mikudagur 28. september 2011síða 23

23 Mikudagur 28. september 2011 · Nr. 112 Sosialurin Óli Jacobsen olijacobsen@olivant.fo Arbejde udførtes af Byens Damer. Æres­porten rejstes. Flagstangen blev malet og sat op, man lod sine Huse og Stakitter reparere og male. Nogle bemærk­ede, at det var godt at Kongen kom, for saa blev Byen endelig en gang fikset op. Alle havde travlt med Madlavning og Bagning i anledning af de Gæster som ventedes til Thorshavn i Konge­ dagene. Desværre blev Vejret den Formiddag Kongeskibene an­kom saa grufuldt som tænkes kan, Storm, Regn og mudret Føre, der øde­lagde Modtagelsen og Festlighed­ erne for en stor Del. Hetta var ein rættilig konga­ vitjan, sum eisini skuldi vera til Íslands og Grønlands. Skráin var tann, at kongshjúnini saman við prins­unum Frederik og Knud fóru úr Keypmannahavn 17. Juni við Valkyrien í fylgi við Hejmdal. Mánadagin 20. kom kongaskipið til Tvøroyri, har vitjað varð í kirkj­ uni og sjúkrahúsinum. Tann 21. kom kongaskipið til Havn­ar við teirri móttøku, sum hoyrdu til eina kongavitjan. Býráðið bjóð­aði døgurða í realskúlanum. Tann 22. legði kongur grund­ steinin til Dr. Alexandrines Hospital, sum var liðugt í 1924. Tann 23. var farið til Klaksvíkar og síðan helt leiðin fram til Íslands, hagar komið varð tann 26. Kongur var í Íslandi heilt fram til 5. Juli, tá leiðin helt fram til Grønlands, hagar komið varð 10. juli. Ferðast var í Grønlandi fram til 17.juli, tá ið leiðin gekk heim aftur. À leiðini heim varð lagt at í Føroyum. Fekk heilsað uppá drotningina Sigrid greiðir frá: Selve Kongebesøget, der har staaet refererei i alle Aviser, vil jeg ikke omtale her, blot bemærke, at jeg ved Damekaffen var saa heldig af Amtmanden at blive præsent­ eret for Hds.Majestæt Dronning­ en, men hvem jeg havde den Ære at konversere. Jeg blev saamænd i Præsentationsøjebliket saa befipp­ et, at jeg nær havde glemt at neje, men jeg huskede det dog heldigvis og gjorde min bedste Kompliment. Senere blev jeg og min Far klemt op i en Krog i det lille overfyldte Værelse. Det var Meningen, at alle Festdeltagerne skulle defilere forbi Kongeparret og muligvis give dem Haanden, men da Værelset kun havde én Dør, blev det hurtigt prop­fyldt, saa man hverken kunne komme ud eller ind og man gjorde bedst ved at forholde sig roligt afventende i et hjørne af Værelset. Hans Kgl.Højhed Kronprinsen havde i Trængslen mistet sin Kadetuniformshue og kom just hen til Adjudanten, som vi talte med, for at spørge efter den. Om Huen blev fundet ved jeg ikke. Begge Aftener var der Bal i Klubben, hvori kun Personer med særlig udstedte Adgangskort kunne deltage. Ved disse fornøjelige Baller dansede vi til Kl. 5 om Morgenen. Den sidste Morgen samledes en del af os Unge for i det klare sollyse Vejr at spadsere ud til Skansen. Der satte vi os i det dugvaade Græs og blev af Kavalererne trakteret med Konfekt og henkogt Frugt. Saa sang vi, holdt Taler og raabte hurra og gik til sidst hjemad i løftet Stemning, de fleste for at gaa i Seng men nogle for kort efter at møde til deres daglige Gerning. Havnin hevði fingið elverk Selve Thorshavn er en By med godt 2.000 Indbyggere. I den bor de øverste Embedsmænd som Amtmand, Sorenskriver, Landfoged og Fysikus. Omtrent midt i Byen ligger Lagtingshuset, hvor Tingets 22 Medlemmer forhandler om Øernes Anliggender fra Olajdag d. 29. Juli til omkring 15. September. Dér udkæmpes mangen en Ordstrid mellem de to politiske Partier, Selv­ styre- og Sambandspartiet. Deres politiske standpunkt fremgår ret tydeligt af Partiernes