hósdagur 8. desember 1994síða 12

Síða 12 Tanker i en tom tønde Den danske regering bør ikki slette en krone af Færøernes gæld til statskassen, for så fratages færingerne den sidste flig af gammel færøsk moral. Men det vil være klogt at holde debitor i live. Foreløbig er Færøerne ikke gået i coma Det siges, at tomme tønder buldrer mest, og det kan der være noget om. Det samme kan der- imod ikke siges om tomme kasser, de giver en så uhyggelig hul lyd fra sig. Og på Færøerne er selv lyden af de tomme tønder, som vi unægtelig har et par stykker af i behold end- nu, ikke den samme som i de gode gamle dage. Hvad er det egentlig, der er sket med det fær- øske samfund, og hvad er mon grunden til den tragedie, der udspiller sig for øjnene af os, mens vi mere eller mindre råd- vilde ser til? Jeg forestiller mig selvfølgelig ikke at kunne give blot nogen- lunde fyldestgørende svar på disse spørgsmål, men synes dog, at vore danske venner — og dem er der gudskelov endnu en del af — har krav pá, at | der gøres et forsøg på at klarlægge nogle forhold, der er af betydning for bedømmelse af den traurige situation, der til stor beskæmmelse for de fleste færinger ser ud til at skulle komme til at koste de hårdt plagede skatteborgere i Danmark nogle gode danske kroner endnu. Lad mig da gøre for- søget; om det lykkes eller ej, må læseren be- dømme. Mine forudsætn- inger er ialbeskeden- hed, at jeg er færing, rimeligt godt uddannet, med ret indgående kend- skab til det færøske sam- fund og stor, men stil- færdig, kærlighed til mit folk. Samtidig holder jeg meget af danskerne og deres relativt afslappede grundholdning til livets besværligheder. Hvad er da grunden til, at det gik så grueligt galt? Der er dels tale om selvskabte problemer og dels om udefrakomm- ende. Lad mig straks slå fast, at efter min mening er ansvaret vort eget og ikke andres, in casu Dan- marks, som nogle synes at hævde. Af de endogene vil jeg frem- hæve to hovedårsager: De seneste års tiltagende internationalisering i tankegang og holdninger og naturgivne årsager. Efter at vore mere realistiske og jordbundne fædre og mødre i løbet af to til tre generationer stille og roligt klarede at udvikle det på mange måder tilbagestående færøske samfund til et moderne og trygt sted at leve i, skete der en eksplosion på Færøerne i Nr. 235 — 8. DESEMBER 1994 1970'erne. I og for sig var det nogenlunde det samme, der skete mange andre steder i vor del af verden: Pludselig var alle ting mulige, og der var meget få, der spurgte, om dette nu kunne holde i længd- en. Og det, der syntes muligt, skulle også reali- seres, hellere i dag end i morgen. På Færøerne som andre steder voksede kravene selvfølgelig hurtigere end selv de hurtigst løbende politikere kunne følge med, og resultatet blev en gældsætning uden lige, for det skulle jo gå stærkt. Penge var heller ikke noget problem, fordi uforsvarlige administra- torer af andres penge, lige fra japanske banker til danske kreditforen- inger, stod i kø for at smide penge i hovedet på OS. Resultaterne var også synlige: fra sportspalads- er til veje, tunneler, for- retningsbygninger til den nu så forkætrede høj- teknologiske fiskerflåde. At det hele — ud over det faste »driftstilskud« fra den danske statskasse — byggede på torskens evne til at regenerere, var der ikke mange, der råbte for højt om. Og at vit samtidig stod over for en udefra påtvunget revo- lution i vort erhvervs- grundlag i form at ud- videlsen af fiskeri- grænsen i Nordatlanten, var der endnu færre, der kunne overskue de katastrofale følger af. Hvor vor effektive fisker- flåde før kunne operere relativt uhindret fra Canada i vest til Novaja Semlja i øst og fra Grøn- land i nord til Nordsøen i syd, blev den i løbet af 1960'erne og 70'erne tvunget ind på det i fiskerimæssig henseende alt for snævre færøske område. Dette ville i parantes bemærket svare nogen- lunde til, at det danske landbrugsarcal i løbet af 15 års tid blev ind- skrænket til lad os sige Lolland-Falster, og vel at mærke før man i Dan- mark havde udviklet andre bæredygtige erhvervsmuligheder. Herefter var der ret beset kun en mulighed: Det gik galt, så det for- slog. Krisen, der længe havde været under ud- vikling, udløstes som be- kendt i det første færøske bankkrak den 6. oktober 1992, der nok bliver den dag, der vil blive husket på Færøerne i lang tid fremover. At torsken samtidig »forsvandt«, er der sagt og skrevet meget om, både på de krakkede bankers generalforsaml- inger og af diverse eksperter. Selvfølgelig er overfiskeri en medvirk- ende årsag hertil, men de mindre skrivende og talende fiskere har dog den kommentar, at torsk som bekendt har hale og er gode svømmere, så den skal nok komme igen, hvad der gudskelov allerede siges at være tegn til, at den gør — til glæde for fiskerne og bekymring for ekspert- erne, der jo er enige om, at den er udryddet. Hvad er der så sket siden den mørke oktober- dag for to år siden? Det vil være uover- skueligt at gå i detaljer og dertil kommer, at det er for tidligt at forsøge sig med en samlet be- dømmelse. Der er dog to hovedtræk i udviklingen, der må vække bekymr- ing. På den ene side er det færøske samfund stort set handlingslammet, og på — | den anden side fore- } kommer mange af de | løsninger, der er dikteret fra dansk side, helt ufor- ståelige og kontraproduk- med en bureaukratisk selskabs- og erhvervs- lovgivning, der utvivl- somt fungerer fint i EU- regi, men næppe skaber én eneste arbejdsplads på Færøerne ud over et par yderligere kontorer, som vi allerede har for mange af. Hvad værre er: Vi har fået en monopolisering af erhvervslivet, som i Dan- mark ville svare til, at man fusionerede land- bruget, industrien og håndværksvirksomhed- erne i ét selskab. Når der- til kommer, at de to (et par gange reorganiser- ede) banker er lagt sammen i én, de oven i købet ejes af den samme fond, der kontrollerer er- hvervslivet, kan det ikke undre, at man som Jeppe kniber sig i armen og | spørger, om man drømmer eller er vågen. | Kan det virkelig være sandt, at det er fornuftige danskere, der jo har en sund aversion mod alt, der smager af monopol, der har introduceret sådanne løsninger på Færøerne. For mig at se er der kun ét godt at sige om disse ting: De er i hvert fald ikke iværksat af færøske politikere, som man ellers efterhånden havde vænn- et sig til at vente alt af. Og oven i det hele har vi fået stablet den ene tykke rapport efter den anden foran os, lige fra IMF ernes, der kom ganske kort efter ulykken, til en der kom for et par måneder siaen. De siges stort set at have sre ting tilfælles: En mængde tal- kolonner og uforståelige formler samt meget få anvendelige anvisninger på, hvordan vi dog skal komme videre. Og så lige én ting til: Vi færinger er den største forsamling forbrydere og under- målere, der hidtil har været samlet på et så lille sted. Personligt har jeg kun læst den sidste, der skal } tive. Vi er blevet begavet ——B—Þ"ii€i"————. |" "I 0 —— Tíðindablaðið Gt Vit prenta her "Kronik”, sum Halgir W. Poulsen, sakførari hevur skrivað. Hon stóð i danska blaðnum Jyllandsposten týsdagin være skrevet af to | professorer og en ekspert. | Grunden, til at jeg over- | hovedet orkede at åbne den, var føromtalen i medierne, der lød, som om vi endelig havde haft besøg af tre muntre fyre. Det viste sig også at holde stik. Værket var letlæst, men til gengæld så absurd, at man skulle tro, det var løgn. Ret- færdigvis skal det dog siges, at det indeholdt to konkrete anvisninger på løsning af krisen: Ud- vandring kombineret med hjemmesløjd for de til- bageblevne. ad vide, hvor mange arbejdspladser, man kunne have fået for alle de penge, der må været gået til disse papirbjerge? Er færinger gået fuld- stændig i coma? Nej, heldigvis ikke helt. Arbejdsløse indretter små »hjemmeindustrier« i kælderen med fisk og ' andre råvarer, de tiltusker sig uden for monopolet. Småt må det være, og det er sikkert også sundt til en begyndelse. Finan- siering er stort set uop- nåelig, idet banken, der | ellers er likvid nok, ikke er i stand til at få øje på »bæredygtige projekter«, som det hedder. Fiskerne, der har mistet deres hyre, tager til New Foundland og køber rustede trawlere, som de udruster nødtørftigt for egne midler og tager op i Barentshavet, dvs. den endnu internationale del af dette umådelige hav. Satsningen er total og hyren lav, men hellere det end gå hjemme og sutte på labberne. Der er således endnu et betydeligt gåpåmod intakt i befolkningen, og det, der er af så stor betydning, er, at denne vitalitet ikke kvæles af misforståede offentlige tiltag, men tværtimod støttes og opmuntres. Et andet lyspunkt er, at kulturlivet synes at blomstre som aldrig før: Der skrives, digtes og komponeres med fynd og klem, og kvaliteten siges der ikke at være noget i vejen med. Det bør , nævnes, at inden for den sidste måned er der ud- kommet ikke mindre end to væsentlige værker om to af vore største digtere, J. H. O. Djurhuus og Mikkjal å Ryggi, værker der er tænkt, skrevet og produceret af færinger, og som i indhold og design ikke står tilbage for, hvad man ser i betydeligt større lande. Der er således utvivl- somt en sund basis at bygge på, når man nu forhåbentlig får taget sig sammen til at etablere nogle fornuftige rammer omkring en genopbygn- ing af det færøske sam- fund. Hvad man mere konkret bør gøre fra myndighedernes side for at få denne efterhånden hastende proces i gang, skal jeg af mange grund afstå fra at sige noget om. Blot et par bemærkninger som afslutning: For det første vil jeg henstille til den danske regering, at den ikke sletter en krone af vor gæld til statskassen, og dermed fratager os den sidste flig af god gammel færøsk moral, at gæld skal betales, endda så malende udtrykt i et mundheld, der i over- sættelse lyder: »Lån skal komme leende tilbage«. På den anden side vil jeg råde regeringen til at optræde, som en for- nuftig kreditor ville gøre: Hold debitor i live og i relativ god fodertilstand tilstrækkelig længe til, at han har fået tilbagebetalt sin gæld med renter. En så fornuftig op- træden, der i og for sig er i klar dansk interesse, ville på den anden side utvivlsomt udløse en stemning i det færøske folk, der dels ville få gang i samfundet utroligt hurtigt, og dels, når den sidste rentekrone var til- bagcbetalt, måske ved oliens hjælp — hvem ved? — ville føre til, at færinger sagde: »Tak for hjælpen venner, hvad ønsker I? Et operahus eller et nyt kongeligt teater? Sig os hvor det skal stå, så lader vi det bygge!«