mikudagur 15. februar 1995síða 12

12 VALG 11 f ; tetta aftur tn íðindablaðið Nr. 32 - 15. FEBRUAR 1995 Danska pressan ger nógv burtur úr Føroyum tíðina. tá okkara navnframi Ovi Joensen gjørdi sítt stóra bragd at røgva til Danmarkar og har hålvfevndi Havfrúnna á Lange Linie, at finna so stóran áhuga fyri førovingum og Føroyum, sum í løtum Tad gongur ikki ; í al IKKI OKKUFMI AV di Sostalurin hevur ro €ISUUN ton — — ru teu um Í € , si f ImdSid Á I Sr€lnd í Bank og blod. Den færøske bankkollaps er blevet anledningen til en diskussion, som burde være rette form for afdækningen af betændte sager. eo tisk-administrative instanser. Det var den forståelse. son tid gennen syrede kortlægning af postskanda Í er | Det er ikke sikkert det går sådan | Man kan også tænke sig udvalg, som | At JØRGEN Den konservative leder Hans F res inddragelse í sager, som er þí x Me UK ngerne á er sammensat efter andre knterier | GRØNNEGÅRD gel) tilslutter sig denne begrundelse tisk kontroversselle. Det er så vist for store. Dommerundersøgelser! Men í de situationer er t også sik | CHRISTENSEN Han føjer til, hvad der turde være et lelene. De skal sammenholdes med k moner er á basere er kert. at man fører den politiske K | ganske anden sag, at det for Mans par fordelene ved dommerunder søge vurdering rufne dispos:t rif Kt. 5 tørte ndersøgelset N færøsk mod så tæller at undgå de rpest serne. De gennemføres efter en på ethge normer. ix sv ÆTKS w d nderseageisesuð F. for ng af det politiske klima, som fø forhånd fastlagt procedure De har kke alle klare. Men de er mert valget. Konklusionen er med andre | dersøge ist ger/kan følge med dommerundersø til nu været åbne. Det kan være klare end det sammensur játa rå. at undersøgelsesudvalg af særligt! | af de stændig gelser behageligt for de implicerede. Mer te og uudtalte hensyn, som under ar sagkyndige er en problematisk nydar | er v de Det er et høst principielt spergs jet er unægteligt en styrke ud fra så indersøgelsesformer kan begrur telse. Konklusionen er også, at dom | jen Danske Bank Á m afklares í en meget specifik vel demokratiske som retsstatslige fe en hvilken som heist konklus:or merundersøgelserne har en række | fik smøge! sig anledning. Det er for så vidt overra principper som í sttuationen måtte forekomme fortrin, som í hvert fald denne under Í af ut færøske skende. som et udvalg under ledelse De værdier tabes, hvis kulegravnun un Det er centralt, hvis mar søgelsesform vanskeligt kan konkur | inkengak evet afvist af professor Lars Nordskov Nielser gen henvises til særhge udvalg af sag f forestiller sig, at der efterfø rere med | LE K øfige vendinge rubler over samme problemstilling kyndige. Det er ingen ringe kvalitet gende eventuelt skal fastlægges et Det gør den ikke uproblematisk. Er | K M ser til, at det ikk som et flertal nu synes prninciptelt at et undersøgelsesforløb, at de medvir t ansvar vervejelse kunne derfor være, hvor have afklaret í en konkret sag kende í det sagsforløb, som er under Når sagerne | stedet henlægges t lan man kunne forbedre formen. Er | á nat IKK sbet yde € Spørgsmålet er. om man í flertallet udredning. skal forklare sig over lor særhge udvalg af sagkyndige, er det nulighed er mere præcise og mere Í g af at lade sagstorie har tænkt sig om. Spørgsmålet er en undersøgelsesinstans, som arbe RSA lag! til, at vurderingskriter restriktive kommissoner til do ! * søge Ma retrækker gå 1 er faldet for fristelsen der í fuld offentlighed erne skal være brede. Det kan vært nerne. En ande ghed. som ville | ær!'g g af sagky we at ange andre hensyn end Dommerundersøgelsernes opgave en fordel, for så vidt som mange sa aflaste domstolsinstitutiond ville | : k k å ma jen ærbødige knæbøjning í patt har været at udrede konkrete hænde ger ikke afgøres - de hverken kan e være, at benytte de samme institut | K egerng sk formuleret henvendelse til polit sestorløb samt enkeltpersoners, myr er SKA ud fra rent retlige kriterier nelle rammer, som er knyttet