fríggjadagur 27. juli 2012síða 13

13 Fríggjadagur 27. juli 2012 · Nr. 86 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 kjak Tystir festivalgestir á tjaldingaplássinum Må en lagmand lyve og bedrage? – (11.) Eg var og vitjaði Norðragøtu, har sum eg eri uppvaksin, nakr­ar dagar í seinastu viku. Hetta vóru nakrir stak hugna­ligir dagar saman við familju og vinum úr Gøtu. Meðan eg var í Gøtu vóru fyrireikingar til G! Festivalin. Øll vóru virkin. Vit koyrdu runt í bygdini og bygdin var um at vera tilreiðar at taka ímóti øllum gestunum. Í ár var tjaldingaplássið í Norðragøtu, so frá okkara húsum sóu vit beint yvir á tjaldingaplássið. Eg hevði hoyrt í útvarpinum, at tjaldingaplássið skuldi lata upp kl. 18 mikudagin fyri, sum G festivalurin skuldi byrja. Umleið kl. 13 mikudagin byrjaðu tey ungu fólkini at stilla seg í eina bíðirøð fyri at sleppa fyrst inn á tjald­ ingaplássið. Tá klokkan var 18 stóðu fleiri 100 ung fólk í bíðirøðini. Bíðirøðin minti meg um tá onkur handil hev­ ur útsølu og tystir kundar standa og bíða fyri, at fáa vør­una, sum tey ætla sær bíliga. Um kvøldið var lýst við einari festivalgudstænastu/ ungdómsgudstænastu kl. 20 mikukvøldið. Vit vóru nøkur, sum hildu, at tað skuldu vit fara til. Vit gingu eftir gamla vegi. Jú, tá vóru tey flestu tjaldini sett upp og fleiri vóru byrja at ballast. Eg hugsaði, um tað mundi vera nakar ungur, sum tímdi at fara í kirju hetta kvøld­ ið. Jú, eg var bilsin, at tað vóru minst 50 ung fólk hetta kvøldið har. Vit hoyrdu eina góða prædiku um Teir burt­urvilstu syn­ir­nar og vit hoyrdu Martin Joen­sen syngja. Aftaná guds­tæn­ astuna vóru øll boðin til nátt­ urða í kirkjukjallanum. Sera góð máltíð. Á veg yvir aftur til Norðra­ gøtar ganga vit so aftur eftir Gamla vegi framvið tjald- ingaplássinum. Nú var lív komið í, nógv høvdu fingið eina góða kenning. Hetta fekk meg til at hugsa um gaml­ar dagar, tá eg var ung í teirra aldri. Eg byrjaði sjálv at drekka sum 15 ára gomul. Tá var tað sjálvsamt, at nøkur genta úr Gøtu drakk. Tær kundu ikki teljast á einari hond, men eg var ein av teimum. Eg minnist, hvussu eg hevði tað, serliga tá tað vóru stevnur kring um í landinum. Eg mátti drekka fyri at hugna mær. Tað kom fyri, at eg drakk í sjey dagar á rað kring onkra stevnu. Hvat er tað, sum ger, at ung fólk ikki kunnu hugna sær, uttan at doyva heila- kyknurnar??? Hvat er hetta fyri ein tosti, sum býr í okk­ um??? Svarið fekk eg, tá eg sum 19 ára gomul gjørdist trúgv­ andi og segði ja til Jesus, sum Harra í mínum lívi. Frá at drekka hvørt tað einasta vikuskifti, var tostin fyltur við einari keldu at gleði og nøgdsemi, sum eg ongantíð frammanundan hevði upplivað í nakrari kenning. Hetta hevur nú vart í 35 ár. Tosturin varð sløktur ... Vit menniskju eru skapt til at liva í einum samfelagi við Jesusi. Tað er bara Jesus, sum kann møta hesum tost­ anum til fulnar. Tit ungu, eg fordømi tykk­ um ikki, tí eg veit, hvussu hetta kennist, tí eg havi upplivað hendan tostan sjálv. Men eg vil bara vísa tykkum á, at tit kunnu fáa tykkara tosa sløktan og eitt glaðari lív, við at venda tykkum til Jesus, sum hevur skapt tykkum, til at liva eitt lív saman við Honum. SVARIÐ TIL TYKKARA TRÁAN ER JESUS Det var