fríggjadagur 19. september 1997síða 19

Nr. 178 — 19. SEPTEMBER 1997 tíðindablaðið SS fr 19 Oplæg om Bahå'i Troens forhold til kristendommen Kære læser, Jeg opholdte mig fra d. 13 til d. 31. august på Færøerne med det formål at møde det lokale Bahá'í samfund. Det var også mit ønske at klar- gøre Bahá'í Troens forhold til kristendommen, da jeg blev opmærksom på at dette havde været et kontrover selt emne i de færøske avi ser. Det er med henblik på denne kontrovers, at jeg her tilbyder min kommentar på dette vigtige emne, som for- tjener klargørelse De fleste spørgsmål i den ne forbindelse relaterer til Baháulláh's erklæring. at han er Jesu genkomst. Ba- há u'lláh, í Hans appel til de kristne, skriver Sig, O tilhængere af Sønnen! Har I afskåret jer selv fra Mig på grund af Mit Navn? Hvorfor overvejer I ej í jeres hjerter? Dag og nat har I kaldt på jeres Her re, den Almægtige, men da Han kom fra evighedens himmel i Hans store herlig hed, vendte I jer fra Ham og forblev nedsænket i jeres Denne erklæring har væ ret problematisk for mange kristne eftersom at Bahá'u'lláh ikke lever op til deres forventninger om Jesu genkomst. Blandt disse for ventninger er blandt andet måden, konsekvenserne og tidspunktet af Hans komme Lad os dog første undersøge Jesu første komme og se hvordan han opfyldte de jø diske forventninger, som var baseret på det Gamle Testamentes = inspirerede skrifter Generelt forventede man, at Messias ville være af Da vids hus og sidde på Hans trone, Han ville kaste de romerske lænker af Israel og erobre østen og vesten Jesus var ifølge både Mat thæus og Lukas "en Davids søn”, hvilket vil sige at han havde formelt retugheder til tronen, men i Jesu egne ord finder vi ikke nogen inte resse i denne fysiske her komst. Det er faktisk tvivl- somt hvorvidt Hans mes sianske erklæringer var al ment kendte. Vi ser flere steder i evangelierne at Jc- sus formaner én som har er kendt Hans stade til at hol- de denne fortroligt (Mt 16:20 Mr 3:12). Desuden trodsede Han den betyd- ning, som jøderne lagde på Davids herkomst ved at ci- tere og fortolke Salme 110 som en referance til Messias (Mt 22:44). Hvad angik at sidde på Davids trone og erobringen af østen og ves- ten, etableringen af Guds rige på jorden, så Jesus ikke ud til at fylde de sko, som Messias skulle fylde som krigsherre På grund af denne for- ventning, om en øjensynlig erobring af østen og vesten og militær etablering af Guds rige, spurgte farisæer- ne en gang hvorfor de ikke kunne se denne etablering, som Johannes Døberen åbent havde erklæret ville komme (Mt 3:2) og Jesus havde påstået var kommet (Lk 11:20). Til dette svarede Jesus ikke, at Guds rige ikke var kommet endnu, eller at det ville komme senere som de forventede, nej, Han nægtede, at det ville komme som de forventede: "Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagt tage det. Ej heller vil man kunne sige: 'Se, her! eller Se, dér er det" thi se, Guds rige er inden i jer Ik 17:20,1) Jødernes deres undskyldning for Jesu korsfæstelse (for hvis Han var Messias var Han romer Jesus forkla forståelse blev nes fjende) rede Guds riges natur ved sin afhøring af Pontius Pila tus: "Mit rige er ikke af den ne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle over gives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne ver- den.” (In 18:36) En anden ting, som Jøder ne forventede var Elias' til- bagekomst (Mr 9:11); han skulle komme på sin "ild- vogn og ild heste” (2 Kg 2:11) på "Herrens store og frygtelige dag" (MI 4:6) lgen nægtede Jesus ikke, at Elias skulle komme før Messias, blot at denne skulle fortolkes således som Farisæerne og de skrift- kloge gjorde det. Dette er ikke blot bemærkelsesvær digt fordi at han identifice- rer Johannes Døberen med Elias (Mt: 11:14), men det at han således har givet nøg- len til forståelsen af sin egen genkomst. Enten må vi tro, at Jesus var í stnd med Gud: Ord eller også Má VI indse, at genkomst har en sym bolsk fortolkning "O Kristendommens kon ger! Har I ikke hørt, at Je- sus, Guds And, udtalte, Jeg forlader jer, og kommer igen til jer? Hvorfor