mikudagur 1. apríl 1998síða 9

Nr. 62 — 1. APRÍL 1998 Af Jonathan motzfeldt, landsstyreformand Grønland byder den nye danske regering velkom- men. En del af de udfordr inger, der ligger foran den nye SR-regering, er også udfordringer for Grønland, som ønsker at støtte reger- ingen i endnu en valgperi- ode. Den politiske dagsor den pålægger alle regering er i Rigsfællesskabet et ansvar for samarbejde og fortsat fælles velfærd. Der- ved legitimerer vi de dem- okratiske principper Det er derfor med forbløff- else, at jeg må konstatere, at Aktuelt i sin leder den 17 marts påstår, at nu har Grønland sat politisk af- presning på dagsordenen. Man sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden af det socialdemokratiske mandat fra Færøerne og Siumuts mandat fra Grønland. På den ene side vil de nok lev- ere varen og støtte reger- ingen, men — jeg citerer: >... næppe var det danske valg overstáet, og de nord- atlantiske mandater i en af- gørende position, før lister med krav til den danske re- gering strømmede ind til København til gengæld for støtten«. Hvilket belæg har Aktuelt for en sådan be- skylding? Mig bekendt er er hverken fra Siumuts side eller Det grønlandske Landsstyre rejst nye polit- iske krav efter valget. Slet ikke under trusler om at vælte regeringen eller trvsir om medvirken til at danne et flertal mod SR-reger- ingen Alle de grønlandske krav Aktuelt opremser har været lagt på bordet for forskel- lige danske ministre under besøg i Grønland eller i Kø- benhavn i løbet af 1997. Det er nu engang sådan, at vi forhandler bloktilskud hvert tredje år, og det er altså i år, at vi skal forhandle for en ny periode. Den nye råstof- tidindabladid SKU Tørvandi danska virdingin fyri Grønlandi og Føroyum Talan er um manglandi danska virðing fyri bæði Grønlandi og Fóroyum, sum kemur til sjóndar íleiðara í Aktuelt, sk-ivar grónlendski landsstýrismaðurin í grein í Aktuelt, sum vit prenta aftale blev underskrevet af Auken og under-iegnede al- lerede í januar, men skal selvfølgelig stadfæstes i Folketinget i løbet af foråret. Udmeldingen om øko- nomisk bistand til store re- noveringsopgaver kom i ok- tober. Større indflydelse på det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske — er et længe næret ønske, som vi ikke har lagt skjul på. Da slet ikke over for den danske udenrigsminister Selvfølgelig vil vi gerne i direkte dialog med vores naboer mod vest. Grønland er en del af Kongeriget. Det står fast. Grønland respek- terer Rigsfællesskabet og selvfølgelig er det interes- sant for Landsstyret, at Grønland spiller en afgør- ende politisk rolle i Folke- tinget. Det hører med til det aktuelle politiske spil at få en tilbagemelding fra en kommende regering om, hvordan Grønland skal spille med. At tro, at et sam- arbejde kun skal placeres i »Rigsfællesskabets ånd«, er en undervurdering af det re- elle politiske spil, som altid foregår i en situation, hvor den politiske magt skal stadfæstes. Her er der bsis for at spørge: Hvordan for- holder den virkelighed, den danske stat og Grønlands Hjemmestyre har skabt og udviklet i fællesskab, sig til idealerne fra Hjemmestyr- ets etablering i 1979 og indtil nu, når det handler om demokrati og øgede an- svarsområder? På en række områder er vi vel egentlig nået længere, end vi drømte om? Er det mangel på respekt, at dele af et rigsfællesskab ønsker medindflydelse i den politiske arena? At påstå at Grønland laver politisk af- presning i forhold til SR- regeringen, er for mig at se en total nedvurdering af den grønlandske regering: Skal Grønland nøjes med at være Privatisering av landsins ognum Ikki er long tid sidan tann føroyski skattgjaldarin varð noyddur at taka eina fleir- faldaða milliarda skuld upp á seg, fyrst og fremst fyri at bjarga Føroya Banka. Hetta var so gott sum alt privat skuld, sum frá einum degi til annan varð løgd á føroyska skattgjaldaran. Tå ein so samstundis fær at vita, at ikki landskassin, men tað privata hevur milli- arda ognir til góðar uttan- lands — so skilir ein væl, at vanligi borgarin ikki er sørt ørkymladur, tá hesi viður- skifti verða lýst í fjølmidl- unum. So skjótt sum Føroya Banki staðfesti eitt avlop, líka so skjótt byrjaðu okkara sokallaðu frælslyntu og borgarligu politikarar, eins og teirra líkar at tosa um, at tað einasta rætta var at pri- vatisera Føroya Banka. Tað kann tykjast heilt einastandandi, at aftan á at tað privata vinnulívið hev- ur koyrt ikki bara ein men fleiri bankar á húsagang, so er