hósdagur 5. januar 1995síða 8

fíðindablaðið IS) [IM] Nr. 3 — 5. JANUAR 1995 Uselvstændighedens krise i nordatlanten Av og å fåa føroyingar innivist i donskum blødum fyri sinum sjónarmiðum um støðuna millum Føroyar og Danmark. Men tað hendir eisini, at hesi sjónarmið ikki verða told ella tey kanska rúgva í so nógv upp. Herfyri sendi Hans Jacob Debes, doktari danska blaðnum Politiken grein, sum hann hevdi ætlað til kronikk í blað- num. Hon var ikki upptikin vid ti grundgeving, at hon var ovlong og tí at kronik- redaktórurin ikki var samdur í tulkingini hjá rithøvundanum av hendingunum um 6. okt. 1992. Hans Jacob Debes hevur heitt á Sosialin um at prenta hana og heldur hann erundgevingina hjá danska blaðnum fyri ikki at geva henni innivst vera politiska. Um grundgevingin var longdin, so hevdi borið til at latið rithøvundan stytt hana. Men tað ynskti blaðið heldur ikki. Vit hava valt at prenta greinina í tveimum pørtum. Her er so fyrri parturin tiske uselv stændig økonomiske r r, som uselvstendigheder kke har motiveret tfæninger ut tage vare på Mel 1 disse årsager er der s så '| sk rh delse f På et ” På D F Det er heller ikke godt at være færing í Danmark | disse tider. Færinger føler sig ilde tilpas í et land og 1 en kultur. hvor de på for- hånd føler sig fremmede Den officielle danske po tik over for Færøerne formuleret først af en kon servativ. siden en socialde- mokratisk regering. har ikke ene bragt samherighed- svenlige og k yale social jemokratiske brødre på Færøerne i en alvorlig lovalitetskrise. Også det gamle samherighedsparti har erkendt en helt ny og pinlig situation. På Fær- øerne er der en voksende følelse af, at de nuværende relationer, baseret pá hjemmestyreordningen af 1948, ikke kan fortsætte Skal en forbindelse mellem Færøerne og Danmark fort- sætte, må det være under helt nye auspicier, som ikke udelukker fremtidigt samarbejde mel- lem de to lande Et "hjemmestyre” er in- gen steder blevet betragtet som en varig eller perma- nent styreform nødvendigvis kun som et temporært overgangstæno men fra ufrihed til frihed Det færøske hjemmestyre har nu eksisteret í 47 år Det har i de senere år selvt be } t werlevet sie vist, at det har selv. og det skulle være me t naturligt at tænke í nve baner om de fremndige for hold og forpligtelser. Trøds ut har der eksisteret et konsefællesskab í 600 ár et så langt tidsrum kan man ikke bare mve ud af tonen. Det skulle være muligt også 1 fremtiden at ) "modus vivendi ersonalunion í lig 7 f med den dansk-island II For Færøerne som samfund er der i "den danske tid" dvs itidenefter 1814. sket en gradvis reduktion 1 stå tus. Færøerne blev aldrig regnet for en norsk eller dansk provins. Færøerne var et "land" ("et sandt og vist Norges Krones land”), og færingerne var et "folk" Ingen norsk eller dansk skri- bent regnede nogensinde færingerne for nordmænd eller danskere I 1816 erklærede Frede- rík VI i kongelig “Placat" de tusindårige færøske po litiske institutioner Lag- tinget og med det lagmands- embedet for ophævet. Fær- øerne blev underlagt et to- talt dansk embedsmands- vælde. De gamle færøske embedsslægter blev almue Administrationssproget og kirke- og skolesproget var dansk I 1850 blev Færøerne inkorporeret i det nye dan- ske demokratiske stats system som et amt, bestyret af en dansk amtmand. Der blev oprettet et rådgivende amtsråd, som dog fik nav- net Lagting. Advarsler í den nye danske Rigsdag om eventuelle parlamentariske konsekvenser af to færøske stemmer i Rigsdagen blev overhørt. Det var først med selvstænd: "hedspx hitikkens fremkomst og formulering omkring århundredskiftet at spørgsm let blev et dansk politisk problem III Færingerne havde levet í dette land í omtrent 800 år før de fik nocen som helst statslig forbindelse Dan mark. politisk og strativt. Det skete. da Fær øerne i 1776 blev underlagt Sjællands stiftamt. I løbet af det 17. og 18. årh. blev den fremmede del af admi nistrationen af Færøerne í