fríggjadagur 3. november 1995síða 11

{ Nr. 211 - 3. NOVEMBER 1995 rer imidlertid det hermed forbundne skattetryk sam le reducerede muligheder for privat forbrug, idet de er snævre grænser for, hvor meget vderligere gælid landskassen kan stifte uden at miste styringsmulighe der i den økonomiske poli tik. Det må således fortsat være en vigtig målsætning i den økonomiske politik at landskassens gældsæt ning ikke forøges yderlige re Det er derfor fortsat ud valgets opfattelse, at der snarest muligt må tilveje bringes ligevægt på lands tyrets budget og efterføl gende skabes et overskud å gælden kan nedbringes Det forekommer ikke re alistisk, at en indkomst fremgang i den færøske økonomi på kort sigt er i stand til at udligne den ne gative bugdetsaldo. Det konkrete politiske valg er lerfor, om den resterende budgetforbedring skal fremskaffes gennem be sparelser eller gennem en fortsat stigning i skattetryk kel 22. Udvalget skal í den fur bindelse anføre, at mulig hederne for gennem ratio naliseringer í den offentli ge sektor at undgå vderli gere skattestigninger ikke synes undersøgt fuldt ud samt at der på områder hvor sådanne muligheder er påvist, ikke er taget initi ativer til at udnytte disse 3. Udvalget har tidligere peget på at indførelsen af en formuebeskatning eller ejendomsbeskatning pá idt længere sigt vil kunne tjene til aflastning af den øvrige beskatning. Indfør elsen af et system, hvor ud stedelsen af fangstkvoter i fiskeriet sker gennem salg til de højstbydende. og hvor provenuet tilfalder indskassen, vil også kun ne bidrage til en sådan af lastning, og det vil samti dig medvirke til en mere ef fektiv ressourceanveldelse i det færøske fiskeri 24. Mens alle udtaler sig positivt om nødvendighe den af at genopbygge fiske bestandene og om gen nemførelsen af et biologisk forsvarligt fiskeri, er men ingerne delte om, hvordan dette bedst kan ske. I over ensstemmelse med et lang sigtet bevaringshensyn har Lagtinget, efter anbefaling fra Strukturudvalget, siden marts 1994 benyttet kvoter det færøske fiskeri Med anvendelse af fangstkvoter begrænsningen fangsterne, mens hensyne tilgodeses selve at det fastsatte fiskeri finder sted med de lavest mulige omkostninger, kan varetages gennem kvoter nes omsættelighed. Det er rtsåt udvalgets optaåtlt e, at omsætteligheder MeruGoVveT foregår på en la leskvote, hvilket sammen med en manglende omsæt telighed forhindrer den nødvendige kapacitetstil pasning i fiskerflåden 25. Kvotesystemet har fra fiskerierhvervets side været genstand for en betydelig kritik. Erhvervet anfører så ledes bl.a, at systemet ikke tilstrækkeligt effektivt be skytter bestandene, og at tekniske reguleringsformer vil være mere effketive En tilstrækkelig restriktir lovgivning med lukkede områder, lukkede perioder og maskebestemmelser kan på samme måde som kvoter sikre en ønsket gen opbygning af bestandene Men med den samme mål sætning for bestandsop bygningen vil det ikke være muligt at fange flere fisk end under kvotesystemet Og ved at flytte fiskeriind satsen over i mindre attrak tive områder, hvor der skal fiskes í længere tid for at fange den samme mæng de fisk, mindskes effektivi teten og indkomsten pr anvendt time. Hertil kom mer, at der ikke vil være begrænsninger på fiskeriet efter de mest værdifulde fisk (uden for de lukkede områder), som derfor vil blive fisket, indtil der ikke længere er driftsøkonomisk grundlag herfor. Dette kan betyde, at hensynet til be standsopbygningen vil kræve, at meget store om råder må lukkes. Herved forringes rentabiliteten i fi skeriet yderligere Der er således efter ud valgets opfattelse ikke no gen biologisk gevinst ved at erstatte kvoter med lukke de områder m.v. Hvis der findes situationer, hvor det biologisk er påkrævet at lukke gydeområder o.lign kan dette uden problemer gøres samtidig med, at der anvendes kvoter. Derimod vil der være såvel et priva tøkonomisk som et sam fundsøkonomisk tab ved at erstatte individuelle kvoter med lukkede områder. En delig kan selve skiftet til et nyt system samt tilpasnin gen hertil næppe undgå at medføre en periodevis overfiskning 26. Der er endvidere rejst den kritik af kvotesystemet, at det sætter en stopper for fiskeriet, før den samlede kvote er opbrugt. Dette sker, når der i