týsdagur 10. februar 1998síða 8

tíðindablaðið S0812UR Føroyar-Danmark Nr. 26 — 10. FEBRUAR 1998 á einum vegamoti Í sambandi við, at Sosialurin fer undir at viðgera stóðuna ímillum Føroyar og Danmark aftaná at sjálvsavgerðarrættur féroyinga fekk ålvarsligt afturstig, tí danir við búskaparligum harraboðum skerdu Heimastýrislógina, hava vit biðið Atla Dam um loyvi til at endurprenta grein, hann skrivaði í bókini >The Economic Space of the Small Nordic Jurisdiction<, sum Lise Lyck lektari gav út í 1996. Greinin viðger Heimastýrisskipanina í søguligum, hugsjónarligum og tókniligum viðfangi, og hon umrødur gongdina í nitiårunum og krøvini til eina nýggja skipan. Greinin er skrivað hálvtannað ár áðrenn álitið í bankamálinum var skrivað, og hon var svarið uppá 15 spurningar, sum Lise Lyck setti Atla Dam. Hesir er uppafturprentaðir í samband við greinina Nedenstående spørgsmål bedes besvaret til bo- gen »The Economic Space of the Small Nordic Jurisdictions< ) Led | 13 14. 15. Ath Dam, du har om nogen personificeret det færøske hjemmestyre og har via din fars rolle i hjemmestyremodellen altid levet tæt på hjemmestyreproblematikken. Vil du ind- ledningsvis være venlig med dine egne ord at gøre rede for din tilknytning til hjemme- styremodellen? Kunne du skitsere den filosofiske baggrund for modellen og for dens implementering i rigsfællesskabet? Er der efter din mening sket afgørende ændringer på disse områder i henholdsvis dansk og færøsk politik spe- cielt efter 92? Du har tidligere udtrykt: »den færøske hjem- mestyre model er som en harmonika, som færinger kan spille på« Uddyb venligst dette og gør rede for, om du stadig mener dette er gældende. Hvor meget mener du »styringsmodellerne« for Island har influeret hjemmestyremodel- len for Færøerne? . Hvordan ser du lighederne og forskellene mellem den færøske og den grønlandske hjemmestyreordning? Mener du, at hjemmestyremodellen for Fær- øerne skal ændres? I bekræftende fald hvor- for og hvordan? . Finder du det hensigtsmæssigt at Danmark har den overordnede pengepolitiske myn- dighed. og finder du varetagelsen af denne myndighed acceptabel for Færøerne? Har du gjort dig tanker om ændringer på dette område? Bør Færøerne kunne indgå mere forpligten- de samarbejde med 3. Lande, især økono- misk? Mener du, at Færøerne har den faktiske råde- ret over undergrundsressourcerne i dag efter 92 aftalen og begivenhederne siden 92? Har de danske krav til færøsk politik siden 92 været krav som ethvert kreditorland ville stille som betingelse for långivning eller indgår der utraditionelle bindinger? Har Færøerne med den eksisterende hjem- mestyrelov og den måde den i dag praktise- res på instrumenter til at komme ud af den økonomiske krise uden at udvikle sig til et subsidicsamfund præget af affolkning? Opfatter du hjemmestyret som en overgangs- form eller som en varig forfatningsmæssig relation? Burde den danske Færøpolitik ændres? I givet fald hvorfor og hvordan? Hvordan vurderer du det rådgivende udvalgs rolle (Statsministeriets) før og nu? Hvad er din vision for Færøerne omkring 2020, og hvad mener du, der skal til, for at din vision kan realiseres? i. Introducerende bemærkninger Det er nok for meget sagt, at undertegnede har perso- nificeret det færøske hjem- mestyre. Men jeg tilhører et parti, der i høj grad ved- kender sig fadderskab til ordningen og som under ordningen har været med til helt at ændre og modificere den og øge dens anvende- lighed Vi mener fortsat, at en udbygning af ordningen og ændring af væsentlige ele- menter kan tjene som sam- værsform for to brødrena- tioner, der har haft rigsfæl- lesskab i århundreder. Lo- ven bør få karakter af at være en selvstyrelov mere end en hjemmestyrelov. 