lige fra med sigte på det mar- kedspotentiale, der la- tent ligger gemt i en anden og langt mere tungtvejende erkendel- se: Erkendelsen om at snart sagt alle jor- dens fiskersamfund befinder sig i en til- stand af krise, hoved- sagelig som konse- kvens af, at have på- ført havmiljøet større belastninger end dette har kunnet leve med, pga. uhæmmet anven- delse af en destruktiv fangstteknik. Hensigten er derfor at filmens idekoncept, umiddelbart skal reali- seres: Over en fem års perio- de skal der tilføres den færøske værttsin- dustri (Færøernes eneste betydelige al- ternativ til fisk) ca. 400 mill.kr. om året, såle- des, at vi på den måde v.hj.af godt "synligt" ar- bejde, får trukket vores selvfølelse op på land igen, på samme tid som en stigning i kapitalomløbet og sta- bile virkeforhold på værfterne, vil medvirke til berettiget optimisme således, at vi med gen- vunden stædighed, kan tage fat på, at byg- ge os selv og vores samfund op igen, en genrejsningsprocess, der på ny skal give os troen, på dette, at være, på livet, det hav og det samfund vi så uløseligt er knyttet til. starten af, at producere "HIN FØROYSKA Fyrilestur eftir John Smith At få ideerne kapitali- seret og at få omløbet i samfundet op igen, er en omgående og tvin- gende nødvendighed, således at ikke de sid- ste rester, af foretag- somhed, også skal gå til grunde, det er abso- lut nødvendigt, at vi undgår, at de mange små en-, to- og tre- mandsforetagender, der endnu ånder, ikke også går nedenom og hjem. Vores samfund tåler ikke dette indhug í folkemassen, som de unges flugt, ud af samfundet,ud- gør ! Det lokale marked, for en ny fiskeriteknologi, kan, hvis vi skynder os, opstå, som konse- kvens af en politisk be- slutning, gør vi ikke det da bliver det med det lokale, som med det globale: det store marked, dette der er i færd med at opstá som en tvingende nødvendighed, som en konsekvens af den omfattende glo- bale økologiske kri- se. Det bliver, i en så- dan situation, en på- virkning udefra, med de uoverskuelige konsekvenser dette indebærer. LOYSNIN Ihukommende situatio- nen, som verdens fis- kerinationer og fisker- samfund befinder sig i, med stadigt dalende fangsttal, med ned- fiskede bestande, og store sosiale og økologiske/økonomis- ke problemer, tilsynela- dende uden nogen re- aliserbare løsninger i udsigt, andet end kvo ter, reguleringer, for- bud og endnu mere uhåndterlige forvalt- ningssystemer, så er det dog ikke utopisk, at forestille sig, at beslut- ningen om at genop- bygge jordens fiske re- sourcer, bliver taget på et mere globalt plan. Skal en sådan beslu:- ning føres ud i livet, da er der næppe nogen anden vej ud af proble- merne, end den helt enkelt indlysende, den der kan opnås ved en generel ændring af fangstform, henimod en NHTN politik: en - No harm to nature - politik. hvilket igen kun kan opnås, hvis man istedet for fangst med netredskaber, går over til selektivt fiskende fangstredskaber. Det er derfor ikke urea- listisk, at forestille sig en andel, af det mar- ked for alternativ skibs- og fiskeriteknologi, der må opstå som konse- kvens, af en sådan be- slutning, taget et an- det, eller andre steder på jorden. Til orientering skal oplyses, at på Univer- sity of New Hampshire, i staten Maine, er der sat et to årigt research arbejde igang. Arbej- det omfatter undersø- gelser og testning af bl.a færøsk konstruere- de fiskerrobotter. De motiveringer der angives fra USA, ved- rørende en overgang til selektivt fiskeri, er identiske med dem der bliver nævnt heri! Filmen er derfor også et tilløb til, at "sælge" Færøerne, det er der- for hensigten også, at distribuere denne til in- teresserede parter World Wide. Hensigten med, at fremføre filmen for en så udsøgt forsamling, skal, først og fremmest ses som en reaktion på de efterlysninger, der er fremkommet fra bl.a. økonomisk hold, og da især, fremsat af Lise Lyck, fra Institut for Nationaløkonomi i København, der helt konkret har efterlyst en helhedsplan af færøsk oprindelse. En anden særdeles væsentlig årsag, er det jeg vil kalde: "Det Akademiske Is- bjergsyndrom". Næsten í alle lande, hvor man diskuterer el- ler kommenterer fiske- rispørgsmål, der blan- der man begreberne, i Danmark f.eks. kalder man, over en kam, et fiskefartej for en traw- ler, og hvis man siger noget andet, ja, så kal- der man en trawler for en kutter. Det svarer i vores ver- den til at man i den økonomiske verden byttede om på debet og kredit. Netop denne - udbred- te - manglende, dybe- re, indsigt i fiskeritek- niske spørgsmål, i be- slutningstagerkredse: på det politiske, og på det økonomiske plan, samt, men ikke mindst, i forskerkredse er re- sulteret i disse, for alt liv i havet, så truende tilstande, disse der igen har medført, at de fleste fiskersamtund,