týsdagur 17. november 1998síða 19

4 SØ r. 218 — 17. NOVEMBER 1998 tíðindablaðið SOSTANn Ein kúla: Framman av stúvi á høgra og rivað heilt á vinstra. 11. í 11. kl. 11:00 1918 tagnaðu Ein kroppur av einum ungum manni liggur í eini skotgrøv í Verdun og blødir. Eitt barn av kjøti og blóði letur blóð frá síni móðir til ta døkku mold á tí krígsherjaðu fold. Ein foldarsonur, sum fór avstað í dimmgrønum koti snimma á morgni við byrsu á baki í summarloti, við lúðraljóði úr gyltum hornum við duni av trummum og bjøllum — førdu hann til Verdun, — burt frå sær og sinum og ungdómsins nornum. Eitt lag Verdun — við gnellandi skálbumbum úr ljómandi gotursstykkjum — eitt yndislag av hvínandi kúlum rungar við Ypres — við Arras! Eitt deyðskjaldur um treda og sorg — eitt dimt, døkt harmaljóð — eitt ødrvisi sålmalag — um deymin av deyða í klori; tá alt liggur í sori!! „Hermaður í skotgrøv byrsu tína løg! Tú skalt upp úr morlittari grøv at teiga um skardlittan svørd á Guðs grønu jørd!! Les títt Faðir vár í dag ger skjótt av, tí ein kúla flýgur avstað, markað: Framman á stúvi og rivað heilt!!!< Í rísandi sól pumpar eitt hjarta blóð við eitt hermót við Somme, við bygdina Passhendaele, í runu og móru, tí ein kúla skal — bera eina kvgðu til mín, frá einum eg ikki kenni, kanónirnar á vestara hermóti men sum eg, vaðar í runu og móru, og er saksalopin um ennið, ein føldarsonur, — sonur eina móðir. Eg eri bert nítjan, eg havi lisið mítt Faðir vár, í gjár og í dag. Eitt fon við stálkyndum varrum, ein ljómandi kúla, kemur úr byrsumúla og møtir mær við kantin við mitt náttarból, vid mína dimmleittu skotgrøv og leggur seg við mína hjartarót, við eitt hermót, við vestara geila, í Verdun, Somme Ypres ella St. Mihiel. Ein kúla er ognað mær. Hon reiðir sær ból við vinstra hjartakamar, har bert er nítjan ára gamalt blóð. Eg goymi hana til mín uppreisnardag. Eg fari at vísa Várharra hana — mín gylta hjartalut, sum nú eg havi goymt í áttati ár. Hon er tann sama í dag sum í gjár, eisini, tá ið eg las mítt Faðir vár. Hon er markað: Framman á stúv og rivað heilt. Hon tók meg, tá ið blóðið var heitt, men skjótt gjørdist kalt kring mín kropp, og sveitin — mítt egna blóð fór í móru og mold, og kúlan var isakøld við eitt hermót — mítt fyrsta deydskvøld við Verdun. Frits 21 Helena Dam á Neystabø. Landsstýriskvinna í almanna og heilsumálum segði Helena Dam á Neystabø á fundi í Norðurlandaráðnum Det er glædeligt, at vi her pá Nordisk Ráds halv- tredsindstyvende session oplever, at lederne for de selvstyrende områder i Norden på lige fod med de nordiske statsministre har fået mulighed for at underskrive en de- klaration om et holdbart Norden. Det understreger at Nordisk Rád og Nordisk Ministerrád bestræber sig pá, at det nordiske sam- arbejde skal foregá pá lige fod, og det understreger at et af det nordiske sam- arbejdes fornemste for- mál er at støtte de enkelte lande i deres bestræbelser på at sikre sine borgere en værdig, og social tryg til- værelse, og at det ér en gensidig nordisk forplig- telse at beboerne i alle Nordens regioner har et rimeligt og selvfølgeligt eksistensgrundlag. Dette for at undgå at mennesk- er, lande eller regioner marginaliseres med fatt- igdom, utryghed og sosial uro til følge. Deklarationen, som bli- ver underskrevet på dette møde signaliserer, at der sikkert ikke vil gå så lang tid endnu, før det bliver muligt at tage skridtet fuldt ud og i Nordisk regi anerkende, at de såkaldte selvstyrende områder rent faktisk også er lande, som har forudsætninger for at deltage i nordisk samar bejde og på internationalt plan på lige fod med de etablerede lande Ingen ved bedre end de små lande, at man ikke er nok