interessant at læse inter­ viewet med Kaj Leo kaldet “Eg stýri rætt”. Jeg må blankt indrømme, at min første tanke var, at Kaj Leo har fået stor­heds­van­vid! Hvordan kan man have så lidt fornemmelse af tingenes tilstand? Han har lige fået et klart sig­nal om, at hans politik er uønsk­et, og så mener han, at alt går fint!? Samgongan er da et ynke­ligt syn: Lag­man­d­en har løjet og be­ draget og har meninger, som vinden blæse. Sam­bands­flokken og Mið­flokken er mest hyklere, som påstår at mene ét og så gør noget andet! Hvad Sjálvstýris­ flokk­en mener, er der ingen, der ved. Formålet med den er vel bare at give Kári P. en fed bistands­ hjælp. De eneste man kan have re­ spekt for, er Folkeflokken! Jørg­en Niclasen er åben­bart chef­strateg for hele samgongan. Godt klaret af en mand, der har opbak­ning fra færre end 400 mennesker i hele landet! Han har fået sin magt ved at dolke Annika Olsen i ryggen og derefter misbruge hendes knap 2.000 stemmer. Vi kan vist godt gå ud fra, at de mennesker, der så deres stemmer gå fra en åbenbart postiv person (hvad laver Annika dog i det parti??) til grådig rage- til-sig politik, tænker sig bedre om næste gang. I hvert fald svarer det til de tre mandater, som Folke­flokken står til at miste. Mellem mand og mand omtales Jørgen Niclasen som regel mindre pænt, men han er dygtig. At en mand stort set uden vælgeropbakning (1,4%!!) i den grad kan tørre gulv med Kaj Leo er da imponerende! Sammenfattende er situa­ tionen den, at samgongan for tiden ikke har flertal for sin politik. Lad os se så lidt på, hvad Kaj Leo siger i artiklen: Ind­led­nings­ vis taler han om, at han har et socialt hjerte, sam­men­ligner skatte­politiken med den danske, at han ikke fører folke­floks politik og at Sam­bands­flokken vandt “slaget om tilfeingis­gjaldið”. Jeg vil godt garantere, at Helle Thorning ikke indfører Kaj Leos model. Ellers små­ting. Videre. Senere mener Kaj Leo, at han har været god til at samle landet, og at han altid prøver at få brede forlig.Øh, bøh, brede forlig?! Har Kaj Leo ikke flere gange tromlet afgørelser igennem i lag­tinget, hvor hele landets befolkning grundigt var blevet informeret om, at der faktisk var flertal imod? Jo, han har! Så kommer spørgsmålet om, hvorvidt skattelettelserne og “pen­sions­reformen” ikke blev gennem­ført for hurtigt? Og svaret er: “Nej, det havde været sværere senere”. Ja, selvfølgelig. Det havde faktisk været umuligt, hvis man skulle lytte på mod­argumenterne og derefter bruge sin fornuft! Så bliver Kaj Leo spurgt, om han ikke skulle have lyttet mere til eksperterne. Han svarer, at det oprinde­lige forslag kom fra Vismandsrådet, og at Søren Bruhn syntes, det var en god idé. Ja, tak, Kaj Leo. Det er da en nem måde at skaffe penge på. Problemet er din “politiske beslutning” om at dele landets reservekapital ud til dem, der i forvejen har rigeligt. Det var vist lige ikke det vis­ mænd­ene og Søren mente. Idéen var at mindske rente­byrden. Ikke at smide penge i grams, for de kom­mer aldrig ind igen. Du kender godt disse to citater: “Det er død­sens farligt at straks­ be­skatte pen­sionerne og så bruge pengene. Hvis man frem­rykker skatten og bruger peng­ene fx på