hósdagur 5. januar 1995síða 9

sg —— ——"""—.Þ. Nr. 3 - 5. JANUAR 1995 2-> rn ikk har r kk r k k tern i f h { M Í kár k { ht Í i 1 Í rhandlinger med Hitler » han skulle vdmy A onen Bercht ler københavt nt le kk rdisk k Nocet ind , tænngerne burde há I t sie fra "forhandliu bordet í have vet I tor | fork ler Ikmænd den I fisk ! í bedt om ndat fø underskrivnine. Det mandat ville de aldrig have fået I Danmark burde man há KISI. af den straf i man havde valgt. var den erst tænkelise måde at Þehar tu 4 Mi k ent kil KI hele deres livssituation hár nødvendiggjort tålmodig hed. men reaktionen er stærk. når den kommer Oe den kommer, når de føler ste ført bag lyset. Danske endelige løsninger” på fær problemer har øsk-danske Í ikke ntfulde. I 1950-erne mente altid været så tale myndigheder t Klaksvig konflikten” ved at sende et helt skib med glubske hunde danske man kunne løse med et veldresseret kontin vent af "fjollet ennende (som en dansk avis skrev) danske politifolk. Den dan ske ordensmagts bestand af sådant bestie har efter alt at dømme ikke muliggjort en endelig løsning på uløselige spændinger i de færøsk danske relationer Den færøske nation: bevægelse og besyndendk selvstyrebevæcgelse om kring århundredskiftet blev laet for had i Danmark. Et sundt ønske om at erkende få respekteret nocet sá naturliet som sin nationale identitet og modersmálets berettigelse í samfundslivet blev af danske politikere og embedsmænd betragtet som en farlig rigsopløsende be VÆLCISM Imens kæmpede dan kerne syd for grænsen for 'Nn af deres natio x HEISL nale identitet. I skolerni lærte færøske børn i Ottos ens Danmarkshistorne om Hjort-Lorentzen, som "talte dansk og dansk”. De mere tænkende elever måtte gøre sig vedblev at tale VINNU reflektioner over, hvorfor de i de færøske skoler skulle tale dansk Den færøske national hev | der fterfal ml Í tyrep fk kol | I } INT I þet fi k d náls retti M D I Í I i | k | i Ik uler Í kri í tf } í u it } ket tr k 1 k ' I I 1 D ik Nationaltidende krá } i )IN than hl: ul ink for højforrd { pr ld í i Af, I tik 1 I 5 } d "halsh ni 1 | *'n håandøk ví Samtid t } } ke pi ikk i k nspunkter lv d radikal Politik } Í eret de tr 14 fa rs sidste håb. A erne reflekterede kun der danske politiske mur, som var blevet rejst mod færin eerne efter selvstyretankens fald í 1906 samhørteheds partiets overtat lse af den politiske ledelse Den hævn var erotesk danske politiske Ht lands tinesudvale anklagede innes Patur n for landsforræderi, fordi han í 1917 havde støttet en fær ask "folkeadresse ud på at sikre forsyningen som gik af livsnødvendige varer til Færøerne í en tid, da næs ten al sejlads mellem Fær øerne omverdenen var ophørt Det var histonen om igen da danske myndigheder pá Færøerne med hand og fod forhindrede. at en erfaren færøsk kaptajn, som tilmed havde bygget sig sit eget skib. fik lov til at sedle og forsyne sine landsmænd med de mest nødvendigt varer - på en tid, da færinger døde af sult. I en indberet nine til Rentekammeret i udtrykte I810 embeds mændene deres uforbe holdne elæde over, at Poul Nolsøe, Jóannes Paturssons oldefar, var omkommet pá havet Vinteren har været ter me rn 0. HOV MK KA NN SKUDNESN UVINDO Så vidt kunne den dansk bureaukratiske kynisme på Færøerne drives. Imperta lismens væsen er nok en konsistent mental størrelse Der skete ikke mere med ovennævnte "sager" i 1917 20 Landstingskommis sionens "Beretning på Færøerne altid betegnet som Fúlabók' var for pinlig til tíðindablaðið M fá p littske konsekven er. Der fandtes trods alt I D nmark en reserve af po litisk dannelse. Det ville á have været upr iktisk Í tisk klogt | | ler Zal I I af send mn | iv i MX G 9? Færø Í { forrette in dystre cerni Færin n | ikke ha dl ret J nes Patur n til lansk hødd Den slå nt forretnincer havde erincerne í tidligere Ár hundreder om ikke andet ksekveret selv; dog aldrig for politiske forseelser. Ky k betragtet ville det do for senere færøsk selvstær lie hedst tik ke ha været en fordel at have fået denne konfrontation VI Krisen Færøerne hårdt. Færøerne 1930-erne ramte ir konstitutionelt ikke an let end et dansk amt, dog uden at nyde samme rettig heder som undre danske