loysunarorðið privatiser- ing, og hví, tí nú meta teir borgarligu, at nú kunnu landskassin og vanligi skattaborgarin í felag syrgja fyri, at bankaskiðdin verður afturgoldin, meðan teir so ósmædnir, sum teir nú eina- ferð eru, nokk sjálvir finna útav, hvat yvirskot bankans framyvir skal nýtast til. Góður, borgarligur pol:- tikkur sigur jú, at óansæð hvussu dugnalig almenn starvsfólk eru, og óansæð hvussu væl tey rgkja sítt arbeiðspláss, so kunnu tey ikki nær námind klára at gera sama arbeiði líka væl sum tað sokallaða >pri- vata<. Takið t.d. SMS, Litaval, Auto Service, Wenzel Peter- sen, Oljufelagið Føroyar og nógvar aðrar fyritøkur, har peningastovnarnir = hava mist fleiri hundrað mill. kr., so hevur ikki ein tann ein- asta skift eigara, tí hetta er jú tað >privata<. Hevði tað ikki sømt seg betur, um peningastovnar- nir høvdu latið teimum illa støddu sethúsaeigarunum tær hundraðir av milliénum, sum hesar fyritøkur vórð saneraðar fyri, uttan at ta fekk avleiðingar fyri ein tann einasta eigara av hesum fyritøkum? Eg spyrji bara. Vit høvdu td. eina væl- virkandi Skotlandsrutu, og hóast hon ikki bar seg, so hevði hon í framtíðini verið vinnulívi okkara og harvið 7 Fr ti føroyska samfelagnum til stórt gagn. Tíverri frættu teir borgar- ligu politikararnir, at pen- sionistar eins og aðrir van- ligir løntakarar, ið ikki høvdu fíggjarliga orku at fara loftvegis, fingu alt ov bíligar ferdasedlar við Smyrli. Men ístaðin fyri at royna at regulera ferðaseðlaprísin, so var loysunarorðið eisini hesaferð »privatisering« Urslitid av hesi >privati- sering< síggja vit dag og dagliga í fjølmidlunum. Í sannari borgarligari ekstasu fór so enn ein borg- arligur privatiseringssjón- leikur fram å sjålvum ting- sins rødarapalli. Nú vóru tað lastbilarnir og bussarnir, ið bert kravdu at fáa eitt skelti, har tað stóð »privat« á, so komu hesar rutur í framtíðini at vera rein gull- nám fyri landskassan. Men tað, sum miðstaðar- politikararnir Óli Breck- mann, løgmaður og Bjørn á Heygum fyrst og fremst eru úti eftir. er: 1. Øll akfór hjá SL verða privatiserað. 2. Tey verða øll seld fyri eitt nógv nrðursett symbolskt virði. 3. Avleidingin er sjálvandi hon, at allir bussar, lastbil- ar við trailarum verða mannaðir við og koma at hava eigarar, sum búgva í miðstaðargkinum. Hetta er borgarligur mið- savningarpolitikkur í einum nøtuhylki Frank Davidsen Jonathan Motzfeldt, landsstyrisformadur i Grønlandi, heldur, at talan er um vantandi virding fytri Grønlandi og Føroyum, sum kemur fram í danska blaðnum Aktuelt en kransekagefigur, som skal forholde sig passiv og afvendende, når det pol- itiske spil er på det højeste? Det er korrekt, at den danske befolkning betaler et betydeligt bidrag til Grøn- land, men hvilket ærende er Aktuelt ude i? Er det tanke- gangen, at når nu Danmark betaler, så skal vi bare holde kæft? — Grønland betaler betydelige beløb til Dan- mark, idet stort set alt, hvad vi forbruger, købes i Dan- mark. Det kan være sig var- er såvel som den nødvend- ige udefrakommende ar- bejdskraft. Hvad handler det om i kroner og øre? Og hvad med for eksempel værdien af baserne? Hvad tjente Danmark gennem år- ene ved at stille fly-baser i Grønland til rådighed for amerikanerne? Selvfølgelig vil Grønland tages alvorligt. Men når Ak- tuelt skriver om Færøerne og Grønland som et fedt, så er det forkert og udtryk for en kolonialistisk og unuan- ceret tankegang. Netop det er mangel på respekt. Grøn- land er Grønland med sin egen kultur og egne inter- esser inden for Rigsfælles- skabets rammer — på samme måde som Færøerne er Fær- øerne og ikke en del af kolonierne. Den gensidige respekt mellem Danmark og Grøn- land har været det afgør- ende for udviklingen af det grønlandske samfund. Det var det forud for Hjemme- styrets tilblivelse og op- bygning efter 1979. Det er den også i dag efter folke- tingsvalget, ligesom respek- ten for de demokratiske spilleregler er afgørende for det videre samarbejde i Rigsfællesskabet. Efter val- get har vi været en særdeles positiv kontakt mellem Soc- ialdemokratiet og Siumut, hvor man i Rigsfællesskab- ets ånd orienterede hinand- en om politiske synspunkter og opstillede konkrete handlingspunkter, som sen ere skal udmøntes i lovgiv- ningsarbejdet såvel i Folk- etinget i Danmark som i landstinget i Grønland Í øvrigt en fremgangs- måde vi normelt benytter i samarbejdet med de skift- ende danske regeringer, men specielt nu da Siumuts søsterparti Socialdemo- kratiet fortsætter i regering- en i Danmark