fríggjadagur 16. oktober 1998síða 6

tíðindablaðið S0S2/urin Nr. 196 — 16. OKTOBER 1998 i Folkatingssetanin oktober 1998 Rikisfelagsskapurin og framtidarskipanin Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður, hevur sent okkum setanarrødu sina í Fólkatinginum. Vit prenta part av henni í dag. Seinni prenta vit restina av røduni, eins og svarið frå Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharra Stående uden for sidelinjen til største delen af den rede- gørelse, som statsminister- en gav i tirsdags, vil jeg dog tillade mig at sige, at jeg synes, at den er målrettet og i flere tilfælde meget kontant og præcis. En red- egørelse, som burde give anledning til en konstruktiv debat på mange spændende områder. Den del jeg vil koncen- trere mig om, fylder ikke så meget og har overskrift- en ”Rigsfællesskabet”. Den er til at overskue, men det er ikke noget nyt budskab i forhold til det, som stats- ministeren allerede sagde under sit besøg på Færøer- ne i sidste måned både til landsstyret, Lagtinget, på vores partikongres og til den færøske presse. Dog var der en ting, som statsministeren ikke havde med i sin redegørelse, men som var med i de politiske udmeldinger under besøget på Færøerne. Det var, at statsministeren opfordrede til et bredt politisk flertal og en bred folkelig opbakning bag de ændringer, der nu skal ske i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Men denne udelukkelse kan jo skyldes, at statsmin- isteren har taget Lagtingets beslutning i fredags til eft- erretning. Da besluttede Lagtinget jo med 18 stemm- er for og 12 stemmer imod at gå i gang med forbered- elserne til, at Færøerne får status som suveræn stat. Det færøske Socialdemokrati stemte imod landsstyrets beslutningforslag, og viste i stedet for til partiets for- slag om nedsættelse af en forfatningskommision, så- ledes at det nødvendige ud- redningdarbejde foreligger, før der i Lagtinget træffes en endelig afgørelse af sclv- stændighedskonceptet. Det er en historisk begiv- enhed, at samtlige partier i Lagtinget ønsker ændringer af relationerne til Danmark, selv om der er gradsfor- skelle mellem, hvor radi- kale ændringer, de forskel- lige partier ønsker. Men landsstyrets kurs er suver- ænitet. Om det på et senere tids- punkt vil vise sig muligt at få en bredere politisk til- slutning til landsstyrets selvstændighedspolitik, kan kun tiden vise, men det kommer så i hvertfald til at kræve, at der sker væsent- lige modikikationer af det vedtagne beslutningsfor- slag. Men den krystalklare forudsætning for et bredt politisk forlig er til stede, da samtlige partier ønsker ændringer. Men på nuvær- ende tidspunkt har vi så ikke bevist vores kunnen, når det drejer sig om poli- tikkens fornemme kunst at opnå brede forlig. D et færøske Socialdemo- krati siger, at det er nød- vendigt, at hjemmestyre- ordningen bliver afløst af en ny lov - en selvstyrelov, som fastsætter: — at rigsfællesskabet bygger på en aftale mellem to jævnbyrdige nationer — at samtlige sagsom- råder kan komme under færøsk administration og ansvar, når dette sker med en færøsk lovgivning, d.v.s. at samtlige anliggender principielt skal være særan- liggender, der kan overtages — at aftalen kan opsig- es, og hvordan vi skal for- holde os, dersom gnsket om fuldt selvstyre er til stede. Jeg har noteret mig stats- Utlendingapolitikkurin Før sommerferien var der en stor debat her i Folke- tinget om udlændingepoli- tikken. Dette sagsområde ligger for Færøernes ved- kommende hos de danske myndigheder Når der er tale om ar- bejdstilladelser, skal politi- mesteren indhente en ud- talelse fra landsstyret, som han har tradition for at følge. Men når det drejer sig om opholdstilladelser, så sker det uden at færøske myndigheder har udtalels- esret eller udtalelsespligt. Dette har gennem tiderne skabt nogle problemer, da man fra udlændingestyrel- sen ikke tager de lokale hensyn. Dette skaber nogle alvorlige forståelsespro- blemer, da vi gerne taler om mennesker, der er medborg- ere i meget små fællesskab- er. Man bliver meget hurtigt intergreret i et