amter. Helt op til slutnin cen af 1800-tallet havde Færøerne givet stort over skud på det danske stats regnskab. Fra dansk poli tisk side havde man intet gjort for at udvikle det fæ røske samfund: det var li gefrem forsømt, økonomisk baseret på en fiskerflåde af udrangerede engelske slup per, indkøbt siden 1870 erne. Af infrastruktur eksi sterede der praktisk talt in centing Men nu kom der bevæ eelse i færøsk politik. Sy- stemet fra 1850 havde be vist sin umulighed. Det var så åbenbart, at det måtte få politiske konsekvenser Med Danmarks besæt telse i 1940 blev færingerne nødt til efter en hjemmelavet forel at regere sig sel øbie styrelsesordning og oplevede et økonomisk op sving og en kraftig opblom strine af selvstændigheds politikken | Í | | | | | | Í Tróndur: Johnsig- urd er besta and- lit okkara úteftir Fyrrapartin í gjár varð sjógvurin slættaður á Sjónvarpi Føroya, og sjónvarpsstjórin kann nú lova øllum starvsfólkum sínum, at | tey fáa eitt kanska meira spennandi — og í hvussu er minst líka spennandi — starv framyvir. Stivnada smílið er nú aftur tiðnað Tað var eitt sindur rokut á Sjónvarpi Føroya, tá John- sigurd Johannesen, ið hevur verið programleiðari í tíð ini, meðan Arni Gregersen sat sum sjónvarpsstjóri, týs morgunin tók seg úr starv- inum, tí hann hevdi kent tað sum eina misálitisváttan á seg, tá nýggi stjórin, Trónd ur Djurhuus, segði seg vilja standa frítt stilladan, tá tann nýggi programleiðarin fór at verða settur Landsstýrið hevur nevni liga álagt sjónvarpsstjóran um, at hann nú skal søkja eftir nýggjum programleið- ara. Hetta fekk sjónvarps stjórin boð um áðrenn tað bleiv eitt sindur rokaligt á sjónvarpinum týsdagin Men var tað rokaligt týs dagin, hevur ódnin lagt seg, og í gjár var lagið aftur gott á øllum á sjónvarpinum, og nu er >sjógvunn slættadur«, sum eitt av starvsfólkunum tók til í gjár -Ongar trupulleikar og lagið er gott- Vit hava ongar trupul- leikar, lagið er gott, og nú skulu vit bara royna at finna stevið, segði sjónvarps- stjórin, Tróndur Djurhuus, tá Sosialurin seinnaparun í gjár tosaði við hann Vit skulu nú øll somul royna at finna tað arbeiðs- lagið, eg alla tíðina havi ætl- að mær. Akkurát smáluum- ar í tí kann eg ikki fortelja um nú, tí tað má eg fyrst kunna øll starvsfólkini um Men kortini tonr Tróndur Djurhuus í sama andadrátti at lova ikki so líuð Eg kann lova øllum mínum starvsfólkum, at tey fáa eitt kanska meira spenn andi starv , enn tey hava havt frammanundan, og tey fáa í hvussu er eitt starv, ið er minsta líka spennandi, sum tað var, sigur hann Ætlanin var ikki at seta niður á nakran, og heldur ikki er talan um, at nakar skal fara úr starvi. So er als ikki Vil finna best egnaða persónin Kortini hevur tann slætt aði sjógvurin ikki ført við sær nakrar broytingar her og nú, og Johnsigurd Jo hannesen, ið tysmorgunin segði seg úr starvinum sum programleidari, fer ikki aft ur í programleiðarastólin Har verður sjónvarps stjórnin sjálvur sitandi, ul nýggjur programleiðari er settur av landsstýrinum Mær er álagt at seta ein nýggjan programieiðara, og eg havi bert gjørt vart við, at eg fegin vil standa frítt stillaður, tá tað skal gerast, so eg kann finna tann persónin, ið er best egnaður til starvið, sigur Tróndur Djurhuus. Starvið verður nú lýst leyst, og tá umsóknirnar eru komnar, skal eg gera eina innstilling ul landsstýrið, ið setir starvið. At nýggjur programleiðari skal finnast, er ikki nakað, ið eg havi bið- ið um Tróndur sigur eisini, at hann als ikki er áhugaður í at missa Johnsigurd Johan- nesen úr sjónvarpinum: Johnsigurd er avgjørt okkara besta samband vid hyggjaran. Hann er snøgt sagt okkara besta andlit út- efur — hesum ivist eg onga løtu í, sigur sjónvarpsstjór- in Trupulleikar hava verið Tróndur Djurhuus dylir heldur ikki fyri, at ávísir trupulleikar hava verið í sjónvarpinum, men at teir ikki hava havt nakað við hetta málið at gera: Eg vil eisini geva John- sigurdi rætt í, at hesir trup- ulleikar áttu at verið loystir fyri langt síðani — longu fyri nøkrum mánaðum síðani Men trupulleikar tosa tey neyvan nógv um á sjón- varpinum nú, har stívnaða smílið er uðnað eitt sindur. Tey skulu nú finna nýggja stevið hjá Tróndi hj.