fríggjadagur 1. juni 2012síða 18

Fríggjadagur 1. juni 2012 · Nr. 62 18 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Føroyingarnir eru leys missil á fólkatingi A fslutningen på folke­ tingsåret er en god anledning til at gøre status på tiden siden mit uventede valg til denne for­ samling. Den rolle jeg fik ved valget den 15. september var på forhånd ret udefineret. Hvad gør man egentlig som færing i folketinget? Hvilken rolle skal de nordatlantiske mandater spille i det danske folkestyre? Det er ikke foreskrevet noget steder - og der er ingen faste traditioner. Hver enkelt må hver gang definere sin egen rolle. Formelt, juridisk står vi nordatlanter helt lige med alle andre medlemmer - men reelt, politisk er både vores udgangspunkt, vores for­ udsætninger og vores op­ gaver meget anderledes. Vi er valgt på helt på et helt andet grundlag end tin­ gets andre medlemmer, og når vores bedrifter på den ene dag skal bedømmes af vælgerne, så får vores stilling til de emner, der diskuteres dagligt her i salen, minimal betydning. Det kan få uheldige konse­kvenser. Den situation kan jo sagtens tænkes, at de fire nordatlanter, kan tippe folketingets balance såle­des, at mindretallet af danske politikere får regerings­magt­ en, mens flertallet ender i opposition. Hvis den siddende op­ posi­tion ved sidste folke­ tingsvalg fx havde fået ét dansk mandat mere end regeringen, så ville den have tabt magten alligevel - pga. os tre nordatlanter, der støtter Helle Thorning Schmidts tropper. Omvendt ville Helle Thor­ning Schmidt have tabt i Folke­tinget selv om hun vandt i Danmark, hvis vi tre havde støttet Lars Løkke Ras­mus­sen. Vi nordatlanter udgør altså for det danske folke­ styre et potentielt problem, som hurtigt kan blive aktu­ elt. Ud over de 175 danske MF'ere, er der ved hvert folketingsvalg fire ukendte faktorer når valgets regne­ stykke skal gøres op. Der er fire løse missil, hvis retning danske vælgere ikke kan be­ stemme. På den anden side kan vi fire ikke undgå at vælge side, og dermed være med til at bestemme noget, som vi ikke er valgt til at bestemme: Nemlig den politiske retning i Danmark. I et parlament er der jo ingen, der kan være neutral. Selv tæller jeg med hver der stemmes gennem en fast clearingsaftale med reg­eringen. Men ud over det blander jeg mig ikke i debatten om rent danske an­ liggender. Jeg tror det ville være ilde set - både på Fær­ øerne og i Danmark. Nógv mál eru loyst Jeg beskæftiger mig kun med sager, der direkte vedrører Fær­øerne, eller findes i grænse­landet mellem Dan­ mark og Færøerne. Det betyder ikke at der ikke er nok at lave. Der er nok få der har et så vidt spektrum af opgaver, som os der er vores eget parti. Og de meget gunstige arbejdsbetingelser, som folketinget giver os gør, at så vi også kan nå meget, hvis vi lægger os i selen. Ud over de daglige gøre­ mål, hvor henvendelser fra borgere jo fylder meget, så har vi på mit kontor de sidste 7 måneder arbejdet med omkring 15 sager hvor­ af mange er løst helt til­ fredsstillende, og andre er godt på vej. Jeg vil gerne benytte lejlig­heden til at takke de respektive ministre for vel­ vilje i de mange forskellige sager, som jeg har bragt på deres bord. Makrelmálið – fyribils nøktandi kós Men der er som bekendt én sag, som både internt her i huset og offentligt har fyldt mere end nogen anden: Nemlig den såkaldte makrelkrig, hvor Danmark, som en del af EU, og Færøerne er endt som modparter. Selv om den har været ganske svær for begge parter, så synes jeg vi har en god dialog om den, og jeg synes også at regeringens politiske linje er til at leve med. Der er nogen der på for­ skellige måder har forsøgt at tale konflikten op. I Dan­ mark bliver den af EU-mod­ standere brugt i den gene­ relle kritik af forholdet mell­em Danmark og EU, og på Fær­øerne indgår den i den generelle kritik fra visse sider af forholdet mellem Danmark og Færøerne. Danmark tager ikke nok hensyn til Færøske interesser i denne for færøsk økonomi så vitale sag, lyder anklagerne. Men