mánadagur 30. mai 2011síða 30

Mánadagur 30. mai 2011 · Nr. 62 30 Sosialurin Kjak På Færøerne er der en lang tradition for at føle sig forbigået. Der er ikke grænser for, hvor meget menige fær­ inger og det færøske polit­ iske system kan hyle op om manglende færøske rettig­ heder og muligheder for at være repræsenteret på den internationale scene. Med vanlig "uhh-hvor- er-det-synd-for-os-små- undertrykte-færing­er" for­ søger man at ind­ynde sig eller tiltuske sig til repræsentation i sammen­hænge, som befolk­ ningsgrundlaget ret beset er for lille til at deltage i. Med højtløftet smældende flag skrider den færøske minoritet klynkende frem på den politiske scene i Norden og internationalt skrålende deres krav om at være med over alt. Størstedelen af det færøske samfund hepper ivrigt på. Men hvordan er det fær­ øske samfund? Er der i praksis de samme høje standarder og krav til repræsentation af de interesser, der findes i befolkningen? Repræsentativt demokrati? Siden 1948 har vi haft hjemme­styre på Færøerne. Dette system er i princippet et repræsenta­tivt demokrati, der gennem et politisk parti­ system vælger de 33 lag­tings­ medlemmer, der ideelt set skal afspejle befolk­ningens interesser og sammen­sæt­ ning. Imidlertid er der i tiden siden 1948 ikke valgt eller opstillet én eneste person til Føroya Løgting, der ikke er regnet som færøsk af blodet. Eller sagt med nutidige ord, det er åbenbart kun etnisk rene færinger, der af de fær­ øske partier er anset som værdige til at blive opstillet til at repræsentere den fær­ øske befolkning, der ellers rummer personer med kultur­baggrund i mere end 50 nationali­teter. Færøske andenrangs­ borgere For eksempel har der på Fær­øer­ne altid boet en stor gruppe af folk, der er op­ vokset i Danmark. En del af disse kommer ud af færøske familier der har bosat sig der i den danske del af riget. Disse får automatisk adgang til det politiske system, for­di de er født udenlands af etn­ iske færinger. Men de fær­ inger, der er til­flyttere uden færøske blods­bånd, bliver gemt væk, glemt og negli­ ge­ret i det hele polit­iske system. Der er en almindelig fore­ kommende indstilling til til­ flyttere i samfundene med postkoloniale træk i Nord­ atlanten, at disse færinger fald­er udenfor på grund af deres kulturelle baggrund og sprogbrug. Det bevirker så tilsyneladende, at de ikke få samme muligheder som den færinger, der betragtes som etnisk rene. Noget tyd­ er på at de folkeslag, der i deres selvforståelse har væ­ ret undertrykt, åbenbart men­er, at i praksis gælder de demo­kratiske grundregler ikke for samfund, der har været under­lagt er andet lands ad­ministra­tion. Der­ for mener det polit­iske sy­stem på Færøerne til­ syne­lad­ende, at man kan negli­gere minoriteter i det færøske samfund. Offer­rolle­ syndromet skaber nye ofre. Kulturel baggrund ingen hindring De politiske partier er ikke opmærksomhed på, at demo­ krati og repræsentation i det politiske system kan ikke være afhængig af kulturel baggrund, for det vil i praksis sige, at det politiske system opdeler det færøske samfund i førsterangsborgere, de rene etniske, der kan repræsen­ tere politisk og væl­ges til Føroya Løgting, og anden­ rangs­borgere, de etnisk urene, der aldrig kan opnå de sam­me rettigheder som fær­inger af blodet. Dette er temmeligt svært at forsvare for et politisk system, der ikke forsømmer en change for at råbe op om rettigheder for minoriteter, når der er fordele at opnå. Minoritets­repræ­ senta­tion udadtil og hjemme, to for­ skellige ting Færøerne nyder ellers godt af tolerance overfor minoriteter i det politiske system i det danske rige. De to færøske medlemmer i Folketinget repræsenterer 48.500 fær­ in­ger, altså 24.250 folk pr. fæ­r­øsk folketingsmedlem. De danske vælgere har en forholdvis mindre repræ­ sen­tation og de må dele sin indflydelse med 31.000 andre. Så det politiske system på Færøerne er godt repræ­senteret i det danske Folke­ting oven i købet er de to færøske pladser altid til rådighed uanset befolk­nings­ grundlaget på Fær­øerne. Men indadtil er det polit­ iske system på Færøerne ikke så large. Der er halter minoritetsrepræsentationen. Mottoet er tilsyneladende: Hvad udad vindes, skal indad forties. Er færøsk poilitik seriøs I det færøske lagting sid­ der 33 medlemmer og re­ præ­senterer 48.500 folk. Det giver 1470 folk pr. lag­ tingsmedlem. Dette svarer under alle omstændigheder til størrelsen af gruppen ny­ færinger med anden etnisk baggrund. Det vil sige, at med den nuværende demografiske sammensætning burde der sidde mindst én nyfæring i det færøske lagting efter hvert valg. Dette gør det yderst vanske­ligt for det fær­ øske politiske system, ad­ ministra­tion og styre at frem­stå seriøst som politisk minoritet og seriøs politisk aktør, når der fremsættes krav både i rigsfællesskabet og internationalt. Det er vanskeligt at se, hvorfor fær­inger skal tages alvorligt i disse sammenhænge, når de ikke engang kan feje for egen dør og give de minori­ teter, der eksisterer i det færøske samfund de samme muligheder? 