týsdagur 10. februar 1998síða 9

Nr. 26 — 10. FEBRUAR 1998 9 ooootoLLLLLLLLLL A ————IXU——IKl——/dsøøtøtraaanaaannnnnnnd ledes som parterne finder det tjener aem bedst kultu- relt, åndeligt, økonomisk og styrelsesmæssigt. En væsentlig del af bag- grunden for at ordningen blev vedtaget, på trods af, at der í Lagtinget var flertal for en mere radikal ordning, skal findes i det flere hun- drede årige rigsfællesskab samt, at der boede adskil- lige titusinder af færinger og efterkommere fra blan- dede ægteskaber i Dan- mark, således at næsten en- hver på Færøerne fastboen- de færing havde familie- bånd til Darnmark. 4. Hjemmestyre kontra suverænitet Ordningen var et forsøg på at skabe et alternativ til en færøsk statsdannelse, hvor selvstyret hvilede på suve- rænitetsbegrebet. Hævdelse af en egentlig færøsk suverænitet ville være en gigantisk opgave for 30.000 mennesker og give ringe muligheder for at træffe sådanne selvstæn- dige færøske beslutninger baseret på økonomisk for- måen, at disse kunne karak- teriseres som et selvstyre med rent færøsk forvalt- ning. Færøerne var på det tidspunkt et udbygnings- mæssigt totalt forsømt dansk amt. Sammenligning med en række små kolorier, domi- nions eller territorier, der i årene efter F.N. 's oprettelse blev erklæret selvstændige stater, viste også, at den egentlige selvstændigheds- grad faldt drastisk, bl.a. på grund af større økonomisk afhængighed af tidligere »moderlande«, stormagts- interesser, manglende mu- lighed for hævdelse i inter- nationale fora, handelssam- menslutninger og lignende organisationer. 5. ideologien bag eordningen Hlemmes bag hjemme- styremodellen var kort sagt, at den højeste grad af selv- bestemmelse kunne opnås i et arrangement, der ikke nødvendigvis byggede på suverænitets-/statsbegrebet. Foruden »Friheds- og venskabspagten« lancerede man begrebet »Livsfrælsi«, d.v.s. frihed til at leve (også materielt) og træffe egne beslutninger. Udviklingen i den stats- retlige og folkeretlige teori har givet Hjemmestyrelo- vens fædre ret. J.f. Alf Ross definition af hjemme- styret som et udvidet kom- munalt selvstyre, som kan tilbagekaldes af Folketinget contra Frederik Harhoff's doktorafhandling, der fast- slår rigsfællesskabets tre- deling. Lovens funktion i 50 år har ændret dens status, således at den ikke kan op- hæves af enhver anden fol- ketingslov uden færøsk ac- cept. 6. Forholdet til den Islandske Forfatning af 1918 Den islandske selvstændig- hedslov af 1918 havde et helt andet sigte, Lovens $ I fastslår som en kontradik- Petur Mohr Dam og Thorstein Petersen í gongini á Christiansborg tá samráðingarnar vóru um heimastýri tion til de øvrige paragraf- fer, at de to selvstændige stater Danmark og Island indgår en aftale af 25 års gyldighed om et selvstyre, der defineres i de efterføl- gende paragraffer. Fra Is- lands side havde man alle- rede bestemt sig for før eller senere at hævde en islandsk suverænitet. Men enhver levende or- ganisme må kunne udvikle sig, undergå ændringer, ska- be nye muligheder og øge omfanget af sit virkefelt. Det er derfor vigtigt, at der både i Danmark og på Fær- øerne findes en opfattelse af, at nogen har ansvar for at dette kan ske, såvel som for at uforudsete tilbage- skridt hindres. 