mánadagur 12. desember 2011síða 21

21 Mánadagur 12. desember 2011 · Nr. 144 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Pero Sore læge S elv om offentlig diskussion modstrider mit faglige kodeks , føler jeg mig forpligtet til at belyse omstændighedene vedr. min op­ sigelse som speciale ansvarlig læge i reumatologi på Færøerne. Udviklingen gennem de seneste måneder er kommet til det punkt, hvor der må findes svar på følgende sprøgsmål: Hvor skal reumatologi på Fær­ øerne placeres? Hvilken struktur og strategi skal være gældende? Men først og fremmest, om der er behov for reumatologi på Færøerne? Beslutningen må tages af tvær­ faglige samarbejdespartnere med konkret vission og mission. Af menn­esker som har interesse for sam­fundet/sundhedsvæsenet og som holder ord. Reumatologi (gigtsygdom) er en integreret del af det medicinke speciale, hvor man undersøger og behandler patienter med autoimune (bindvæv) sygdomme, degenerative, samt overbelasning relaterende lidel­ser i bevægelsesapparatet. Fiske­ri­industri, klimatiske og genet­iske fak­torer er med til at give en større fore­komst af gigtlidelser på Fær­øerne. Gennem de sidste tre år, med reetablering af gigtspecialet på Færøerne fra bunden af, har jeg udtømt alle mine faglige og person­ lige ressurser, ikke på grund af stor arbejdsbelasning, men på grund af unødvendigt bureaukrati. Ledelsen i sundhedsektoren har ikke kun havt en neutral stilling, men har i nogle sammenhænge, proaktivt været modstridende og modarbejdet i for­hold til etableringen af en mo­ derne, effektiv og økonomiskt ratio­nel reumatologi, med fokus på gigt­patienter og deres behov. Siden 1 maj 2010 har min stilling været, specialeansvarlig overlæge i reumatologi på Landssygehusset. Mit arbejde er, blandt andet at ændre og forbedre forholdene, med fokus på de individuelle patients­forløb. Udviklingsstrategi for reumato­ logi på Færøerne, lavet i april 2011, er godkendt i sammarbejde med lægeforeningen på CBS (Copen­ hagen Business School). Stil­lingen som specialeansvarlig overlæge, kræver fagligt og person­ligt an­ svar vedrørende, blandt andet, vente­tider, diagnostik, be­hand­ling, for­pligtelse til tæt moni­torering af behandlings effekt, deter­ minering af sygdom og behand­ ling af relaterende kom­plika­ tioner. Desuden har jeg ansvar for rationalisering af budget for behand­lings­udgifter på over 12 000 000 kr. på årsbasis. Sundhedstyrrelsem og Dansk Reumatologisk Selskab har regler og stiller minimumkrav om kontrol (laboratorie og ambulant kontrol) for patienter i behandling for gigt (inklusiv biologiske præparater). Dette med det formål, at reducere komplikationer, risiko og for at undgå unødvendlige økonomiske ud­gifter for effektiv, men dyr be­ hand­ling. Det rekommanderede kon­trolinterval er på 8-10 uger for laboratorie kontrol og 3-4 mån­eder for ambulant kontrol. Det rekom­ manderes at ventetiden til nyhen­ viste patienter med mistanke om ledegigt, maksimalt er på seks uger. Statistisk er der behov for tre speciallæger på Færøerne. Som eneste speciallæge i reumatologi, kunne ovenfor nævnte/ønskede standard ikke opretholdes i den almindelige arbejdstid. Ambulatoriet for special­ læge­hjælp i reumatologi (privat praksis) kom officielt i i gang den 3 november 2010 efter Overens­ komst mellem Meginfelag Sjúkra­ kassa Føroya og Foreningen af Special­læger vedrørende anden special­lægehjælp end øjen- og ørelæge­hjælp, Gælldende fra 1.. oktober 1982. Dette, efter 4 måned­ ers unødvendig forsinkelse p.g.a. obstruktion eller ignorering fra Poul Gert Hansen, selv om der burde være et vist kendskab til den massive og voksende venteliste for reumatologiske patienter. Der skulle, efter # 6 stk 2, have været muligt at starte privat praksis en måned efter ansøgning. "Privat praksis" betyder at special­læge arbejder i sin private tid, efter henvisning fra kommunelæge med konkrete problemstillinger d.v.s. identiske problemstillinger som i dagtid. Det viste sig at "privat praksis" ikke var en populær problem­ løsning, hverken hos sygehus­ ledelsen eller Heilsutrygd. På møde hos FAS (Serlæknafelag Føroya) den 12 sept 2011 konkluderes følgende som sidste punkt: 3) Hvast bræv er komið frá heilsu­ trygd við krav um, at komm­ unulæknaávísing skal fylgja rokning fyri privat­ari ser­ læknatænastu Serlækna­felagið hevur í meira enn ½ ár biðið um fund at forhandla