fríggjadagur 31. august 2012síða 23

23 Fríggjadagur 31. august 2012 · Nr. 101 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 kjak P olitiken hevur í síðstuni skrivað um framtíðina hjá ríkis­felags­skapi­ num - sædda úr teimum trim­um londunum. Frá danskari síðu verður gjørt púra greitt, at allar broyt­ingar mugu henda innan grundlógarinnar kar­ mar. Tað skilji eg ikki. Grund­ lógin sigur jú einki um ríkisfelagsskapin. Og til tess at menna og styrkja ríkis­ felags­skapin, eru grund­ lógar­innar karmar sprongdir aft­ur og aftur. Føroyar fingu til dømis lóg­gávu­vald eftir kríggið. Vit samráðast við onnur lond um handils- og fiski­vinnu­ sáttmálar. Beint nú er eitt fleirtjóða stríð - makrel­stríð­ ið - har Danmark, sum part­ur av ES, er okkara mótpartur. Hetta eru alt dømi um, at grundlógin er sprongd. Og var hon ikki sprongd, hevði tað helst verið ríkis­felags­ skapurin, sum var sprongd­ ur. Tí er tað ikki rætt, tá for­ sætisráðharrin í Poli­tiken sunnudagin sigur, at "vit hava ein sterkan ríkis­felags­ skap, sum byggir á grund­ lóg­ina". Tað er júst øvut: ANTIN halda vit okkum til grundlógina, ELLA hava vit ein sterkan ríkisfelagsskap. Vit kunnu ikki gera bæði. At fáa ríkisfelagsskapin at passa til grundlógina, er sum at kroysta ein fót sum er stødd 46 niður í ein skógv, sum er stødd 36. Áset­ing­ar­ nar í grundlógini eru rætt og slætt ov trongar til at kunna hýsa veruleikanum. Veruleikafjar formalisma Kortini siga danskir for­ sætis­ráðharrar aftur og aftur, at allar broytingar í ríkisfelagsskapinum mugu vera innan fyri grund­lóg­ar­ innar karmar. Tað var eisini við hes­ um boðum, at Lars Løkke Rasmussen í fjør kom til Føroya til tess at steðga arbeiði­num við før­oysku stjórn­ar­skipan­ini: Løg­mála­ ráðið hevði í eini fyribils út­ gávu funnið viðurskifti, sum ikki samsvaraðu við grund­ lógina. Nýggja stjórnin sigur í sín­um samgonguskjali, at hon virðir føroyska ynskið um egna stjórnarskipan, men at ógreiða ikki má skapast um støðu Føroya í mun til ríki­sins grundlóg. Men henda støða ER ógreið. Summastaðni klára fólk bara ikki at hýsa tí tanka, at ríkisfelagsskapurin ikki verður skipaður sam­ bært grundlógini. Tí verður roynt at trýsta tann stóra fótin niður í tann lítla skógv­ in við t.d. at siga, at Før­oyar ikki hava veruligt lóg­gávu­ vald, men bert umsita nakrar heimildir, sum eru útdele­ger­ aðar frá statinum. Evsta rættarkelda Føroya er sostatt ikki Føroya fólk - men danski staturin. Hetta merkir, í sínum evsta kon­ sek­vensi, at Fólkatingið kann av­taka heimastýrið. Tankin er høpisleysur - men av tí at grund­lógin bert loyvir einum lóg­gávu­tingi í ríkinum, má ein halda seg til hesa fatan fyri at fáa løgfrøðina og veru­leikan at passa saman. Embætismenn eiga helst at hyggja at viðurskiftunum gjøg­num grundlógarinnar optikk. Men politikarar áttu at hugt at politiskum møgu­leikum heldur enn juridiskum avmarkingum. Viðvend delegatión Í Føroyum er stórt og kenslu­ borið, men ikki serliga kon­ struktivt stríð um viður- skiftini við Danmark. Umrødda uppskot til før­ oyska stjórnarskipan snúði seg mest um at skipa inn­ lendis føroysk viðurskifti, men tað var eisini ein roynd at finna ein felagsnevnara, sum kundi byggja brúgv mill­um mótpolarnar í stríð­ num um viðurskiftini við Dan­mark. Loysnin fekk heitið "tann við­venda delegatiónin": Øðrumegin góðkendu vit í uppskotinum teit sátt­ málar og tær lógir, sum skipa viðurskiftini millum Før­oya og Danmarkar - altso ríkis­ felags­skapin, sum vit kenna hann. Hinumegin knæsettu vit ta demokratisku grund­ reglu, at evsta vald og evsti myndugleiki í Føroyum ikki er hjá danska statinum, men hjá Føroya fólki. Altso at viðurskiftini ikki eru grund­að á, at Danmark hevur latið Føroyum nakrar heimildir at umsita Danmarkar vegna, men at Føroyar hava latið Dan­ mark uttanríkispolitikk, verju­politikk osv. at umsita Føroya vegna. Og