60 års etnisk politik I denne tid er der op­still­ ings­møder til det næste lag­ tingsvalg og den sørgelige historie gentager sig. Selv­om der er en meget stor gruppe af færinger uden familie­ mæssig tilknytning i det fær­øske samfund, er der ingen af disse folk, der bliver op­fordret til at stille op. Den største gruppe er fær­ingerne med dansk op­ vækst, men også islandske nyfæringer findes der en del af. Imidlertid findes der ikke egentligt statistisk materiale, der belyser disse forhold. Folk med oprindelse i det danske rige, Grønland, Færøerne og Danmark fremstår i den færøske statistik i sam­me pulje. De danskfødte fær­ inger kan derfor ikke ses i de statiske tal over Færøerne, men et godt bud er at 3-5% af den færøske befolkning er ikke-etniske færinger. Denne andel af befolkningen burde alt andet lige have bevirket opstilling til og repræsentation i lagtinget på et eller andet tidspunkt i de forløbne 60 år. Rent statistisk ud fra den demografiske sammensætning, burde der i det politiske partisystem have været op til en hel del nyfæringer med dansk og islandsk baggrund re­præ­ senteret og et par stykker af disse skulle have siddet i lagtinget, hvis ikke op­ stillingslister gennem alle årene siden 1948 havde været etnisk rensede. Demokratia? Det færøske politiske sy­ stem debatterer og bruger financielle ressourser på at få kvinder mere polit­isk repræsenteret og på at få kønslig ligeret i andre for­ hold. Alt godt om kvindernes repræsentation og det arbejde der foregår i Demokratia, det er velkomment og tiltrængt, men kvinderne egentlig burde ikke beklage sig, de får i det mindste muligheder for at stille op, mens ingen i det politiske system har tænkt sig at få ikke-etniske nyfæringer repræsenteret. Kan vi så kalde Færøerne et repræsentativt demokrati? Man kan i hvert fald ikke kalde det et moderne sam­ fund. Handlingslammet eller fri De udefrakommende fær­ inger er et stort aktiv for det færøske samfund. Man kan rolig sige, at de er en essentiel del af den færøske samfundsudvikling, fordi de kommer med nysyn på de færøske forhold, ser på muligheder med friske øjne og bliver initiativtagere til mange fornyelser. Endnu mere vigtigt er det, at nyfæringer ikke i samme grad som familieforbundne færinger er indviklet i det færøske klansamfunds tradi­tionelle kontrolsystem, som er en meget restriktiv social adfærdskontrol, der fremstår som jantelov med kraftig færøsk kulturislæt. Det er ikke tilfældigt, at Sandemose udviklede sine jantelovsteorier i et snævert indgift øsamfund. Loven kunne lige så godt have op­stået ved at iagttage de færøske forhold. Familiebåndene og anden konservativ nepotisme er en af de største for­hind­ ringer for et moderne debat-, forhandlings- og konsensus­ samfund på Færøerne. Eller sagt på en anden måde, tale- og handlefriheden for etniske færinger er om­ vendt proportionalt med antallet af deltagelser i familiefødselsdage. Etniske færinger er i vid grad hand­ lingslammede til forskel fra nyfæringer, der ofte i princippet kan agere mere frit. Nyfæringerne tilfører dynamik At give nyfæringerne plads i sandt repræsentativ færøsk demokrati havde givet mere dynamik i det færøske system og havde været en tiltrængt hjælp til nutidens meget store udfordringer i det færøske samfund, der lider under de samme demo- grafiske problemer som alle andre udkantsområder i en verden. Også på Færøerne stemmer vælgerne med fødd­erne og søger mod de pul­serende metropoler med den store diversitet og dyna­ mik. Som følge af dette har Køben­havn i mange år været den anden­største fæ­røske by og tendensen er sand­syn­ ligvis voksende. Fjern denne pinlige etniske skævvridning Det er meget vigtigt at mod­ tage og bruge de humane res­sourcer, der frivilligt og engageret opsøger mikro­ samfund i udkanterne. Disse engagerede tilflyttere er pro­vinsvitaminer, der fri­ villigt tilbringer deres liv på Færøerne, tilfører øko­ nomisk og kulturel energi der puster nyt liv i et øsamfund, der har alvorligt ondt i ud­ viklingsdelen. Så jeg vil her komme med en kraftig opfordring til de færøske partier om at kassere den traditionelle etniske ud­ vælgelse og national­chau­ vinisme. Kom så i gang med at få stillet nyfæringer op til næste valg til Føroya Løgting og fjern denne pin­ lige etniske skævvridning i færøsk politik. Personligt regner jeg efte­rfølgende at få en hen­ vendelse om at stille op til næste lagtingsvalg, for ek­ sempel fra Tjóðveldi, der efter egne udsagn gør me­get for at fremstå som et mo­ derne parti. Det havde været et scoop for partiet, at få en så ny­ skabende nyfæring med i fremtidens partiarbejde. Fore­løbigt har jeg allerede hjulpet ham og hans politiske kollegaer i de færøske partier ved i denne tekst at påpege en alvorlig demokratisk mangel ved det politiske system de repræsenterer. Jeg lover at overveje henvendelsen seriøst. Færøernes Lagting er etnisk renset Ole Wich ÆTTARTINGIÐ Er der repræsentativt demokrati på Færøerne, når blodsbånd bestemmer om man kan blive opstillet?