týsdagur 20. januar 2004síða 16
‹ fyrra síða allar 29 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
30
Nr. 12 - 20. januar 2004
Nr. 12 - 20. januar 2004
31
Føroya Symfoni-
orkesters nytårs-
konsert i Nordens
Hus søndag den 11.
januar
UMMÆLI
Bo Isholm
Den tiende nytårskonsert
Så har de gjort det igen!
Søndag den 11. januar leve-
rede Føroya Symfonior-
kester vanen tro et festfyr-
værkeri af en nytårskonsert
for tiende år i træk. Jubi-
læumskonserten stod på
ingen måde tilbage for de
ni foregående – tværtimod.
Orkesterets spillestandard
er stadigt stigende, og det
er publikumsinteressen og-
så – endda i en grad, som
må vække til eftertanke.
Trods
eftermiddagens
ekstrakonsert gik mange
mennesker
forgæves
i
dagene forinden i et for-
fængeligt håb om at skaffe
sig en billet. Nytårskon-
serten er med god grund
blevet et trækplaster, der er
ved at sprænge sine egne
rammer. Et positivt prob-
lem, kunne man indvende,
men selv det kræver også
sin løsning. Nordens Hus er
Føroya Symfoniorkesters
naturlige hjemsted, og det
ville være en stor skam at
flytte
konserten
andre
steder hen. Men hvad så?
Skal vi fremover forvente
os flere ekstrakonserter
eller bare indstille os på at
overnatte i soveposer foran
Nordens Hus inden billet-
salget starter?
Tropehuset
Spørgsmålet er også, hvor
meget, man kan byde de
optrædende. To konserter
på en dag med et krævende
program er i sig selv noget
af en marathonarbejdsdag,
og problemer med ventilati-
onsanlægget i konsertsalen
gjorde absolut ikke om-
stændighederne bedre. All-
erede om eftermiddagen
var der varmt, men ved
aftenkonserten havde tem-
peraturerne nået tropiske
højder, hvilket tydeligvis
påvirkede såvel instrumen-
ter som musikere. For slet
ikke at tale om publikum.
Tilskuerpladserne skråner
opad i salen, og på de bag-
este rækker højest oppe
herskede ganske enkelt
saunalignende tilstande –
et problem, jeg ikke tidlig-
ere har oplevet så udtalt i
Nordens Hus.
Højdepunkter
Når dette er sagt, vil jeg
gerne understrege, at det –
omstændighederne til trods
– lykkedes samtlige med-
virkende at berige publi-
kum med en særdeles
underholdende konsertop-
levelse på et højt kunstner-
isk niveau, hvor humor og
alvor vekslede imellem
hinanden og hvor fælles-
sang afløstes af magiske
øjeblikke af den slags, hvor
man pludselig ikke længere
lytter med ørerne, men med
hjertet.
En langt program bestå-
ende af korte musikstykker
er svært at anmelde i detal-
jer, uden at det får karakter
af opremsning, så jeg vil
her konsentrere mig om
højdepunkterne, som der til
gengæld var mange af.
Typisk for nytårskonserten
var programmet bygget op
omkring 1800-tallets Wie-
nermusik krydret med kor-
sang, skæmt og solistiske
indslag. Nikolaus Kapnas
spillede solostemmen i Ca-
mille Saint Säens virtuose
»Introduction et Rondo
capriccioso« for violin og
orkester med en sådan
musikalsk autoritet, at de
skrevne noder blev trans-
formeret til sensuel energi
og sprudlende elegance. De
to danske sangsolister – so-
pranen Nina Pavlovsky og
tenoren Niels Jørgen Riis –
bidrog ligeledes med deres
stemmepragt og kolossale
overskud til nogle af kon-
sertens absolutte højde-
punkter i sange for bl.a. La
Boheme, Den Glade Enek
og Smilets Land. Nytårsko-
ret var i år et imponerende
mandskor af en størrelse,
der sjældent er lejlighed til
at opleve. Hele 60 sangere,
som korlederen Bjarni Res-
torff havde håndplukket fra
bl.a. Torshavnar Manskor,
Ebenezerkoret og Havnar-
koret.
Det var en sand fornøj-
else at høre dette nytårskor
folde sig ud i Pilgrimskoret
fra Richard Wagners opera
Tannhäuser, og i 4. sats af
Franz Liszts Faust Symfoni
lykkedes de hundesvære
korindsatser perfekt. Skæg
og ballade er også et af de
faste ritualer ved nytårs-
konserten og morsomt var
det at se slagtøjsspillerne
udklædte i regntøj og para-
ply, mens de simulerede
tordenvejr i konsertens
første nummer – Johan
Strauss »Unter Donner und
Blitz«. Slagtøjsspillerne,
som ellers ofte er en lidt
overset og miskendt orkes-
tergruppe, kommer virke-
ligt på arbejde ved nytårs-
konserterne
med
både
sjove, koloristiske og pom-
pøse bidrag til orkesterspil-
let og ved denne lejlighed
løste de opgaven med
bravour. Sunleif Rasmus-
sens til lejligheden kompo-
nerede fanfare for 4 væd-
derhorn fra Porkeri var
ligeledes ment som en
musikalsk vits, der promte
fremkaldte spontane reak-
tioner fra publikum.
Det særegne orkester
Mange tanker løber igen-
nem en anmelders hoved
både under konserten og
bagefter, og det er langtfra
alle, der har med selve
musikken at gøre.
Det slog mig hvilken
særegen rummelighed, der
ikke blot af nødvenighed,
men også på en meget posi-
tiv måde kendetegner Før-
oya Symfoniorkester. Or-
kesterets kerne består som
bekendt af musikskolens
lærere med dirigenten Mar-
tin Mouritsen som den sta-
bile ankermand, men man
får også øje på dygtige
musikskoleelever, tidligere
musikskoleelever, som i
dag uddanner sig på kon-
servatorier udenlands, unge
nyuddannede
musikere,
som er vendt hjem til det
færøske musikliv, gode
amatører, som har støttet
orkestrets arbejde i årevis
og sidst men ikke mindst de
til lejligheden indkaldte
udenlandske musikere, som
udfylder de sidste tomme
pladser i orkesteret. Som
eksempler kunne nævnes
den professionelle cellist
fra Leningrad, der benytte-
de lejligheden til at besøge
sin datter på Færøerne samt
to af dansk musiklivs virke-
lig store navne violinisten
Peder Elbæk og cellisten
Morten Zeuthen – begge
forøvrigt synligt imponere-
de af såvel kor som orkes-
ter. Hvor den økonomiske
støtte fra land, kommune og
private sponsorer hører op,
tager venskabsbånd og
good will over og skaber
helt specielle oplevelser. At
se en 13-årig musikskole-
elev sidde næsten side om
side med en nyligt pensio-
neret professor fra Det Kgl.
Danske Musikkonservato-
rium var for mig en sådan
speciel oplevelse. Den ene
står på tærsklen til et langt
liv med musikken som led-
sager. Den anden kan se til-
bage på et langt liv fyldt
med alle de anerkendelser,
en dansk elitemusiker kan
drømme om. Men begge
udfylder de en plads i hel-
heden som jævnbyrdige
medspillere, lige koncen-
trerede, begge yder de
deres allerbedste. Så er det,
man i et langt øjeblik for-
står musikkens grænse-
overskridende betydning –
hvordan musikken bygger
bro på trods af alder, natio-
nalitet, livserfaring og stort
set alle andre forskelle os
mennesker imellem.
Musikalsk festfyrværkeri
C
M
Y
K
31
30