hvis man forsøger at se objektivt på det, så er konflikten en utilsigtet konse­kvens af, at forholdet mellem Danmark og Fær­ øerne har været præcis såle­ des, som man fra færøsk side har ønsket. Færøerne fik i 1972 valget at stå udenfor EF, og har siden gradvist overtaget den del af Danmarks Riges uden­ rigspolitik, som handler om Færøernes fiskeriaftaler med andre lande - bl.a. EU, og der­ med Danmark. At vi nu er endt på hver sin side af bordet i en kon­ flikt er altså et resultat af Fær­øernes egne ønsker og valg. Det må vi tage an­ svaret for, og der­for vil jeg ikke kræve, at Danmark fuld­stændigt betingelses­løst kæmper imod sin egne part­ nere i EU. På den anden side har Danmark altså stadigvæk et overordnet, udenrigspolitisk ansvar for Færøerne. Det er i København, at suveræniteten over Færøerne ligger, og med det følger nogle forpligtelser. Det er jo Danmark der re­ præ­senterer Færøerne i de internationale organer, der skal beskytte Færøerne hvis EU indfører sanktioner, der er ulovlige - først og frem­ mest i FN og WTO. Og EU går jo langt. Rigtig langt. Så langt, at det er helt ude på kanten af, hvad international lov tillader. EU bruger den magt, der ligger i dets størrelse, til at gøre sig selv til en domstol, som gennem sanktioner kan straffe dem, som efter EU's egen subjektive vurdering ikke opfører sig ordentligt. EU's eget fiskeri, som jo har været alt andet end bære­dygtigt - og når det gælder makrellen i enkelte til­fælde direkte kriminelt - kan ikke blive dømt af denne nye, i gåseøjne, "domstol" i Bruxelles. Det må Danmark, på vegne af Færøerne, forholde sig til. Og det gør man. Vi har jo haft mange møder og megen dialog om sagen, lige­ som regeringen har været i løbende kontakt med lands­ styret, og jeg synes at den politiske kurs der er kom­ met ud af det, er tilfreds- stillende. At Danmark, som ud­ gangs­punkt, ikke vil stemme ja til indførelsen af sank­ tionsinstrumentet, at man vil kræve at det, der evnt. iværksættes er proportionalt og i overensstemmelse med internationale vedtagelser, samt at man, på vegne af Fær­øerne, er rede til at lægge sagen for WTO og EU- domstolen - det kan jeg ikke være utilfreds med. Jeg synes at regeringen, foreløbig, har fundet en fornuftig balance­ gang mellem EU og Fær­ øerne. Men sagen er ikke slut endnu. Vi har, for at bruge Churchill's ord, kun set enden på begyndelsen. Danmark alene kan ikke bestemme hvad EU gør, men hvad regeringen er villig til at gøre for sikre den omtalte proportionalitet og lovlighed kan få stor betydning for mange ting. Rigsfællesskabet kommer først rigtig på prøve når og hvis sanktioner iværk­ sættes. Så jeg håber at dialogen - og balancegangen - kan fort­ sætte i tiden der kommer. Mytan um eindarstatin Jeg er lige kommet tilbage fra orlov efter fem inspirerende uger i Boston i USA. Jeg boede i Beacon Street - gaden hvor JF Kennedy blev født. Han sagde i en tale, at sandhedens største fjende mange gange ikke er den bevidste og uærlige løgn, men den vedvarende, over­bevis­ ende og urealistiske myte. Myten der giver os den behagelige og komfortable følelse det er at have en mening - uden det besvær, som det giver at reflektere over tingene. Det er svært at få øje på de af sine egne meninger, der bygger på myter - det er nem­mere at se fænomenet hos andre. Og en sejlivet myte blandt danske politikere og em­ bedsmænd synes jeg er, at Danmark er en enhedsstat. At rigsfællesskabet er en konstruktion, som er bygget med den danske grundlov som manual. At det er i denne manual, vi kan læse os frem til, hvad rigsfællesskabet er for en størrelse. Og at det er denne manual, grundloven, der foreskriver, hvorledes for­holdet mellem Danmark, Fær­øerne og Grønland kan udvikles fremover. Det er en myte, som giver et forenklet billede af rigs­ fælles­skabet og som for­ klarer virke­ligheden uden reflek­tionens og realitetens besvær. Tala hjá Sjúrði Skaale undir endaorðaskiftinum á Christiansborg mikudagin: Sjúrður SKAALE Fólkatingsmaður fyri Javnaðarflokkin kjak