týsdagur 27. februar 1996síða 11

Nr. 40 — 27. FEBRUAR 1996 orðaskifti tíðindablaðið Sandheden er een — meningerne mange Í sin kommentar í Sosialurin d 17/2-1996 skriver Marjun Bæk (MB), at »der findes mindst to opfattelser af Guds ord«. Det er ganske vist, når det gælder, hvad mennesker mener om Guds Ord, Bibelen. Men det er lige så sikkert og vist, at Guds Ord. Bibelen, giver ikke mulighed for at mene forskelligt. I Den hellige Skrift møder vi et sam stemmende vidnesbyrd, ad skilt fra alle andre skrifter i verden. Hvorfor? Fordi de er indblæst af Gud. De er Gud-åndet. Derfor kan vi ved dem gøres viis til frelse ved troen på Kristus Jesus (2. Tim. 3,16). Og derfor bruger vi betegnelsen Guds Ord om Bibelen Nu kunne vi så helt en foldigt spørge: Jamen, er det ikke Djævelen, der siger til Jesus, at han skal gøre sten til brød? Djævelens ord kan vel ikke være Guds Ord? Djævlens ord kan vel ikke være indblæst af Gud? Sa gen er, at det er Gud, der har villet, at også Djæve lens ord skal være at finde i Bibelen. Gud lærer os der igennem at vogte os for Djævelen og forsage ham På samme måde som det er Guds vilje. at vi kan læse om Peters fornægtelse og Juda's forræden. Gennem alt. hvad der står i Bibelen, vil Gud, at vi skal lære ham selv at kende, hvad enten vi læser om hans handlen med Israels folk. om frafald og afgudsdyrkelse, om krige dødeopvækkciser helbredelser. om Jobs an fægtelser og kampe, hans venners dårlige råd, osv Gennem alt, hvad der står i Bibelen åbenbares os hvem Gud er, hvordan han handler og hvad hans vilje er. Derfor er hele Bibelen indblæst af Gud. Den er Guds Ord (dette kaldes vebalinspiration) Tá id tú kemur er heitið á sættu bókini rthøv undurin Olavvur í Beit hevur skrivad Bókin er, sum eisini stendur á baksíðumi á henni, eitt slag av lívs minnum. har aldrandi pápin fortelur ymist frå lívi sinum fyr: soninum | | ð nú er vaksin | | Påpin hevur ikk: sæð nin, síðan hannnn var 1 i P Olavur i Beiti við nýggjari bók Dersom vi begynder at bortskære dele af Bibelen så bortskærer vi Guds åbenbaring. Og der med får vi ikke blot for skelltgt bibelsyn men også forskellig gudsforstáelese Der er en uad skillelig sammenhæng mel lem bibelsyn og gudstor ståelse. I det øjelik man be gynder at bortskære dele af Guds åbenbaring, da ænd res også gudsforståelsen Gud bliver den, vi gør ham til, og ikke den, han har åbenbaret sig som Nu MB mener, at jeg har misforstået, hvad hun skri ver, og det ville da kun være godt, hvis det var tilfældet Men det er ikke så vanske ligt at forstå, når MB siger, at Bibelen ikke i sin helhed er Guds Ord og samtidig bekender sig til et historisk kritisk bibelsyn Ifølge MB er det mest ud bredte bibelsyn på Færøer ne, det fundamentalistiske, og med det bibelsyn er det ifølge MB ikke muligt at forkynde sand kristendom (jfr. Sosialurin d. 3/2-1996) ja, fundamentalismen »underminerer den sande og sunde kristendom« (So sialurin d. 17/2-1996). Lad os derfor kort standse ved begrebet "fundamental isme” og det historisk -krit iske bibelsyn del af indre og Fundamentalismen Ordet "fundamentalisme" er ikke et ord, jeg selv bruger om den forståelse, jeg har af Den hellige Skrift, men det er et skældsord MB bruger om undertegnede og andre. Spørgsmålet er så om vi skal tage dette skældsord til os og simpelt hen opfatte det som en hædersbetegnelse. Det er muligt, men jeg har dog mine tvivl. Og det skyldes for det første: ordet er utroligt misbrugt. For det Forlagið Grønh6lmur gevur bókin ut, sum er góðar tvey hundrað blad- síður og kostar 208,- kr og er at fáa um alt landið Bókin er umbrotin og prentað á Dimmalætung og heft hjá Helge Ju stinussen Stuðul ul útgávuna er fingin úr Mentunar grunni Førova Løgtings Fjølrit og frå M. Winther andet: ordet bruges om så mange og forskelligartede og indbyrdes modstridende fænomener (f. eks ikke-krisen sammenhæng | hinduistisk om/t og islamisk og fundamentalisme, hvor or det fár en ny og for mig uantagelig betydning; í for med forskellige strømninger, jå grøn fundamentalisme” kan fin des; osv.) For det tredje: ordet forstås mere som en tidstilknytning end en mu lig sagstilknytning. Dvs. en tilknytning til en strømning fra slutningen af det 19. årh og begyndelsen af det 20 årh., fremfor en tilknytning til den sag, de stod for, hvor sagen vel blev formuleret på ny på dette tidspunkt, men blot som en aktualisering og en fastholden af det, den kristne kirke siden nytesta mentlig tid havde stået for Hvad var da »fundamen talisternes« Den strømning, der senere fik navnet fundametalisme, op stod som en reaktion imod bibelkritikkens og liberal teologiens opgør med Bib elens troværdighed og de kristne grundsandheder. På Niagara-Bibelkonferencen i 1898 formulerede man fem som mán mente var absolut fundamentale tør den kristne tro: 1) Den hel live Skrifts (Bibelens) ufejl barlighed, 2) Kristi gud jomfrutfødsel. 