lor | *x kere fra Højesterets præsident hgheders og mstitutjoners medvirke På den måde kommer man tættere í merundersegeiserne, men at lade ur eg se e ddelbart kan der være aðsk hen. Deres opgave har som rege virkehgheden, vil mange embeds lersøgelserne gennemføre af f.eks. t jet tø € se ge fordele ved at henlægge kritiske så været at undersøge. om der mænd og politikere hævde advokat N Ka $$4 imndersøgelser til særlige udvalg a! jen sammenhæng var truffet dispos Men der er unægteligt en fare En tredie muhghed, som generelt € ene He agkyndige. Man får en bred og sag tioner, som ud fra retlige kritener knyttet til det. De sagkyndige under burde overvejes. er at vise større t kel ser ha de betæ gt relevant ekspertise inddraget kunne være problematiske Både ta søgelsesudvalg kan sammensættes bageholdenhed, inden konkrete sager kebg n Høest ts præ kulegravmngen. Sådanne sagkyndige nil-sagen og Spar Nord-sagen har d ned en sådan forståelse for det offent mnderkastes kulegravning. Der er | € Næls I ppidan gav udtryk er í stand til at inddrage alle de krite se mgredienser. Det er sær det sið vs vilkår, at det bliver vanskeligt rods alt både en Rigsrevision og er åbe Folketinget. s ner í vurderingen af sagstoriebet. so ste, som har givet anledning til Kritik at forestille sig en undersøgelse, som »nbudsmandsinstitution, som rutine | iev ofte Rk) vember 1989 efter deres skøn er relevante. Mar fra såvel politisk side som fra don for det første går til bunds í kortlæg næssigt og nmeligt klarer en del af f ø de af ta sagt K får (måske) en hurtigere genner gang nerside ningen af sagsforlebet. for det andet pgaven. Den sidste muhghed kræver ft “ ge at rese ale af sagen. og man belaster ikke dor Det problem sætter man sig ud afdækker forhold, som ikke kan for midlertid et politisk mådehold, som x x N Hanse ed Kigsret tolene som institution, ejheller don wer ved í stedet at henlægge kuie klares og forsvares ved de vanskelige kke kan forventes, når man på Chr é nerstandens medlemmer gennem de gravningen til særlige undersøgelses vilkår. hvorunder man arbejder í po stiansborg lugter blod Í LL — ——————e ——— ——————. ———-%— [[——|—|—|—|—|&|”—=|Z[|=|…|—…—…—>—————2——|—|—U—————————— ) Kunnu ætla í loyndum ; y smáu sjúkrahúsini til bara - Eg eri rum t 7: (KKI i ii HG - P at vera SKAOGSIOVU el Vilhelm Jol mnesen, Iø í P saði Andreas Peterser ! hugsar r 4 » á f + r and K vill t á kki nóg kið mi t Joha n, ið. gsma vi r ð slíkur IM, at CIKI Í 1 gi k i ryggar kunnu + Inur J i rl i ng ni 1 V k vo r tur r £ P * + » t ? YKRJA SLOra patia j I i Ha vØroyr £ K lak k ta krahu r ar å,å p í í ik | á 1 k í | . hara skulu rk; kað ) nur dø ra þ if i k . eð r » Andreas P r Få 1 i pin var i * i ar var sk k að { kud - & 1 ahuga, al vi nsku blødunum viðger I nt at fingid hendur á termum mongu greinunum og á I 'r€lnar, sum ivSsa & P ; UMMarinum an W eckend Avisen er ahugaverd grein e starvast sum professari við Arhus Universitet og Bankamálið IKKI ætia at skerja lé »t kil ikki Johannesen VERU ttaðko t him ? ” si pt: Ll, På , ] ; t hava valt at endurprenta okkurt av tí í heilum líki fur Jør Weekend Avisen og prenta vit í dag grein hansara niðanfyri inemaður » pg Gocr Ú IKKI at onkur nevnd Inum stuð og arbeitt I øllum broyungum. Tað førovingar hava vilå, Sigur avtalum gjør ríkisstjórnina lika sidan 1 februar 1993. verða neyndar gjørdar á Landssjúkrahús sum vl gitingar sit bygnaðarbroytingar, eisini í m ein frágreið heilsuverkinum erfróðinga Nógv bendir tí á, at slíkar bygnaðarbr ætlanir eru, og sum kunnugt uverkinum, og gongur sjáldan roykur av tí frágreið ongum brand: Sigur t. at allar størr Vilhelm Johannesen | dir áttu at:verið randi & hevur útbúgving sum Cand scient Eisini sjónvarpið og utvarpið gera nog burtur út hava vit endurgivid tað vit meta hevur tydning sjónarmiðini hjá ymsum fólkum. Í ávísum fórum er slíkt tilfar av so mikið stórum en Grønnevaard Christensen um dómara pol. Hann hevur av og á en principiel debat om