merkantilismens ånd over- ført fra Bergen til Køben- havn I 1673 skrev den danske religionsprovst og latin- skolerektor Lucas Jacobsen Debes et stort anlagt værk om Færøerne, "Færøernes Beskrivelse”, i god ortodoks ånd. Om landets tilblivelse og funktion har salig hr Lucas denne lidet opmun trende beskrivelse "Disse færøske insuler, den stund de udi så mange hun drede år have ligget øde, sjunes at have intet andet været, end som Djævelens våning, de urene ånders be- varing og en troldebolig.” Noget formildende tilføjer hr. Lucas, at "her findes udi almindelighed et armt folk, som er vel fattigt udi guld, men rigt udi Gud" Færingerne selv hjalp ikke meget til en forskøn- nelse af billedet af Djæve- lens våning. De præsen terede sig i offentlige skri velser som “vi fattige folk udi Færø”, og der findes in gen mangel pá henvisnin admin ger til elendigheden og fryg ten for at dø af sult den på kommende vinter Der blev erundlaet et underdanig hedens og elendighedens vocabularium, praktiseret som et politisk system gen nem århundreder IV Det var på Stænder forsamlingen í Roskilde í 183'erne og 1840'erne, at man fra dansk side blev nødt til at tage færingernes status som folk stilling til i det etnisk sammensatte danske rige. I et hidtil ukendt dokument, som nu er fundet i Rigsarkivet, an modede i 1840 ikke færre end 913 færøske mænd “Allernádigste Konge” om, at de selv måtte vælge deres repræsentant til stænder- forsamlingen. I 1844 an søgte færingerne om at få "et eget folketing” til at have ansvaret for "landets besty- relse” En forhenværende dansk sorenskriver på, Færøerne udtalte på Stænderforsam- lingen, at oplysnings- niveauet pá Færgerne var højere end í Danmark. Al- ligevel vedtog denne oply- ste forsamling følgende vur- dering af færinger "Færøernes beboere, som ikkun udgør ca. 7000 indi vider, består udelukkende af simple for højere dannelse blottede almuesfolk, og en repræsentation, udvalgt af deres midte, ville upåtviv leligen savne den fornødne indsigt, som måtte være til stede i en stænderforsam- ling.” Denne danske opfattelse er aldrig siden blevet grund læggende ændret. Den dan ner også den politiske bag grund for de seneste års po litiske forsøg på at knægte og ydmyge færingerne Orðaskifti Denne danske politik er ble- vet karakteriseret som et af historiens store bedragerier - en politik, som gik ud på at forgælde færingerne i før- ste omgang med 3 milliar- der til statskassen for at holde aktionærerne i en fal- leret bank på Færøerne, ejet af Den danske Bank, ska desløse. Det danske Bank tilsyn fik likvideret to fær- øsk-ejede banker. Det var bare ikke retfærdigt, at denne politisk-finasielle hestehandel skulle betales med likvideringen af mere end halvdelen af Færøernes værdier, plus tilbagebeta- lingen av ovennævnte "lån” til den danske statskasse imperialismens åsyn er ikke smukt på falderebet Som et substitut blev der etableret, på grundlag af de færøske skatteyderes penge, en kunstig bankkolos, ejet af færøske skatteydere. Den ejer intet af sig selv På "de lange knives nat” i København - natten til den 6. oktober 1992 - blev fæ røske politikere hevet ud af deres senge midt om natten for at stå skoleret for dan- ske ministre og deres bu reaukrater nogle timer se- nere - uden at færingerne anede, hvorfor de skulle stille op, eller hvad de skulle forhandle om. De blev intimideret til at skrive un- der på noget, som ingen fæ- ning ville have skrevet un- der på i en naturlig forhand- lingssituation. Men den danske taktik var perfekt gennemtænkt og blev ikke mindre perfekt gennemført Den færøske nations ejen dom og selvrespekt blev på én nat og den følgende ef termiddag frarøvet færin- gerne og overført til dansk omnipotens Hele fiskeindustrien, som udgør næsten 100% af Færøernes eksport, blev un derordnet det nye offentligt ejede finansimperium, som dog fungerer, hvis det vel at mærke gør det, uden for al offentlig færøsk kontrol Færøerne fik påtvunget et 2>