leygardagur 12. november 1994síða 17

Tíðindablaðið (3). Nr. 217 — 12. NOVEMBER 1994 Síða 17 Det franken- steinske uhyre Vi har fra Fondens side ikke ønsket at trænge færøsk indflydelse i baggrunden. Tværtimod. Efter aftale med det forrige Landssty- re har Fonden arbejdet for, at ledende poster i foretagender, hvor Fonden har aktieinteresser, i videst muligt omfang besættes med færinger, skrivar Richard Mikkelsen m.a. i aftursvari til Jógvan Mørkøre I et indlæg i Sosialurin den 1. november 1994 frem- kommer Jógvan Mørkøre meden række betragtninger om forholdet mellem Færg- erne og Danmark. Anled- ningen var statsministerens forestAende besøg. Der bru- ges í indlægget usædvanligt stærke ord. Umiddelbart skulle man ikke vente, at en helhjertet dansk indsats, som der efter vor opfattelse er tale om, ville blive mødt med udtryk som neokoloni- alise, arrogance og uan- stændighed. Da Jógvan Mørkøre i samme indlæg udtaler sig meget kritisk om Finansie- ringsfonden af 1992, der kaldes et frankensteinsk uhyre, skal jeg tillade mig følgende bemærkninger: 1. Vi har fra Fondens side ikke ønsket at trænge fæ- røsk indflydelse i baggrun- den. Tværtimod. Efter afta- le med det forrige Landssty- re har Fonden arbejdet for, at ledende poster i foreta- gender, hvor Fonden har akticinteresser, i videst mu- ligt omfang besættes med færinger. Dette er da også sket. I så- vel Føroya Banki som i Før- oya Fiskavirking er der klar færøsk dominans. Fondens egen bestyrelse har dansk flertal, men med tilkomsten af to tilforordnede færøske medlemmer har det færøske islæt også her fået over- vægt. I øvrigt har der i Fon- dens bestyrelse været fuld enighed om alle trufne be- slutninger. 2. Deter forkert at antyde, at Fonden og dens formand indtager en særlig magtpo- sition. Fonden kan komme med forslag, men skal der bruges penge, er afgørelsen politisk. Investeringer, det være sig i banksystemet el- ler i fiskeindustrien, er til syvende og sidst et anlig- gende for Landsstyretog re- vi 3. er følgelig også forkert, når det hævdes, at Fonden varetager kredito- remes interesser. Fonden har tværtimod — i overens- stemmelse med sine ved- tægter — lagt op til en styr- keise af banksystemet og fiskeindustrien. Det spørgsmål, man til stadighed kredser om, er anvendelsen af de 2,5 mia. kr., der er blevet postet ind i banksystemet. Hvor er de havnet? Svaret er, at de er brugt til at dække det hul, der opstod som følge af bankernes tilsvarende store tab på udlån og garantier. Man kan diskutere, hvad der er årsagen til tabene, men de er der, og det er en realitet, man må forholde sig til. Bankernes akticejere, herunder Den Danske Bank, har lidt store tab. De ville have lidt samme tab ved en konkurs, hvor tillige visse kreditorer, herunder indskydere med indlån over 250.000 kr., havde mistet penge samtidig med, at Ind- skydergarantifonden = var trádt í funktion for mindre indskud. Man havde í sá fald fået en oprydning, som i penge ville have været mindre belastende for Landskassen end den løs- ning, der blev valgt. Konkurs blev afvist af Landsstyret og regeringen ud fra den — rigtige — vurde- ring, at denne udvej, så let den end så ud, ville have medført dybtgående og langvarig skadevirkning i det færøske samfund. 