mikudagur 14. desember 1994síða 10

Síða 10 Nr. 239 — 14. DESEMBER 1994 Lesarabrøv Svar til Richard Mikkelsen i indlæg i Dimmalætting og Sosialurin 29. nov. 1994 Jeg er enig med Dem i, at såfremt aktørerne i debat- ten om Færøernes proble- mer er samfundsforskere, økonomer og andet godt- folk, må man kunne forven- te et vis mindstemål af ind- sigt, saglighed og iagttagel- se af kendsgerninger. 1. Bankkrisen Allerede siden 1988 har jeg forudset et sammenbrud i banksektoren. Allerede i 1988 forsøgte jeg at få et beredskab, men forgæves. De personer i den »færøske elite«, som De siden 1992 samarbejdet med, forhind- rede dette. Jeg henviser her til en ar- tikel på færøsk, som jeg har bedt Dimmalætting og So- sialurin om at optage i mor- gen. Jeg vil bede Dem om at få denne artikel oversat gennem Deres tolketjene- ste. Siden 1988 har jeg deri- mod aldrig forestillet mig, at de store banker ville få lov til at gå konkurs. Jeg har heller ingen bemærkninger til Deres talmæssige opstil- ling om konsekvenserne af en konkurs. Samtidig kan ingen kom- me udenom, at en rekon- struktion ved hjælp af lånte penge i hovedsagen er en symptombehandling. Den- ne behandling flytter symp- tomerne, herunder tabene, fra et sted til et andet sted. Symptomerne udstrækkes over en længere tidsperiode, idet man samtidig nærer det håb, at »patienten« senere vil blive mere robust. Be- handlingen gør i sig selv in- tet ved den til grund liggen- de årsag. Er der ingen ge- vinster fra olieudvinding i den færøske undergrund, vil en del af symptomerne blive »tørret af« på de danske skatteborgere. 2. Aktieombytningen mellem Føroya Banki og Sjóvinnubankin Allerede í oktober 1992 ad- varede jeg í en artikel í Dimmalætting om, at det første beløb til Sjóvinnu- bankin kun var begyndel- sen, og at kæmpemæssige beløb ville blive nødvendige oveni. Ifølge Birgir Danielsen fik også alle de færøske del- tagere i beslutningsproces- sen denne besked skåret ud í pap i begyndelsen af okto- ber 1992. Alligevel blev dette syns- punkt afvist af hele den »færøske elite« i forbindel- se med aktieombytningen i mars 1993. Jeg henviser iger til den artikel på færøsk, som jeg har bedt avisen om at tryk- ke i morgen. Ved at læse denne artikel igennem vil De kunne forstå, at de - uanset Deres tidligere præ- stationer og dømmekraft i øvrigt — må komme gruelig galt af sted som beslut- ningstager, hvis De a priori forudsætter, den »færøske elite« består af lutter seriøse personer med normal døm- mekraft, normal sandfær- dighed, normal dygtighed og normal ufarlighed. Færøerne er nemlig ikke gået rabundus af det bare ingenting! De kan derfor ikke kom- me uden om, at De i samar- bejde med og i tillid til den »færøske elite« gjorde Dem medskyldig i en meget grov fejlbedømmelse i forbindel- se med aktieombytningen i marts 1993. Tabet af tro- værdighed er velfortjent. Der fandtes ingen gyldig grund at forhaste sig med nogen aktieombytning i 1993. Den »færøske elite« kan være meget tilfreds med Dem - den fik en me- get bekvem syndebuk til-at aflede opmærksomhed. 3. Føroya Fiskavirking Som tidligere nævnt: Fær- øerne er ikke gået rabundus af det bare ingenting. Som beslutningstager vedrøren- de finansiering af fiskeindu- strien kommer man også galt afsted, hvis man a priori går ud fra, at den færøske elite »ved, hvad det drejer sig om«. F.eks. kunne uroen omkring Royal Greenlands planlagte aktiviteter på Færøerne være et vink om, at hovedfaktoren til succes undenfor fiskeindustrien ik- ke nødvendigvis har at gøre med finansiering. Færøer- nes største »mangelvare« kunne måske være andet end penge. De kan heller bortforkla- re, at De i samarbejde med og i tillid til den »færøske elite« har gjort Dem med- skyldig i en meget grov fejl- bedømmelse i forbindelse med den første sanering af fiskeindustrien. Allerede '% ár efter den første sanering kunne un- dertegnede med sikkerhed konstatere, at saneringen langt fra var tilstrækkelig. Først nu erkender ledelsen i Føroya Fiskavirking dette. Tejlbedømmelsen er ikke at komme uden om, og tab af troværdighed er naturligvis igen velfortjent. Den »færø- ske elite« får igen en be- kvem syndebuk til at aflede opmærksomhed. 4. Hvad jeg ikke udtalte til Berlingske Tidende den 24. november De beskylder mig for at væ- re »nærmest uansvarlig« i mine udtalelser til Berling- ske Tidende om den færø- ske fiskeindustri den 24. no- vember. At den færøske fiskein- dustri er »konkurstruet«, er ikke mine ord. De er en journalistisk omskrivning af andre udtalelser fra un- dertegnede, samt udtalelser af Bjarki Mohr til Berling- ske Tidende den 22. no- vember. Heri siger Bjarki Mohr: »Det er gået langt værre, end vi regnede med. Hvis vi ikke får en ordning, så bliver det vanskeligt at overleve.