for- sømte I så, da Han kom igen til jer i himlens skyer, at drage jer nær Ham, så at I kunne skue Hans ansigt, og være blandt dem der opnår Hans tilstedeværelse?” (Ba- hå'ullåh) Der er andre ting, som jøderne forbandt med Da- vids udødelige rige, nemlig genopstandelsen af de døde. Dette gjaldt dog kun fari- sæerne og deres tilhængere. Selv om Jesus aldrig bles udfordret på dette område gjorde Han det klart, at Han havde bragt den lovede gen- opstandelse. Derfor sagde Jesus: "Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som hø rer mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg eder: den time kommer, ja, er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve.” (Jn 5:24,5) Det bør være klart for alle, at Jesus her allegoriserer den ventede genopstandelse og får den til at handle om den time”, hvor Hans til hængere nu stod Før Lazarus' genopstan delse ser vi, at Marta, da hun møder Jesus, siger: "Jeg ved, at han [Lazarus] skal opstå i opstandelsen på den yderste dag Til denne gengse forståelse af genop standelsen Jeg er opstandelsen og li vet; den, som tror på mig skal leve om han end dør Bemærk her, at Jesus bruger nutid, for han beskriver her ikke en fremtidig gerning eller mirakel, men beskriver noget af Sin natur. Jesus fortsætter og siger: "Og en- hver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø.” (In 11:24-6). Hvis vi blot overvejer disse vers be- mærker vi, at en bogstavelig fortolkning ikke kan passe, eftersom at mange der troe- de på Jesus, så som Lazarus, ikke er blandt os den dag i dag. Lad os derfor konklu dere at "opstandelsen på den yderste dag” blev for tolket af Jesus som en ånde- lig vækning. som Hans komme forårsagede Lovpriset være Dit navn, O Herre min Gud! Jeg beder Dig ved Dit Navn, hvorved Timen kom, og genopstan delsen blev til, og frygt og bæven greb alle der er i himmelen og alle som er på jorden, at lade regne ned fra himmelen af Din nåde og fra Dine barmhjertigheds skyer, det som vil glæde Dine tjeneres hjerter, som har vendi sig mod Dig og hjulpet Din Sag.” (Bahå'- ullåh) Hvorfor, må man spørge sig selv, venter mange krist- ne så på den samme bogsta- velige opfyldelse af Skrif- terne, hvorfor lader de sam- me forestillinger, som for- hindrede Jøderne i at nå frelse, endnu en gang at af- skære den Guddommelige Læge fra at behandle men- nehedens svagelig krop? De fleste er vel bekendte med Adventisterne, som i 1840'erne begyndte at ad- vare folk, at Jesus genkomst var nær. Dette gjorde de på grund af William Miller's beregninger, baseret på pro- feten Daniels løfte om de 2300 dage og nætter (som er antal af år i mellem ord- svarede Jesus ren til Jerusalems genop- byggelse og året 1844) Aret 1844 kom og gik, ad- ventisterne holdt øjnene ret- tet mod himlen, men de så intet, der mindede om hvad de forventede, året blev kendt som "skuffelsens år Hvad adventisterne ikke vidste var, at i østen, i 1844 i Persien, havde én ved nav- net Båb rejst sig for at er- klære, at Han var den de ventede på. Da Han blev forhørt af myndighederne og blev spurgt hvem Han var og hvad Hans budskab var, svarede Han: "Jeg er Jeg er, Jeg er den Lovede! Jeg er den hvis navn I har i et tusinde år påkaldt, ved hvis omtale I har rejst jer, hvis komme I har længtes efter at vidne, og timen af hvis åbenbaring I har bøn- faldt frem skynde. Sandelig siger Jeg, det påhviler østen og ves- tens folk at lyde Mit ord og at aflægge troskabsæd til min person I 1850 blev den unge Båb henrettet. Dog efterlod Båb sine tilhængere, hvor af ikke færre end 20.000 blev martyrer, med et løfte om én der skulle komme efter Ham, ligesom Johannes Døberen havede lovet Jesu komme. Om Han, som Gud skulle lade Manifestere, sagde Han: "Af alle Mine hyldester til Ham, der kom- mer efter Mig, er den største dette Min — skriftlige tilståelse, at ingen af Mine ord kan passende beskrive Ham, ej heller kan nogle af mine udsagn om Ham i Min bog, Bayan'en, retfærdigt omtale Hans Sag' Derfor samlede Båb's til- hængere sig omkring Ba- hå'ullåh (1817 - 1892), som var i eksil í Baghdad. Ba- håullåh var meget vel lidt i