7. Hjemmestyrelovens funktion Følgerne af de økonomiske omvæltninger i 90'erne har skabt en følelse af fravær af dette ansvar, specielt i danske politiske kredse, hvor færre og færre reelt bekymrer sig om, hvad 1o- vens ånd tillader den ene af parterne at foretage sig på den andens vegne, uden at dette medfører et gensidigt tab for begge. Undertegnede har engang sammenlignet Hjemmesty- reloven med en harmonikas bælg, der kan udvides me- get langt efter hvert som du øger rumfanget i bælgen. D.v.s., at ordningen henad vejen omdefinerer sig selv til at indholde kompetancer, der går ud over lovens bog- stav. Dette har specielt været gældende i udenrigspolitis- ke relationer, hvor den selv- stændige færøske optræden i handelsmæssige og fiske- riaftalemæssige sammen- hænge ikke i 1948 var for- udset så vidtgående. Det blev nødvendiggjort af udviklinger udenfor riget — især efter Danmarks med- lemsskab af EEC. Denne praksis har ofte løst pro- blemer, hvor bindinger på den danske regering hind- rede en løsning i statsligt regi. En harmonikabælg skal også kunne trykkes sam- men, således at ting, der ikke er plads til blæses ud, eller overgår til anden sam- menhæng. Erkendelsen af dette afdækkes ved en sam- menligning imellem den grønlandske og den færøske hjemmestyremodel. Den grønlandske i en me- get stiv ramme med tilskyn- tidindabladid SOS delse til overtagelse af sags- områder i et hurtigt tempo — men med bloktilskud ind- rettet derefter — og den fær- øske med mere fleksible kanter, hvor mulighederne for såkaldte $ 9 overtagelser har forlænget overtagelses- processen. Også her har overgangen til bloktilskud — ikke forudset i 1948 — dog skabt en korrektion, der mindsker risikoen for at en ændring i skattetrykket i de to lande, skaber mulighed for at føre politik på selve hjemmestyretanken, for partier, som i deres program fejlagtigt definerer »moder- landet«, som et afskibnings- kontor for økonomiske tilskud. Med 30 år flere på bagen skulle den færøske hjemme- styremodel tidligere afsløre svagheder end den grøn- landske. Bloktilsl.uddene indgår med meget forskellig pro- centandel i de ressourcer, der er nødvendige for en rimelig administration af de to samfund. Også dette skulle tidligere afdække de behov for ændringer, der måtte erkendes på Færøerne end i Grønland. 8. Begivenhederne i 1990erne, EU og Hjemme- eordningen Bere0 Aninge de færøske gældsproblemer i 90'erne har gjort det helt klart, at hjemmestyret for Færøerne må ændres. Vi har i mange år ønsket Hjemmestyreloven afløst af en Selvstyrelov, der klart definerede de udvidelser af Hjemmestyieloven, som sædvane har skabt, op- strammede og udvidede de udenrigspolitiske kompe- tancer — bl.a. med henblik på forpligtende samarbejde med tredie lande — vedtog at alle områder principielt skal kunne overtages som særanliggender, men at 10- ven fastholdt rigsfællesska- bet — specielt kongefælles- skabet — så langt Danmarks hjemmestyre i EU nu kan tillade. Dette sidste skaber et væld af juridiske problemer, som er vanskelige at over- skue, men forhandlingerne om ændringer bør påbegyn- des snarest, også på grund af de uløste økonomiske problemer Danmark-Fær- øerne imellem, og dette net- op fordi de færingerne på- tvungne midlertidige løs- ninger reelt har sat Hjem- mestyreloven ud af kraft. Møntfællesskabet har — på trods af, at det fratog færingerne muligheden af en kronedevaluering, der kunne være anvendelig i den meget følsomme fiske- riøkonomi — været anset for et aktiv, og man har følt den overordnede danske penge- politiske myndighed som en garanti for en forsvarlig for- valtning. Krisen har belært os om ufuldkommenheden på det- te felt. Allerede i 70erne erkend- te man behovet for en lands- bank med visse national- bank-lignende kompetan- cer, bl.a. til regulering af likviditetet på Færøerne og med adgang til information om pengeinstitutternes