fríggjadagur 1. juni 2012síða 19

19 Fríggjadagur 1. juni 2012 · Nr. 62 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Viðmerkingar og lesarabrøv til Sosialin skulu sendast til teldupostadressuna: post@sosialurin.fo Men det er urealistisk. At vi nu står med en uden­rigspolitisk konflikt der er kørt rimelig meget op og som kan få ret alvorlige konsekvenser, og hvor Dan­mark er fanget mellem hensynet til EU og hensynet til en del af rigsfællesskabet - det burde være med til at aflive myten om, at grund­loven er den optik, som rigs­fællesskabet skal ses igennem. Hvis grundloven i alle til­fælde skulle tages for pålydende, så skulle sådan en udenrigspolitisk konflikt mellem Danmark og Fær­øer­ne jo slet ikke kunne opstå. Som statsministeren sagde morges, så bygger sam­arbejdet mellem Dan­mark, Grønland og Færøerne på langt mere end love og regler. Hvis samarbejdet skal kunne udvikle sig optimalt, så bør dette også gælde for selve rigsfællesskabets grund­læggende kon­struk­tion. I forhold til det e u r o ­p æ ­i s k e samarbejde står Færøerne helt ude i periferien. Behovet for at vi - i eget navn - finder en bedre plads, vil vokse. I den forbindelse må vi passe på, at en rigoristisk fortolkning av grundloven ikke bliver en hindring for gode politiske løsninger. Så hvis den aktuelle ko­nflikt kunne føre til en mere åben debat om rigs­ fælles­skabets fremtid, der ikke tager udgangspunkt i en fundamentalistisk op­ fattelse af grundlovens bog­stav, men i en prag­mat­ isk forståelse for virke­lig­ hedens ønsker og behov - så er der i hvert fald kommet noget positivt ud af det. Til sidst vil jeg takke for samarbejdet hidtil. Det har været fint, der er kommet meget godt ud af det - og jeg er overbevist om, at det vil medføre mange flere gode resultater i de næste tre et halvt år. Reyð stjórn má til arbeiðis Í endaorðaskiftinum á Christiansborg í dag helt Edmund Joensen, fólka­tingsmaður, eina at­finn­ ingarsama men kon­struktiva røðu. – Trý mál liggja á láni og mugu loysast sum skjót­ ast, áðrenn sigast kann, at sam­starvið í Ríkis­felags­ skap­inum virkar nóg væl, sigur Edmund Joensen eftir dagsins orðaskifti. Talan er um hesi trý mál­ ini: • Makrel-stríðið og leik­ luturin hjá Danmark í mun til komandi ES-boy­ kottið av Føroyum • Støðan, har ið summir før­ oyingar nú skulu upptjena rætt til ymsar sosialar veit­ingar í Danmark • Samráðingarnar um at dagføra og harvið hækka Ríkisveitingina til Føroya – Í Rìkisfelagsskapinum loysa vit avbjóðingarnar í felag. Tað eiga vit eisini at gera við tey óhepnu málini, sum liggja og bíða eftir teimum røttu loysnunum, sigur Edmund Joensen. Her er dagsins røða hjá Edmundi Joensen, fólka­ tingsmanni: Vi behandler stats­minist­ erens redegørelse om den indenrigs- og uden­rigs­polit­ iske situation. I den forbindelse bør vi se på forholdet mellem Fær­ øerne og Danmark. Rigsfællesskabet er vores fællesnævner, og stemningen omkring vores fællesskab er god. I redegørelsen i dag siger statsministeren, at vi kan være stolte af samarbejdet i Rigsfællesskabet. Her er jeg ikke helt enig. Vi døjer nemlig med sager, som vi godt kunne undvære: • Den såkaldte makrel- strid i Nordatlanten deler vandene • Færøerne bliver sidestillet med udlandet i visse hen­ seender • Og der er problemer om­ kring bloktilskuddet til Færøerne. Lad os først se nærmere på sagen om tilskuddet. I to omgange har Reger­ ingen og Landsstyret for­ hand­let om tilskuddets stør­ relse. For første gang i nyere tid kunne parterne ikke rejse sig fra forhandlingsbordet med en løsning, der tilgodeser begge parter. Regeringen ville ikke imødekomme Landsstyrets ønske om at justere