Baghdad og blev besøgt af høj og lav, men dette vag te nidkærhed blandt præste- skabet, som appelerede til de statslige magter for at få Ham forflyttet. Borgmeste- ren, som beundrede Bahå'- u'llåh meget, ignorerede de to første breve fra Sultanen, der beordrede ham at sende Bahá'u'lláh til Konstantino- pel, hovedestaden for det Ottomanske rige. Ved det tredje mátte han dog lyde Sultanens ordre og under- rettede Bahá'u'lláh om Sul- tanens brev. Bahá'u'lláh rejste igennem snefyldte bjærge og nåede frem til Konstantinopel blot for at endnu en gang at blive landsforvist til Adrianopel. Her levede han igen under umenneskelig tilstand, men på trods af dette skrev Han frygtesløst til kongerne i Europa, Paven, Sultanen og Shahen. Til den tyske kej- ser, William I, skrev Han: "Husker du han. (Napo- i Y Gud om at leon III) hvis magt overgik din magi, og hvis stade overgik dit stade? Hvor er han? Hvad er der blevet af de ting, som han ejede? Vær advaret, og vær ikke blandt dem der sover dybt. Det var ham der henkastede Guds Brev, da vi lod ham vide hvad de tyranniske herska- rer havde ladet Os lide. Der- for besatte vanære ham fra alle sider, og han faldt i stø- vet med stort tab." "O Rhinens bredder! Vi har set dig badet i blod, fordi gen- gældelsens sværd blev truk- ket imod dig; og du skal have endnu en omgang. Og Vi har hørt Berlins klage, selv om hun i dag er i mærk- værdig herlighed Efter Adrianopel blev Ba- háulláh landsforvist til Akka i Palæstina. Det var her at den engelske orien talist Edward Granville Browne mødte Bahá'u'lláh "Jeg vil aldrig glemme det ansigt, der mødte m't blik, men jeg kan ikke be skrive det. Disse gennem trængende øjne syntes at kunne læse i min sjæls tan ker; kraft og autoritet hvi lede om den støre pande Det var ikke nødvendigt at forhøre sig om, i hvis nær værelse jeg befandt mig, da jeg bøjede mig for ham, som modtager en hengivel se og kærlighed, som kon ger må misunde ham og kej sere forgæves sukke efter Med venlig hilsen Daniel Grolin, Odense Frødi, føroyskt visindaligt tidarrit LEE Grisen; Ares: ptt Nú verður aftur høvi at kaga inn í ein heim, sum er á tremur við viðkom- andi og áhugaverdari nýggjari vitan um vís- und í Føroyum. Blaðið ber fram vísindaligar greinar um Føroyar til føroyingar. Litfagra tíð- arritið Frødi er nú aftur at fáa kring landið og kostnaðurin er 48 kr Hvat meta serfrøding- ar um, hvussu dálking av havinum kann ávirka føroysk børn? Hvussu roynast okkara stovns røktarambod i fiskivinn uni. Doyr allur fiskur, sum verður sílaður út igjøgnum trolposar; Hvat siga søguligu keld urnar um Olav kong og tidarfestingina av Olav søku okkara? Hvussu kunnu varðveitt staðar nøvn siga frá elstu bú seungarsøguni? Hvussu vænta jarðfréðingar at raka við olju í føroysku undirgrundini Serkøn fólk fara at lýsa hesi og nógv onnur evni í almennum vís indaligum greinum um nýggja føroyska gransk- ing á eyskildum máli Freði fer at koma út tvær ferðir um árið og verður givið út av Føroya Fróðskaparfelag Í samstarvi við føroyskar granskingar- stovnar Steðgur hevur verið í blaðútgávuni síðan 1994, men vón er fyri, at útgávan hesu ferð fer at finna eina varandi legu Heimssoga 2 HEIMSSØGA Føroya Skúlabóka- grunnur hevur givið út »Heimssøgu 2< eftir Asle Sveen, Svein Aas- tad og Hans Jacob Deb- es. Heri Jacobsen hevur týtt og tillagað norska tekstin, Dagbjartur Deb- es hevur skrivað mynd- atekstin og gjørt spurn- ingar og uppgåvur til føroyska partin av bók- ini, og Martin Joensen hevur gjørt kåpumynd- ina. »Heimssøga 2« hevur undirheitið Maskinur og maktstríð og viðger tíð arskeiðið frá 1800-1939 Hetta er onnur bók í rødini »Heimssøga« ætad fólkaskúlanum »Heimssøga 1« kom út í fjør og viðger tíðar- skeiðið frá elstu tíðum til idnadarkollveltingina I »Heimssøgu 2< eru nógvar myndir, bæði lit- myndir og svart/hvítar myndir. Har eru foto- myndir, avmyndadir málningar og tekningar Nógv kort eru eisini í bókini »Heimssøga 2« er ætl- að søguundirvisingini i framhaldsdeild fólka- skúlans. Hestprent hevur staðið fyri repro, umbróting og prentumsiting. Bókin er 167 blaðsíð- ur og kostar 160 kr.