virk- somhed, men et egentligt færøsk finanstilsyn forestil- lede man sig ikke. Mange forsøg på sammen med det Rådgivende Ud- valg at analysere bankernes virksomhed såvel som den store = exportvirksomhed »Fiskasøla« gav ikke resul- tater, idet udvalget fandt dette liggende udenfor sin kompetance, men i dag står det klart, at et specielt tilsyn —eeller i det mindste adgang til samme information, som bibringes den danske indu- striminister — må være et af elementerne i en nyordning indenfor fællesskabet. I 1992 var Danmark ikke kreditorland, da den fær- øske lånoptagelse fandt sted i udlandet uden statsgaranti. På trods af dette kan der hos visse långivere have været formodninger om, at Dan- mark altid ville gå ind og »redde« Færøerne. Ulyst til at lade dette stå sin prøve har haft stor ind- flydelse på de danske krav til færøsk politik siden 1992. Endvidere har sam- spillet mellem Den danske Bank's rolle i den danske finansielle krise i 1992/93 og dens udsigter til at kon- statere store tab på en dat- terbank på Færøerne med- virket til at vælte tab over på færøske skatteydere. Afledede virkninger af glidebaneløsningerne og den fejlagtige indblanding i hovederhvervenes vilkår har kostet yderligere, idet de sædvanlige konkurssam- menhænge blev sat ud af kraft 0.s.v. De danske betingelser var således ikke sådanne, som ethvert kreditorland ville stille, men et forsøg på at sætte debitor under admini- stration- også politisk. 9. Den fremtidige relation mellem Danmark og Færøerne Undertegnede har længe forfægtet, at det var mere frugtbart at komme til enig- hed om en politisk løsning af gældsproblemet end at bruge kolossale ressourcer på undersøgelser af årsags- sammenhænge og ansvars- fordeling, der hindrer Fær- øerne i at arbejde sig ud af den økonomiske krise. Mit forslag var en tre- deling af gælden med en trediedel til den færøske landskasse, en trediedel til statskassen og en trediedel til den danske finansielle sektor — sandsynligvis re præsenteret via National banken I stedet er problemerne parkeret til 1998. I henhold til den danske finansminis ter i afventen på oplysnir ger om potentialet i en eventuel færøsk udvinding af råstoffer i undergrunden Her gælder det samme som mange gange tidligere anført, at jo mere man sæt ter kroner og øre på Rigs fællesskabet jo flere søm og fjæle producerer man til fællesskabets ligkiste En fortsat tyngende eller voksende færøsk gælds- afhængighed af Danmark som kreditor, hvor bloktil- skuddene returneres som renter af statslån, er en uholdbar situation, der be- stemt ikke befordrer et sam- arbejde om eventuelle un- dergrundsressourcer. Der skal findes alvorlige brister på den færøske side, hvis nogen tænker på at tage skridt tilbage i undergrunds- aftalen af 1992. En løsning af disse pro- blemer kombineret med en ny Selvstyrelov vil være en forfatningsmæssig relation, der kan holde langt ind i næste århundrede, og så har det ringe relevans at forsøge at spå længere frem. Den ubekendte i denne fremtidsligning er Dan- marks muligheder i EU Den danske ulyst til at med- virke til bedre handelsmæs- sige relationer til EU, kan ikke fortsat bruges til at af- færdige Færøerne med, at man må gøre op med sig selv, hvad man vil m.h.t. medlemskab af EU. Færøerne har adskillige gange meldt klart ud, at man har gjort op med sig selv. At det ikke harmonerer med, hvad EU og regerin- gen mener at Færøerne skulle melde ud, må ikke fortsat hindre rimelige løs- ninger. Det ville smage alt for meget af imperalistiske tendenser. Tórshavn 4/7 1996 Atli Dam