leygardagur 5. november 1994síða 6

32:22 Statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, MF p.t. Tórshavn Først velkommen til Færøerne. Vi håber, opholdet arbejds- mæssigt og personligt lykkes godt og medfører gunstige re- sultater for vort land. Også en tak for den danske regerings velvilje i forsøg at afhjælpe krisen. Med ministeransvarlighed for Færøerne og ledelsen af den danske regering er det vig- tigt, at De får personligt ind- tryk af de voldsomt negative konsekvenser, regeringens indgreb i færøsk politik og økonomi har fået. Formelt er det rigtigt, at der forhandles med landsstyret, og i orden, at interesseorganisa- tioner og det færøske Socialde- mokrati fár lejlighed at orien- tere Dem. Men Deres forståel- se af Færøernes situation bli- ver mangelfuld, og de demo- kratiske og parlamentariske regler følges ikke uden en dia- log også mellem regeringen og lagtingets opposition. Vi beklager, at Det færøske Folkeparti (Folkeflokken) ikke får lejlighed at møde Statsministeren og fremføre til øll endamál. vores forslag til redning af Fæ- røernes samfundsøkonomi. Som en nødløsning overbrin ger vi derfor skriftlig vore syn- spunkter. Folkeflokken har i flere peri oder haft politisk ansvar som koalitionspartner i landsstyret, f.eks. den 6. okt. '92 og 1. febr 93. I april '93 blev vi tvunget ud af landsstyret, især fordi vi ikke kunne godtage, at man monopoliserede fiskeindus- trien gennem Financierings- fonden af 1992. Folkeflokken blev sat uden for den beslutningsprocess, der siden — imod vores forslag om forbedringer og trods vores advarsler mod den førte politik — med regeringens medvirken har lemlæstet en stor del af Fæ røernes økcnomi. FORSLAG: Den nuværende krise: Færøske politikere er uenige om, hvordan vi kommer ud af krisen, der har medført stor ar- bejdsløshed, finanslovunder- skud, stor offentlig gæld, sky- ØLIR TIL ØLL ENDAMÅL Vit kunnu bjóða til leigu nýmótans hølir, id kunnu nýtast Stórur nútímans køkur, ið er góðkendur av Heilsu- frødiligu Starvsstovuni. Borðreiðing til 200 fólk við nyggjari servicu. Hugnalig hølir i hugnaligum umhvørvi. Veitslur, brudleyp, bingo, fundir, møtir, skeið, kapp- ingar, jólaborðhald... Inngongd og wc til tey brekadu. Kappingarforir prísir. Ring longu í dag og fá meira at vita á TIf. 15531 ella 1 7920 (spyr eftir Hans Petur Joensen ) Havnar Róðrarfelag Álaker - FR- 100 Torshavn - LL 18782 REREESEERN højt skattetry, store problemer med familieøkonomien, dårli- ge, for ikke at sige ingen, mu ligheder for at financiere er- hvervslivet, fejslagen fiskeri politik især i 1994, og — som følge af dette — den katastrofa- le fraflytning. Hovedpunkterne i Folke flokkens genopretningspro- gram er følgende: 1. Omkostningsniveauet: En forbedring af det færøske erhvervslivs konkurrenceevne er livsnødvendig. Dette opnås kun ved en drastisk sænkning af omkostningsniveauet. Nø- glen hertil ligger i indførelse af et bruttoskattesystem med: 1. et højt bundfradag, 2. enreduktion af skattetrykket helt ned på ideelet 20-30%. 3. en sænkning af marginal- skatten til ca. 30-40%. Derved kan man gennemfø- re en stigning i reallønnen (ef- ter skat), selvom den nominel- le (brutto) løn justeres ned i for- hold til den endnu større sænk- ning i skattetrykket. En slig skattereform gør, at det for lønmodtagere vil betale sig at arbejde længere og tjene mere. En sådan omkostningsre- duktion forbedrer erhvervenes konkurrenceevner og lønsom hed, samt animerer til oprettel- se af flere arbejdspladser i pri- mær, sekundær og tertiærsek- toren. Denne sænkning í omkost- ningsniveauet vil give befolk- ningen bedre privatøkonomi, bedre muligheder for tilbage betaling af lån, samt i et vist omfang større forbrugsmulig heder. Nye arbejdspladser og større rådighedsbeløb vil også fremme et økonomisk op- sving. Rentebeskatningen bør lempes, så det igen betalter sig at spare op. Værende Moms-sats pá 25% er for høj. Den máreduce res generelt og/eller differen- tieres, så lønninger i hånd- værk, service og produktion fritages. (Det første provenu- taberstattes dog hurtigt af min- dre sort arbejde og nye skat- teindtægter fra større økono- misk aktivitet). Arbejdsløshedsunderstøt- telsen vil også blive mindre, og bidraget derved nedsættes. 2. Landskassen og finansloven: Landskassens skatteindtægter vil som følge af det ovenståen- de falde betydeligt i første om- gang. (Men meget hurtigt vil den voksende beskæftigelse og bredere skatte-grundlag forøge det offentliges provenu). Men landskassens lønudgif- ter falder også. Denne udgifts- reduktion vil blive næsten lige meget som den af skattesænk- ningen forminskede indtægt — uden afskedigelser. En anden måde at nedbringe landskassens udgifter er en ka- pitalisering af fremdtidige bloktilskud og modregning he- ri af landskassens gæld. Der- med bortfalder renteudgifter- ne. (Mere om dette senere). 