skatte­lettelser, så forværrer du det øko­nomiske råderum, for du bruger reelt nogle penge, som du ikke har.” “Det vil føre til lavere effek­ tivitet, betyde­ligt velfærds­tab, her­under roulettespil om øko­ nomi­en for mange pensionister, og stærkt nega­tive konsekvenser for arbejds­markedet”. Du er i gang med at stjæle vores efterkommeres reserve kapital, men du gør intet for at kompensere for det. Som du da ellers blev tilrådet. Eller glemte vismanden at sige det? For at sige det lige ud, Kaj Leo: Du er simpelthen ikke intelligent nok til at styre det dér! Men du er måske også ligeglad, når det nu ikke går ud over dig? Derefter går snakken på, om klasse­forskellene bliver større og større. Her slår Kaj Leo over på auto­pilot. Han lyder som en papagøje, der bruger de få sætn­ inger, den har lært. Det ville sikkert være morsomt, hvis det var en stand-up komiker. Desværre er det en lag­mand, der gerne vil tages seriøst. Ak ja og et stort suk. Men altså: I følge Kaj Leo har vi ikke klasse­skel. Det har nemlig ikke noget med indtægter at gøre, når vi nu har velfungerende vel­færds­tjenester, og tjener man for lidt, kan man bare arbejde mere! Dette gælder også for enlige mødre. Kom­men­tarer er vist over­ flødige! Det mest interessante her er imidlertid sætningen: “Tað norður­lendska væl­ferðar­ samfelagið hevur ongan kjans. Øll kunnu ikki bara fáa. Tað hava Noreg, Svøriki og Danmark eisini sannað nú.” Så Kaj Leo indrømmer, at han er ved at afskaffe den nord­iske velfærdsmodel, fordi den ikke duer! Det er professor Jørgen G. Andersen vist ikke enig i: “Efter finanskrisen kan den nord­iske velfærdsmodel fejre sin største triumf. De nordiske lande ligger ikke blot i toppen socialt. Efter krisen skiller de sig næsten endnu mere positivt ud på økonomien. Af de fem lande i Eu­ropa, der på én gang har solide offentlige finanser og store overskud på betal­ings­ balancen, udgør Dan­mark, Norge, Sverige og Fin­land de fire. Det fremgår af OECD’s opgørelser af de offentlige finanser og be­tal­ ings­balan­cen. Det femte land er Schweiz. Vi kan konkludere, at de nordiske velfærdsstater har de mest bugnende stats­kasser i verden, kun overgået af Qatar. Hvor Norge har 3.100 mia. kr. i oliefonden, har Danmark samme beløb i PENSIONSFONDENE. Det er ikke statens penge, men reelt er op mod halvdelen ud­ skudt skat. I Danmark har forældre­gene­ rationen på denne måde sparet ca. 1.500 mia. kr. op som gave til deres børn og børnebørn”. Pensionsfondene tjener som sikkerhed. Du kan bruge dem i en krise, du kan altid låne, og folk vil gerne placere penge der. Faktisk er ønsket om at placere penge i Danmark nu så stort, at der laves obliga­tioner og indlån med negativ rente! Den reservekapital, som Kaj Leo for tiden brænder af med mindst 265.000.000 kr. om året, ville under danske forhold svare til en mindsk­ning af fondene med ca. 29.000.000.000 kr. om året! Så efter ca. 50 år ville fondene være tømt. Hos os taler vi vist om betydeligt færre år. Måske 15-20 år. Så hvem kan dog vække Kaj Leo og få ham ud af de der storhedsdrømme??? Viðmerkingar og lesarabrøv til Sosialin skulu sendast til teldupostadressuna: post@sosialurin.fo john rødgaard Lissi úr Tjørnustovu