forbindelse med opbygningen af torsk og kuller-bestandene op træder stigende bifangster af disse fiskearter i fiskeriet af andre arter (primært se) Herved må fiskeriet af dis se andre arter indstilles på et tidspunkt, hvor kvoten ikke er opbrugt. Efter ud valgets opfattelse skyldet fette problem imidlertid t der ikke ved fastsættel en af kvoterne for torsk og kuller bliver afsat (SIMEK KO vængder til Difang t dvalget finder de et ne ørrmæssigt 3l i ed vedt cIse i ek er før torsk tíðindablaðið kuller i juni 1995 samt ved vedtalgelsen af kvoter for kvoteåret 1995/96 ikke samtidig reserverede en del af stigningen til øgede bi fangster Den bedste løsning på dette problem er herudo ver at gennemføre omsæt telighed i kvotesystemet. Hertil kommer, at hándhæ velse af fiskerilovene med kvoter pr. båd, herunder ulivlig udsmidning af fisk, kan gøres mere effektiv ved at fratage de pågældende skibe deres fangstkvoter ved lovbrud 27. Det stærkt stigende skattetryk på Færøerne har givet anledning til en bety delig diskussion om bag grunden for den støre ud vandring og skattetrykkets betydning herfor Erfaringerne fra perioder med omfattende emigrati oner i andre lande, som bl.a. dækker områder, hvor de sociale og sproglige be tingelser ikke er voldsomt forskelligartede (fx mellem stater i USA), viser, at der skal betydelige forskelle i indkomstmulighederne til før disse giver anledning til flytninger Efter udvalgets opfattel se er det derfor tvivlsomt om de aktuelle forskelle i skattetrykket kan siges at have en selvstændig effekt af betydning for fraflytnin- gen. Størstedelen af ud vandringen sker til Dan mark, hvor skattetrykket som nævnt er på niveau med det færøske. Langt vig tigere er de manglende er hvervs- og indkomstmulig heder på Færøerne 28. Med den store andel af den færøske befolkning som er tilknyttet fiskeriet er den færøske befolkning antagelig mere mobil end de fleste øvrige europæiske befolkninger. Hertil kom mer, at en række andre fi skerinationer yder en bety delig støtte til fiskeriet gen nem gunstige fradragsmu ligheder, egnsudviklings støtte eller på anden måde Færøske fiskere har således kunnet forøge deres ind komster betydeligt ved at flytte til fx. Norge Efter udvalgets opfattel se kan den færøske lands kasse imidlertid ikke kon kurrere med subsidier i det omfang, som gives i Norge Fiskeriet spiller en alt for stor rolle for den færøske økonomi til, at forsøg på at trække hovederhvervet op gennem subsidier fra det øvrige samfund giver no gen mening. Da stort set alle erhverv på Færøerne er forbundet direkte eller in direkte med fiskeriet, vil de der ville få gavn af en så dan ordning. I vidt omfang være de samme, som skul lu finansiere ordningen Under alle omstændighe der ville dette medføre nye betydelige forvridninger 1 den færøske økonomi, ne top som man gennem de seneste år har fået reduce ret d ISS 0. Det færøske erhvervsin har gennem de seneste år vennemgået er strukturelle ændringer, he runder gældssaneringer og sammenlægninger í fiske riindustrien samt en øko nomisk adskilleles af torar bejdningsleddet fra selve fiskeriet. Ophøret af en række subsidieringsord ninger til erhvervene sam tidig med at både de fan gede mængder af fisk og af sætningspriserne på fiske riprodukter faldt markant mindskede rentabiliteten i forarbejdningsleddet Gældsbyrden i forbindelse med produktionsanlægge ne på land har derfor ikke kunnet serviceres under de gændende økonomiske forhold. Dette var også bag grunden for den nye gælds sanering, som i juni 1995 fandt sted i Fiskavirking 31. En afgørende betingel se for, at den ændrede struktur i fiskeindustrien samt den seneste gældssa nering kan føre til højere beskæftigelse og stigende indkomster er imidlertid. at konkurrenceevnen i det færøske bearbejdningsled styrkes Dette kræver både, at produktionsomkostninger ne pr. produceret enhed reduceres, og at produkt udviklingen og afsætnin gen forstærkes Det er samtidig afgøren de, at de allerede gennem førte reformer inden for sektoren fastholdes og ud bygges. Der bør bl.a. ske en tilpasning af fiskerflåden til et rentabelt niveau med de begrænsninger og mulig heder, som biologisk for svarlige fangstkvoter inden for det færøske område samt fiskeriet uden for til lader 32. Det er