3. Ændring i erhvervs- strukturen: Den færøske erhvervsstruktur, incl. financieringsektoren, er forkvaklet de sidste to år. Med tiltagene i punkt Í kan struktu- ren ændres efter markedsøko- nomiske vilkår og deraf føl- gende effektiviseringer. For- udsætningen er et lavt skatte- tryk for aktieselskaber og in- gen nye afgifter for erhvervsli- vet. 4. Sanering for parcelhusejere: Grundet den stramme private konomi og 80-ernes høje byg gepriser på parcelhusgælden delvis saneres. Kapital til disse saneringer kan delvis skaffes ved aktive- ring af bankens pålagte hen- sættelser (og måske delvis fra en afgift på arbejdsgiverens lø nudgifter som en lille procent sats af nedsatte lønninger). En gældsanering af bolig- massen ville frigøre den store kapital, som landskassen måtte låne til banksektoren, og som nu står bunden som en dødvægt i danske obligationer. Med denne gældsanering ville ban- ken kunne arbejde mere kon- struktivt. 5. Kommunernes økonomi: En kommunalreform er nød- vendig, der på ny definerer for- delingen af opgaver mellem land og kommuner. En aftale- ordning mellem kommunerne og deres lånekreditorer ville sætte kommunerne i stand til at klare sine forpligtelser. 6. Afskaffelse af fiske- kvotesystemet: Den nuværende kvotaordning må erstattes af et årligt, prak tisk og videnskabeligt grundet TAC, der sikrer fangstfordelin- gen mellem bådtyper og fangstmetoder. Bevaringsfo- ranstaltninger bør være teknisk reguleret og aftales mellem fis- kere og havbiologer. Danske embedsmænd har ikke forud- sætninger for at blande sig i fæ- røsk fiskeri, der politisk bør være lagtingets og landsstyrets ansvar. 7. Afvikling af Financierings- fonden af 1992: Financieringsfonden af 1992 blev af Folkeflokken oprinde- lig opfattet som et midlertidigt udvalg til at administrere det 500 mio. kr. store banklån til redning af Sjóvinnubankin den 6. okt. 1992. Fonden er efter- hånden kommet til at virke som enøkonomisk besættelsesmagt af Færøerne. Dens danske fler- tal gennemtrumfede sammen- lægning af hele fiskeindustrien under Pf. Føroya Fiskavirking til stor ulykke for vort hoveder hverv samt fusionen af vort bankvæsen til en ubrugelig og skadelig monopolbank. Det er nødvendigt straks at erstatte Financieringsfondens danske medlemmer med færin- ger, der er praktisk sagkyndige i økonomi og i fremstilling af fiskevarer. Pf. Føroya Fiskavirking må afvikles. Bankvæsenet må li- beraliseres og underlægges konkurrence. Financierings- fonden må afskaffes hurtigst muligt. 8. Bedre adgang til EU-markedet: Danmark má udrette det ned- vendige for at sikre færøske fiskeprodukter uhindret ad- gang til EU-markedet, uden at dette beskærer Færøernes ful- de bestemmelsesret over vor fiskeripolitik og udvindingsret til mulige olieforekomster. 9. Låneforhold mellem landskassen og statskassen: Dette spørgsmål er det mest af gørende mellem de færøske og danske myndigheder. Landskassens lånegæld, mest til statskassen, på ialt 6 mia. kr. skal ifølge værende betingelser forrentes og afbe tales Her bør det understreges, at landskassens lån på knap 3 mia. kr. til at redde banksyste met bør overtages af Staten, eftersom banksektoren og lovgivningen er et dansk an svarsområde, og fordi regerin gen og Finanstilsynet medvir kede til, at Den Danske Bank fik lov til at tørre sine låneforp ligtelser af på landskassen og den færøske skatteborger. TIl gengæld er statskassen forpligtet til bloktilskudet på godt 800 mio. kr. årligt til Fæ røerne. Denne ordning gælder mange år frem. Folkeflokken foreslår, at bloktilskudet kapitaliseres til nutidsværdi og udbetales til landskassen. En løsning på bå de et færøsk og dansk problem vil derfor være, at den færøske gæld modregnes i den danske blokforpligtelse, og at nettobe- løbet udbetales. Værdien af bloktilskudet bør der forhandles om, men i forskellige rapporter har denne værdi været anslået til ca. 13 mia. kr. over en periode på ca. 10 år. Nettobeløbet vil således være 10 mia. kr. (betinget af statens overtagelse af land- skasselånet til banken) 10. De kommende forhandlinger: Efter Folkeflokkens opfattelse bør det sidstnævnte punkt være det væsentligste, der drøftes under de kommende forhand linger mellem regeringen og landsstyret. I stedet for de ud mygende og økonomisk ska delige betingelser, der er sat under hver forhandling, bør man komme frem til enendelig løsning, der er værdig for to folk, der har været i rigsfælles skab i gennem lang tid. Denne løsning vil føre til, at landskassens gæld (og dermed den færøske udenlandsgæld) på det nærmeste vil forsvinde. I stedt får landskassen et tilgo- dehavende på ca. 9 mia. kr. Forrentningen af dette tilgode- havende vil fremover næsten have samme værdi som det hidtidige bloktilskud. Alle de andre forslag bør lø- ses af de færøske politikere. Bliver man enig om punkt 9, hviler hele ansvaret på færin- ger selv, uden at Danmark no- gen yderligere forbindelse. Dette brev bliver afleveret som vores bidrag til oriente ring af Dem om, hvilken løs ningsmodel, Folkeflokken mener kan genoprette det fæ røske samfund. Brevet bliver også offentlig- gjort. Med venlig hilsen Lagtingsmænd: Anfinn Kallsberg, gruppe formand John Petersen Kjartan I. Joensen Jørgen Niclasen Bjarni Djurholm li Breckmann