fríggjadagur 20. januar 2012síða 17

17 Fríggjadagur 20. januar 2012 · Nr. 9 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Morgunin í morgun var heilt vanligur fyri mið­ námsskúla­næm­ing­ar­ nar, ið búgva úti á bygd. Eins og vanligt tóku næm­ingarnir skúla­ buss­in til Havnar fyri at fara í skúla. Men tá skúla­dagurin er liðugur, sleppa næmingarnir ikki heim. Er hetta vegna veð­ ur, ella er hetta or­sakað einum feili hjá Strand­ ferðsluni? Tað er skilligt, at Strandferðslan avlýsir bygdaleiðir í vánaligum koyrilíkindum. Men Næm­ingaráðið í Hoy­døl­ um metur ikki, at Strand­ ferðslan hevur givið miðnámsskúla­næm­ing­ um eina nøktandi við­ ferð. Sum skilst, so hevur Strandferðslan boðað frá avlýsingini í útvarpinum fyrrapartin, men hetta hoyra næmingar - eftir røttum - ikki. Næmingar hava atgongd til alnetið men hendan kunning er ikki komin út á alnetið fyrr enn kl. 12.39 á kring­ varpsheimasíðuni og kl. 11.24 á portal.fo. Seinasti bussur úr Havn til Vestmannar koyrdi 09.05, og seinasti bussur úr Havn til Vágarnar koyrdi kl 10.00. Altso standa næming­ ar nú heimleysir í Tórs­ havn. Næmingar vita sjálv­sagt av, at hetta kann henda, tá man býr á bygd, og veðurlagið er sum tað er í Føroum. Men tað sum er undrunarvert er, at leið 300, ið er far­ leiðin millum Sørvág og Tórshavn, koyrir úr Sørvági til Havnar um 12.00’tíðina. Næmingaráðið metir, tað verða neyðugt at Strandferðslan sigur mið­námsskúlunum frá, tá bussleiðirnar vera av­lýstar so knapt. Og avgjørt eigur Strand­ ferðslan at siga skúlunum frá, áðrenn seinasta rut­ an er farin. Flestu mið­ námsskúlar hava góðar møguleikar at bera næm­ ingum boð á skjótan hátt. Í hesum føri, meta vit, at Strandferðslan kundi boðað skúlunum frá av­ lýsingunum og gjørt ein eyka túr kl 12.00 úr Tórshavn. Við vón um eftirtekt!   Næmingaráðið í Hoydølum Linda Vest Niclasen, forkvinna Árni Egholm, næstformaður Jóhan Bech Húsgarð, kassameistari Regin í Dali, skrivari Jóhannes Rasmussen, nevndarlimur Koyr okkum heim, Strand­ ferðslan! Kæreste Ole Wick, jeg skriver til dig på dansk, fordi jeg af en eller anden grund tror, at dét forstår du en smule bedre end færøsk. Egentlig ville jeg aldrig have spildt tid på at kommentere noget som helst af din gøren og laden, da begge dele forekommer mig inderligt ligegyldige. Jeg gør det kun denne ene gang, fordi jeg synes, at du i dit indslag på Vágaportalinum den 17 januar forekommer patetisk på en måde, der på engang får én til at trække på smilebåndet og til at synes, at det patetiske bliver for pinligt åbenbart. Jeg skal gerne indrømme, at jeg altid har fundet dig lidt ynkværdig i din tragikomiske rolle som den færøske kulturs ‘Alonso Quijano’. Men jeg har dog haft en modstræbende be­ und­ring for din heroiske kamp mod ubøjelige fær­ øske vindmøller, der alle har stablet sig op på kunst­ ens overdrev, og som kun får stækket vingerne, når vind­styrken når op på ork­ an. Det er modigt gjort af dig, Wick. Og jeg beundrer din tapre indstilling til dit selvbestaltede kald som foregangsmand og op­ofr­ ende frelser for den selv­ smagende færøske kultur i alminde­lighed og maler­ kunsten i særdeleshed. Et åndeligt martyrium, som kun overgås af H.C.Andersens krukk­ede og fornærmede atti­tude overfor enhver, som ikke kunne få øje på hans geni. Dit martyrium kræver bare endnu større selv­op­ holdelses­drift, end den H. C. Andersen præsterede. Du har nemlig frivilligt påtaget dig det smertefulde koloni­ herresyndrom. Ganske vist et post-symdrom, men det er alligevel modigt gjort. Det er ikke mindre modigt, at du uforfærdet ofrer dit eget beskedne kunstneriske talent og din skarpe, omend lidt narcissistiske indfaldsvinkel til færingers højrøvede og nationalistiske kunstneriske udfoldelser. Du forstår at svinge din snertende pisk over kunst-charlatanerne og at formidle dit budskab med svulmende patos og med en retorik, som kun kan leveres af den, der taler for døve ører. Så sandt, så sandt: Der skal skarp lud til skurvede hoveder. Nu er turen så kommet til musikken. I din umættelige stræben som vores visionære kulturformidler sønderriver du staffagen af vores alle sammens sangikon, Eivør. Hendes