mikudagur 23. september 1998síða 8

Jóannes Eidesgaard: 4 = = Nú enda vit ein m kapittul og fara mm = ” = undir ein nyggjan Danski Javnaðarflokkurin hevur kongress hetta vikuskift- ið, og fyrrapartin sunnudagin helt formaðurin í fóroyska javnaðarflokkinum rødu fyri fultsettari kongresshóll Formand, partiledelse, hov- edbestyrelse og kære kon- gresdeltagere. Det er mig en ære at få lov til at fremføre mine synspunkter om ak- tuelle politiske aspekter og at få lov til at fortælle lidt om, hvordan min lille verd- en ser ud indefra. Det er jeg meget taknemlig for Ved at forøge kendskabet til fortiden, kan vi bedre for- stå nutiden, og det vil gøre os bedre udrustet til at tage de udfordringer, der ligger i fremtiden. Dette er al- mindelig kendt, men det gør det ikke mindr sandt. Men det forøgede kend- skab til fortiden er også en forudsætning for desto bed- re at forstå fortiden og ikke kun at tage den som en hi- storisk oplevelse. Og denne forståelse skal også kunne indeholde positive tilslutn- inger såvel som kritisk still- ingtagen. Det er vigtigt at have kendskab til de fatiske forhold og de omstændig- heder, der lå bag de faktiske politiske afgørelser. Sidste weekend besøgte formanden for Det danske Socialdemokrati Færøerne. Det var et arbejdsbesøg, hvor formanden også var gæst ved vores kongres í Torshavn, og hvor han med en landsdækkende presse- dækning holdt en tale. Skal man forsøge at sætte en ov- erskrift på formandens tale ved vores kongres, så vil den lyde noget i retning af: ”Vi lukker et gammelt kap- itel og åbner et nyt” Hvussu koma vit vidari For en fuld kongreshal hørte vi den danske formand veloplagt berette om, hvordan han havde oplevet de sidste fem turbulente år, både på godt og ondt. At der var løsningsmodeller, han dengang mente var rigtige, og sidenhen havde fundet frem til ikke var så rigtige alligevel, og at der var løsn- inger, han dengang havde ment var rigtige og stadig- væk mente var rigtige. Men budskabet i talen var det nye kapitel. Hvordan kommer vi videre herfra, hvor vi nu står, til noget mere fornuftigt og kon- struktivt? Ikke kun for det færøske eller danske parti, men for begge partier. Ikke kun for den ene nation, men for begge nationer. Jovist var der ting, der burde være løsi pá en anden måde. Det er vel en ganske almindelig menneskelig er- kendelse i dag. Og vi kan vel også tillade os at sige, at hvis vi længere tilbage havde handlet anderledes, end der blev gjort, og hvis vi havde været i besiddelse af de nødvendige styrings- redskaber, så ville den øko- nomiske krise næppe have været så overvældende, som den gik hen og blev. Nogle siger uden sidestykke i den vestlige verden i nyere tid Men for at få noget ud af en roman, så kan vi ikke bare lukke et kapitel og sætte hul på det næste. Vi er nødt at erindre, hvad ind- eholdet var af det forrige for at få noget ud af det nye. Så selv om vi nu sætter hul på en ny udvikling, så lad os dog ikke glemme fortiden. Jeg skal endnu engang hilse Poul Nyrup Rasmus- sens forslag til at holde to årlige møder mellem parti- erne velkommen. Det er ikke kun et nyt skridt, men det er et meget betydnings- fuldt skridt i den rigtige ret- ning. Derved kan vi i det mindste opnå, at dialogen er i gang, og dialogen er en meget vigtig forudsætning for samarbejde. Vi politik- ere har kun et redskab: dia- logen. Uden dialog intet samarbejde, men en livlig dialog kan for det første gøre, at vi har en kontrol- leret udvikling af samarbej- det, men desuden også at vi er i stand til at forhindre misforsåelser og fejltolkn- inger af problemer. Hava lært av kreppuni Skal jeg sætte en fælles- nævner for det, der gik skævt i forholdene mellem Færøerne og Danmark, så var det den manglende kommunikation. Men en kommunikation udebliver kun, hvis der er en bevidst interesse herom. Kommun- ikationen mellem Torshavn og København var ikke af den slags, hvor man talte ud om problemerne, men man gik først i gang med kom- munikationen, da man var tvunget til det af ydre hen- syn. Så skal vi samtidigt have lært noget af krisen bortset fra det mere materielle, så må det være, at det er af uvurderlig betydning, at di- alogen hele tiden er i gang, således at vi er på forkant med udviklingen Forandringer er en pol- itisk præmisse. Forandring- er er nødvendige. Og for- andringer kommer, om Vi vil det eller ej. Vores pol- itiske opgave er så at sørge for, at vi får en kontrolleret og fornuftig forandring. Professor dr. jur. Frederik Harhoff, der nok må regnes som en ekspert på området omkring rigsfællesskabet og hjemmestyreordninger, har brugt tid og kræfter på at reklamere for dette for- fatningssystem, som jo i sin tid var en nyskabelse, og som siden har været et eft- ertragtet forbillede for andre nationer. Han er ikke i tvivl om ordningens status som en aftale mellem jævnbyrdige parter. Det er ikke tale om, således som jursiter gerne fortolker det, en delegation af kompetence, men en af- tale. Han mener derfor, at hjemmestyreordnignen er en slags grundlov. Selvfølgelig er det hans videnskabelige teori, men ikke desto mindre kan den bruges som fundament for en politisk konstruktion fremover. Nu ved jeg ikke. hvordan man i Danmark oplever rigsfællesskabet? Men