fríggjadagur 2. desember 1994síða 14

Síða 14 = Erfanngsmæssigt går der under optimale betingel- ser mindst 1,5 time fra en patient indlagt på Klaksvig Sygehus ved akut helikopterevakuering kan være klar til behandling på Landssygehuset i Tórshavn. Med båd er tiden mindst 2 timer, af- hængigt af tidspunktet på døgnet, afhængigt af hvor båden befinder sig, når transporten skal ind- ledes, og ikke mindst afhængigt af vejrforholdene. Noget længere tider er gældende ved transporter fra Suderø Sygehus Hertil kommer, at det på grund af de færøske vejrforhold på et betragtcligt antal af årets dage slet ikke er muligt at foretage evakueringer, hver- ken med båd eller helikopter. Endelig er der for- hold, som peger i retning af, at sikkerheden ved helikoptertransport på Færøerne er lav og øko- nomien dårlig For en lang række patientkategorier, både akutte medicinske og kirurgiske, fødende kvinder og ikke mindst alvorlige skader, har præhospital behand- ling begrænset effekt, specielt hvis den strækker sig over længere tid. Hos visse grupper har den skadelig virkning, idet den forlænger transportti- den til sygehus, hvor den definitive livreddende behandling må ske. Den Præhospitale behandling er kun effektiv der, hvor transporttiden til sygehus med nødvendige funktioner er kort Som en konsekvens heraf burde præhospital be- handling i hvert af de tre sygehuses optagelsesom- råder have gavnlig effekt. Under nuværende for- hold er det primært kommunelægerne og ambu- lancemandskabet, der varetager den Præhospitale behandling på Færøerne. Systemet fungerer med kortvarig indsats i hjemmet eller på skadestedet, efterfulgt af hurtig transport til de tre sygehuse Dette er således í overensstemmelse med uden- landske erfaringer for, under hvilke forhold præ- hospital behandling er mest effektiv. Landssyge- huset har dog relativ lang transporttid for en stor del af sine patienter Dette ville kun kunne løses ved at placere Landssygehuset mere centralt i sit optagelsesområde. Dette er naturligvis ikke ak- tuelt, som situationen er i dag Vi foreslår derfor, at: I. Sygehusene i Klaksvig og på Suderø sikres kontinuerlig medicinsk, kirurgisk og anæste- siologisk speciallægefunktion samt laboratori- um/blodbank hj Fødestederne på sygehusene i Klaksvig og pá Suderø opretholder og fortsætter snævert sam- arbejde med gynækologerne på kirurgisk afde- ling på Landssygehuset 3. Kommunelægerne og ambulancemandskabet fortsætter varetagelsen af den Præhospitale be- handling, og der udarbejdes i samarbejde med sygehusene relevante Præhospitale rutiner. Kapitel 6. Fødselsbetjening Fødestederne i Klaksvig og på Suderø giver mu- lighed for at kombinere ønsket om høj sikkerhed for de fødende kvinder og deres børn med ønsket om at føde lokalt. Det er vores vurdering, at en samling af fødslerne på Landssygehuset ikke vil øge sikkerheden for de fødende kvinder og deres børn, tværtimod. Afgø- rende for denne konklusion er de lange transport- Klaksvíkar Sjúkrahús. Mynd kalmar Nr. 231 — 2. DESEMBER 1994 tider og manglende muligheder for hurtigt at kun- ne gribe ind, nár der opstár akutte livstruende si- tuationer for mor eller barn, hvilket ville blive en følge af nedlukning af fødestederne í Klaksvig og pá Sudero Vi mener desuden, at man som led i den sund- hedsmæssige service, som ydes den færøske be- folkning, bør prioritere det gencrelle ønske blandt kvinderne på Norderøerne og på Suderø om at fø- de på de lokale sygehuse højt og herunder ikke undervurdere værdien af den tryghed, kvinderne opnår derved Centralisering af fødsler har í flere danske amter, feks. Storstrøms Amt, vist sig ikke at give øko- nomiske gevinster. Udfra betragtninger om øgede transportudgifter, nødvendigheden af udvidelse af kapaciteten på fødeafdelingen på Landssygehuset samt et øget antal hastetransportcr, mener vi hel- ler ikke, der er holdepunkter for, at der skulle væ- re økonomiske gevinster ved en centralisering af fødslerne på Færøerne til Landssygehuset Vi foreslår derfor, at: 1. Fødestederne i Klaksvig og på Suderø bevares 2. Gynækologerne på Landssygchuset ud- arbejder et sæt af visitationsreglor. der skal danne baggrund for, hvilke gravide, jordemød- rene, kommunelægerne og lægerne på Klaks- vig og Suderø sygehuse skal sende til kontrol og /eller fødsel pá Landssygehuset. Gynækolo- gerne på Landssygehuset udarbejder ligeledes retningslinier for, hvilke undersøgelser de gravide i Klaksvig og på Suderø skal gennem- 2) Gynækologerne pá Landssygehuset skal vur- dere indretningen af fodestederne í Klaksvig og pá Suderø, herunder eventuelle behov for supplerende udstyr 4. Der skal eksistere et tæt samarbejde mellem jordemødrene og lægerne i Klaksvig og på Su- derø og gynækologerne på Landssygehuset Sidstnævnte skal til enhver tid stå til rådighed for vejledning af førstnævnte 5. Fødestederne i Klaksvig og på Suderø må sik- res