optræden i Radio­ ens koncertsal i anledning af monarkens fyrre års jubilæum var en ynk, fastslår du. Hun nåede ikke irske Enya’s enestående version af popsangen "May it be" til ‘strømpebåndene’. Hold da kæft, siger jeg bare, det var en mental kajeryster af de mærkbare, du der leverede! Det er modigt gjort på en håndfuld øer, hvor man formaster sig til at dyrke Eivør som nationalt klenodie. Det er også modigt af dig, at du, formentlig som den eneste i det ganske konge­rige anmelder en fest­lig­holdelse, som ingen anden kunne drømme om at anmelde. Men det kneb måske at overskue hele under­holdnings­pro­ grammet? Så meget desto mere kan vi færinger være benovede over, at det var Eivør, der blev genstand for din skarpsindige analyse. Vi skal naturligvis også glæde os over, at Teitur fik et aner­ kendende skulderklap, selv om han osse er en af disse færinger, vi omfatter med usmagelig national selv­ følelse. Det er bestemt ikke uden ærefrygt, man oplever Ole Wick løfte en flig fra sin musikalske indsigt. Hør bare: “"May it be" er i sin grundstruktur en afskeds­ sang. Det er en type sang, der er lavet tusinder af og de forsøger alle at udtrykke angsten for det ukendte, der ligger forude.” Det er godt nok stærkt! Tænk at det aldrig er faldet mig ind, at det lige præcis er det, Enya så smerteligt giver udtryk for. Jeg må vist se filmen engang til, så jeg med fornyet indsigt kan lytte til Enya’s umiskendeligt stereotype fraseringer. For hvis det er sandt, hvad Ole Wick siger, så må han vel også antage, at det er den samme angst for det ukendte, Anaya giver udtryk for i ’Watermark’ og ’Paint the Sky with Stars’. Eller ligger angsten bare som en gennemgående frase i hendes vemodige, pladder­ sentimentale irske udtryk? Og hvordan kan det være, at jeg sidder med en fornem­ melse af, at Enya’s fortolkning ikke bliver bedre af Ole Wicks forsøg på at ’italesætte’ den med designer-floskler? Enya har en nydelig stemme, der lyder omtrent lige så godt som enhver anden ’Celine Dion-alike-stemme’. Alligevel er det tydeligt, at hun gør et eller andet ved Ole Wick, som ikke alle og enhver fornemmer. Måske fordi hun optræder iført strømpebånd? En sådan detalje burde dog ikke få Ole Wick til at sænke lansen og frarøve os vores beundring og ydmyge anseelse for hans øvrige, åbenbare talenter, båret oppe af hans sjældent omfattende kunstneriske aktivitet. Det har altid undret mig hvordan du kan overkomme det hele, Ole Wick. Så hvorfor vil du nu absolut være noget ved musikken, når din stærke side så åbenlyst er at kommentere modeopvisninger? Det kan du næsten ikke være bekendt, Wick, nu hvor vi har vænnet os til dine rammende og begavede analyser af fær­ øsk kunst. Så, så! Rolig nu, Wick – jeg blev bare inspireret af dit slogan: Den man elsker, tugter man. Plain, overfraseret Wick eller min bare? William Smith Fólkatingslimurin Sjurður Skaale er ein hóttan móti Føroyum. Eftir ákærurnar í seinastuni móti Sjúrður Skaale, har bæði Tjóðveldi og Sambandsflokkurin vilja vera við, at fólkatingslimurin hevur gjørt at ES setur revsitiltøk í verk móti Før­oy­ um, og at vit ikki fáa meira í blokki, hava vit í Sosialistisk Ung avgjørt at kanna, hvørt nakað hald er í hesum ákær­ unum. Niðurstøðan er greið. Sjúrð­ur Skaale er ein nógv størri hóttan móti Føroyum, enn vit nakrantíð hava gjørt okkum greitt. Okkara neyva og serstakliga væl fyriskipaða kanning av Skaale, er kom­in til ta niðurstøðu, at fólka­ tings­limurin hevur: 1. Kostað okkum blokkin. 2. Kostað okkum makrelin. 3. Goymt Rupert Murdoch og Osama bin Laden í kjallaranum hjá sær. 4. Øst Eyjafjallajøkull upp og steðgað flogferðsluni.. 5. Sparkað ein hundahvølp. 6. Hálað beinini av grinda­ lokkum tá hann var ungur. 7. Var Jack the Ripper. 8. Heldur seg ungan við at baða í tænastumanna­ blóði. Og hetta er bara tað vit vita um! Hvat nú um tað eisini var hann, sum fann uppá Svarta Deyða og drap alt lív á Mars? Ella enntá hann, sum hevur gjørt, at Sambandsflokkurin einki fær burturúr síni egnu samgongu? Nei, Sjúrður Skaale má steðgast. Ongantíð ov skjótt! Við altíð álvarsamari kvøðu, Sosialistisk Ung Ein hóttan móti Føroya fólki