i sig selv og at sam- arbejde og solidaritet mel lem lande og folk er en forudsætning for den en- kelte borgers velfærd og sosiale rettigheder, og at kun ved at forpligte den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv og sin egen tilværelse, kan vi i fælles- skab opnå fremskridt. Og vi kan også tale med om, hvor vigtigt det er at tage sig i agt for vel- værdssygdommene sá som - ensomhed blandt ældre - arbejdsløshed - opløsningerne af familj- en som en af samfundets vigtigste hjørnesten - børn der lider af omsorgs- svigt - spiritus og stofmisbrug For i et lille samfund er kon- sekvenserne af disse vel- færdssygdomme så synlige. Her ved indgangen til et nyt århundrede er det natur- ligt at tage de store temaer op til debat og at spørge sig selv om tiden er inde til grundlæggende ændringer. Dette har vi gjort på Fæ- røerne, og vi er kommet til den konklusion, at forudsæt- ningerne for at Færøerne kan blive en fuldgyldig medspiller i Nordisk og glo- balt samarbejde er, at vi ta- ger det fulde ansvar for vort egét land. Som sagt betyder denne beslutning ikke, at vi vil af- skære de bánd, som har bun- det os sammen med om- verdenen. Tværtimod. Beslutningen har medført, at det blandt andet på det sosialpolitiske område står overfor en kæmpestor ud- fordring at skabe egen lov- givning og trygge rammer omkring en sosial politik, en ældrepolitik, en handikap- politik og en arbejdsmark- edspolitik der er tilpasset det færøske samfund Vi har gennem mange år implementeret dansk sosial politisk lovgivning, hvilket vi har været glade for, ingen tvivl om det. For vi ved, at Danmark ligeså veld som de andre nordiske lande priori terer sosialpolitikken højt som grundlag for velfærds samfundet. Men det siger sig selv, at i et samfund med 45.000 indbyggere og í et samfund som har en helt anderledes erhvervsstruktur og bosættelsesmønster, er det nød-vendigt at forenkle systemerne og i særdeles- hed Vi agter derfor naturligvis at bygge på de erfaringer som vi på nuværende tids- punkt har, og på de erfarin- ger, som de nordiske lande har høstet gennem et man- geårigt bevidst velfærdspo- litisk arbejde. Men vi agter også at bi- beholde de tætte sosiale re- lationer, der endnu hersker på Færøerne, ikke mindst mellem generationerne. Jeg ser frem til et frugt- bart samarbejde med de nor- diske lande de nordiske sos- — Takið eldra- árið til eftir- tektar Helena Dam á Neystabø almanna- og heilsumálaráðharri omkring disse spørgsmål Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at gøre op- mærksom på, at vi fra fæ- røsk side meget gerne vil være med i de sammenlig- nende analyser af sosiale anliggender i de nordiske lande, som fra tid til anden bliver foretaget, og givet ud i bøger og pjecer. En afholdt færøsk forfat- ter ender et af sine store digte om generationernes gensidige forpligtelse med ordene »Gott er at kenna hitav av hondum ið sleptu« som betyder, det er godt at føle varmen af hænder der giver slip 1999 er havets år Men 1999 er også de æld min tale med at opfordre eåret til efterretning, og at markere det. Det ville være en værdig målsætning for året 1999, hvis vi i fæl-les- skab fik skabt et grundlag for en værdig ældrepolitik, som har til formål at inte- grere de ældre som ligevær- dige borgere, der har meget at give de mokkende gen- erationer, og at de ikke, som det ofte fremgår af diskus- sionerne omkring sosial og ældrepolitik, at de ældre er en byrde som samfundet har vanskeligheder med at bære og finansiere. Med et formål kunne man i nordisk regi intensivere sosialforskningen omkring ældrespørgsmålene, og vi ville på Færøerne gerne stil- le os til rådighed i et sådant tiltag.