4. Aktiebyttet mellem Fonden og Den Danske Bank kaldes lyssky og skandaløst. Sandheden er, at hændelsesforløbet i den- ne sag er fuldt belyst i Fon- dens årsberetning 1993. Set i bakspejlet kan man have andre vurderinger end dem, der blev lagt til grund i han- delssituationen, men det er ikke særlig relevant. Dis- kussionen på Færøerne af dette spørgsmål har antaget en aksiomatisk karakter, dvs. aktiehandlen er blevet dømt som suspekt, uden at der behøves nogen bevisfø- relse herfor. Der blev ikke snydt, da man undlod at oprette Strukturfonden, som i Øv- rigt mødte stærk modstand i Landsstyret. Også dette kan man læse om i vores årsbe- retning, 5. Føroya Fiskavirking kaldes et monopolforeta- gende og omstrukturerin- gen af fiskeindustrien be- tegnes som perspektivløs. Hertil kan svares, at både selskabet selv og Fonden offentligt har orieneret om motiverne til denne nydan- nelse. Konkurrencen på markederne for fiskepro- dukter er så benhård, at man alle vegne må fusionere og rationaliser for at overleve. Det gælder også på Færøer- ne. Netop i kraft af konkur- rencen, såvel hvad angår rå- varer som afsætning, er det et — definitionsspørgsmål, om man med rette kan tale om et monopol. Det store og tunge problem er beskæfti- gelsen, som bør være i cen- trum for kommende politis- ke overvejelser. 6. Af mere personlig ka- rakter: Jeg betegnes som de største kreditorers repræ- sentant og derfor som ikke uvildig. Argumentet er, at Fonden — efter forfatterens mening — er blevet til på Fi- nanstilsynets foranledning, og at Finanstilsynet — stadig efter forfatterens mening — reelt beskytter kreditorerne snarere end indskyderne. Dette er simpelthen noget vrøvl, og jeg skal derfor ikke ofre ord på det. Til sidst et råd i William Heinesens ånd: Når man sidder pá sit studickammer í Thorshavn og har bestemt sig for at skrive om >Sand- hedens time«, sá pas pá. Er det mørkt udenfor, og vin- den suser, og regnen pisker mod ruden, fár trolderiet nemt overtaget. Der kan derfor komme den særeste historie ud af det. København, den 11. november 1994 Richard Mikkelsen Eitt starv sum skrivar å TLF er leyst at søkja. Arbeiðið umfatar: — Journalisering — Arkivering — Innskrivad fundarfrågreidingar — Skriva punktdiktat — Umsetatekstir — 0.3. skrivara- og skrivstovuarbeiði Starvið er á stjórnarskrivstovuni og skal setast skjótast gjørligt. Fortreytir at rekja starvið er: — at viðkomandi dugir væl at mál- bera seg á foroyskum og enskum bæði í skrift og talu — at viðkomandi er rekin — hevur hollan Edv-kunnleika Umsøkjarar vid korrespondent-/advo- katskrivaraútbúgving ella líknandi út- búgving hava fyrimun. Umsóknir skulu sendast til Telefonverk Føroya Løgtings, Postboks 27, 110 Tórshavn og vera okkum í hendi i sein- asta lagi 21. november 1994. Meira kann fáast at vita um starvið við at venda sær til tlf. 11433, lok. 378 ella 332. Telefonverk Foroya Logtings Stjóri Avgjørt er at broyta bygnaðin á Ar- beiðsloysisskipanini munandi. Í hesum sambandi verður søkt eftir stjóra. Stjórin skal hava ábyrgdina av dagligu leiðslu stovnsins, og skal standa fyri og skipa tær bygnaðarbroytingar, sum av- talaðar eru. Á Arbeiðsloysisskipanini starvast í løt- uni 16 fólk á hesum arbeidsøkjum: — Arbeidsloysistrygging — Arbeidsåvising — Figgjardeild. Talan verdur um eitt krevjandi starv vid stórum avbjóðingum. Komandi stjóri má í samstarvi við stýrið kunna fasthalda og menna eina effek- tiva umsiting. Dentur verdur lagdur å, at umsøkjarin hevur bæði holla teoretiska útbúgving, breiða samfelagsliga vitan, gott bú- skaparligt innlit og leiðsluroyndir. Lon sambært avtalu. Ætlanin er at seta starvið 1. januar 1995 ella skjótast tilber. Nærri fæst at vita um starvið við at venda sær til Tórgerð Nielsen, leiðara, á telefon 19550, ella Høgna Joensen, stýrisformann, á telefon 15360. Skrivlig umsókn skal vera skipanini í hendi í seinasta lagi 5. desember 1994. Umsóknin, ið verður vidgjørd í trúnaði, skal sendast til: Arbeiðsloysisskipanina Høgni Joensen, styrisformadur J. H. Schrøtersgøta 9 Postsmoga 22 110 Tórshavn