leygardagur 24. mai 1997síða 19

Vikuskiftið 2 2 Vikuskiftið Síða 17 prioriteringer pá dagsorde nen, har kæmpet for 1) bedre løn forhold 2) Bedre rettigheder i ar bejde og lokalsamfund som helhed 3) retten til efter økonomi og forhold kollektivt at og arbe ls CcK produktionsmidler til produktion og forøge! if samfundets velstand 1) hekæmpels« if a bejdsløsheden og job skabelse også ved of fentlige foranstaltnin ger og på alle disse fel ter har arbejderforc ningen og arbejderhe vægelsen haft afgøren indfly delse for arb jderne og almindelige mennes ker í Tveroyri de og positiv Det moderne færøske vel færdssamfund af nordisk model, som næsten alle uanset den øjeblikkelige krise bakker op om, ville næppe have kunnet gen nemføres uden den genera tionslange kamp og indsats som „Fylking“ og andre ti! svarende arbejderforenin rer rundt om på Færøerne har udøvet Deres indsats har fået en imdlevet og på lidelig i letaljen medrivende og værdig be dømmelse med Jóannes Dalsgaards fortjenstfulde arbejde Kritik og diskussion - forhistorien, bygden og arbejderen Som så mange andre før ham søger forfatteren, ID Tvøroyris arbejderbevægel ses forhistorie tilbage til Englands industrialisering vedrørende arbejderorgani sation og til socialismen i Marx” forstand vedrørende den politiske tænkning Men er det nu så rimeligt, som det lyder, fordi vi har hørt det før? På Island opstod der også fiskeriprægede bygder fra I880erne ogt fremad, og også dér fik vi tidlige fisker og arbejder organisationer frem til o. 1920. Men skønt også F. Magnusson, som har studeret disse samfund i den tidlige fiskeriperiode læner sig op ad den engelske for- ståelse, så viser hans eget materiale, at sådan forholdt det sig ikke. Der var ikke tale om en klassebevidst ar- bejderklasse, der bevidst herom stod i modsætning til kapitalens repræsentanter í form af dels den lokale re der og storkøbmand, dels den lokale bådejende stor- bonde. Tværtimod, så ud- nævnte de gode medlem mer af »Baran« (bølge) købmanden til æresmedlem af deres forening, og deres koner og døtre gik til køb- mandsfruen vinteraftener vedr. pæne mancrer og bor gerlige dyder. Da de fik valgt medlemmer ind i det lokale kommuneråd, så lá deres primære indsats på to områder: via kommunalt jordkøb at skaffe mindre jordlodder til de jordløse arbejdere til kartofler, et par fár og græsnng til en ko (alt- så en trø), samt at få iværk- sat vejarbejde og lignende offentlige arbejdsgivende tiltag. Hos købmanden solgte de deres fiskefangst parter til hans pris og købte på bog (kredit) efter hans opgørelse altså som i Tvøroyri. For dem var brugsret til en lille jordlod forskellen mellem at sulte eller leve og mellem at være et respekteret menneske eller en proletar. Tænkte ikki også Tvøroyris arbej- dere fra århundredeskiftet til 1930erne stadigt í bonde- samfundet og bygens logik - dvs har du jord, omend kun lidt, så er du noget, har du ikke jord. da er du ingen- ting, også selv om du tjener lidt penge. I stedet for som hidtil ofte i islandsk og fær- øsk forskning at søge sine forståelsesrammer i det helt femmende i den engelske industrialisering, så er det min opfattelse, at der er mere gods at hente, ved at sammenligne = med de danske landarbejdereres og småbrugeres langsomme organisering og jordhunger De ville ikke være soctal- demokratiske fagforenings- medlemmer og tænkte ikki socialistisk, de ville være bønder, omend i det små, men de ville gerne sam- arbejde kollektivt på linie med andelsbevægelsens mejeribrug, når blot de be- varede den frihed og selv agtelse, som lidt jord gav dem Udviklingen hen mod et moderne markedsorienteret fiskerisamfund er ikke en industrialiseringsproces, men repræsenterer sin helt egen vej til et moderne sam- fund. Først når kulmine- drift, større skibsværfter og filletfabrikker m.v. fra o 1930 på Færøerne blev til egentlig industriel drift, var der baggrund for mere klas- sebevidste arbejderbevæ- gelser i vesteuropæisk og nordisk forstand — og så var der også udviklet en egent- lig moderne kaptalistklasse, som arbejderne mentalt kunne forstå sig i modsæt- ningsforhold til. — Altså, ar- bejdsmændene i Tvøroyri o 1900-1930 var ikke arbej- dere i mental forstand, men de blev det i løbet af den første generations kampe som led i en langvarig og slidsom læreproces Arbejdsmænd og fagfolk Da jeg sidst i 1950erne havde min