Navne. Embedsmandsboligerne er flotte bygninger af Sten eller Træ, der knejser i den bakkede By. Realskolen danner med sin Overlærerbolig et helt kompleks af nye, hvidmalede bygninger. Fornylig er Elektricitetsværket, der drives af to dieselmotorer, åbnet. Nu findes der baade elekt­ risk Lys, Telefon og Telegraf i Færøer­­nes hovedstad. Flere Bagere er der, hos hvem man kan faa de lækreste Konditorkager, en Fabrik der frem­­bringer Margarine, som smager endog meget bedre end den køben­havnske, flere store Købmands­­forretninger og enkelte Mode­handlerinder. Ved en af Elvene uden for Byen ligger et Uldspinderi, hvortil de færøske Bønder nu sender deres Uldbeholdninger for at faa dem spundet paa de store Maskiner, unægtelig en nemmere Maade at faa det udført paa end ved Spinderokkens Hjælp i gamle Dage. Spinderiet tilvirker ogsaa Klæde, ikke videre smukt, men ganske uopslideligt er det. Et Kvarter med Huse fra gammel Tid eksisterer der ligeles i Thors­havn. Disse huse er smaa og lave, af sort tjæret træ og ligger saa tæt og er alle ens af Udseende, saa en fremmed tit løber vild i de snoede Gader. De første uger jeg boede paa Færøerne frøs jeg meget. Over­ gangen fra 25 graders Varme til 10-14 eller lavere var jo stor. Alle Steder fyrede de den største Del af Somm­er­en i Kakkelovnen. Enkelte Dage kom der midt i Regnperioden – det regnede ofte og voldsomt, so varme og et saa vidunderligt Vejr, at man helr glemte det slette Vejr, som havde været og bare nød Øjeblikket. Saadanne dage var aldeles paradiskiske. Lomvigaveiða Sigrid var við einum systkinabarni á útferð til Sakunarbjørgini. Hon hevði ikki sæð nakað so vakurt. Tey sigldu inn í grottir. Har var eisini ein annar bátur við útferðarfólki. Tá fingu nakrar av monnunum tað hugskot, at fara at veiða fugl: Der blev raabt til de fremmede Folk, som straks var parate til at hjælpe os. Saa skræmtes Fuglene, Lomvier var det, op fra deres Hvile­ pladser. Nogle fløj op, men største­ delen søgte ned paa Vandet, og det var netop det vi, deres Forfølgere, ønskede. Med stort Spetakel forårsaget af vor Raaben, der gav hult genlyd i Grott­en, og ved plasken med Aarer, Øsekar og Stokke drev vi Fuglene paa Land, nemlig ind i den dybe Hules mund­ing. Nogle Lomvier var kloge nok til at dukke ned, svømme und­er Baad­ene og undslippe, men ca. 200 Fugle søgte i den almindelig forvirr­ing der­hen, hvor de blev drevne. Nu skulle vi se at slippe op paa det tørre for at tage Fuglene. Det viste sig at være meget vanskeligt, idet Brændingen var saa stærk, der hvor Vand og Land mødtes, at den Baad rimeligvis ville være knust, hvis den skulle hales op paa Hulens Stenbund. Mændene tog Strømper og Sko af, sprang ud fra Baaden og bar os i Land. Mændene greb nu de aldeles forsvarsløse Fugle drejede Halsen om paa dem med stor Øvelse og smed de døde Fugle ned til os Pige­ børn, der naturligvis ikke dræbte nogen Lomvie, men blot hjalp med til at finde de døde Fugle i den halvmørke Grotte og samle dem i en stor Bunke. Da man var færdig blev Fangsten talt, Udbyttet var 183 Lomvier. Folkene fra den fremmede Baad fik deres Part og vi vor. Lomvierne blev fordelt som Skik og Brug deroppe, enhver fik sin ret­mæssige Andel, og min Kusine og jeg drog glade hjem med 5 fugle, et kær­komment Bidrag til Middagsmaden. Agnas og John Effersøe saman við teirra børnum Oliver Effersøe, mest sambandski av sambandsmonnum Í komandi parti verður fram­ hald av ferðafrásøgnini hjá Sigrid og tann ókenda søgan um, tá ið Sambandsflokkurin gav pápa Sigrid, Oliver Effersøe, sekkin