mikudagur 10. oktober 2012síða 18

Mikudagur 10. oktober 2012 · Nr. 118 18 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Tíðargrein Jørn Astrup Hansen Eik – myter og fakta I bare overmod er Landsbankin i færd med at byde på en opgave, den ikke har de tilstrækkelige midler til at løse. I sin iver kommer banken for skade at bære ved til nye myter. V ED SKRIVELSE AF 3. OK­TOB­ ER 2012 til Lagtinget har Lands­ banki Føroya gjort bemærkninger til Landsstyrets forslag om at op­ løse banken. Landsbankin har i sin skrivelse gjort en række be­mærk­ ninger til bjærgningen af Eik Banki, der kalder på en kommentar. Landsbankin gør gældende, at om banken bliver opløst, da vil der på Færøerne ikke være instanser, som har til opgave at begrænse og forebygge bankkriser. I lyset af det massive sammenbrud, der for blot 2 år siden ramte Eik Banki, er det da opmuntrende men også overraskende at se Landsbankin påtage sig ansvaret for finansiel stabilitet (fíggjarligt støðufesti) på Færøerne. EIK BANKI OPGAV ÆVRED den 30. september 2010. Endnu medens bankens forpligtelser var omfattet af den ubegrænsede statsgaranti. Var erkendelsen kommet til Tórs­ havn blot én dag senere, ville vi på Fær­øerne have fået et finansielt kollaps af et omfang, som ville have fået bankkrisen i 1992-93 til at minde om et skvulp i badekaret. Men hvem var det, der i tide bragte Eik Banki til standsning og skånede Færøerne for en ulykke? Var det Landsbankin, som har ansvaret for den finansielle stabilitet, som længe havde haft adgang til de fuldt tilstrækkelige statistikker, og som fra kontroltårnet Yviri við Strond kunne kigge ind gennem vinduerne i Eik Banki? Nej. Det var ikke Landsbankin. Det var de danske myndigheder, der udviste rettidig omhu. Takket være danske myndigheder blev hele tabet på Færøernes største bank absorberet i Danmark. Af Ind­ skydergarantifonden, af den danske stat og af Finansiel Stabilitet A/S (som drives for regning den danske banksektor og, ultimativt, staten). MAN KAN UNDRE SIG OVER, at Landsbankin så villigt påtager sig opgaven at sikre finansiel stabili­ tet på Færøerne. Og ikke blot i lyset af Eik Bankis fataliteter. Lands­ bankin har simpelthen ikke de nød­vendige virkemidler. An­svaret for at sikre finansiel stabilitet på Færø­erne ligger hos National­ banken og Finans­tilsynet. Det er National­banken, ikke Lands­bankin, der påvirker rente- og likviditets­ for­holdene på Færøerne. Det er Finans­tilsynet, ikke Landsbankin, der fører tilsyn med de færøske penge­institutter, og som kan give insti­tutterne påbud. Landsbankin mener, at den med­ virkede til at begrænse konse­kvens­ erne af den seneste bankkrise ved at kanalisere store dele af landets likviditet ud af Færøerne i 2006 og 2007, da bankerne havde fået for meget fart på. Landsbankin overvurderer her sine virkemidler. De færøske banker kunne i 2006 og 2007 på pengemarkedet i Dan­ mark og i udlandet låne så meget, de ville. Den likviditet, Lands­ bank­in placerede i Skamlings­ bank­en, lånte Eik Banki til­bage fra Skamlingsbanken. Penge­marked­ erne er forbudne kar. Og det danske og det færøske pengemarked er ét og samme kar. LANDSBANKIN GLÆDER SIG OVER, at det lykkedes at tilrette- lægge bjærgningen af Erik Banki på en sådan måde, at den ikke førte til direkte udgifter for de færøske skatteydere. Lykkedes? For hvem? I henhold til lov om finansiel stabili­ tet påtog selskabet ved samme navn sig bjærgningsentreprisen. Lands­bankin fik i efteråret 2010 ikke sved på panden på grund af Eik Banki. Ifølge egen erindring spillede Lands­ bankin en aktiv rolle i bjærg­ningen af den gamle Føroya Spari­kassi. Banken oplyser således at have været garanten for, at mulig­hed­ erne i bankpakken blev udnyttet til det yderste. Ifølge Landsbankin forsøgte de danske myndigheder at presse den færøske finansminister og Landsbankin til endnu en gang at finansiere bankbjærgningen med offentlige, færøske midler. Det er en uhyrlig påstand. DET VAR ALDRIG PÅ TALE at dele tabene i Eik Banki med de fær­øske myndigheder. Tabene i Eik koncernen, der oversteg den bogførte kapital med 3 milliarder kroner, blev afholdt af Finansiel Stabilitet A/S, der efterfølgende indskød 2 milliarder kroner i Eik Banki, for at den kunne fortsætte sin virksomhed på Færøerne. Der blev taget alle tænkelige hen­ syn. Eik Banki, der er den eneste bank, der er sluppet levende ud af Finansiel Stabilitet, blev således frigjort for meget store forpligtelser over for sin datterbank i København. Men Finansiel Stabilitet ønskede ikke at sidde tilbage som ejer af en stor bank på Færøerne. Finansiel Stabilitet har til formål at afvikle banker – ikke at drive dem. I øvrigt er erfaringerne med udenlandsk (læs dansk) ejerskab til færøske banker vel ikke udelt positive. Det var et stærkt ønske for Finan­ siel Stabilitet, at Eik Banki – efter at tabene var afholdt – kunne placeres i et stærkt og bredt funderet færøsk ejerskab. Her kunne Landsbankin have spillet en aktiv rolle. Det gjorde banken ikke. Landsbankin, der ser sig som garanten for finansiel stabilitet, havde ikke nogen rolle – den ønskede sig ikke nogen rolle – i forbindelse med sammenbruddet og genrejsningen af Eik Banki. DET ER NOK MULIGT, at en række nyttige opgaver med fordel kan henlægges til Landsbankin. Men sikringen af finansiel stabilitet er ikke en af dem. Landsbankin bør ikke love mere, end den kan holde. Det fører blot til en falsk tryghedsfornemmelse og frustra­ tion. Der er på Færøerne, som også på­ peget af Landsbankin, et meget stort behov for kvalificeret rådgiv­ ning om økonomien og den øko­ nom­iske politik. Det er af afgørende betydning, at det rådgivende organ er uafhængig af det politisk- administrative kompleks. Og det er afgørende, at politikerne kan bringes til at lytte til rådene! Av misgávum manglaði eitt brot í greinini hjá Jørn Astrup Hansen í blaðnum mánadagin, og tí prenta vit greinina umaftur Blaðstj.