leygardagur 14. september 1996síða 16

Síða 16 Vikuskiftið D Vikuskiftið 6 Nordisk Soleidis atkvøddu | føroyingar i 1946 sprogsamarbejde Punkt I Punkt II Nei-, blankar | Styérnar- Loysing og ógildugar | uppskouð atkveður | | Norðuroyggjar | | Hattarvík 6 10 2 æt s pr -en saga blot | Svínoy 43 23 4 | } Viðareiði 15 SK 16 | | Hvannasund 18 11 2 Mun . . på . Få ne. * | Amafjørdur 3 „23 3 | Kirsten Rask hevði 15. august i Weekendavisen hesa grein, sum eisini AKSVI “ ? på . . Kunoy 2 70 er okkum viðkomandi Haraldssund O 17 (1) SS : 3 H | litetsord, An | dmande f Husar I 2 æ: ske sprogfælles- emærk: »sproget í de tre og nationalitetsord, : er nor n over for Syðradalur — 1S IS 0 | På soli fg He Pros førstå varandra i Norden, dig. så sig det, bed dem om Frellanes SON sd 65 og svensk fungerer bedst pá Det var den politiske ud- Nordiske Studier í leksiko- = at gentage det de sagde, ' ] : papiret, sådan helt bogsta- vikling der gjorde at sprog- grafi og Skandinavisk ord- — med andre ord Eysturoy veligt. Vi kan nemlig godt normerne blev forskellige bog. Dertil kommer sprog- Nordisk sprogfællesskab Gjógv 24 74 3 læse hinanden, men når vi fra land til land og í 1400- — projekter om tor eksempel kan også styrke det nordis- Funningur 16 5? 7 Í skal forsøge at tale sam- tallet blev islandsk isoleret Nordens sprák i EUs Euro ke standpunkt inden for EL Funningsb. 3 1 o men, opgiver de fleste hur- fra de øvrige nordiske pa. /slandsk-skandinavisk (og spare penge til oversæt- Er tu 47 y tigt og slår over i engelsk sprog ordbogsbase. nordisk nv- telse til tolkning hvis 2-3 Fuglafiørdur 216 166 Danskerne har det som Allerede í Engelbrektfe) ordsundersegelse og om sprog kunne behandles un- Hellur 39 6 0 sædvanlig værst: nord- denil434tvangdesvenske nabosprogundervisningens der ét) Eiði 102 117 16 mænd eller svenskere har tropper alle de mistænkel;- — Metodik Nordisk Ministerråd un- Norðskáli 3 3 ! meget svært ved at forstå os ge personer de stødte på, til I Skriftet Au forstå varan- = derstreger i sit program at La ik 36 Hi: 10 danskere. mens det går no- at sige et shibbøler, altså en Íra! Norden giver sprogse- sprogfællesskabet er en Gøta 120 123 i2 get bedre for os at forstå ordpreve der skulle afsløre kretariatet en status over de = grundlæggende forudsæt- Lambi 45 | Í norsk og svensk. Især selv- personens sproglige hjem- nordiske sprogs nærheds- ning for at det nordiske Søldarfjørdur 42 47 3 følgelig norsk bokmål, som stavn (lidt ligesom vores — grad idag og fortæller hvad — samarbejde kan oprethol- Skål so 40 6 bygger på det gamle danske rødgrød med fløde) vi kan gøre for at blive bedre des og videreudvikles Skalabotmur í) 0 0 sknftsprog Shibbolettet var ordene — Ul attale sammen i Norden Når vores politikere kan vr (Sí 43 1 Talt nudansk er blevet et hvít hest i korngolf. Og ve Det gode ved det nordiske = tale på deres modersmål, Rituvik $7 21 3 nordisk sprogproblem. den der afslørede sig som sprogfællesskaberat viikke har de som bekendt større Strendur 94 67 2 | Grunden til at dansk er dansker! behøver lære hinandens mulighed for at sige det de Selatrað 24 16 3 | svært at forstå. er vores I 1700-tallet havde norsk, = sprog - det er nok at vit kan vil, i stedet for at måtte nø- Moskranes — 14 | 0 | inndistinkte udtale. som svensk og dansk fjernet sig — forstå hinanden jes med at sige det de kan på 1372 1051 101 | Allan Karker kalder det i sá langt fra islandsk at de = For at dét skal lykkes, er et fremmedsprog Norðstreym | Sproget her og nu: dansk ikke længere kunne forstå det især danskerne der skal Historien har vist at de Haldérsvik 107 48 2 | har kun få stemte konso- deres gamle modersmål, gøre sig lidt mere umage. nordiske sprog ikke af sig Tjernuvík 23 28 2 | nanter, for eksempel b. d. somkun:slænderne »havde Det er typisk at nordmænd — selv følger samme udviklin- Langasandur 6 12 0 | og g ustemt, og vores udta- bevaret rent og ublandet« - Og svenskere meget lettere ger. Kun í et fælles forum | Saksun 7 4 | | leaf r er meget svag, især = som islænderne selv sagde forstår færingers og islæn- som Nordisk Sprogsekreta- Her Se 33 2 | efter en vokal, hvor r bliver Selv om vi ikke længere deres dansk end ægte dansk — rat kan de nordiske landes Vestmanna 202 196 21 | til en å-agtig vokallyd, for = har ét skandinavisk sprog. (ligesom vi lettere forstår nationale sprognævn lære K vivik 47 155 6 | eksempel i årer (/Ad/) udvider det vores kommu- finlands-svensk end af hinandens erfaringer og Kollafjørdur 34 114 6 | Derudover har vi en