3) Kristi stedfortrædende lidelse og død, 4) den legemlige opstandese og 5) Kristi legemlige genkomst til jorden. I årene 1910 ul IS blev der udgivet en række småbøger med titlen The Fundamentals«, der handlede om de 5 oven stående punkter. Herfra stammer begrebet funda mentalisme. Dvs., at fast holder man disse fem »fundamentals« så er man rent historisk klassificeret som fundamentalist. Poul Hoffmann skriver í en artikelserie om fundamen talismen: »At være funda mentalist vil egentlig sige at gøre alvor af den tro, at Bibelen i sin helhed er Guds ord, skrevet og samlet af mennesker under guddom- melig inspiration, dvs mennesker, hvis ånd i dette arbejde var forenet med Guds And på en sådan måde, at de formidlede sandheden og intet andet Og det er jo mildest talt ikke noget, vi har fundet på. Det er menighedens gamle tro og troserfaring ved den samme And. Fundamental bindelse politiske selv betegnelsen sag? teser dom og ismen er Bibelens eget hmiDelsyn proleternes og apostlenes bibelsyn. Kri bil I Budskat MO r í & 19 Fundamentalisternes sag vedkender jeg mig if hjertet, for den er apostle og profters sag. ja. Jesu egen sag, men ordet funda mentalisme kan jeg ikke bruge til så meget, da det I dag blot fungerer som et skældsord i alle mulige og umulige sammenhæng uden forbindelse til dets histor iske oprindelse. Men kald gerne mit bibelsyn for orto dokskt Den historisk-kritiske metode Netop brugen af den hi storisk-kritiske metode fár konsekvenser for troen, pá samme máde som det orto dokse skriftsyn har konse kvenser for troen. Og om vendt: de forudsætninger vi går til Skriften med har af gørende betydning for hvordan vi læser Bibelen Det er en afgørende sam menhæng mellem metode og tro Følgen af et ortodokst skriftsyn er, at mennesket står under tiltale fra første til sidste ord i Bibelen, mens følgen af det historisk kritiske bibelsyn er, at vi først skal have fundet ud af hvad vi vil lade os tiltale af Jeg skal ikke her gentage alt det som man via den historisk-kritiske metode efterhånden har stemplet som menighedsteologi, uægte Jesus-ord, myter legender. osv. osv.. det kan læses i utallige bøger. Et lille indblik kan man få i den tidligere professor ved Københavns Universitet Eduard Nielsens, korte gen nemgang af den historisk kritiske metode og dens forskningsresultater i bogen »Bibelsyn«, Gads Forlag 1985 Med det historisk-kritiske bibelsyn ender man í en fideisme, dvs. en tro på troen, for troens genstand og ophav kan vi ikke vide noget sikkert om. Dette skyldes ikke blot den histor isk-kritiske metodes sá kaldte forskningsresultater, men ligger allerede í me- todens forudsætninger. Der for er metoden ubrugelig og indebærer et opgør med bibelsk kristendom. Hvor meget den enkelte sá aktuelt er skredet, er naturligvis forskelligt, men skredet er allerede begyndt i og med et historisk-kritisk bibelsyn Den norske biskop Erling Utnem skrev engang: »Det er godt og rigtigt, at vi minder hinanden om, at kun een er troens genstand Kristus selv. Dog hævder vi med vores reformations fædre, at det at tro på Kristus er det samme son skænket os den hellige skrift. Vi kan ikke være kristustroende uden at være bibeltroende. Vi har dybest set ikke mere kristustillid, end vi har bibeltillid. Vi kender ingen anden Kristus end den, vi møder i Skrift en. Vi kan ikke forlade os på nogen anden end Skri tens Kristus. Det er og Amnesty International | Upplatingartíðirnar hjá Amnesty international Føroya Deild eru: Týsdag, hósdag og friggjadag frá kl. 13 til kl. 17. TIf. 15816. ge bliver vor urokkelige posi tion sammen med vore re formationsfædre trods al modsigelse fra dagens teo logi'« Peter O. K. Olofson sognepræst, Fuglefjord