týsdagur 14. mars 1995síða 12

12 tíðindablaðið KVT || Nr. 51 - 14. MARS 1995 Um mødguleikarnar at finna olju og gass I øroysku undirgrundini Í 1978 bað danska uttanríkisráðið Jóannes Rasmussen, jarðfórðing um at gera eitt sokallad "notat" um møguleikarnar fyri at finna olju og gass í føroysku undirgrundini. Hóast tað skjótt eru gingin 20 år, síðani henda frágreiðingin varð skrivað, og hóast kanningar hava givið nýggjar upplýsingar, so má kortini sigast, at frágreiðingin er áhugaverd. Hon sigur m.a. at møguleikar eru til at ímynd sær eina komandi oljuvinnu. Notat om de potentielle muligheder for kulbrinteforekomster ved Færøerne Udenrigsministenet har an- modet om en sammenfat- tende redegørelse for mu lighederne for at væfie forekomster af kulbrinte (olie og gas) på Færø-Ro- kall Platcauet og i de tilstø- dende farvande. Denne re- degørelse fremsendes her- med, idet det indlednings- vist må fremhæves, at de indtil nu udførte undersø- gelser er utilstrækkelige med hensyn til at belyse kulbrinte-potentialet i om- rådet, og at redegørelsen er henvist til at bygge på de ret sparsomme publicerede oplysninger og vurderin ger Almindelige geo logiske betragtninger I en údligere »Rapport ved- rørende Rockall Plateauets geologiske tilhørsforhold og det irske forslag på hav- retskonferencen 1976«, af givet ul Udenngsministe- riet i maj 1977, konklude- res, at Færø-Rockall Plate- auet må betragtes som et kontinentalfragment et mikrokontinent — adskilt fra det = nordvestcuropæiske sokkelområde ved hav bundsspredning. Det blev endvidere påpeget, at såvel selve Rockall Plateauct som Færø Plateauet og det mellemliggende bankeom råde må formodes at bestå af en kontinentalskorpe, der indeholder bjergarter be- slægtet med de prækam briske bjergarter i Sydgrøn land og det vestlige Skot land. Disse meget gamle lag er stærkt omdannede og kan lades ude af betragtning som potenuelle reservoir bjergarter for kulbrinter Eventuelle forekomster af kulbrinter vil være knyttet ul senere afsatte, porøse cl ler opsprækkede lag af se dienter (som sandsten og kalksten). Tilstedeværelsen af sedimenter er påvist no gle steder indenfor Rockall Færø Platcauet og de tilstø dende farvande, men alt i alt kendes kun lidt ul sedimen ternes tykkelse, udstræk- ning og karakter. I den nor- dvestlige del af Rockall Pla- teauet, í det midterste ban- keområde og i Færø Plate- auet er lavabjergarter (som basalt) trængt op gennem de ældre dannelser og dækker større eller mindre områder Det er endnu uafklaret, hvorvidt lavabjergarterne hviler direkte på tætte, præ- kambiske aflejringer eller på senere afsatte sedimen- ter Forudsætningerne for at sedimentlagene kan inde- holde olie eller gas i kom mercielle mængder skal kort opndses 1. Der skal findes moder bjergarter, d.v.s. sedimen ter med organiske bestand- dele, som kan være ud- gangsmateriale for kulbrin- tedannelse 2 Moderbjergarterne skal have været udsat for passende høje tryk og tem- peratur for at få kulbrinter- ne »kogt ud« 3. Der skal findes reser- voirbjergarter med fornø- den porøsitet (d.v.s. evne til D 0 4 - i " Í a „1 I 4 lee | kite På. det e% > -”. 4 FORE IFAYI r ir F KJ ÝÍÍ f PG (TYK II P ÍSÍ SÍ c ff / FLER for, D+ fY ES e/ * f > 8. f / $ p, + Á */1 ý ; Á ý Í 2 . TY { / 4. 7 , fh. at rumme kulbrinter) og permeabilitet (d.v.s. evne ul at lade kulbrinterne passere og strømme til en produk- uonsboring). 4. Kulbrinterne skal kun- ne akkumuleres i en »fæl- de«, når de vandrer fra mod- erbjergart ul reservoirbjer- gart. Fældeme kan være »strukturelle« (f. cks. knyt- tet ul foldninger, forkast ninger eller salthorste) og/ eller »strategiske« (f. cks knyttet ul sandlinser indle) ret í lerlag) Fæl derne skal være dækket el ler omsluttet af en uigen- nemtrængelig kappebjer tant, som har bremset den videre frem-eller optræng ning af kulbrinterne 5. Der skal være den rette »timing« med hensyn tl dannelser og processer nævnt under punkt 1-4 Det bemærkes, at opnácl sen af passende høje tryk og temperaturer normalt kræ ver en sedimenttykkelse på nogle tusinde meter. For holdene í omrádet vil for- mentlig være komplicerede på grund af vulkansk aktivi- tet. De foretagne geofysiske undersøgelser tyder på, at sedimenttykkelserne sted vis er betydelige, men spørgsmålet om de oven nævnte forudsætninger er opfyldt eller ej kan ikke besvares på basis af de hid udige, offentliggjorte un dersøgelsesresultater. Så vidt vides er der endnu ikke foretaget egentlig prospek- tering efter kulbrinter vest for den britiske sokkelkant Oversigt over sedimentat bassinerne på og ved Færø-Rockall Plateauet samt litteratur-citater ved- rørende mulighederne for kulbrinte- komster Rockall Plateauet og Rock all Truget Rockall Plateauct, som er den sydligste del af Færð Platcauet, ligger omkring 500 km vest for Skotland Det er et veldefineret, rela tivt lavvande område med en udstrækning på ca. 450 x 600 km. Det består af et vestligt bankcområde, Hat- ton Banke, og et østligt ban- kcområde, Rockall Banke. Mellem de to bankcområ- der ligger Hatton-Rockall Bassinet. Hation-Rockall Bassinet har en udbredelse på ca. 440 x 185 km og en vanddybde på 1200 m. Det afgrænses med vest af Hat- ton Banke (ca. 800 m vand- dybde) og mod øst af Roc- kall Banke (0 - ca. 400 m steðar fyri olju og gassi bæði á Hatton og Rockall platouinum og eisini norðan, eystan og sunnan fyri Føroyar. Men dentur verður lagdur á, at ikki fyrr enn tøknifrødin hevur ment seg og tað er møguleiki at fara út á djúpri vatn, er nøkur vón fyri vanddybde). Mod nordøst lukkes Hatton-Rockall Bassinet omtrent helt af Ge- orge Bligh Banke (ca. 400 m vanddybde), og mod syd- vest strækker bassinet sig ud mod det åbne Atlanter- hav mellem de to mindre banker, Fangora Banke og Eldoras Banke. Geofysiske data taler for, at der findes en udtyndet kontinentalskorpe = under Hatton-Rockall Bassinet. - SIGNATURFORKLARING f ! Basalt på land | í elle nær havbunden I sikkert) | i t | celler er havbunden I tførmoset) / Gneiser í, henholdsvis nær havbunden js COmtrentliq sedimerttykkelse : km | Orulde med stor sedimer ttyk kelse | i Si c' KV af sediment basin ndfjældsryg gs zone rtær sediment