so stóð eisini, at Før­oyar hava rætt at yvirtaka hesi málsøki og skipað egið ríki - júst sum fleiri danskir for­ sæti­s­ráðharrar hava boð­að frá aftur og aftur. Í praksis hevði stjórn­ar­skipan­in neyvan fingið ta stóru ávirkanina á viður­skiftini í ríkis­ felags­skapi­num. Men fyri føroysku sjálvs­kensluna hevði tað havt stóran týdning, at vit á fólkaatkvøðu fyri fyrstu ferð viðtóku egin virði, egn­ar lógarkarmar, og at sam­ starvið við Danmark bygdi á hesa grund. Ein skal jú eisini minnast til, at danska grundlógin hvørki er skrivað ella við­ tikin í Føroyum. Og tað eru sera fá, sum halda sína fatan at viðurskiftunum vera umboðaða av teirri jurid­ isku formalismuni í løg­ málaráðnum. Stjórnar­skipa­ nin hevðiu tí bæði fingið frið millum mótpolarnar í Føroyum, og eisini stabili­ serað viðurskiftini við Dan­ mark. Politiskar brillur Arbeiði við stjórnarskipanini liggur stilt nú, men verður tikið fram aftur. Har liggur jú eitt næstan liðugt uppskot. Um tað eydnast at sameina ytstu vengurnar í Føroyum um uppskotið - og tað er jú sera trupult - so eig­ ur danska stjórnin ikki bert at analysera uppskotið í mun til grundlógina. Hon eigur at seta tær politisku brillurnar á nøsina, og meta um, hvørt tað, sum stendur, er rímiligt. Er svarið ja, eigur stjórnin at góðtaka tað. Soleiðis er gjørt so mangan áður. Ríkis­felags­ skapurin virkar júst orsaka av, at hann ikki er eitt jurid­ isk búr, men ein skipan, sum bygg­ir á politiskt forstáilsi. Í veruleikanum er øll skipan­in eitt risastórt brot á grundlógina. Men tí hevur eing­in fingið skaða av. Sjúrður Skaale Ríkisfelagsskapur ella grundlóg - tað er antin ella Tann stóri ríkisfelagsskapurin kann ikki kroystast niður á ta trongu grundlógina (Henda grein er umsett úr donskum - hon stendur í Politiken í dag, sum viðmerking til greinarøðina hjá blaðnum um ríkisfelagsskapin). Fredag 31. august 2012 POLITIKEN Debat 5 Opinionsredaktør: Per Michael Jespersen Debatredaktører Mette Højbjerg, Niels Nørgaard, Tarek Omar og Camilla Stampe Jourhavende Camilla Stampe Analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen Lederkollegiet Kristian Madsen Kronikredaktør Christoffer Emil Bruun Redaktionschef Anita Bay Bundegaard Debat Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon, Debat 33 47 23 31 Telefon, Kronik 33 47 23 37 Fax 33 15 41 17 POLITIKEN MODTOG I GÅR 54 læserbreve og debatindlæg 8 læserbreve og debatindlæg handlede om lækagesagen VIGGO HØRUP (1841-1902) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 EDVARD BRANDES (1847-1931) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 NOGLE PRÆSIDENTER får blomster. An- dre får ballade. Det kommer an på, hvad de er præsident for. Maryam al-Khawaja skulle ikke have været »præsident« lige nu. Hun er ret be- set en ung pige, der burde have tid til si- ne studier. Men først blev hendes far, den dansk- bahrainske demokratiforkæmper, Abdul- hadi al-Khawaja, sat i fængsel på livstid i Bahrain sidste år. Og nu i august fik hans ven, præsidenten for Bahrain Center for Human Rights, Nabeel Rajab, tre års fængsel for at udfordre kongeregimet i Bahrain på Twitter. Derfor er den unge kvinde, Maryam al- Khawaja, modigt – også stolt – rykket frem i de bahrainske systemkritikeres rækker til en ærefuld titel som ny præsi- dent for menneskeretscentret og en hu- lens masse problemer. FOR Maryam al-Khawaja, der har kontor på Christianshavn, er det givet blevet stærkt risikabelt at besøge sin familie i Bahrain. Men hun tænkte – eller håbede – at det ny Egypten, som sidste år smed sin dikta- tor på porten, ville sympatisere med fade- rens og vennens kamp for demokrati, og- så i Bahrain. Det skriver hun i et brev til den ny egyptiske præsident, Mohammed Morsi, efter at hun forleden blev afvist og truet i Kairo lufthavn. I første omgang fik hun visum ved an- komsten 16. august. Men kun et øjeblik efter