mikudagur 16. november 1994síða 13

TA A———— -) sig mere pá grund af de billige varer fra det europæiske marked og fra lan- de som New Zealand. Det er umuligt at presse den lille fiskernation ind í en stiv Europæisk Union. Færøernes ressourcer ligger i havet — målt i hav er Færøerne et kæmpeland — på størrelse med Italien. Men fiskene er følsomme, EU-fiskere ville hurtigt støvsuge havet. Færinger- ne har da også valgt at være uden for Unionen. Men det landbrug, som de havde, har ikke mere en chance på de betingelser EU stiller. Et dansk æg koster under en krone, et færøsk koster omkring tre kroner. Færøske varer — især fisk — boykot- tes på grund af grindefangsten, især tyskere og englændere vil have hval- fangsten forbudt. Der er omkring 800.000 grindehvaler i havet, har vi- denskabsmændene udregnet — færin- gerne tager om året omkring et par tusinde, en dråbe i havet, om jeg så må sige. Både kulturelt, psykisk og nu også økonomisk betyder fangsten me- get for færingerne. Ligesom i Grøn- land, hvor miljøorganisationer som Greenpeace fik ødelagt grønlændernes eneste naturlige fangererhverv, sæl- fangsten, og dermed gjorde grønlæn- derne mere afhængige af tilførsler og tilskud fra Danmark. Sådan går det nu også på Færøerne. De naturlige er- hverv undermineres, de bliver afhæn- gige af tilskud. FÆRINGERNE er underkastet det økologiske kredsløb i naturen. Tvinges de ud af det kredsløb, på grund af EUs dumpingpriser, eller udsættes de for boykot på grund af overfølsomme hval- forkæmpere, der lukker øjnene for burhøns, tremmekalve og miljøsvin, ja, så affolkes de yderste øer i Atlanterha- vet. Den lille færøske fiskeforretning må lukke. Færingerne må flytte til supermarkedet i Danmark. Er det virkelig meningen? Eksperter har udregnet, at der kun er plads til cirka halvt så mange færin- ger på Færøerne. Plads er der egentlig nok af, det er driften, som er for dyr. Det går især hårdt ud over de færøske bygder. Politikere synes, de er uren- table, og så bliver de urentable. Det samme sker i Danmark. Svenske eksperter har rådet færin- gerne til at opgive hjemmestyret — og igen blive et dansk amt. Den danske stat kan ikke tillade, at Bornholms Amt skylder tre milliarder væk, og desuden vil de danske regler for ar- bejdsløshed og bistand så træde i kraft på færøerne, så de ikke var nødt til at tage til Danmark for at hæve under- støttelse. De rest bitre færinger mener sig forrådt: - Krisen er fremkaldt af politi- kerne for at tvinge landet ind i EU, siger de. Eller endnu mere udspekuleret: Kri- sen er fremkaldt af multinationale sel- skaber for at få færingerne på knæ, så de vil handle om olien, der sikkert er et sted i de færøske farvande. DER ER mange kvaliteter i det lille samfund, som er værd at bevare. Kri- minaliteten er meget lille på Færøer- ne. Gud og hvermand kender hinan- den, og har noget sammen. Det er otte år siden, der sidst skete et mord. Mange færinger beklager, at de fik de gode tider, og lod sig lokke med på karussellen med at låne penge og væn- ne sig til moderne bekvemmeligheder. Det havde været sundere, hvis ud- viklingen var gået langsommere. Det, de fik ud af de rige år, var en stor gæld - men også en udmærket infrastruk- tur, og det sidste er i grunden godt nok. Gode veje, gode boliger — de ting ligger godt forankret i fjeldene, det kan ingen tage fra dem. Men der er en voldsom vrede over, at danske politikere bare lader det kulsej- lede Færøerne drive derude i Atlanter- havet. Øerne er for små for danske politikere. Herre gud, 44.000 menne- sker, kun to mand i Folketinget. Det færøske lagting betragtes som et sog- neråd. Egentlig er det jo billigere at flytte både færingerne og deres får til Dan- mark. Færøerne er ved at forbløde, hvorfor får de ikke ordentlig hjælp? — Gud mildner luften for de klippede får, siger et gammelt ord. Man må da håbe, at de danske politikere har tænkt sig at hjælpe de færinger, før vinteren kommer for alvor. Færingerne stoler ikke mere på de gamle politikere, mange tror stadig, at Gud den Almægtige hjælper dem, hvis de beder højt nok — kirkerne og missio- nerne har mange tilhængere. Folketingsvalget viste. at færinger- ne