fríggjadagur 16. oktober 1998síða 6
‹ fyrra síða allar 32 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
tíðindablaðið S0S2/urin
Nr. 196 —
16. OKTOBER 1998
i
Folkatingssetanin oktober 1998
Rikisfelagsskapurin
og framtidarskipanin
Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður, hevur sent okkum setanarrødu sina í
Fólkatinginum. Vit prenta part av henni í dag. Seinni prenta vit restina av
røduni, eins og svarið frå Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharra
Stående uden for sidelinjen
til største delen af den rede-
gørelse, som statsminister-
en gav i tirsdags, vil jeg dog
tillade mig at sige, at jeg
synes, at den er målrettet
og i flere tilfælde meget
kontant og præcis. En red-
egørelse, som burde give
anledning til en konstruktiv
debat på mange spændende
områder.
Den del jeg vil koncen-
trere mig om, fylder ikke
så meget og har overskrift-
en ”Rigsfællesskabet”. Den
er til at overskue, men det
er ikke noget nyt budskab i
forhold til det, som stats-
ministeren allerede sagde
under sit besøg på Færøer-
ne i sidste måned både til
landsstyret, Lagtinget, på
vores partikongres og til
den færøske presse.
Dog var der en ting, som
statsministeren ikke havde
med i sin redegørelse, men
som var med i de politiske
udmeldinger under besøget
på Færøerne. Det var, at
statsministeren opfordrede
til et bredt politisk flertal og
en bred folkelig opbakning
bag de ændringer, der nu
skal ske i forholdet mellem
Færøerne og Danmark.
Men denne udelukkelse
kan jo skyldes, at statsmin-
isteren har taget Lagtingets
beslutning i fredags til eft-
erretning. Da besluttede
Lagtinget jo med 18 stemm-
er for og 12 stemmer imod
at gå i gang med forbered-
elserne til, at Færøerne får
status som suveræn stat. Det
færøske Socialdemokrati
stemte imod landsstyrets
beslutningforslag, og viste
i stedet for til partiets for-
slag om nedsættelse af en
forfatningskommision, så-
ledes at det nødvendige ud-
redningdarbejde foreligger,
før der i Lagtinget træffes
en endelig afgørelse af sclv-
stændighedskonceptet.
Det er en historisk begiv-
enhed, at samtlige partier i
Lagtinget ønsker ændringer
af relationerne til Danmark,
selv om der er gradsfor-
skelle mellem, hvor radi-
kale ændringer, de forskel-
lige partier ønsker. Men
landsstyrets kurs er suver-
ænitet.
Om det på et senere tids-
punkt vil vise sig muligt at
få en bredere politisk til-
slutning til landsstyrets
selvstændighedspolitik, kan
kun tiden vise, men det
kommer så i hvertfald til at
kræve, at der sker væsent-
lige modikikationer af det
vedtagne beslutningsfor-
slag. Men den krystalklare
forudsætning for et bredt
politisk forlig er til stede,
da samtlige partier ønsker
ændringer. Men på nuvær-
ende tidspunkt har vi så
ikke bevist vores kunnen,
når det drejer sig om poli-
tikkens fornemme kunst at
opnå brede forlig.
D et færøske Socialdemo-
krati siger, at det er nød-
vendigt, at hjemmestyre-
ordningen bliver afløst af en
ny lov - en selvstyrelov,
som fastsætter:
— at rigsfællesskabet
bygger på en aftale mellem
to jævnbyrdige nationer
— at samtlige sagsom-
råder kan komme under
færøsk administration og
ansvar, når dette sker med
en færøsk lovgivning, d.v.s.
at samtlige anliggender
principielt skal være særan-
liggender, der kan overtages
— at aftalen kan opsig-
es, og hvordan vi skal for-
holde os, dersom gnsket om
fuldt selvstyre er til stede.
Jeg har noteret mig stats-
Utlendingapolitikkurin
Før sommerferien var der
en stor debat her i Folke-
tinget om udlændingepoli-
tikken. Dette sagsområde
ligger for Færøernes ved-
kommende hos de danske
myndigheder
Når der er tale om ar-
bejdstilladelser, skal politi-
mesteren indhente en ud-
talelse fra landsstyret, som
han har tradition for at
følge. Men når det drejer sig
om opholdstilladelser, så
sker det uden at færøske
myndigheder har udtalels-
esret eller udtalelsespligt.
Dette har gennem tiderne
skabt nogle problemer, da
man fra udlændingestyrel-
sen ikke tager de lokale
hensyn. Dette skaber nogle
alvorlige forståelsespro-
blemer, da vi gerne taler om
mennesker, der er medborg-
ere i meget små fællesskab-
er. Man bliver meget hurtigt
intergreret i et lille bygde-
samfund, hvad man ikke
gør i en storby. Vi taler her
om samfund, hvor alle
kender alle. Det kan selv-
følgelig både have sine for-
dele og sine ulemper.
