mikudagur 23. november 2011síða 17

17 Mikudagur 23. november 2011 · Nr. 136 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Tíðargrein Betragtninger om det færøske sygehusvæsen anno 2011 J eg flyttede til Færøerne og blev overlæge på kirurgisk af­del­ing på Landssygehuset for 7 år siden. Da var G-bygningen lige taget i brug med sin veludstyrede opera­ tions­gang, intensiv afdeling og labora­torium. Siden da er det gået slag i slag med forbedringer på sygehuset. Ny forhal, renovation af B-bygningen, ny stericentral, ny endoskopiafdeling og nyt kirurgisk ambulatorium. Vi fik digitale rønt- genbilleder og den elektroniske jour­nal, som har været en uvurder­ lig hjælp i dagligdagen på sygehuset og i kommunikationen mellem syge­husene og kommunelægerne. Nu bliver nye skannere installeret på rønt­gen­afdelingen. De vil give os væsent­lig bedre muligheder for at stille rigtige diagnoser og spare mange patienter for at skulle rejse uden­lands. Jeg må rose lands­ politikerne for deres visioner og for, på trods af financielle krisetider, at have holdt fast ved lantidsplanerne om at udbygge Landssygehuset som hele Færøernes sygehus. Det næste projekt er nye medicinske og psykiatriske sengeafdelinger, optræningsfaciliteter og ambula­ tor­ier. Det har været spændende at være med i denne proces. Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte at flytte hertil. Lange og travle arbejds­ dage opvejes af tilfredse patienter, positive og kompe­tente med­ar­ bejdere og godt arbejds­miljø. N u har der lige været valg. Kan den gode udvikling fort­sætte? Det er forståeligt, at de små syge­huse frygter for deres fremtid. Alle steder udvikler helseværket sig mod større centralisering på godt og ondt. Det er ikke bare en økonomisk nødvendighed. Und­er­ søgelser og be­hand­lings­muligheder bliver mere avancerede, udstyret dyr­ere og personalet mere og mere speciali­seret. Lægerne må arbejde sammen for at opnå bedre resultater og mere sikkerhed for patienterne. Man har indset, at det ikke er optimalt at forløse gravide ved kejsersnit uden at der er en anæstesilæge til stede og en børnelæge, hvis barnet ikke er fuldbårent. Fuld bedøvelse, uden at der er en anæstesilæge tilgængelig, foregår i dag kun primitive steder. Større kirurgi bør ikke foregå, hvor der ikke er mulighed for intensiv overvågning. Behandling af kom­ plikationer og efterkontroller skal varetages af den opererende kirurg eller en anden kvalificeret læge. D erfor kæmper de små sygehuse en ulige kamp. Ikke bare fordi det er dyrt at opretholde flere akutberedskaber og dobbelt­funk­ tioner eller fordi det er kostbart i bygninger og udstyr, som ikke bliver udnyttet fuldt ud. Men fordi bedre kvalitet og sikkerhed fordrer større enheder, hvor alle specialer arbejder sammen, og hvor der er kontinuerlig tilstedeværelse af special­læger. Og først og fremmest fordi det bliver sværere og sværere at skaffe arbejdskraft til de små enheder. De gamle "universalister" eller "ensomme ulve," det vil sige læger, der kunne alt, er en uddøende race og findes næsten ikke mere på vore breddegrader. Spørgsmålet er, hvor længe de færøske patienter vil finde sig i at lokale hensyn og bevarelse af arbejdspladser vejer højere end sikkerhed, kvalitet, kontinuitet og opfølgning. Hvor længe skal de lægge krop til kirurgisk behandling med utidsvarende anæstesi- og overvågningssikkerhed, sporadisk speciallægetilstedeværelse og mang­elfuld opfølgning. U dviklingen går sin gang. Når vi ser til nabolandene, bliver patientbehandlingen centraliseret. Det er også begyndt her. Fødsler foregår ikke mere i Klaksvík og alle akutte operationspatienter blive overflyttet til os. Vi har i Tórshavn i over 7 år haft en moderne operationsafdeling, hvor al planlagt kirurgi på Færø­ erne kunne foregå inden for alminde­lig arbejdstid såfremt vi på hver­dagene havde personale til at udnytte én operationsstue mere, d.v.s. 2 anæstesisygeplejersker og 3 operationssygeplejersker. Alminde­ ligvis udnytter vi kun halvdelen af de 6 stuer samtidig. Vi har kirurger, som kunne og gerne ville operere flere patienter end de kan i dag. Vores sterilisationsafdeling har med tilførsel af et par medarbejdere kapacitet til at sterilisere alle kirurgiske instrumenter på Fær- øerne. Min vurdering er, at man med små omlægninger af ressourcer og personale i sygehusvæsenet, uden væsentlige ekstra omkostninger, vil kunne fjerne de fleste ventelister inden for overskuelig fremtid. S å nu er det op til det nye lag­ ting. Vil I føre visionerne om Lands- sygehuset videre? G. Harri Guðmundsson » Vi har i Tórshavn i over 7 år haft en moderne operations­afdeling, hvor al planlagt kirurgi på Færøerne kunne foregå inden for almindelig arbejds­tid såfremt vi på hver­dagene havde personale til at udnytte én operations­stue mere, d.v.s. 2 anæstesi­syge­plejersker og 3 opera­tions­syge­plejersker. Alminde­lig­vis udnytter vi kun halv­del­en af de 6 stuer sam­ tidig« »Lægerne må arbejde sammen for at opnå bedre resultater og mere sikkerhed for patienterne«