leygardagur 14. juni 1997síða 19

Vikuskiftið Vikuskiftið Alkohol feldi Sovjetsamveldiå Í blaðnum Alkoholpolitisk Magasin hevur sviin Rolf Bromme, redaktørur, grein um alkoholåvirkanina i gamla Sovjetsamveldinum. Rolf Bromme hevur givid okkum loyvi at seta greinina í Sosialin „| i | Rolf Bromme, redaktørur, býr í Upplands Vasby i Svøriki RoLF BROMMI To svenske øststatsforskere Stefan Hedlund og Niclas Sundstrøm, hævder i en ny afhandling i politisk øko nomi „Rysslands ekonom iska reformer”, bragte stormagten Sovjet unionen til fald, først og fremmest var alkoholfor brugets størrelse og kam pagnen mod det, som var startet af kommunistpartiets sidste generalsekretær Mix hall Gorbatjov. Alkoholfor- bruget í det gamle Sovjet var så stort og kampagnene mod alkoholmisbruget så succesrige, at statsbudgettet brandskattedes for den vig- tige indkomstkilde, som alkoholsalget var Grunden til den statsfi- nansielle krise, der fulgte af et hurtigt voksende budget underskud, var altså ind komstbortfaldet fra det hur tigt formindskede alkohol- sale. Budgetunderskuddet, som begyndte at blive mærkbart i 1990 og 1991 resulterede i særdeles alvor lig mangel på balance i øko nomien Det hurtigt voksende hul i Sovjetstatens økonomi ål- spejlede sig i et lige så hur tigt voksende bjerg af li kvide befolk at det som rubler ho ningen. Men borgerne kunne ikke finde ret meget at købe for disse rubler. På landet Sovjetunionen havde udbudet af forbrugs varer altid været meget be grænset. Omkring en tredje del af den sovjetiske befolk ning boede på landet. Der havde vodkasalget beslag lagt en stor del af de sam lede husholdningsudgifter Gorbatjovs anti-alkohol kamnpagne havde først og fremmest til formål at for mindske den mandlige slav iske befolknings omfatt ende alkoholmisbrug. Anti alkoholkampagnen omfatt ede foruden en intensiv pro pagande en række yderst strenge foranstaltninger, der havde til formål at gøre det både dyrere og sværere at få fat på alkohol. Myndig hederne foranledigede krat tige prisforhøjelser og lige ledes en kraftig reduktion af den officielle alkoholpro duktion Alkoholsalget, som for- mindskedes stærkt derved, blev desuden underkastet stærke restriktioner 1 øvrigt Antallet af alkoholbutikker reduceredes drastisk, og deres åbningstid begræns- edes til kun fire timer dag ligt. Vin og øl kunnu dog køber i seks timer, men ikke før klokken 14.00. Alkohol måtte heller ikke serveres på restauranterne før kl 14.00. Denne regel kom også til at gælde for ud- lændinge, hvilket viser kampagnens høje politiske prioritet, eftersom udlænd inge normalt havde en pri viligeret stilling Alkoholkampagnene fik en betydelig positiv ind virkning på folkesundhed en, selv om denne virkning ligesom i øvrigt kampagn en — blev kortvarig. Men de økonomiske og politiske konsekvenser synes at have været uforudsete. Det, som syntes at være små politiske indgreb, fik altsåuforudsete følger Det. som i bakspejlet kan betragtes som slående, er at ingen synes at have tænkt på de statsfinansielle konse kvenser. Det udligere meget mfattende spiritussalg mindskedes hurtigt med radikalt formindskede skatt cindkomster til følge. Nogle kompenserende foransta' ninger vedtoges aldrig for at få disse tabte statsind komster ind igen på en and en måde. De svenske østats forskere Stefan Hedlund og Niclas Sundstrøm beskriver dette som „det gamle ko mandosystems institutio- nelle blokeringer mod mar kedsøkonomisk tænkning” Men det var ikke bare det, at statsindkomsterne pá grund af det formindskede alkoholsalg hurtigt dalede, der skabte problemerne i den sovjetiske økonomi Med det formindskede alk oholsalg fulgte også en hurtigt voksende likviditet i husholdningerne. Det var det, som armerede den ,,in- flationsbombe“, som senere eksploderede i begyndelsen af 1992, og som på kort tid væltede den sov jetiske øko- nom Menneskene fik godt med penge. Men de kunne ikke købe noget for dem. Det, som var at købe, forsvandt hurtigt