ikke tror ret meget på statsministe- ren. De to færinger, der blev valgt ind, er begge venstremænd. Eller måske kan redningen komme fra halv-færingen Jacob Haugaard — han er født deroppe og er ekspert i færingerne og deres problemer, vist- nok endda set nedefra. Han kender også strømningerne i ølklubberne, hvor bølgerne går højt. Der sidder ikke bare politiske kandestøbere. Der er måske mulighed for en formandspost i et færø-udvalg, Jacob? Bare lidt med- vind til de små øer i Nordatlanten ville kvikke op. Færingerne er danskere lige så vel som bornholmerne, de slås endda med de samme problemer omkring fiskeri- et. Også færinger har naturligvis ret til hjælp, men de er tvunget til at rejse til Danmark for at få den. — Tænk, hvis vi tvang bornholmerne til at rejse til Esbjerg, som betingelse for at få udbe- talt understøttelse og en ordentlig bo- lig. Nr. 219 — 16. NOVEMBER 1994 Síða 12 Tidindabladid EN: FÆRINGERNE er de nye flygtninge. Men de taler dansk, de ser danske ud, de er ofte godt uddannede og vant til at bestille noget under vanskelige for- hold. De har ikke så svært ved at få arbejde i Danmark. De, der ikke kan få arbejde, kan sætte sig på ottende sal i et socialt boligbyggeri, nyde den for- urenede udsigt, de billige bajere og få udbetalt understøttelse — og længes til de yderste øer. Hvorfor kunne de ikke lige så godt sidde i en lille bygd på Færøerne, mellem venner — og måske supplere med naturalier — fisk, fugle og grind er der nok af, trods alt. — Indvandrere og flygtninge behand- les bedre end færinger, siger færinger- ne. — Vi diskrimineres i Danmark. Der er graffiti på Københavns S-togsstatio- ner med sloganet: Spar i skat — skyd en færing. Færingerne tror, vi ser ned på dem. De er svækkede og sårbare af krisen — bitterheden mod danskerne vokser. Hvorfor støtter den danske stat ikke produktionslivet, fiskere og arbejdere - i stedet for at redde finanssektoren som egentlig bare er spekulanter ? Sæt trawlere, fabrikker og mennesker i gang - før de forfalder. Naturligvis kan det ikke betale sig at opretholde nogle små øer langt derude i Atlanterhavet. Det kan det heller ikke i Danmark. Smålige politikere har kynisk ladet de små øer visne, skolerne og butikkerne er lukket, børn og gamle er flyttet til fastlandet. Er Færøerne nu også til salg? Den færøske undergrund er i hvert fald, og det er måske den, det drejer sig om? Det er besværligt og farligt at leve på de yderste øer i Atlanterhavet. Det er utrolig flot, at det kan lade sig gøre. Krisen er ved at rive hele det færøske samfund i afgrunden, derfor er der en folkeflugt fra de barske øer til det lune Danmark. Det ville være lettest, hvis vi danskere lige hjalp dem op på bjerg- et igen. Det er dér de trives. Der er Lasis for et stærkt liv på de grønne øer, og så er der en utrolig flot udsigt - til himmel og helvede. PALLE PETERSEN Altjóða bønardagar anini. bøn tekstur: JØhs. Um allan heim skipa FKUM og KFUK henda mánaðin fyri nøkrum bøn- ardøgum. I Havn hava KFUM og KFUK valt tvey kvøld, og eru øll hjartaliga væl komin at luttaka. Endamálið við bønardeg- num er at minna hvønn ann- an á tær ríku fyrijáttanir, sum eru knýttar at bønini. Bønarmøtini eru í KFUK, Vardagøru 9, og eru hesi: Í dag, 16. november, kl. VITIN og Fer- Jólahald við jólagudstæn- astu, luciagongd, jólatræi, jólamanni jóladekoratión- um og jólaheilsanum til Út- varp Føroya verður leygar- dagin 19. november í Pinse- kirken, Viborgvej 173, År- hus Vest. Byrjad verdur vid døg- urda kl. 12.00, seinni verður kaffi vid ris a la mande. Kostnadur uml. 35 kr. Vitin, tlf. 086 24 77 73 19.30: Inngangur vid P. J. Sigvardsen, deildarleidara. Evni: Felagsskapur i skap- Bíbliutekstur: 1. Mósebók 1,26-—28. Felags- Hósdagin 17. november kl. 19.30: Inngangur við Bjarna Bæk, presu. Evni: Jesus kom at savna menn- iskju til felagsskap. Bibliu- 11,51-52. Matt. 5,23-—24. Felagsbøn. UNGDÓMS- DANSUR Sekt verður eftir plåtuvendarum, 18 ár ella eldri, til MIMIR. Arbeiðstíðin er frá kl. 00.00 til 03.30. Plátuúrvalið er rockur, nýggjur sum gamal. Tó eisini tað nýggjasta á skránni. Ring til tlf. 13748 eftir kl. 19.00 og spyr eftir Nemus. Samsyning eftir avtalu.