blev hun kaldt tilbage og frataget sit pas. Politiet gav hende lodret besked om, at Egypten måtte afvise hende af »sikker- hedsgrunde«. Og hvad skulle det så handle om, spurgte den unge al-Khawaja? Tophemmeligt, svarede politiet – et »spørgsmål om national sikkerhed«. Or- densmagtens vagthavende var dog så ær- lig at svare, at man ikke selv kendte sva- ret, men at Bahrain har udstedt en arrest- ordre på kvinden. Sådan er det at være præsident for en menneskeretsorganisation i Bahrain. Al- Khawajas far er ikke blot fængslet på livs- tid, han er også blevet torteret. Og han er ikke ene om dét. Hans datter, Maryam, har således påta- get sig en regulær risiko som reservepræ- sident for Bahrain Center for Human Rights. Hun risikerer simpelt hen sin fri- hed, hvis hun nærmer sig familiens hjem i Bahrain. MEN HVORFOR truede de nye egyptiske myndigheder Maryam al-Khawaja med deportation til det diktatur, hun bekæm- per? Det er jo ikke længe siden, at den egyptiske præsidents bagland i det Mus- limske Broderskab selv blev undertrykt i Egypten. Også Broderskabets folk blev udsat for censur, fængslinger og tortur. Maryam al-Khawaja minder i sit brev til præsident Morsi om, at det også kun var almindeligt under det tidligere dikta- tur i Kairo, at de egyptiske sikkerhedstje- nester bistod kolleger i Bahrain. I årtier hjalp det ene diktatur det andet. Men »hvordan kan en så åbenlys foragt for loven og grundlæggende menneske- lig værdighed fortsætte under din vagt?«, spørger Maryam al-Khawaja den nye egyptiske præsident. FOR HENDE er det en personlig påmin- delse om, at hun er på målskiven for de bahrainske efterretningstjenester. For egypterne kan det blive afgørende, om deres nye regering og dens sikkerfolk slutter sig til den arabiske verdens demo- kratiforkæmpere. Eller om Morsi bliver hængende i tradi- tionen for at hjælpe de diktaturer, som stadig dominerer i denne ende af verden. DET er oplagt at forvente demokratisk so- lidaritet af Morsi, en eksdissident. Men det er lettere sagt end gjort. Diktaturerne er endnu i flertal i Den Arabiske Liga. Og Egypten kan føle sig nødt til at tage hen- syn til stærke naboer, skønt Morsi i går frisk kaldte Syriens regime »repressivt«. Den arabiske verden er fortsat midt i et dramatisk oprør. De nye demokratier – Tunesien, Libyen, Egypten, også Irak og Yemen – er skrøbelige, både politisk og sikkerhedsmæssigt. De dominerende sta- ter – Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar – forsvarer aktivt dikta- turet. Og magthaverne i en hel række ara- biske stater – Algeriet, Sudan, Jordan, Ku- wait – forsøger at dukke sig for tidsån- den. Maryam al-Khawaja med kontor på Christianshavn er i dag et lille fyrtårn for arabisk demokrati. Det er dristigt. Det er også farligt. Hun har brug for, at Egypten, den arabiske verdens klassiske leder, tør gribe ansvaret som demokratiseringens forpost. Den dag skal hun ikke modtages med trusler i Kairo lufthavn, men med blomster. anders.jerichow@pol.dk GLOBAL KOMMENTAR ANDERS JERICHOW, SENIORKORRESPONDENT Maryam al-Khawaja troede, at Egyptens nye folkevalgte regering ville forsvare frihed. I Kairo lufthavn oplevede hun noget andet. Dansk-bahrainsk aktivist pirker til nyt egyptisk dilemma Maryam al- Khawaja med kontor på Chri- stianshavn er i dag et lille fyr- tårn for arabisk demokrati POLITIKEN har på det seneste skrevet om rigsfællesskabets fremtid – set fra de tre lande. Fra dansk side gør man meget klart, at alle ændringer må ske i respekt for grundloven. Det forstår jeg ikke. Grundloven siger jo intet om rigsfællesskabet. Og man har gang på gang sprængt grundlovens ram- mer for at udvikle og styrke rigsfælles- skabet. Færøerne fik f.eks. lovgivningsmagt ef- ter krigen. I 1992 overtog vi undergrun- den. Vi forhandler med andre lande om handels- og fiskeriaftaler. Lige nu står vi i en international konflikt – makrelstriden – hvor Danmark, som del af EU, er direkte modpart. Dette er alt sammen eksempler på, at grundloven er blevet sprængt. Og hvis den ikke var sprængt, var det formentlig rigsfællesskabet, der var sprængt. Derfor er det ikke rigtigt, når statsmini- steren i søndagens Politiken siger, at »Vi har et stærkt rigsfællesskab, som baserer sig på grundloven«. Det forholder sig omvendt: Enten hol- der vi os til grundloven, eller vi har et stærkt rigsfællesskab. Vi kan ikke begge dele. At få rigsfællesskabet til at passe til grundloven svarer til at klemme en fod på størrelse 46 ned i en sko på størrelse 36. Grundlovens bestemmelser er sim- pelthen for snævre til at kunne rumme virkeligheden. Alligevel siger danske statsministre igen og igen, at ændringer i rigsfælles- skabet må ske inden for grundlovens rammer. DET VAR OGSÅ med det budskab, at Løkke Rasmussen sidste år rejste til Færøerne for at standse arbejdet med en færøsk for- fatning: Justitsministeriet havde i et ud- kast fundet forhold, der var uforenelige med grundloven. Den nye regering siger i sit grundlag, at den respekterer færøske ønsker om egen forfatning, men at der ikke må ska- bes uklarhed om Færøernes forfatnings- mæssige stilling i riget. Men denne stil- ling er uklar. Visse steder kan man bare ikke rumme den tanke, at rigsfællesskabet ikke regu- leres af grundloven. Man forsøger så at klemme den store fod ned i den lille sko ved eksempelvis at sige, at Færøerne slet ikke har reel lovgiv- ningsmagt, men kun forvalter nogle be- føjelser, som er uddelegeret fra staten. FÆRØERNES øverste retskilde er altså ikke det færøske folk – men den danske stat. Det betyder i sin yderste konsekvens, at Folketinget kan ophæve hjemmestyret. Tanken er absurd, men da grundloven kun tillader én lovgivningsmagt i riget, er man nødt til at se sådan på det for at få juraen og virkeligheden til at passe sam- men. Embedsmænd skal vel se på tingene gennem grundlovens optik. Men politi- kerne burde fokusere på politiske mulig- heder frem for juridiske begrænsninger. På Færøerne er der en stor og følelsesla- det, men ikke særlig konstruktiv strid om forholdet til Danmark. Udkastet til en færøsk forfatning hand- lede mest om regulering af interne fær- øske forhold, men det var også et forsøg på at finde en fællesnævner, som kunne bygge bro mellem modpolerne i striden om forholdet til Danmark. Løsningen fik betegnelsen ’den om- vendte delegation’: På den ene side god- kendte vi i forslaget de aftaler og love, som regulerer forholdet mellem Færøer- ne og Danmark – altså rigsfællesskabet, som vi kender det. På den anden side indførte vi det de- mokratiske grundprincip, at den øverste magthaver og myndighed på Færøerne ikke er den danske stat, men det færøske folk. Altså at forholdet ikke bygger på, at Danmark har delegeret myndighed til Færøerne, men at udenrigspolitik, for- svarspolitik etc. er uddelegeret fra Fær- øerne til Danmark. Og så stod der, at Fær- øerne har ret til at overtage disse sagsom- råder og oprette sin egen stat – præcis som adskillige danske statsministre har erklæret gang på gang. I PRAKSIS ville forfatningen næppe få de store konsekvenser for forholdene i rigs- fællesskabet. Men for den færøske selvfø- lelse ville det betyde meget, at man ved folkeafstemning for første gang vedtog egne værdier, egne juridiske principper, og at samarbejdet med Danmark bygge- de på dét grundlag. Man skal jo huske på, at den danske grundlov hverken er skrevet eller vedta- get på Færøerne. Og der er meget få, der føler deres holdninger repræsenteret i Justitsmini- steriets juridiske formalisme. Forfatnin- gen ville derfor både skabe fred mellem fløjene på Færøerne og stabilisere forhol- det til Danmark. Forfatningsprocessen ligger stille nu, men den vil blive genoptaget. Der er jo et næsten færdigt udkast. Hvis det lykkes at forene de to