al- ene størrelsen og arealet kan give stof til eftertanke. En historie fortæller, at den første danske udsend- ing til Kina tøvede meget, da kejseren bad ham om at pege på det land, hvor han kom fra. Han tænkte, at Danmark var så lille, at kej- seren ikke kendte det. Der- for pegede han på Grøn- land. Da sagde kejseren: ”Din konge må være en mægtig mand”. Modsat ved vi, at William Heinesen beskrev Færøerne som et sandkorn på gulvet af en balsal. Men uanset forskellig- heden på så mange områd- er, så har vi en del fælles, som stikker dybere end det, som jurister og andre kan forfatte i diverse forfatn- ingsformer. Ikki idin at blanda okkum í danskan politikk Rigsfællesskabet er í en forandringsfase. Det hat sin helt naturlige forklaring. Hvad der kommer til at ske, det má tiden vise. Men be- hovet for en fornyelse af forholdene í rigsfællesskab- et kan ogsá begrundes med, at vi ikke har været dygtige nok til at forvalte den. Det er en kritik, som går til beg- ge sider, og det samme gør sig gældende vedrørende den manglende fleksibilitet, Å landsfundi hjå danska Jav gaard, fólkatingsmøaur og formaður i féroyska Javnaðarflokkinum, Mynd: Eirikur Lindenskov en vilje til at se, at intet står sille i denne verden heller ikke rigsfællesskabet. En hovedårsag til de spændte forhold, der har været gældende mellem Færøerne og Danmark de sidste 5 til 6 år var, at man fra færøsk side mente, at man fra dansk side blande- de sig for meget også i sag- er, der var særanlligender. At man uden at spørge sig for mente, at man vidste bedre. Derfor har jeg af respekt for det, der dengang skete, ikke ment, at det var rigtigt, at vi fra færøsk side var så ivrige efter at blande os i rene danske anliggender. Det som vi ikke ønsker af jer, kan vi da ikke med god samvittighed pådutte jer. Der er både hyklerisk og dobbeltmoralsk. Når man fra færøsk side ønsker en dansk neutralitet overfor færøske særanlig- gender, er det for mig at se ligeså indlysende med en færøsk neutralitet overfor dansk indenrigspolitik. Der- for har dette også været min holdning i Folketinget. Og det var årsagen til vor- es partis valgresultat, for vores valgoplæg netop gik på denne uafhængighed, som vi selvfølgelig også eft- er valget bør respektere. Poul Nyrup har gentagne gange brugt udtrykket, at vi må i rigsfællesskabet ar- bejde med gensidig respekt, hvilket er et synspunkt, som jeg sandelig også deler med ham. Men denne gensidige respekt, må så også dække, at vi ikke går hen og blander 08. Óvist hvat fer at henda í Føroyum Hvad der kommer til at ske pá Færgerne er endnu uvist, men landsstyrekoalitionen har sat sig som politisk málsætning, at Færgerne skal have suverænitet. Det færøske Socialdemokrati har også indset ngd- vendigheden af ændringer og har derfor sat forslag frem om nedsættelse af en forfatningskommision til at udrede og forberede de nød- vendige ændringer. Partiets forslag er knapt så radikalt som landsstyrets, men vi indser, at det er nød- vendigt, at - at hjemmestyreordning- en bliver afløst af en ny lov (en selvstyrelov), som fast- sætter: - at rigsfællesskabet byg- ger på en kontrakt mellem to jævnbyrdige nationer - at samtlige sagsområder kan kommer under færøsk ad- ministration og ansvar, når dette sker med en færøsk lovgivning, d.v.s. at alle an- liggender skal principielt være særanliggender, der kan overtages. - hvordan denne kontrakt kan opsiges, og hvordan vi skal forholde os, dersom ønsket om fuldt selvstyre er til stede. Meget af den ideologi, der ligger bag vores opfat- telse, er den samme, som socialdemokraterne frem- førte i forbindelse med hjemmestyreordningens til- blivelse i 1948. Det er to jævnbyrdige nationer, der er gået ind i et samarbejde ind- en for rigsfællesskabet. Og netop dette med jævnbyrd- ighed og dette med, at tale er om to folk eller to nati- Nr. 179 — 23. SEPTEMBER 1998 naðarflokkinum seinasta vikuskifti var Jóannes Eides- gestarødari oner, gør, at vi fremover kan leve op til bl. a. Poul Nyrup Rasmussens ønske om den gensidige respekt. Respekt- en kommer, når man ved, hvor vi hver for sig står. Dog er det lidt beklageligt at denne store sag nu bliver forceret. Nu har vi for en- gangs skyld rimelig god tid på Færøerne, men lands- styret er fast besluttet på, at det er nu, der skal handles. Og vi er derved i fare for at tingene kommer til at gå så hurtigt, at man ikke når at redegøre for, hvilke følger de forfatningsmæssige æn- dringer fár. Og man er í ov- erhængende fare for, at der såvel politisk som i befolkn- ingen sker en polarisering omkring spørgsmålet, idet man ikke når at få den nød- vendige politiske bredde i Lagtinget. Men uanset, hvad der kommer til ar ske i for- holdet mellem Færøerne og Danmark, så har vi som socialdemokrater både en national og en international forpligtelse til fortsat at for- midle budskabet om den de- mokratiske socialisme. Derfor får vi også i frem- tiden stærkt brug for sam- arbejdet mellem vore to par- tier, og jeg skal derfor end- nu engang hilse Poul Ny- rups forslag velkommen. Jeg vil til slut tillade mig at overrække dig Poul orig- inalerne af to meget aktuelle karikaturtegninger fra dit besøg på Færøerne. Tak 20. sept. 1998 Jéannes Eidesgaard )