« Beskyldningen om uansvarlighed bør De rette mod Bjarki Mohr. Samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at den på- gældende journalist fra Ber- lingske Tidende ønskede at tale med undertegnede som økonomisk kommentator, og ikke som tilknyttet no- gen institution. Dette tog jeg i tillid til efterretning. Det er ukorrekt, når De omtaler mig som færøsk embedsmand. Jeg har aldrig haft status som færøsk em- bedsmand. Jeg har gennem en årrække som økonomisk kommentator og forfatter kunnet give fuldstændig korrekte forudsigelser om Færøernes situation på en række punkter (jfr. artiklen i morgen). Et land gået ra- bundus, ville naturligvis ik- ke kunne have en sådan em- bedsmand. 5. Hvad jeg iøvrigt udtalte til Berlingske Tidende Mine udtalelser om fiskein- dustrien til Berlingske Ti- dende gik bl.a. ud på, at for- skellige forhold i køberlan- dene havde ændret sig dra- stisk i de senere år. Dels er der tale om FF'« landbrugsreform fra 1992, der isoleret set, og alt andet lige, vil trykke fiskepriserne i EU i de kommende ár. Dels er der tale om super- markederne og deres ind- købsforeninger i de indu- strialiserede lande, som nu næsten fuldstændig sidder på detailmarkedet og på al- le markedsinformationer i vores køberlande. Der er siden 80'erne tale om øget variabilitet og usikkerhed mht. færøsk fi- skeri. | Dels er Færøernes mar- kedsadgang til EU et pro- blem. Min vurdering var, at den færøske fiskeindustri ikke havde nogen fremtid med mange arbejdspladser, hvis den ikke straks formulerede og valgte en klar strategi med grundlag i overfor nævnte forhold. Jeg vurde- rede en sådan strategi som mere afgørende for fiskein- dustriens fremtid end det akutte = finansieringspro- blem. Blev en sådan strategi omhyggeligt valgt og im- plementeret, vurderede jeg, at den færøske fiskeindustri havde en fremtid. Selv foreslog jeg den stra- tegi, at det færøske fiskeri- Hvat ger GÍ í Havn? Ítróttafelggini eru í hesum tíð- um í trongum skóm og serliga vetrarítróttagreinirnar. Felggini royna at skipa fyri ymiskum tiltøkum, so tey kunnu svara hvgrjum sítt. Í Havn og aðrastaðni í Før- oyum skipa feløgini fyri bingo, dansi og ødrum tiltøkum, so tey kunnu svara hvgrjum sítt, men smábýtt er, tí feløgini troyta somu grunnar. Vit sóu nú ein dagin á eini plakat, at Getu Ítróttarfelag skipaði fyri Europa cup dansi í Havn. Er hetta ikki frekleiki, tá ið hann er størstur? GÍ er heima- hoyrandi í Eysturoynni, og tað er har GÍ skal skipa fyri sínum Europa cup dansi. GÍ kemur til Havnar í i6lamånadinum at skipa fyri Europa cup dansi i kapping við felagsskapir í Havn. Hvat hevði GÍ sagt, um HB ella KÍ skipaðu fyri tiltaki í Getu? Fjølmiðlarnir bóru tíðindini í summar, at GÍ fekk eina milli- ón krónur burtur úr Europa cup luttøkuni. Felagið kundi gjalda allan fótbóltsvgilin. Men tað eru menniskju, sum ” ongantíð fáa nóg mikið. Vónandi fer ungdómurin í Havn leygarkvøldi& at slåa fast, so GÍ eina ferð med alla fær at vita, at GÍ er heimahoyr- andi í Eysturoynni og ikki í Suðurstreymoy. Nakað annað er við Oyggja- leikanevndini ella einum ser- sambandi, sum roynir at útvega pening. Hesir felagsskapir um- boða allar Føroyar. Ítróttarleiðari Tíðindablaðið #7)"; erhverv snarest muligt ger sig kvalificeret til at blive en værdig leverander til de bedste supermarkeder i USA, Europa og muligvis Japan på et bredt felt af »seafood« varer. Dette måtte indebære omstilling til mere færdigarbejdede varer, løbende produktud- vikling, og varer med øget »kundskabsindhold«. Dette vil være helt umuligt at gøre uden adgang til al markeds- information. Denne mar- kedsinformation kan kun fås fra kæderne selv. Denne omstilling er heller ikke mulig, uden at en helt anden vægt lægges på spørgsmålet om kvalitet. En sådan omstilling i den færøske fiskeindustri ville betyde kolossale omlæg- ninger i forhold til nu. Den ville betyde helt andre til- lidsforhold til aftagerne (kæderne og deres indkøbs- foreninger) og til underle- verandørerne. Disse om- lægninger er så kolossale, at de ikke gøres fra den ene dag til den anden. Skal om- lægningen have en mulig- hed, må man begynde nu. Man burde have været be- gyndt for længe siden. Men der er intet tegn på, at man vil begynde. Mit forslag til strategi opfattes som >sort tale« af den færøske elite. Man kan derfor have sine tvivl, om mine landsmænd kan klare den nødvendige omstilling. Dette udtalte jeg til Ber- lingske Tidende. Redaktio- nen af Berlingske Tidende ikke mit problem. Jeg hå- ber, at De nu kan indse, at Deres beskyldning om uan- svarlighed intet har med virkeligheden at gøre. december Tórshavn, 8. 1994 Petur Jacob Poulsen, Tlf. 71793 Sekt verður eftir fólki at vaska 13 tímar um vikuna. Nærri upplýsingar eru at fáa á tlf. 17177. FØROYA HANDILSSKÚLI Jens Jisberg