fløje på Færøerne om forsla- get – og det er jo en svær øvelse! – bør den danske regering ikke kun analysere re- sultatet i forhold til grundloven. Man bør sætte de politiske briller på næsen og vurdere, om det, der står, er rimeligt. Og finder man det rimeligt, bør man accep- tere det. Sådan har man gjort så mange gange før. Rigsfællesskabet fungerer jo, netop fordi det ikke er et juridisk bur, men en ordning, der er baseret på poli- tisk forståelse. I realiteten er hele ordningen et kæm- pestort brud på grundloven. Men det er der ingen, der har taget skade af. rigsfællesskab SJURDUR SKAALE, MF FOR FÆRØERNE Man kan ikke klemme det store rigsfællesskab ned i den snævre danske grund- lov, skriver folketingsmed- lem Sjurdur Skaale i anledning af det dansk- grønlandsk-færøske rigs- møde. Grundlov eller rigsfællesskab? Tegning: Mette Dreyer På Færøerne er der en stor og følelsesladet, men ikke særlig konstruktiv strid om forholdet til Danmark I hjemmeplejen kører I et forsøg med video- kontakt – bl.a. for at mindske ensomheden blandt borgerne. Hvordan vil I opnå det, når personlig kontakt fremover bliver reduceret til en fjernsynsskærm? »Det er vigtigt at sige, at vi stadig kom- mer hos borgeren. Det her er et supple- ment og erstatter kun nogle af besøgene. I hjemmeplejen leverer vi ikke kun til sva- ge ældre, der har brug for personlig pleje. Der er mange, der ikke er ensomme, men blot har brug for en sundhedsfaglig ydel- se, og den kan vi godt levere online uden at sænke kvaliteten. Så det er altså ikke så- dan, at vi bare sætter en computer op ude hos folk og så ikke selv kommer«. Men hånden på hjertet – er det ikke bare endnu et spareprojekt? »Det er selvfølgelig klart, at det er et projekt, der er til for at bruge res- sourcerne bedst muligt. Der er be- sparelser og øko- nomiske udfor- dringer, som vi må finde en fornuftig måde at løse på, og der mener jeg, at dette her er en rig- tig god mulighed«. Hvordan vil I sik- re borgerens tryghed, når der ikke kommer nogen og sikrer sig, at alt er, som det skal være? »Det er vigtigt, at vi også altid kommer personligt. Det her er et supplement til dem, som føler sig trygge ved det, og det bliver ikke trukket ned over hovedet på nogen. Det kan eksempelvis bruges, hvis vi blot skal sikre os, at borgeren har taget sin medicin, og kan det bare erstatte en- kelte af besøgene, frigives der mange res- sourcer, som kan bruges på andre, der har brug for det. Aalborg er geografisk en af de største kommuner i landet, og vi har nogle tidskrævende afstande, som vi bliver nødt til at forholde os til«. Men er den ekstra tid til transport ikke ti- den værd, i forhold til at borgeren får en per- sonlig kontakt? »Nej, det mener jeg bestemt ikke. Både hjemmehjælpere og de borgere, der har prøvet det, synes faktisk, at det er helt o.k. Vi er jo alle sammen skeptiske overfor nye tiltag, men tit giver det faktisk nogle gode muligheder. Jeg ser helt klart et stort potentiale i velfærdsteknologien. I min optik er der ingen tvivl om, at det bli- ver en del af fremtidens ældrepleje«. mette.svalgaard@pol.dk Hvad er meningen? METTE SVALGAARD Hjemmeplejen i Aalborg har videokontakt med bor- gerne. Kan man yde om- sorg over en fjernsyns- skærm? Ja, siger Tina French Nielsen, rådmand (V),Aalborg Kommune. Online omsorg Det er altså ikke sådan, at vi bare sætter en computer op ude hos folkog så ikke selv kommer Læserbreve, højst 100 ord, eller debatindlæg, højst 400 ord, sendes med navn, titel og postadresse til Debatredaktionen. Indlæg kan sendes som mail til debat@pol.dk Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og til også at bringe teksterne på politiken.dk/debat Kronikforslag på ca. 2.100 ord sendes med navn, titel og post-adresse til Kronikredaktionen. Indlæg kan sendes som mail til kronik@pol.dk På politiken.dk/leder kan man kommentere avisens ledere.