kontinuerlig kirurgisk bemanding med en vis grad af gynækologisk profilering samt en kontinuerlig bemanding/ordning med narkose- læge Kapitel 7. Det er velkendt fra litteraturen, at helikoptertrans- port af patienter i livsfare, såkaldt HEMS- flyvning, er kostbart, ressourcekrævende og risiko- fyldt for personellet. Dette stiller særlige krav til sikkerheden ved denne transportform, hvilket også er indeholdt i de kommende fælleseuropæiske be- stemmelser for HEMS-flyvning. Udgangspunktet må her være, at enhver situation, der bringer HEMS-personalets liv i fare, er uacceptabel. Helikopter- og bådtransport Helikopterflyvning på Færøerne er p.gr.a. landets specielle vejr- og terrænforhold særlig risikofyldt, og stiller derfor særlige krav til sikkerheden. Dette understreges bl.a. af en analyse af de 3 helikopter- havarier, der har været på Færøerne i de seneste år De nuværende betingelser for helikopterflyvning på Færøerne lever langt fra op til de kommende t Landssjúkrahúsið, mynd kalmar internationale sikkerhedskrav til HEMS-flyvning og til de optimale sikkerhedskrav, der ifølge Sta- tens Luftfartsvæsen hør stilles til HEMS-flyvning på Færøerne. Bl.a. kan nævnes mangel på navi- gationshjælpemidler på landingspladserne, ueg- nede landingspladser, manglende brugbare alter- native landingspladser, mangel på egnede heli- koptere, mangel på kvalificerede piloter, mangel- fuld vejrinformationstjeneste, mangelfuld kontrol med overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne, manglende retningslinier for rekvirering af heli- koptertransporter, manglende rutiner og procedu- rer for HEMS-flyvning m.m. Vi foreslår derfor, at: I. Al HEMS-flyvning på Færøerne indskrænkes til et absolut minimum og kun udføres i dags- lys under VFR/VMC (Visual Flight Rules/ Vi- sual Meteorological Conditions) betingelser, indtil sikkerhedskravene til HEMS-flyvning er opfyldt på en tilfredsstillende måde. Vi fore- slår i den forbindelse, at man indgår et samar- bejde med Statens Luftfartsvæsen om, hvordan dette bedst kan opnås. 2. Man ikke baserer det færøske sygehusvæsen på helikoptertransport, eftersom de færøske vejr- og terrænforhold bevirker, at man formentlig aldrig kan opnå tilfredsstillende pålidelighed ved denne transportform, uden at man tvinges til uforholdsmæssigt store investeringer og driftsudgifter. P.gr.a. den begrænsede tids- gevinst ved helikoptertransport, vil denne transportform endvidere aldrig kunne udgøre et troværdigt alternativ til akutfunktionerne på sygehusene i Klaksvig og på Suderø Kapitel 8. Befolkningens tryghed Tryghedsfølelse er en vigtig forudsætning for livs- kvalitet, velvære og overlevelsesmuligheder og har derfor væsentlig indflydelse på befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet Vi mener, at den færøske befolkning, uanset bo- pæl og på trods af Færøernes særlige geografiske og klimatiske forhold, bør sikres tilnærmelsesvis samme muligheder for hurtig, tilstrækkelig og kvalificeret lægehjælp i tilfælde af akut, kritisk Tidindabladid 37), sygdom eller tilskadekomst, og dermed samme muligheder for at føle sig trygge ved sundhedsvæ- senet som befolkningerne i Danmark og de øvrige nordiske lande Vi foreslår derfor, at: 1. De medicinske og kirurgiske akutfunktioner og fødselshjælpen på sygehusene i Klaksvig og på Suderø bevares, og disse sygehuse sikres kontinuerlig bemanding med speciallæger medicin, kirurgi og anæstesiologi. 2. De tre sygehuse på Færøerne i fællesskab med kommunelægerne udarbejder forslag om for- bedret præhospital behandling samt forbedrede rutiner i samarbejdet mellem primær og se- kundær sundhedssektor. Kapitel 9. Betragtninger vedr. centralise- ringen indenfor det danske sygehusvæsen Det grundlæggende princip for sundhedsvæsenet i Danmark er, at det er decentralt " Nærheden og den lige adgang til kvalificerede sundhedsydelser er udgangspunktet - centraliserede ydelser skal begrundes nærmere. De 3 hovedargumenter for centralisering er det sjældne, det komplicerede og det kostbare. De sidste 15 års centraliseringsproces indenfor det danske sygehusvæsen har respekteret en jævn for- deling af de sygehuse, der har akutfunktioner, så- ledes at mere end 90% af befolkningen fortsat har mindre end 30 min. til sygehus med akutfunktio- ner og dermed tryghed for hurtig og kvalificere lægehjælp indenfor medicin, kirurgi og fødsels- hjælp i akutte situationer. Man har ikke nedlag! de smá sygehuses akutfunktioner der, hvor der ik- ke har været geografiske forudsætninger for at gø- re det. Dette gælder f.eks. øerne Ærø (ca. 780 indbyggere) og Samsø (ca. 4300 indbyggere), der begge har sygehuse med akutfunktioner i medicin kirurgi og fødselshjælp I et dansk amt, Storstrøms Amt, gennemførte man, m.h.p. at opnå økonomiske besparelser, på kort tid en massiv centralisering af sygehusvæse- net efter en model, der pá mange punkter ligner -