me- nikations-horisont betyde- svensk-svensk). Det skyl- træffe sprogpolitiske be- 544 621 38 getslapudtale afeeribej- ligthvis vi kan læse og for- des at de har en såkaldt læ- slutninger der i hvert fald Sudurstrevm ningsendelser som -e, -en, stå andre nordiske sprog. seudtale ikke går imod det nordiske Norðradalur 2 16 0 et, -er, -ne. -ede, -te, -ere. Både politisk og kulturelt er Det gælder altså om at tale sprogfællesskab. sá minis- Kaldbak 34 30 2 det betyder fx at vi heller detaltså værd at arbejde for læsesprog. det vil sige tale — trene i Nordisk Ministerråd Tórshavn 604 1062 127 ikke selv kan høre forskel = at fastholde sprogfælles- både langsommere. tydeli- også fremover kan tale de- Velbastadur 2 so 2 på bure og buer. høre og — skabet gere og uden for mange fes modersmål - og blive Nólsoy 18 117 3 hører, nyopgravet og m Siden 1978 har vi haft et mumlende udfyldningsfra forstået Re la 2) Ó opgravede fælles nordisk sprogorgan sersom »jeg mener ligesom Den opmærksomme læ 673 1309 138 Lægger vi dertil det spe- under nordisk Ministerråd: — åt«.»hvis jeg måsige det sá- ser har bemærket at alle cielle danske stød. som det Nordisk Sprogsekretariat dan«, »hvad det hedder oplysninger om Nordisk Vågov kan høres í byer over for Dethardirekte haft ul opga Vit har ngtig mange ord = Sprogsekretariat er holdt i Slættanes 1 9 0 byger og Hans overfor ve at »arbejde for at bevare = tilfælles; derfor gælder det perfektum (førnutid). Det Fe ågur (14 #4 Ø hans og en meget monoton = og styrke det sproglige fæl- om at bruge dem, for ek skyldes at Nordisk Sprogse- Sorvåvter 198 174 12 stemmeføring - ja, så fár vi = lesskabi Nordenogfremme sempel bare í stedet for = kretariat er blevet nedlagt Bøur 2 20 3 et sprog som åbenbart kun den nordiske sprogforståel- kun, begå en brøler. undgå Forstá det hvem der kan Gásadalur 15 14 2 danskere kan elske og må- — se« (Sprog i Norden. 1979) specielle udtryk og vendin Mykines s2 19 3 | get få uden for landets Nordisk Sprogsekretariat = ger som vende det hvide ud — Kilder: Sprog i Norden 4! 616 36 | grænser forstá har fungeret som et samar- af øjnene, tage på ferie í 1978 Nordisk Forlag Sandoy | Det er meget længe siden bejdsorgan mellem sprog- (løkken (om at begå selv 1979 | Skopun 41 121 19 | vi kunne tale om ét fælles — fMævnene i Danmark, Fin- mord ved at hænge sig) og Sprog í Norden 1979, Nor- Sandur 96 205 7 | nordisk sprog: í 1200-tallet land, Island, Norge og Sver- lignende disk Forlag 1979 Skarvanes 9 9 0 Í kunne islænderen Olafr ge plus de til svarende or Taleordene klares ved at Sprøget her og nu, Dansk Húsavík 23 34 2 | Thordarson endnu føre en — gånerpå Færøerne og Grøn vi bruger det vi kender fra Sprognævns Skrifter 14, Dut 28 * z samtale med den danske land det vil sige at sekreta- check: Tyve-en, treti-fem, Gyldendal 1988 Sa á 4 | Valdemar Sejr pá det der nmatetogsáhararbejdetmed osv. Undgå halvandenkro- EvaHeltberg og Jørn Lund 286 465 32 blev kaldt »dansk tunge« de små sprog i Norden, her ne eller én-en-halvkrone. Sprog i dansk Gyldendal Og í begyndelsen af 1300. — under samisk Sig i stedet / krone og 1989 Suðuroy tallet skrev pavens svenske Alene siden 1992 har /femti øre Allan Karker: Dansk í EF ak (5 + ! kollektor i Uppsala til på Nordisk Sprogsekretsriat Derudover er der en psy en siluationsrapport om Fåmjin 81 27 0 ven og bad ham stille en — arrangeret 75 møder. kurser kologisk barriere vi skal = sproget Nordisk Sprogse- Sumba 132 <8 8 | særlig skriftefader til rádig- og konferencer især kurser = overvinde: Vær ikke bange = kretariats Skrifter 16. Gad | Vågur 445 138 16 | hed for de skandinaviske i Nordens sprog og litteratur — for at sige tingene én gang 1993 Porkeri 176 22 | | tilrejsende til Rom. fordi for lærere og lærerstude tilog forklare. Bliv ikke ge- An førstå varandra i Nor Hov 47 19 9 | sproget i de tre riger, Dan rende og faglige konferen- = nert over at tale unaturligt den, Stockholm 1995 | Tvøroyri 652 201 23 mark, Sverige og Norge, er — cerforbl.a. forskere og ord langsomt og tydeligt. Lyt | ra 44 6 0 sá afvigende fra alle andre bogsforfattere. Sekretaria- fremad: giv ikke op hvis der | VI arbyrgi 21 4 I p ; i tet har ud 18 sk 1783 640 68 sprog. at ikke engang tys e givet 18 skrifter, er enkelte ord du ikke for- Tilsamans 5490 kerne kan forstå så meget som elementerne deraf« (fra Sprog i Norden. 1978) bl.a. Språk i Norden, The Nordic Languages, Fag- språk i Norden, Statsnavne står, bare du får det væsent- ligste indhold. Men: hvis du ikke forstår svenskeren el-