som allerede nævnt udvalgets vurdering, at indkomstfaldet er op hørt, og at der har været en svag opgang i de disponib le indkomster gennem det seneste halvandet år Med de erhvervspolitiske initiativer, som er taget over de sidste par år, er en væsentlig del af rammerne lagt for, at den nuværende svage opgang kan forlæn ges med basis i en stigende produktion. Kun ved at ud nytte disse muligheder kan de landbaserede erhverv såvel i fiskeindustrien som i andre sektorer — varigt øge deres andel af den samle de produktion og eksport Dette stiller imidlertid krav til en forbedring af den fæ røske konkurrenceevne Uden en sådan forbedring synes det vanskeligt at se, hvordan en stabil opgang i indkomst- og beskæftigel sesniveauet kan opnås gen nem en længere periode Alternativet er, at den fæ røske befolkning vil være underlagt de svingninger som uvægerlig til indtræffe i produktion og beskæfti gelse, når stort set hele eks porten og en stor del af de samlede indkomster er af hængige af tilgængelighe den af en enkelt naturres source Samt verdensmar kedspriset erpå getunderskud hurtigt mu ligt erstattes af overskud og en efterfølgende gældsned bringelse. Dette er en øko nomisk nødvendighed og vil samtidig mindske usik kerheden omkring den fremtidige økonomiske po litik samt øge hjemmesty rets råderum Med de betydelige forbe dringer af betalingsbalan cen, landskassens under skud og erhvervspolitikken som har fundet sted, er det afgørende, at de nødvendi 11 ge, yderligere politiske ini tiativer genneuiføres, så der ikke sker én ny tilbage gang i den nuværende me get sárbare situation F statistikken over lør nulighed for at ren del af væk øbende udbetalinger. der yldes é ækst í aflenningerne pr me. og hvor meget. der kan tilskr ves en vækst í antallet af beskæft mere tek k karakter og således ikke udtryk Skomstfremgang Atli Dam, fyrrverandi logmaður: Rikisfelags- skapur hottur -Bonnerup tykist umboða ein hugsunnar- hátt, sum fullkomiliga byggir á, at hann kennir seg umboðandi eitt harrafólk, sum í smálutum ynskir at stýra viðurskiftum í einum hjálandi kom Ráðgevandi Nevndin hjá danska forsæt- ismálaráðahrranum við síni nýggjastu frágreiðing um støduna í Feroyum. Hon kemur dagin fyri samráð- ingarnar millum førovingar Í gjár og danir í Keypmanna- havn. (Vit prenta aðrastaðni í blaðnum samrødu við formannin í neyndini og sjálva udurstøduna — í frágreiðingini.) Ein av teimum føroying- unum, sum oftani hevur funnist at frágreiðingunum hjá skiftandi Ráðgevandi nevndum fyri í mongum fórum ikki at byggja á nóg gott innlit í føroyska sam felagið, er Atli Dam, fyrrv løgmadur. Sosialurin hevur biðið hann um eina við- merking ul tað, sum kom fram í útvarpinum gjára- morgunin í sambandi við almannakunngerðingina av frágreiðingini. Hann sigur Boðskapurin í nýggju frágreiðingini er framhald av teirri Ótrúligu arrogancu, sum Bonnerup legði fram í ljósið á vitjan síni í Fer ovum herfyri. Hann tykist umboða ein hugsunnarhátt, sum fullkomiliga byggir á, at hann kennir seg um boðandi eitt harrafólk, sum í smálutum ynskir at stýra vidurskiftum í einum hjá landi. Ein skuldi ikki trúð at slíkt kundi komið fyri hálvthundrað ár aftaná, at vit fingu okkara sjálvstýri Forpestað utviklingin Víðari sigur Atli Dam Tey embætismanna- diktat, sum hava forpestað tilveruna og utviklingin í Føroyum, hava tíverri rinið so mikið við í poliuska um- hvørvinum í Danmark, at eisini = poliukarar, sum sjálvir hava ráðharrar ferð- andi runt í heiminum til tess at selja "autonomar" skip- anir til ulafturskomnar tjóð- ir, ikki eru varugir við, hvussu álvarsliga teir gera seg inn á okkara sjálvræði og nátúrliga rætt at fyri- skipa egnum viðurskiftum Tad er heilt vist, at kemur ikki vend í hesi viðurskifti, veråvr ikki einum rikisfel- agsskapi lív lagað leingi aftrat Siga ósætt Eisini siga teir beinleiðis Osætt, tá ið sagt verður, at skattatrýstið í Føroyum ikki er hægri, og at kvotu- skipanin ikki ger skaða ella at monopolið í fram- leiðsluliðnum, bankaverð- ini og í séluliðnum meira og meira nidurbindur hesa óð, sum fegin vil liva so toluliga frælst í sínum egna landi Vónandi vakna danskir politikarar, áðrenn ov seint verður", sigur fyrrverand løgmadur, Atli Dam í við erking ul seinastu frá iðingina hjá Rådges li Neyndini jan