ud af butikkerne. En akut mangel på sukker førte til almindelig hamstring. I forbindelse med hushold- ningernes store overskud af rubler udhuledes derved til liden til den egne valuta hurtigt. Det blev til en ond spiral, hvor befolkningen søgte at komme af med rub- ler i bytte med snart sagt hvad som helst Økonomen V. Bogatjov offentliggjorde en artikel i tidsskriftet Kommunist í foråret 1989, hvori han kon- staterede, at smykker, møl- ædte tæpper, halvt ubrug- bare TV- og husholdnings- apparater, alt som kan op- lagres, er købt op“ Befolkningen í andre sov- jetrepublikker end den russ- iske opfattede drukkenskab som et specielt russisk pro blem. De sydlige republikk er havde slet ikke samme problem. Da Moskva ud sendte dozerbladstraktorer for at ødelægge titusinder af hektarer vinplanter først og fremmest i Georgien og Moldavien for at nedskære produktionen af alkohol, føltes dette derfor som dybt uretfærdigt. Hvorfor skulle deres vingårde jævnes med jorden. fordi russerne havde spiritusproblemer? Den daværende iske udenrigsminister Ed uard Sjevardnadze, der selv var ecorgier, beskriver dette med bitterhed í sin bog „En fremtid i frihed”. Han synt es at kampagnen angreb selv rødderne i den georg iske kulturtradition. Det har forbindelse hermed. at báde Georgien og Moldavien var blandt de første republikker som brød med Moskva ved at udråbe deres suverænitet inden for Sovjetumonen Der førtes ingen seriðse diskussioner í den kommunistiske ledelse om hvordan det skulle være soviel altså muligt at oprette et fung- erende markedsøkonomisk system. Debatten førtes først og fremmest på det ideologiske plan, og i den kamp vandt de venstreori- enterede en klar sejr Men reformforslagene 1 Gorbatjovs tid fik í ord- valget stadig stærkere præg af grundlæggende markeds- økonomiske begreber Markedsøkonomiens ide ologiske triumf over plan økonomien skabte store for ventninger om hurtige fremskridt. De højt satte forhåbninger førte til, at man fortrængte, at pere strojkaperioden helt havde frøsømt afgørende insti tutionelle forandringer og pbygning af den menn eskelige kapital í form af økonomiske kundskaber som er helt nødvendige for at drive en fungerende mar kedsøkonomi I Rusland ti hjælp Íra vest £ troede man, at Rusland i en hándevend:ng skulle kunne forvandles ul en kopi af vest”, skriver de to svenske øststatsforskere i deres bog Den vestlige verdens en- gagement indledtes allerede under den sidste tid, Gorba tjov var ved magten. Men anti-alkoholkampagnen havde iøjnefaldende posi tive virkninger på folke sundheden. Antallet af dødsfald pr. 100.000 af be folkningen faldt fra 1376 í året 1985 til kun 1012 i ede man på og í vest Síða 19 1987. Det varede helt til 1991, før landet atter var oppe på det tidligere niveau For landbefolkningen var virkningen endnu tydligere med et fald 1985-86 fra 1843 til 1326 pr. 100.000 At Gorbatjovs anti-alko- holkampagne faktisk havde afgørende betydning for Sovjetunionens fald, har jeg selv kunnet konstatere ved interview med pionererne I den litauiske frihedsbevæg else, som er kendt under navnet Sajudis. Bl.a. har arkitekten Donatas Dauksa fortalt mig, hvordan han var med til at starte en afholds organisation i Vilnius uden for det kommunistiske part allerede i Gørbatjovtiden Egentlig var Gorbatjovs idé, at afholdsforeninger skulle pbygges inden for og af kommunistparti Men i Litauen opbyggede man to paralle En inden før partiet og cn udenfor. De sidstnævnte støttedes uofti cielt af den katolske kirke Denne afholdsorganisation udgjorde senere grundlaget for den politiske mod standsbevægelse Sajudis som fik gennemført Litau ens selvstændighedserklær ing Greinin var fyrstu ferð í Agitatoren í oktober 1996 Stefan Hedlund, professari við Eysturstatsstovnin á lærda háskúlanum í Upsala í Svøriki. Hann er annar teirra, sum hevur granskað í alkoholviðurskiftunur Sovjetsamveldinum. Hansara nidurstøda er. at alkohol førdi til stóra sov} vamla VA fallið