2. Baggrunden for indførelsen af Hjemmestyre på Færøerne Forhandlingerne om Hjemmestyreloven af 1948 var sidste fase i en udvik- ling over 80-90 år hvor fær- ingernes voksende natio- nale bevidsthed kom i et kraftigt modsætningsfor- hold til resterne af en kolo- nipolitik, der, repræsenteret af et stærkt dansk embeds- mandsvælde, stod stejlt og uforstående over for ønsker om anerkendelse af færøske nationale = karakteristika sprogligt og kulturelt, samt verfor ønsker om adgang til at tilrettelægge egen ud- vikling økonomisk og poli- tisk, d.v.s. lovgive herom og administrere selv i henhold til denne lovgivning En vis afklaring af enkel- te nationale spørgsmål hav- de fundet sted inden 1940, men de fem krigsår bevir- kede, at en helt ny styrel- sesordning uomgængeligt måtte forhandles på plads hurtigst muligt efter gen- foreningen í 1945. Det færøske Lagting ved- tog i maj 1940 »Bestem- melser om en midlertidig styrelsesform på Færøer- ne.« Det væsentlige i denne var, at Lagtinget overtog en betydelig lovgivningskom- petance i et samspil med amtmanden, der varetog re- geringens og kongemagtens hidtidige kompetance. Striden om flaget som na- tionalt symbol løste briterne allerede 25. april 1940 med deres forbud imod at fær- øske skibe førte dansk flag. Begivenhederne i Dan- mark 29. august 1943, der reelt betød, at Danmark stod uden en folkevalg! regering, skabte på Færøerne en situation, der klargjorde, at en tilbagevenden til forhol- dene før 1940 var umulig, idet Lagtinget dermed skul- le afgive sin nyerhvervede lovgivningskompetence. I 1943 behandlede Lag- tinget derfor forslag om endnu en ny styrelsesord- Det færøske Hjemmestyre ning, der kun skulle kunne afløses af en aftale, forhand- let mellem Regeringen og Lagtinget efter krigens af- slutning. En sådan blev ikke vedtaget, men hjemme- styremodellen begyndte at tage form. Socialdemokraterne kald- te deres forslag i 1943 for en »Friheds- og venskabs- pagt« mellem Danmark og Færøerne og mange hoved elementer fra dette forslag genfindes i den endelige Hjemmestyrelov, der dog er knapt så radikal som for- slaget. F.eks. var det ikke muligt at få Færøerne be- skrevet som en »Nation« i den danske lovtekst. Der benyttes »Et selvstyrende Folkesamfund« í den danske tekst for ordet >Tjóð< í den færøske tekst, hvor ordet >Tjóð< er syno- nymt med »Nation«. 3. Hjemmestyre- ordningen Den filosofiske og ideolo- giske baggrund for hjem- mestyremodellen er, at de to selvstændige folk — dans- kerne og færingerne — hver for sig frit skulle kunne væl- ge de samarbejdsformer og udstrækningen af disse, som de nu finder tjener par- terne bedst. For at kunne vælge — også hvor interessekonflikter måtte vanskeliggøre enig- hed i valget — foretages en opdeling í sagsområder, ka- rakteriseret som: IA. Særanliggender, der umiddelbart kan overdrages til styrelse og forvaltning af Færøerne. IB. Anliggender, der efter forhandling om omfanget, får samme status som A. 2. Rigets fællesanliggen- der, der varetages af rigs- myndighederne med behø- rig hensyntagen til færøske interesser, specielt i uden- rigsanliggender. De danske myndigheder skulle kunne anmode de færøske om at overtage sagsområder — incl. om- kostningerne — til selvstæn- dig færøsk forvaltning efter færøsk lovgivning eller i henhold til en for området gældende særlig rammelov, der overlader færingerne den nærmere lov- og regel- fastsættelse. På samme måde skulle færingerne uden videre kunne overtage særområ- derne under ÍA og områ- derne under IB efter nær- mere forhandling når man ønskede at påtage sig det fulde økonomiske, lovgiv- ningsmæssige og forvalt- ningsretlige ansvar for et område. I 1948 og mange år frem- over ansås denne ordning at repræsentere en generel positiv frihed til uden påtryk — at forblive sammen-eller adskilt, helt eller delvist, så-