Derfor ville jeg mene, at
man fra færøsk side hurtigst
muligt som det allermindste
fik en forpligtende udtalels-
esret, også når det drejer sig
om opholdstilladelser. Jeg
vil endda mene, at man fra
færøsk side med rimelige
fornuftige argumenter bur-
de få dette sagsområde ov-
erdraget til Færøerne meget
hurtigt.
Intergrationspolitikken i
et lille afsidesliggende sam-
fund behøver ikke at være
identisk med intergrations-
politikken i et efter vores
forhold stort samfund, der
er hele Verdens nabo.
Danska fyribúgvingin i Føroyum
Den danske søinspektion
har nu gennem en lang år-
række varetaget inspektion-
en i de færøske farvande. I
den forbindelse har der nu
også i mange år været et
beredskab, hvor den heli-
kopter, der har været til-
knyttet inspektionsskibet,
har udført en uvurderlig
indsats. Dette har specielt
gjort sig gældende i for-
bindelse med transport af
patienter fra områderne ud-
en for Torshavn og fra fisk-
esibe i færøske farvand. En
tjeneste, der er blevet udført
pligtopfyldende og uden de
mange ord, men som mange
på Færøerne og specielt
færøske fiskere har været
utroligt glade for.
Her i sommer var der
planer om, at man ville ind-
stille helikopterflyvningen
ved Færøerne p.g.a. rekrut-
teringsproblemer med kval-
ificerede piloter.
Dette udløste så, at såvel
landsstyret som andre, der
sad med muligheden for
politisk indflydelse, gik i
gang med at få denne af-
gørelse omstøbt. Det blev
den, og jeg vil gerne kvit-
tere til både statsministeren
og forsvarsministeren for
denne afgørelse
Danska sjøverjutyrlan
Jóannes Eidesgaard í Fólkatinginum
ministerens udtalelse om de
øknomiske relationer. Såvel
under statsministerens be-
søg på Færøerne som i red-
egørelsen er udmeldingen
kontant. Jo, mere selv-
stændighed, man fra færøsk
side ønsker, jo mindre bliv-
er den økonomiske støtte fra
Danmark. Der kan ikke
herske tvivl om statsminist-
erens budskab. Og det er så
en politisk og. økonomisk
realitet, som vi på Færøerne
må og bør forholde os til.
Hele denne proces har
selvfølgelig en tidshorisont,
men jeg fornemmer dog, at
man fra landsstyrtets side
agter at handle relativt hur-
tigt. Man vil smede, mens
jernet endnu er varmt.
Men verden står ikke
stille imens, og som med-
lem af dette høje ting, finder
jeg det naturligt at tage frem
nogle problemstillinger,
som jeg rent faktisk mener,
at landsstyret og regeringen
burde finde løsninger på
hurtigere, end det kommer
til at gå med selvstyrerefor-
men. Sagsområder, som
hurtigst muligt burde over-
drages til Færøerne.
= =
Trupulleikarnir
ø På =
a Reunion
Som en sag med modsat fortegn til den, jeg lige har
nævnt, vil jeg gerne takke det danske udenrigs-
ministerium for dets indsats for at få udleveret pas
til de to tilbegeholdne færøske fiskere, der blev
tilbageholdt på den franske ø Réunion. Begge er nu
vendt hjem til Færøerne, den ene efter syv måneders
tilbageholdelse. Det er meget chokerende, at et
for syv måneders frihedsberøvelse. Tak til uden-
rigsministeriet for dets indsats i disse to sager.
Ein føroysk
rættarskipan
Jeg har nævnt det før, men vil gerne gentage det. På
Færøerene er retsforholdene danske. D.v.s. anklage-
myndighed, domstol og politi er danske anliggender.
Når vi taler om et færøsk ønske om suverænitet,
så må det også betyde, at vores samfund er i stand til
at varetage de funktioner, som kendetegner ethvert
moderne demokrati med en lovgivevende, en ud-
førende og en dømmende magt.
Derfor ville det for mig at se være et perspektiv i,
at man allerede nu gik i gang med forberedelserne
til en overdragesle af hele retssystemet til de færøske
myndigheder. Men det kræver en stor loyforbered-
ende, politisk og administrativ indsats. Derfor kunne
der være fornuft i, at man fik nedsat en retskom-
mision til at gå i gang med disse forberedelserne,
således at vi fik et færøsk retssystem inden for en
rimelig kort tid, mens vi fortsat kan samarbejde om
højesteret.
%