lille bygde- samfund, hvad man ikke gør i en storby. Vi taler her om samfund, hvor alle kender alle. Det kan selv- følgelig både have sine for- dele og sine ulemper. Derfor ville jeg mene, at man fra færøsk side hurtigst muligt som det allermindste fik en forpligtende udtalels- esret, også når det drejer sig om opholdstilladelser. Jeg vil endda mene, at man fra færøsk side med rimelige fornuftige argumenter bur- de få dette sagsområde ov- erdraget til Færøerne meget hurtigt. Intergrationspolitikken i et lille afsidesliggende sam- fund behøver ikke at være identisk med intergrations- politikken i et efter vores forhold stort samfund, der er hele Verdens nabo. Danska fyribúgvingin i Føroyum Den danske søinspektion har nu gennem en lang år- række varetaget inspektion- en i de færøske farvande. I den forbindelse har der nu også i mange år været et beredskab, hvor den heli- kopter, der har været til- knyttet inspektionsskibet, har udført en uvurderlig indsats. Dette har specielt gjort sig gældende i for- bindelse med transport af patienter fra områderne ud- en for Torshavn og fra fisk- esibe i færøske farvand. En tjeneste, der er blevet udført pligtopfyldende og uden de mange ord, men som mange på Færøerne og specielt færøske fiskere har været utroligt glade for. Her i sommer var der planer om, at man ville ind- stille helikopterflyvningen ved Færøerne p.g.a. rekrut- teringsproblemer med kval- ificerede piloter. Dette udløste så, at såvel landsstyret som andre, der sad med muligheden for politisk indflydelse, gik i gang med at få denne af- gørelse omstøbt. Det blev den, og jeg vil gerne kvit- tere til både statsministeren og forsvarsministeren for denne afgørelse Danska sjøverjutyrlan Jóannes Eidesgaard í Fólkatinginum ministerens udtalelse om de øknomiske relationer. Såvel under statsministerens be- søg på Færøerne som i red- egørelsen er udmeldingen kontant. Jo, mere selv- stændighed, man fra færøsk side ønsker, jo mindre bliv- er den økonomiske støtte fra Danmark. Der kan ikke herske tvivl om statsminist- erens budskab. Og det er så en politisk og. økonomisk realitet, som vi på Færøerne må og bør forholde os til. Hele denne proces har selvfølgelig en tidshorisont, men jeg fornemmer dog, at man fra landsstyrtets side agter at handle relativt hur- tigt. Man vil smede, mens jernet endnu er varmt. Men verden står ikke stille imens, og som med- lem af dette høje ting, finder jeg det naturligt at tage frem nogle problemstillinger, som jeg rent faktisk mener, at landsstyret og regeringen burde finde løsninger på hurtigere, end det kommer til at gå med selvstyrerefor- men. Sagsområder, som hurtigst muligt burde over- drages til Færøerne. = = Trupulleikarnir ø På = a Reunion Som en sag med modsat fortegn til den, jeg lige har nævnt, vil jeg gerne takke det danske udenrigs- ministerium for dets indsats for at få udleveret pas til de to tilbegeholdne færøske fiskere, der blev tilbageholdt på den franske ø Réunion. Begge er nu vendt hjem til Færøerne, den ene efter syv måneders tilbageholdelse. Det er meget chokerende, at et for syv måneders frihedsberøvelse. Tak til uden- rigsministeriet for dets indsats i disse to sager. Ein føroysk rættarskipan Jeg har nævnt det før, men vil gerne gentage det. På Færøerene er retsforholdene danske. D.v.s. anklage- myndighed, domstol og politi er danske anliggender. Når vi taler om et færøsk ønske om suverænitet, så må det også betyde, at vores samfund er i stand til at varetage de funktioner, som kendetegner ethvert moderne demokrati med en lovgivevende, en ud- førende og en dømmende magt. Derfor ville det for mig at se være et perspektiv i, at man allerede nu gik i gang med forberedelserne til en overdragesle af hele retssystemet til de færøske myndigheder. Men det kræver en stor loyforbered- ende, politisk og administrativ indsats. Derfor kunne der være fornuft i, at man fik nedsat en retskom- mision til at gå i gang med disse forberedelserne, således at vi fik et færøsk retssystem inden for en rimelig kort tid, mens vi fortsat kan samarbejde om højesteret. %