gang på diverse manuelle arbejdspladser i København, kunne ufag- lærte arbejdmænd og fag- lærte ikki spise i samme skurvogn eller bruge sam- me toilet. Adskillelsen var usynlig, men alligevel klart sociah og mentalt markeret, - og man tog kun fejl én gang. Ser vi pá opstillingen s. 80-81 over stifterne af »Enigheden«, sá er det klart at folk med en vis faglig kunnen især fra skibsværf- tet i byen var helt over- repræsenteret blandt de ledende — og følger vi un- dertekstene gennem bogen, så ses den samme tendens Skønt foreningen helt klart har virket ul alles bedste, så har der måske alligevel været usynlige, men meget bevidste forskelle mellem dem, hvorfra tillidsmænd blev taget og almindelige arbejdfolk. Jeg savner en diskussion heraf i bogen — også hvis min iagttagelse kan eller skal afvises Den danske arbejderbevægelse og Tvøroyris I 1915 sendte det danske socialdemokrati den kendte redaktør og folketingsmand Hansen, Randers, rundt på Færøerne for at sætte sig ind i arbejdernes forhols, leve- vilkår og organisation. Kort efter holdt den unge og be- gavede selvstyremand, Edv. Mortensen (senere Mitens) sin i øvrigt fejende flotte jomfrutale i tinget. Han blev venligt men bestemt imøde- gået af anførte social- demokrat vedrørende, at det nationale spørgsmål nu og- så skulle være hele befolk- ningens første prioritet. For ham at se, havde den arbej- dende befolkning deroppe andre og væsentligere sager at bekymre sig om, dvs det daglige brød. Skønt det kun siges indirekte, er det første, men ikke sidste gang, at danske socialdemokrater finder og siden arbejder for at ordentlige arbejdsforhold og brød på bordet må være det vigtigste i hverdagen før den arbejdende færøske he- folkning. I sagen omkring kapitalskaffelse og seriøs igangsættelse af kulminen ser vi, at den danske arbej- derbevægelse går ind og hjælper både politisk og med penge og ekspertise Skal vi forstå arbejderbevæ- gelsen i Tvøroyri kommer vi ikke uden om en nøjere analyse af forholdet mellem Javnaðarflokkurins = op- komst og virke lokalt som nationalt — og herunder kontaktene omkring opret- telsen af partiet og Social- urin mellem Danmark og Færøerne. I den islandske afhandling af Th. Fredrik- sen, „Den gyldne flue” (1990) kan man i kap. 3 og 4 læse om de nøje kontakter mellem de islandske og den danske arbejderbevægelse og det danske socialdemo- krati og den deraf følgende kontante støtte til de is- landske søsterbevægelser fra 1916 og især i 1920erne. Moltkes og Staunings besøg o. 1925 på Færøerne er vel- kendte, men hvad med Mohr Dams kontakter og besøg den anden vej i Kø- benhavn. Det færøske so- cialdemokratis udgangs- punkt og styrke i Tvøroyri er jo velkendt. Skal en be- vægelse opnå virkelige re- sultater, må den arbejdende både fagligt og politisk, 10- kal og nationalt. Men vi savner en nøjere behandling i bogen om dette samvirke mellem det færøske social- demokrati og den lokale ar- bejderbevægelse. Det er som bogen her går på ét ben i stedet for to. Ligeledes Mangan var so lågt millum tak og gólv í náminum, at menn fingu ikki staðið upprættir. Maðurin á myndini er Anders Wiberg. Mynd tikin i 1939 savner vi en redegørelse for holdningen til det danske, hvor jo netop arbejds mændene fik så konkret re- sultat vedr. minedriften af den danske støtte Andre En lokal bevægelses udvik- ling og virke kan nok be- skrives, men kun vanskeligt gøres forståelig for andre og udenforstående, hvis ikke det særegne bliver påpeget netop ved dets forskellighed eller lighed med tilsvarende træk i lignende samfund Selvom den tilgrundlæg- gende undersøgelse endnu ikke er gjort vedrørende fx Klaksvig, så ville det måske have hjulpet på forståelsen omkring fiskepigernes strejke og den norske støtte hertil, hvis det nære samspil mellem tilsvarende lokale færøske bevægelser og kon- taktnettet ud til den bredere arbejderbevægelse i Norden var søgt inddraget. Det centrale i min kritik går på, at komparation som viden- skabelige metode hverken er diskuteret eller forsøgt afprøvet i en videnskabelig afhandling for en akade- misk grad. Datidens idcologiske be- vidste danske socraldemo- krater var modstandere af afholdsfolkene, fordi disse efter soc.dem.s mening holdt arbejderne fra soli- dariteten om de fælles mål. ID konstaterer, at afholds- folk og »Enighedens« folk tilsyneladende ikke havde problemer dermed i sam-