privatu serlækansáttmálarnar, men Heilsu­trygd hevur higartil ikki haft stundir.. Svarbræv frá ser­ læknafelagnum, har framferðin, stutta tíðarfreistin og broyting av verandi praksis verður mót­ mælt. Dårlig kommunikation fra Heilsu­ trygd, ignoranse og selektiv ænd­ ring af gældende rutine, har ført til konflikt med FAS. Derfor, efter gentagne problemer, har jeg den 1. november 2011 afsluttet mit "private" ambulatorie, og 189 patient­forløb blev overflyttet til gigt­ambulatoriet under sygehus regi. Heilsutrygd har behandlet sagen selektivt og diskriminerende, hvor flere specialer ikke fik identisk sagsbehandling. F.eks fik nogle af vores kollegaer med privat special­lægepraksis udbetalt sine fakturaer, en af dem den 7.oktober 2011, selv om regninger ikke var underskrevet! Udtalelser i aviser og på portalen. fø, om at forhandlingene mellem FAS (Serlæknafelag Føroya) og Heilsutrygd er i gang, er ikke rigtige. Til dags dato, er der ikke blevet forhandlet om ny overenskomst. I samme artikel benægter Poul Gert Hansen at der har været spekulationer/tale om at flytte reumatologisk ambulatorie til Klaksvik sygehus, selv om det er hans underskrift, sammen med Axel V. Johannesen den 14. oktober 2010 under følgende: "Sagt verður frá at lands­stýris­ maðurin hevur tikið avgerð um at ambulanta reumatologiin ikki skal flytast til Klaksvíkar sjúkrahús á hesum sinni". Jan Danielsen, formand i Heilsu­ trygd har i avisen udtalt sig om sin "tvivl om at få private timer om ugen kan reducere ventetider fra 1-2 år til 2 måneder." Som ansvarlig for, og jeg citerer fra Heilsutrygd hjemmeside, "Heilsu­trygd umsitur og avroknar stuðul til meginpartin av primeru heilsu­tænastunum í Føroyum, her­ undir kommunulæknaviðtalur, lækna­hjálp til serlækna, stuðul til hjálparráð, ískoyti til viðgerð hjá tannlækna, fysioterapeuti, sálar­ frøðingi, kiropraktor o.a." så burde Jan Danielsen have overblik over til hvem, hvor meget, og for hvad der bliver givet tilskud og hvad der bliver udbetalt løn for. Og i den sammenhæng vise interesse og have kompetance til selv at kunne svare på det tvilvspørgsmål. Forklaring er som følger: Jeg i perioden november 2010 - november 2011 haft 864 ambulante kontakter med i alt 238 patienter. Til nyhenviste patienter i "privat" ambulatoriet til speciallægehjælp i reumatologi privat, beregnes 60 min og til ambulant kontrol 30 m in. Maj / juni 2011, d.v.s før sommer­ ferien har jeg arbejdet i ambulatoriet op til 28 ambulante timer pr. uge, 4 dage om ugen, enkelte dage fra 7.00- 8.00 og 15.00-21.00. Kontorarbejde derefter, minimum 1 time daglig, sekretær arbejde og telefontimer er ikke beregnet i disse 28 timer pr.uge. Privat ambulatoriet har givet mulighed for markant kontakt­ intesivering med patienter med akut behov, hyppigere kontrol, reduktion af ventetider og i stor grad, rasionalisering af marginale omkosninger (besparelse på dyr medicin, sygemeldinger, indlægg­ elser på sygehuset og unødvendig kontrol i udlandet). Man kan ikke tage ansvar for noget som man ikke har kontrol over. "En skibsfører uden adgang til broen, kan ikke tage ansvar for skibet". Uden kontrolmekanismer, som speciallægeansvarlig i reumatologi, følte jeg mig tvunget til at opsige min stilling som overlæge. Min opsigelse er ikke en protest. Det er en rationel beslutning, i henhold til nuverende problemstilling, ved­ rørende reumatologi på Færøerne. Nuværende er jeg fortsat ansat som speciallæge i reumatologi og intern medicin, med personlig læge­ lig ansvarlighed, men uden speciale­ ansvar i reumatologi på Færøerne. Dette er stressende vilkår, ikke kun for mig, men først og fremmest for de borgere som har behov for læge­lig hjælp for gigtsygdom. Dette stilling kan ikke forsætte på ubestemt tid. Det er frustrerende at bureau­ kratiet, i stedet for positivt sam­ arbejde, prøver at gøre tingene mere besværlige for dem som prøver at gøre et reelt stykke arbejde. Det er ikke min interesse at flytte fra Færøerne, min interesse er at kunne arbejde sufficient, effektivt og hvor jeg kan bruge min ekspertise, og kunne tage ansvar, ud fra min lægefaglige kompetanse. Ansvaret er nu hos dem som har mandat til at tage beslutninger. Hermed takker jeg alle som har vist interesse og har bidraget med at belyse problematikken i reumatologien på Færøerne. den 7. december 2011 Reumatologi på Færøerne og ansvarlighed Tíðargrein