til­skud­ det fremover. Pristalsreguleringen blev dog genindført - og det vil jeg gerne kvittere for. Men man kunne have løst sagen. F.eks. med en køreplan for, hvordan tilskuddet grad­ vist justeres op på normalt niveau. Det er kun rimeligt efter hele 10 års fastfrysning og reduktion af tilskuddet. For 10 år siden lytt­ede Regeringen til et republi- kansk landsstyre om at be­ skære og fastfryse blok­til­ skuddet. Nu, 10 år senere, vil Reger­ ingen ikke lytte til et nyt ønske fra et nyt landsstyre, med en anden politik. Regeringens holdning er uforståelig. Hvorfor er der i hele taget et Bloktilskud? Det er fordi Danmark og Færøerne i fællesskab løfter nogle velfærds-områder på Færøerne. Vi finansierer fælles-om­ råderne sammen. Det drejer sig bl.a. om sund­heds-væsen, særforsorg og pensioner. Vigtige vel­ færds-områder. Læg mærke til, at disse områder ikke er overtaget af Færøernes Hjemmestyre. Historisk set har Danmark og Færøerne delt udgifterne til fællesområderne nogen­ lunde jævnt imellem sig. 10 års fastfrysning og reduktion af bloktilskuddet betyder dog, at Færøerne nu bærer en uforholdsmæssig stor del af udgifterne til fællesområderne. Lad os tage sundheds­ væsenet som eksempel. I 2002 afholdt Færøerne 49 % af de samlede udgifter til sundhed. Nu finansierer Færøerne 63 % af sundhedsudgifterne. Jeg må sige: Regeringen har en forpligtelse til at indgå en aftale med Landsstyret, så finansieringen bliver fordelt efter hensigt. • Det her drejer sig om vel­ færd. • Det drejer sig om, hvordan vi løfter i fællesskab. • Det drejer sig om vores samarbejde. Til efteråret forhandles der igen om bloktilskuddets stør­ relse. Her må Danmark og Fær­ øerne enes om en mere rime­ lig måde at løfte fælles op­ gaver på. Jeg vil gerne høre, om statsministeren er indstillet på at finde et kompromis i sagen? Så er det makrel-kon­ flikten. Som bekendt er der uenig­ hed om fangst­rettigheder. Færøerne og Island står på den ene side, og Norge og EU på den anden. På Færøerne har man selvfølgelig en forventning om, at Danmark kan påvirke EU - selv om Danmark har EU-formandsskabet. Her må jeg desværre kon­ statere, at Regeringen har været for passiv. For 2 uger siden blev Fær­ øerne og Norge enige om at løfte forhandlingerne op på politisk niveau. Det er posi­ tivt. Men hvad har Regeringen gjort for at få EU ind på samme forhandlings-spor? Så vidt vides, har Reger­ ingen ikke foretaget sig noget som helst, siden samrådet med fødevareministeren i Europaudvalget den 20. april 2012. EU har bebudet et boykot af Færøerne til efteråret. Hvis det kommer så vidt, at Danmark og Færøerne kom­mer til at stå på hver sin side af et boykot - ja, så får vi nye problemer i fælles­ skabet. Dette, selv om makrel- striden i grunden intet har med Rigsfællesskabet at gøre. Her til sidst vil jeg ud­ trykke bekymring for, at fær­ inger, der flytter til Danmark fra Færøerne nu skal optjene ret til flere sociale ydelser. Og hvorfor? Jo - fordi de har boet på Færøerne! Færøerne sidestilles med udlandet i dette tilfælde. Det er uhørt! En respekteret jurist på Fær­øerne påpeger, at der er tale om brud på Hjemme­ styre­lovens § 10. Der foreligger desuden en landsretsdom, der tilsiger, at denne praksis er ulovlig. Derfor bør den ikke finde sted! I Rigsfællesskabet løser vi fælles udfordringer i al fordragelighed. Det bør vi også gøre i for­ hold til de uheldige sager, der ligger og venter på de rigtige løsninger. Sambandsflokkurin á Christiansborg: trý átroðkandi mál í Ríkisfelagsskapinum mugu loysast sum skjótast, áðrenn sigast kann, at samstarvið í felagsskapinum virkar nóg væl Edmund Joensen fólkatingsmaður kjak